Castaway - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
Der lød en skratte lyd fra flyets højtalere. Jeg tog mine høretelefoner ud, men nåede ikke at høre hvad der blev sagt, før samtlige af flyets motorer eksploderede og der var kaos. Shay Anderson er en almindelig 19 årig pige der bor i Australien. Hun havde sparet længe sammen for at komme på en dejlig afslappende ferie, væk fra hverdagens stress. Hele Shays ferie var planlagt ned til mindste detalje. Allerede fra starten havde hun en skidt mavefornemmelse omkring turen, men hun tog sig ikke af den. I lufthavnen møder hun de fire verdenskendte drenge fra 5 Seconds Of Summer. I flyet bliver Shays ferieplaner hurtigt vendt op og ned på, da samtlige af flyets motorer pludselig eksploderer i et hav af flammer. Shay handler hurtigt, hun åbner nødudgangsdøren og springer. Til hendes store lettelse er de lige over havet. Shay tror først hun er helt alene, indtil hun hører stemmer bag hende.

9Likes
9Kommentarer
522Visninger
AA

3. Kapitel 1 - Airport.


Alt var sort, jeg faldt. Jeg faldt og faldt. Pludselig kunne jeg se jorden. Den kom tættere og tættere på. Jeg ville snart ramme den.

Jeg vågnede med et sæt. Jeg havde haft endnu en af de irriterende drømme hvor man falder og vågner så lige inden man rammer jorden. Dem havde jeg haft mange af her op til jeg skulle ud og rejse. Klokken var lidt i 2, om natten du ved. Jeg skulle afsted i eftermiddag. Jeg glædede mig helt vildt. Jeg lagde mig stille til at sove igen. Der gik ikke længe inden jeg sov.

 

 

*BIB* *BIB* *BIB*. Mit vækkeur kørte på fulde drøn. Jeg rakte ud med armen for at slukke det, men i stedet kom jeg til at skubbe det ned bag mit natbord. Jeg lavede en meget sær brummen, nu var jeg jo nødt til at stå op.

”Shay, stop nu dit vækkeur, ” råbte Diana. Diana er min roommate, hvis i kan fornemme det. Jeg lavede den der mærkelige lyd igen, og rejste mig så for at finde vækkeuret. Jeg fandt det og slukkede for det.

Jeg gik ud i køkkenet hvor jeg fandt Diana siddende med sin iPhone i hånden, mens hun spiste vafler.

”Godmorgen, ” sagde jeg træt.

”Godmorgen, vil du have nogle vafler? ” spurgte hun. Jeg nikkede og hun stillede en tallerken med vafler på min sædvanlige plads. Jeg begyndte at spise vaflerne.

”Nå, glæder du dig til du skal afsted? ” spurgte Diana glad.

”Ja selvfølgelig, ” svarede jeg, endnu gladere. ”Så skal jeg jo ikke på arbejde, og du kan have hele lejligheden for dig selv. Det bliver rart med noget ferie, ”

Vaflerne på min tallerken var hurtigt væk, og jeg satte min tallerken i opvaskemaskinen. Jeg gik ind på mit værelse og begyndte at skrive en liste med de ting jeg skulle havde med. Alle de sædvanlige ting man normalt tager med når man skal ud og rejse. Tøj osv.

Jeg skulle først afsted i eftermiddag. Klokken 17:30 for at være præcis. Jeg besluttede mig for at tage en løbetur. Jeg fik hurtigt skiftet, og så var det ellers bare afsted med mig! Jeg løb ned af gaden og videre af den rute jeg normalt løb. Det var dejligt forfriskende. Jeg begyndte at løbe hjemad igen.

 

 

Jeg havde fået pakket min flotte lilla kuffert. Klokken var 15:00, så jeg skulle til at afsted. Jeg havde ringet efter en taxa, og den burde snart komme.

