Mig, tyven og sommerhuset

...Jeg sætter mig i sofaen, Katrine sætter sig ved siden af mig med et tændt stearinlys, hun ser på mig og spørger dumt ”er du bange?” ”nej jeg er ikke!”, svarer jeg irriteret, ”det burde du være, fordi jeg har altså hørt, at der render en tyv rundt her i området, så man ved jo aldrig om han kommer og stjæler hos os” siger Katrine. ”Du er fuld af løgn!” siger jeg. ”nej, nej den er god nok svarer hun.

1Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

4. Mig, tyven og sommerhuset

Tyven lyser rundt i stuen igen og skynder sig hen til døren. Da han åbner døren ser han lyset fra mor og fars bil. Han bliver forskrækket og skynder sig at løbe. Far og mor ser den store mand løbe med en fyldt sæk. Far springer ud af bilen og holder øje med hvor manden løber hen, imens ringer han til politiet. Mor løber ind til os og råber vores navne: ”Malte! Katrine! Hvor er i?!” ”Vi er lige her, omme bag sofaen!” råber jeg. Vi rejser os begge og løber hen til mor, Katrine har tårer i øjnene. ”Er I kommet noget til?” spørger mor ”Nej, vi blev bare lidt bange, især Katrine!” siger jeg flabet. ”Orgh… hold din mund dit fjols, du var da lige så bange, som jeg var!” svarer Katrine igen. Udenfor hører vi politibilerne ankomme, vi går ud til dem og far råber: ”Han løb den vej!” og peger op mod den lille skov. Vi beslutter os for at kører hjem efter denne meget ubehagelige oplevelse, senere spiser vi de kolde pizzaer men vi ser fjernsyn. Der er nyheder, det handler om tyveriet i vores sommerhus. Jeg har ikke lyst til at se det da jeg helst vil glemme det, men værten siger at politiet nu endelig har fanget den berygtede sommerhustyv…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...