My Fake Smile - Dear diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 18 nov. 2015
  • Status: Igang
They say your eyes are the mirror to your soul.. Well my smile is a mask to my feelings.. Mit bidrag til dagbogs konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
517Visninger
AA

3. 16/11 2015 - ID og Mobning

 

Kære dagbog.

Humørstatus for i dag: Okay, I think..

Jeg havde problemer med at sove i nat. Jack, min kæreste, vækkede mig, da han kom hjem fra skole, og fortalte mig, at han havde talt med Yousee. Han havde fået opgraderet vores grundpakke til fuldpakke, så jeg nu kunne se alle kanaler i stedet for kun 5. Det var en glædelig nyhed, da jeg kun kan se mine yndlingskanaler, TLC og ID, hvis vi har fuldpakken. SÅ JUBII!!! Så jeg har fået dagen til at gå ved at se fjernsyn.

Lyder ikke særlig spænende, vel dagbog? Der var dog faktisk et program på ID, der fangede min opmærksomhed, og som endda fik tårer til at trille ned af mine kinder.

Det handlede om en pige på 13 år, som blev mobbet i skolen. Da hun blev deprimeret og indelukket, skiftede hun skole. Der gik det bedre lige indtil den dag, hvor hun fik en venneanmodning fra en 16 årig fyr på nettet. De skrev sammen, og pigen blev rigtig glad for fyren. En dag ud af det blå skrev han, at hun ikke skulle kontakte ham igen. At hun var modbydelig, og ingen kunne lide hende.. Pigens hjerte var knust. Børn fra hendes skole begyndte også at chikanere hende over nettet. Det blev for meget for pigen, og hun begik selvmord.. Kun 13 år gammel..

Sådan nogle programmer påvirker mig meget. Ikke kun fordi det var et uskyldigt barn, selvom det er noget så tragisk som noget kan være, men fordi jeg selv har været udsat for mobning.

Folkeskolen var den værste og sværeste tid i mit liv. I børnehaven var jeg tynd, og havde mange venner. Jeg fik astma da jeg var omkring 2 år, men den blev slem lige inden jeg startede i skole. Grundet astmaen kunne jeg ikke længere være så aktiv, som jeg ellers var før. Det førte til, at jeg spiste for meget, og blev derfor overvægtig. Børnene i skolen begyndte, at kalde mig grimme ting på grund af min overvægt. Mine såkaldte ”venner” vendte mig ryggen, og til sidst havde jeg ikke mere end to venner på skolen. Lyder måske som en overdrivelse, og gid det var, men desværre var det min virkelighed. Jeg kom i speciel klasse, fordi jeg havde dårlig koncentrationsevne. NEJ SE EN SOMMERFUGL!!! Der ændrede mobningen sig for alvor.. I stedet for ord, begyndte fyrene på skolen at bruge deres næver. De slog, sparkede, rev og ødelagde alle mine ting. Det gjorde ondt, selvfølgelig, men jeg kunne klare det. Det jeg dog ikke kunne klare var pigerne! De brugte ord, hvilket sårede mere end selv en boksers slag.

Heldigvis kom jeg væk fra den skole, da jeg gik i 5 klasse, og kom til en god skole med ikke så mange elever. Der havde jeg gode venner, og var glad.

Folk i dag siger, at det er længe siden, og at jeg bare skal lægge mobningen bag mig, og komme videre.. Det er bare ikke så nemt som det lyder. Ja, det er flere år siden, dagbog, men det hjemsøger mig stadig. Når jeg ser folk der går i grupper, gør jeg alt hvad jeg kan for at undgå dem. Ikke fordi jeg kender dem, men på grund af frygten, for at blive hakket på eller set ned på. Når jeg skal starte i en klasse, er jeg bange for om det hele vil begynde forfra.

Mobning sætter sine spor! Måske ikke på mobberne, der bare tænker, at det er skide skægt, at gøre grin med andre mennesker, men det sætter sine spor på ofrene. Og som du hørte før, dagbog, kan det ende tragisk.

Desværre ved jeg, at mobning altid vil eksistere, og at det jeg har skrevet ikke vil ændre noget, men jeg håber, at der er nogen derude, der kan bruge det til noget. At de ved de ikke er alene.

Hold da op, jeg har skrevet meget, dagbog. Jeg kan bare ikke finde ud af at stoppe, når jeg først er gået i gang med at skrive. Men klokken er mange, og jeg må nok hellere se at komme i seng.

Godnat og tak for nu dagbog.

Camilla
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...