When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15678Visninger
AA

16. We Are Back

16.

•♥•

Harrys synsvinkel:

Hun var så speciel. Det ene øjeblik, var hun kæk og frisk og det andet, var jeg bange for at hun ville knække helt sammen. Jeg var så ked af at hun havde det så skidt med sig selv. Every var tydeligvis blevet nedgjort og tilsidesat i det meste af hendes skoletid. Og da hun så ville give igen, endte det med at blive værre. Men det betød ikke jeg ville forlade hende. Faktisk så ville jeg hellere end gerne blive sammen med hende. Hun betød allerede utroligt meget for mig.

"Harry?" Hviskede hun. Vi faldt i søvn, op ad sengegavlen, Every havde sit hoved lænet op af mit bryst. "Rose?" Hviskede jeg tilbage. Det var blevet en selvfølge, at kalde hende Rose, i stedet for Every. "Undskyld for det igår, det var ikke meningen, det skulle ske." Sagde hun, denne gang i et højere tonelav. Igen måtte jeg forsikre hende om at det hele var okay. Jeg ville på ingen måde forråde hende. "Rose. Det er i orden. Jeg forlader dig ikke, okay? Jeg mente hvert et ord jeg sagde igår." Hun ventede med at svare, en tid. "Tak Harry."

Hun puttede sit hoved bedre ind mod mit bryst, og jeg svang en arm om hende. "Harry." Udbrød hun pludselig og satte sig helt op. "Jeg har fået en vanvittig ide!" Sagde hun højt. Jeg satte mig bedre til rette og gav hende et nik, så hun kunne se, at hun bare skulle fortælle, om det. "Vi tager Celine med til London!"

Til London? Skulle hun så bo med os? Jeg hadede at skulle sige Every imod, men det kunne bare ikke ske, det her. "Hun kunne få en chance med en skuespilkariere, og bo hos sin onkel!" Udbrød hun igen.

Okay. Så skulle hun i hvertfald ikke bo, hos mig. "Men Rose? Hvorfor vil du gøre det her for hende? Hun har muligheden, for at gøre det selv, så," hun greb fat i mine overarme. "Fordi hun ikke har troen på det. Og den tog jeg fra hende. Så nu giver vi den tilbage til hende." Jeg nikkede bare. Every har styr på det. "Men Rose? Inden vi redder Celine og resten af verdenen, kan vi så lige få morgenmad?" Hun grinede. "Og vi skal fortælle vores forældre om vores fremtid!" Sagde hun glad, igen. Jeg nikkede. Det kunne vi gøre nu her, ved morgenmaden. Hun gav mig et kys på kinden og sprang så ud af sengen.

•♥•

"Every og jeg, har noget vi gerne vil sige," startede jeg ud. Med det samme fik jeg hele bordets opmærksomhed. Every kiggede glad og forventningsfuldt op på mig. Jeg sendte hende et hurtigt smil og vendte så opmærksomheden, mod resten af selskabet. Min mor smilede stort til mig, som støtte. Jeg havde dagen inden fortalt hende om at jeg havde spurgt Every, om vi skulle flytte sammen. Og det blev hun stolt af. "Every og jeg vil gerne flytte sammen, i min lejlighed, i London. Og Every-" "jeg vil gerne søge ind på konservatoriet, som pianist." Afbrød hun mig. Selvom jeg gik ud fra at Every havde fortalt hendes forældre, eller bare hendes mor, om det, kiggede hun alligevel bekymret hen på min mor. "Er i sikre på, at i kan klare at have et forhold, når Harry begynder at tournere igen?" Jeg kunne mærke Every stivne ved siden af mig. Men hun skulle ikke være nervøs. Jeg ville aldrig forlade hende. Aldrig. Jeg fandt diskret hendes hånd under bordet, og flettede vores fingre sammen. "Selvfølgelig kan vi det. Jeg er sikker på at vi klarer det." Hun kiggede hen på mig med et lille smil. "Min mor sendte mig et stort smil, og nikkede fortroligt. "Men Every, er du sikker på at der er der du skal hen?" Spurgte Everys far. Every nikkede bestemt. "Jeg har tænkt mig at tilmelde mig optagelsesprøven, til konservatoriet, idag. Jeg er helt sikker." Everys far nikkede og kiggede så hen på mig. "Hvornår flytter i så?"

