Et livsændrende restaurantbesøg.


0Likes
0Kommentarer
176Visninger
AA

3. Nu er det nu

Fem minutter efter sad vi i hestevognen på vej til det fine osteria, hvor vi skulle spise middag. Det var abnormt, hvordan ens liv bare lige pludselig kunne tage en drejning, som man egentlig havde ventet på i lang tid, men som indhentede en, før man vidste af det. Mere nåede jeg ikke at tænke over, før jeg kunne mærke en varm hånd på mit lår, ”Er der noget i vejen Elizabeth?” Claudias store skinnende blå øjne strålede mig ind i ansigtet. ”Nej, jeg er bare en smule misundelig på Dem. De skal snart giftes, og jeg ender sikkert med at blive ligesom                               Frk. Algonquin, uden betydning. ” Jeg sukkede dybt, krummede ryggen, så jeg kunne mærke korsettet stramme hen over ribbenene. ”De kommer aldrig til ingenting at betyde! Hører De på mig? De betyder alt for mig, og De skal nok få Dem en husbond. Jeg kan bare fornemme det snart sker. De skal være tålmodig. ” Claudias lange strøm af ord væltede mig omkuld, så jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare. ”Så er vi her, I kan stå ud nu Frøkener” lød det noget pludseligt fra kusken, men vi reagerede, og steg ud af hestevognen. Den første fod ude på brostene, og en høj mørkhåret herre kom os i møde. ”Jeg har i lang tid set frem til, at møde Dem Claudia” Herren trådte et skridt hen mod Claudia, og lod hans læber strejfe hendes hånd. ”Følelsen er skam gensidig, Henry” Et smigrende smil passerede Claudias mund. Henrys blik flakkede hurtigt forbi mig, ”De må være Elizabeth? ” ”Ja ” svarede jeg høfligt. ”Skal vi gå indendørs” Spurgte jeg, og holdte hånden på Claudias ryg, som et lille skub fremad.                                                                                                                                            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...