My Fake Smile - Dear diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 18 nov. 2015
  • Status: Igang
They say your eyes are the mirror to your soul.. Well my smile is a mask to my feelings.. Mit bidrag til dagbogs konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
516Visninger
AA

4. 17/11 2015 - Døgner og Stjerneskud

 

Kære dagbog.

Humørstatus: Indtil videre okay, faktisk ^^

Igen i nat kunne jeg ikke sove.. Jeg stod først op klokken 17:30.. Er jeg blevet til en vampyr?? Sover om dagen og er vågen om natten? Så er mit mål for 2015 da nået :-P Min veninde,  og jeg sagde altid, at når vi fyldte 21 år ville vi blive til vampyrer, for 21 ville være den perfekte alder at leve for evigt. Vi kan jo komme ind på alle diskoteker! Hehe

Men som du nok kan regne ud, dagbog, kommer jeg ikke til at kunne sove i nat. Så jeg holder en døgner. Det betyder, at jeg vil være oppe i 24 timer, så jeg kan komme i seng i morgen aften.

Efter Jack var gået i seng, besluttede jeg mig for at gå en tur. Det var mørkt, og bidende koldt, men kulden føltes fantastisk. Jeg har ikke været meget ude på det seneste, så den kolde natteluft, der legede med mit hår, var lige hvad jeg trængte til. Jeg gik ned til stranden, og satte mig på det kolde sand. Der var ingen at se, og det eneste der afbrød nattens stilhed var lyden af vandet, der slog op på sandet.

Jeg kiggede op på den stjerneklare himmel. Jeg så endda et par stjerneskud. Jeg havde læst på facebook, at der skulle være meteorregn i nat, så det kunne også være det jeg så. Du kender godt til, at når man ser et stjerneskud, så må man ønske, ik dagbog? ”Stjerneskudsreglerne” siger faktisk, at jeg ikke må sige hvad mit ønske var, men jeg har aldrig hørt om at man ikke må skrive det, så det er vel okay.

Folk på min alder plejer at ønske, at drømme personen snart lægger mærke til dem, at de får en god karakter i den næste eksamen, eller at de får tabt sig de sidste kilo, så tøjet sidder perfekt til den næste fest. Mit ønske ligner slet ikke nogen af deres, dagbog. Det eneste jeg ønskede mig var, at jeg kan blive den glade pige jeg var for et år siden. Den pige der var glad, smilende, energisk og selvfølgelig ikke havde en depression.

Jeg ville ønske jeg var hende igen. Problemet er bare, at den pige dengang var en facade. Selv dengang gik jeg, og havde problemer, men jeg kunne ikke selv se dem, for jeg havde altid et eller andet, der hjalp mig med at skubbe problemerne væk. Det er i hvert fald hvad min lærer siger. Den dag jeg blev sygemeldt, åbnede jeg mig 100% op for min lærer. Jeg fortalte hende om alt det lort, der var sket i mit liv. Jeg stor tudede og hulkede uforståeligt, og jeg tænkte, at jeg måtte være irriterende at høre på for hende, men i stedet smilede hun venligt til mig, og nikkede forstående til hvad jeg sagde.

Da jeg endelig var færdig med at fortælle og var faldet til ro, fortalte hun mig sin lille ”teori”. For hende lød det til, at jeg skulle blive voksen i en meget tidlig alder, og hele mit liv har jeg altid haft problemer, og aldrig haft tidspunkter, hvor jeg bare var fri. I hvert fald ikke før jeg flyttede hjemmefra, hvilket jeg gjorde for 9 måneder siden. Som min lærer sagde, så var det først da jeg flyttede for mig selv, og havde ro og frihed omkring mig, at alle de problemer jeg altid har skubbet til side, faldt direkte i hovedet på mig på en gang. Det hun fortalte gav mening, og jeg følte en stor byrde lette sig fra mine skuldre. Jeg havde gået og været så bange og sur på mig selv. Bange fordi jeg troede jeg var ved at blive vanvittig over mine humørsvingninger. Sur på mig selv, fordi jeg ikke kunne forstå hvordan jeg kunne gå og være ked af det, når jeg havde alt hvad jeg ønskede mig. En dejlig kæreste, en igangværende uddannelse, skønne venner og en skøn familie. Jeg var så rasende og frustreret over mig selv grundet mine negative tanker, og jeg troede virkelig der var noget galt med mig. Jeg er så taknemmelig overfor min lærer, for jeg anede ikke mine levende råd, før jeg talte med hende.

Det var også der jeg indså, hvor vigtigt det er at snakke med folk omkring det der bekymre en. Jeg har altid givet meget mere end jeg har taget gennem mit liv, og det er en af grundene til min depression. Jeg har aldrig sagt fra for folk, eller fortalt folk hvordan jeg virkelig har det, men i stedet puttet et falsk smil på, og ladet som om alt har været godt.

Jeg har besluttet, at jeg vil blive bedre til at sige fra, dagbog. Nu er det min tur til at tage, og ikke give!

Gud klokken er mange! Jack kommer for sent i skole! Jeg må hellere slutte her, dagbog. Men jeg vil stadig være vågen, så vi skrives ved senere.

Tak for nu.

Camilla

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...