Det havde han ret i. Jeg står klar allerede idag, men det kan tage tid, at fragte diverse møbler derhen. "Tre uger?" Foreslog jeg. "Ja!" Udbrød Every med et spjæt. Forsamlingen om bordet grinede, og Everys kinder fik en kraftig rød farve. "Der er vidst en der er ivrig, hvad?" Sagde Robin, der endnu ikke have haft et ord indført. "Det er bare en aftale. Tre uger." Smilede Everys mor.

Every kiggede glædesfuldt op på mig.

•♥•

Everys synsvinkel:

Jeg bankede forsigtigt på døren, foran mig. Selvom vi ikke var de bedste venner, lige i øjeblikket, var hun nødt til at høre, hvad jeg havde at sige. Døren blev åbnet, og foran mig stod Daniel, Celines storebror. "Hey, Every. Hvad bringer dig hid til?" Jeg grinede. "Så gammeldags, Daniel. Jo, ser du, jeg vil gerne tale med Celine." Mit humør var helt klart påvirket af oplevelserne tidligere idag. Om tre uger, boede jeg i en lejlighed, i London med Harry. Han kiggede med løftede øjenbryn på mig. "Jeg må desværre sige at-" "jeg ved hun er hjemme. Luk mig ind, det her er vigtigt." Han sukkede. "Okay så. Men hun er ikke i det bedste humør." Jeg fnøs. Selvfølgelig ikke. Jeg trådte ind i entreen og videre ind mod hendes værelse. Uden at banke på, gik jeg ind på værelset og fandt Celine kigge nogle gamle fotoalbums igennem. Hun kiggede overrasket op på mig da jeg trådte ind. "Every... Lad mig forklare!" Sagde hun højt. Jeg holdte en hånd frem. "Jeg er kommet for at tale. Ikke skændes. Jeg vil gerne starte med at sige undskyld. For alt." Sagde jeg. Hun kiggede ned på fotoalbummene igen. "Jeg... Har været en kæmpe idiot, Every og du vil sikkert aldrig tilgive mig men..." Jeg sukkede. "Du vil sikkert heller aldrig tilgive mig. Og hvis ikke, så tilgiver jeg heller ikke mig selv." Jeg lukkede døren ind til værelset og satte mig ved siden af hende. "Det er netop gået op for mig at jeg har været virkelig egoistisk. Og jeg er ked af at jeg ødelagde din drøm dengang. Det har aldrig været min intension. Jeg var bare så træt af at du fik mere opmærksomhed end mig. Og det ufatteligt egoistisk." Celine fastholdte sit blik i sit skød, selv efter jeg havde forklaret. Hun nikkede. "Og ville aldrig ødelægge noget mellem dig og Harry. Men... Jeg tænkte på hævn. Hvis jeg ikke kunne udleve min drøm, hvorfor skulle du så? Også ovenikøbet med den flotteste og mest fantastiske kæreste man kunne forestille sig. Det var sandt da jeg sagde at jeg tænkte så meget på at skille jer ad, at jeg fik en dårlig karakter. Kan du høre hvor naivt det er? Jeg er jo sindsyg. Og hvad med Sashia?" At hun nævnte hende, fik kuldegysningerne frem på mine arme. "Vi glemte hende bare. Midt i alt det her." Jeg sank en klump. "Har du fortalt om hende? Til nogen?" Hun nikkede. "Mine forældre ved det. Og sikkert også Daniel, men du kender dem," hun tørrede en tåre fra øjenkrogen væk. "De støttede mig ikke." Jeg lænede mig frem og knugede hende blidt ind til mig. Vi havde allesammen mistet vores veninde. Ikke kun jeg." "Celine. Vi skulle have været der for hinanden dengang. Og jeg er ked af du ikke fik noget støtte. Harry gav mig alt den støtte jeg kunne få, men dig..." Hun rystede bare på hovedet. "Det er bare karma, Every. Man kan ikke få alt hvad man ønsker sig." Jeg trak mig fri fra hende igen. "Harry har måske haft en finger med i spillet denne gang..." Startede jeg. Hun løftede øjenbrynene. "Hvad skal det betyde?" Jeg smilede. "Han har skaffet dig en jobsamtale til Apollo teateret i London." Hun kiggede på mig med store øjne. "Virkelig? Men hvor skal jeg så bo?" Jeg viftede afværgende med hånden. "Det har vi klaret. Om tre uger, flytter Harry og jeg sammen i London," bare tanken gav mig positive kuldegysninger, "og der tager du med. Rowan, har allerede givet dig sovemuligheder, lige så længe du har lyst til." Hun kiggede chokeret på mig. "Er det sandt? I er magikere, hvordan har i fået min onkel med til det?" "Det var egentlig nemt nok. Han hedder jo ikke Harry Styles for ingenting." Hun grinede. "Tusind tak Every. Hvordan skal jeg nogensinde kunne give dig noget tilbage?" Jeg smilede skævt. "Det har du allerede gjort. Dengang du kyssede Harry, skabte du et meget stærkere bånd mellem os." Hun nikkede hastigt, "der lå ikke noget i det kys, Every det var bare-" jeg afbrød hende med at grine. "Celine, Harry og jeg flytter sammen. Tror du ikke vi har klaret det?" Hun smilede kækt. "Nå... Hvad har i haft gang i?" Jeg gemte mit ansigt i hænderne. Jeg ville helst undgå at svare, så jeg sagde i stedet for: "har du snakket med Christine?" Hendes smil falmede igen. "Vi er sådan lidt uvenner, lige nu." Jeg nikkede. Egentlig ville jeg bare gerne have fred mellem os nu. "Ring til hende."