Taxaen var ankommet, så jeg bevægede mig ud imod den. Jeg havde allerede sagt farvel til alle. Det tog en halv time at komme ud til lufthavnen, så jeg ville være der to timer inden flyets afgang. Jeg tjekkede ind, og afleverede min baggage. Derefter gik jeg igennem Security, men selvfølgelig bippede metaldetektoren. Efter jeg var blevet tjekket, gik jeg videre ind i lufthavnen.

Længere fremme stod en hel flok piger og skreg. Hvad fanden skete der lige? Jeg sukkede da jeg skulle den vej for at finde min gate. Hele gangen var nærmest spærret.

Jeg begyndte at traske hen mod mylderet. Det ville mindst tage en halv time, at komme gennem. Jo nærmere jeg kom jo højere blev lyden af skrigende piger. Folk gik helt amok.

Der var gået godt 20 minutter, og jeg var nået ind i midten af kredsen. Først dér så jeg hvorfor der havde været så mange mennesker. Inde i midten stod selveste 5 Seconds Of Summer! Altså jeg var ikke så stor fan af dem som alle de andre piger her, men de spiller da noget godt musik. Jeg kendte selvfølgelig godt deres navne osv. Og jeg var selvfølgelig også en fan.

Michael så på mig, go sagde et eller andet til en af de andre drenge. Jeg besluttede mig for, at gå hen og spørge om en autograf. Det er jo ikke hver dag man møder nogle kendte, vel?

Jeg fik hurtigt skrevet autograferne, og taget billeder. Og så var det bare videre. Igennem den anden halvdel af mennesker. 20 minutter fastklemt mellem skrigende piger, igen. Suk.

Da jeg endelig var nået ud af klumpen, og endelig kunne trække vejret igen, var jeg mega lettet. Så var det bare afsted til gaten. Som lå helt nede for enden af lufthavnen... Suk.

Jeg gik hen mod min gate med hurtige skridt. Klumpen af skrigende piger havde forsinket mig ret meget. Der var kommet nogle sikkerhedsvagter der hen for at få styr på alle fansene. Jeg sad og ventede på, flyet ville boarde. I det mindste var de ikke begyndt endnu. Jeg havde været heldig. Og dog. Lige som jeg sad og tænkte over det, kom drengene fra 5SOS, og i hælene havde de mindst 150 skrigende piger. Utroligt, de ikke havde fået tinnitus endnu.

 

 

Flyet var begyndt at boarde. Jeg stod bagerst i køen, og ventede bare på, jeg kunne komme ind. Jeg stod og pillede lidt ved mit hår, da der pludselig kom en sikkerhedsvagt, og tog fat i min arm, og trak mig ud af køen.

”Frøken, denne kø er kun for folk som skal med på flyet, det er ikke en kø til at møde kendisser, ” sagde han.

”Jamen, jeg skal med det her fly, ” protesterede jeg.

”Det er jo tydeligt, at du bare er her for at møde drengene fra det der band, ”

Altså hvad var der galt med ham? Jeg stod i den her kø for, at komme med et fly. Jeg blev træt af ham, og hev mit boarding pass frem, og viste det til ham.

”Er det bevis nok? ” vrissede jeg. Mange vendte deres blikke mod os. Akavet. Manden nikkede og undskyldte, derefter gik han igen.

Jeg stillede mig over i køen igen. Der gik ikke længe inden jeg kunne komme ind i flyet og finde mit sæde. Jeg havde fået et sæde lige ved siden af nødudgangen. Yay, ekstra benplads. Der var ingen der skulle sidde ved siden af mig, så jeg havde hele vinduesrækken for mig selv. Dem som skulle sidde der var nok blevet syge.

Jeg satte mig godt til rette, tog nogle høretelefoner på, satte musik på og nød bare turen.

________________________________________________________________________________

Så er første kapitel ude! Jeg undskylder for at det tog så lang tid.. Men nu er det her! Nyd det! <3

xoxo @Unicorn

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...