Et livsændrende restaurantbesøg.


0Likes
0Kommentarer
175Visninger
AA

6. Sorgen vil altid være i mig

Nu sad jeg på stenen ved søen, vi plejede at bade i. Alt vi nogensinde havde drømt om, var blevet til et stort sort hul. Sorgen havde fanget mig. Fanget min sjæl. Min krop. Den havde drevet mig et sted langt væk herfra. En gang imellem tog jeg hendes kjole på. Den første beklædningsgenstand hun selv havde kreeret. Hun var så dygtig. Så lærenem. Nu var al den læren væk. Forsvundet med vinden. Blevet til muld. Gåsestegen blev ikke længere spist. I hvert fald ikke af mig. Jeg var her stadig, men der manglede en halvdel af mig.                                                                               Pludselig mærkede jeg en kold hånd på min skulder. ”Elizabeth, tror De at det er godt for Dem, at sidde herude i kulden? ” Jeg rejste mig op fra stenen. ”Nej lad os gå ind, Henry” Jeg knugede mig tæt ind til min husbonds krop. Ligesom sidst.
-Elizabeth D. M
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...