•♥•

Man fandt mig siddende foran computerskærmen med opspændte øjne, senere den dag. Celine, Christine og jeg efter en længere snak, tilbage på bølgelængde. Men lige nu sad jeg, meget spændt og en anelse nervøs, med en tilmeldingsblanket. De basiske kontaktoplysninger, var blevet skrevet ind, mit problem lige nu, var bare, hvad jeg skulle vælge som bifag. Jeg havde ingen interesse inden for komponist uddannelsen, og heller ikke dirigentvejen. Min far kom ind og satte sig ved siden af mig. "Far? Jeg har ingen anelse om hvad jeg skal vælge som bifag." Min far kiggede tilmeldingsblanketten igennem, før han svarede. "Du kan bare vælge piano igen der," jeg kiggede undrende på ham. "Hvad sker der så?" "Så vælger du med din lærer på konservatoriet, hvilket bifag du skal have." Jeg nikkede, det lød egentlig ret godt. Sandheden var nemlig, at jeg gerne ville have valgt sang, men du skal være trænet og ufattelig god til dit bifagsvalg, så det kunne jeg ikke. Jeg fik trykket de sidste oplysninger ind, og inden jeg havde set mig om, var blanketten indsendt. Jeg drog et lettelses suk. Hvis det lykkedes for mig, så var min fremtid sikret. "Jeg er sikker på du klarer det," sagde mig far, som et perfekt svar på mine tanker. "Hvorfor er du så sikker på det? Hvad hvis jeg ikke er god nok?" Han smilede beroligende til mig. "Din lærer fortalte mig, at du ville have en sikker fremtid med musikken, hvis du bare turde."

Interessant. "Men det har hun aldrig sagt til mig," sukkede jeg. "Jeg tror hun ventede på at du fik dit kald." "Tak far."

•♥•

"Jeg tilmeldte mig tidligere idag," fortroede jeg mig til Harry. Det var sen nat, men vi ville bruge al den tid sammen vi kunne, inden vi skulle skilles i tre uger. "Jeg er sikker på du klarer det." Hviskede han. Vi lå på siden og kiggede egentlig bare på hinanden. Selvom jeg gerne ville have holdt mig længere oppe, gled mine øjenlåg forsigtigt i. De få sekunder jeg havde ligget med øjenene lukkede blev dog hurtigt kortet af, da et par bløde læber lagde sig forsigtigt mod mine. Jeg kunne mærke Harrys tunge åndedræt, mod mine læber. Det var et langt og passioneret, følsomt kys. Da vi trak os fra hinanden, lagde han sin pande mod min. Vi fik en tæt øjenkontakt. "Jeg elsker dig, Every," hviskede han. Jeg kiggede ind i hans skinnende, grønne øjne. "Jeg elsker også dig Harry." Med de ord gav jeg ham et kort, blidt kys på munden og lagde så mit hoved på hans skulder. Hans arm svang sig om bag min ryg, og han lod sin hånd, hvile på min hofte. Mine fingre gled forsigtigt over hans brystkasse, inden jeg lod min hånd ligge, oven på hans bankende hjerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...