When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15663Visninger
AA

18. Practice

18.

•♥•

Harrys synsvinkel:

Siden mødet i forgårs havde jeg været ellevild. Jeg havde en stor overraskelse til Every. Vi havde kommunikeret via beskeder og opringninger, men ikke engang der havde jeg fortalt hende om det. Jeg havde bare sagt at alt er perfekt. Jeg var lige steget ud af taxaen, der holdte foran min og Everys lejlighed. Klokken nærmede sig de elleve om aftenen, så jeg låste bare døren op og trak min kuffert med mig, ind i elevatoren. Jeg ventede utålmodigt på at komme op, til vores etage. Det havde været et par udmattende dage, og det eneste jeg havde lyst til lige nu, var at tale lidt med Every også holde om hende, inden vi sov. Det kan godt være det lyder ret cliché, men det var virkelig sådan jeg havde det. Jeg gik hurtigt ud af elevatoren og åbnede ivrigt døren ind til vores lejlighed. "Rose? Jeg er hjemme!" Kaldte jeg og smed udmattet mine sko, på sko reolen.

Intet svar.

"Every?" Jeg lod min kuffert stå i gangen og stak så hovedet ud i køkkenet. Intet unormalt der. Det eneste spor efter hende, var et tomt kaffekrus. Jeg gik med hurtige skridt ind i stuen, "Every? Hvor- åh," jeg sænkede stemmen med det samme jeg så hende. Hun lå og sov fredeligt på sofaen. Jeg gik listende hen til hende, og satte mig i hug foran hende. "Rose," grinede jeg lavt. Jeg lod min hånd køre forsigtigt hen over hendes hår, og kyssede hendes pande. Jeg tog mig tid til at studere hende. Hun var anderledes. De dybe, mørke rinder under øjnene var tydelige at se. Hun så tydeligvis udmattet ud. Hun lignede en der havde været under pres, og stress de sidste par dage. Hvad havde hun dog lavet? Hvad var der sket?

Jeg rejste mig op igen, og tog forsigtigt fat, under hendes knæ og under hendes arme, og løftede hende op i mine arme, i brudeform. Hendes hoved vendte ind mod mit bryst. Hun havde på ingen måde reageret på mine bevægelser, hvilket skræmte mig en anelse. Tænk hun var så træt. Jeg bar hende forsigtigt ind i vores soveværelse og lagde hende midt på sengen. Hun trak vejret dybt. Hun så forfærdelig yndefuld ud, på den måde hun sov, men alligevel kunne jeg ikke undgå, at se bort fra hendes naturlige, udmattelsestegn. Jeg fandt et sæt nattøj frem til hende, og knappede selv min skjorte op, og fandt en t-shirt jeg kunne tage på. Jeg trak forsigtigt hendes bukser, ned over hofterne på hende, og fik givet hende de andre, nat shorts på. Måske ville hun virke forlegen, ved at jeg skiftede hendes tøj, men jeg kunne ikke lade hende sove, i skinny jeans og en stram t-shirt. Jeg trak forsigtigt hendes trøje af også, og fik den anden over hendes hoved. Hun kunne mærke mig, og hjalp mig med at få blusen over hovedet på hende. Jeg forsøgte at gøre det med blide, kærlige bevægelser, for ikke at vække hende helt. Jeg trak dynen op over hendes krop, og kyssede igen hendes pande. Til min forbavselse slog hun sine øjne op direkte i mine. Men jeg ønskede ikke at hun vågnede. Hun så smadret og træt ud, og jeg ville helst undgå, at holde hende længere oppe. "Harry?" Hviskede hun. Jeg tyssede blidt på hende. "Lig dig til at sove, Rose," hun studerede mit ansigt en stund mere og lukkede så sine øjne. "Godnat," hviskede jeg og gik stille ud af værelset igen. Nu vidste jeg at alt herhjemme så normalt ud. Jeg havde også skiftet mine bukser ud med, et par afslappede joggingbukser, så nu kunne jeg gå og nyde de vante omgivelser. Jeg gik ud i køkkenet og lavede mig en kop kaffe. En ny, uvant ting at se, hang på væggen. En kalender. Jeg smilede svagt over Everys ansvarlighed, og lod feltet for idag skimte.

Harry kommer hjem.

Stod der skrevet, med Everys håndskrift. Nede i hjørnet af feltet, stod et to-tal. To for hvad? Dagen imorgen viste et et-tal. Og overmorgen, viste en masse klokkeslæt, og notater. Optagelsesprøven. Det var i overmorgen. Jeg lod min kaffe blive stående ude i køkkenet, og gik så hurtigt ind i Everys øvelokale. En masse noder lå rundt omkring i rummet. På nodeholderen stod et stort hæfte, med et stykke på de omkring ti sider. Jeg bladrede stille siderne igennem. Små notater som:

Rolig!

Tempo!

Lyrisk!

Kig op!

Var skrevet rundt omkring ved noderne. Jeg kunne ikke afholde et lille smil. Hele hæftet, bortset fra den sidste side, var der notater og blyantstreger. Der var to dage til optagelsesprøven. Hun manglede én side. Jeg kiggede frem og tilbage mellem tangenterne og hæftet. Nu forstod jeg bedre, hvorfor hun så, så udmattet ud. Hun havde øvet og øvet, til hun ikke kunne mere. Og var ikke nået til sidste side. Jeg ville ønske, at jeg i nat kunne lære den sidste side for hende, også fortælle hende alt om den imorgen. Men sådan fungerede det ikke. Jeg var nødt til at støtte hende og hjælpe hende igennem hele dagen imorgen. Hun måtte ikke være for udmattet til prøven, ellers ville hun ikke klare det.

Udover hæftet lå der en masse sider håndskrevet nodepapir. En tekst som jeg alt for nemt kunne genkende, stod skrevet fuldstændig færdig på et langt stykke papir. Tre vers og fire omkvæd, var det blevet til. Seks stykker fuldstændig håndskrævede noder var at se. Hun havde skrevet den færdig. Og komponeret musik til. Jeg læste omkvædet og versene hun havde skrevet igennem, og især det sidste vers, fangede mig:

"Now im sitting here, next to the man i love. Under the shiny sky, he sit next to me. I know what to say, know what to do, i know he loves me. And he will always do.

My love is quiet, so quiet, but i know that he noticed me. I know he will notice me, when he is coming home, and when i grab hes hand and say: "i love you."

My love, my love, i know you will stay with me, i know you will love me, and i promise, my love, i will love you to the day i die, and if i dont, i will never forget the times we had together.

H&E

Jeg var aldrig blevet så berørt hele mit liv. Hun havde taget det første vers, og ændret det, til en sikker person, i stedet for den usikre. Hun havde sagt til mig at hun manglede noget at vise, hendes teori med. Og nu havde hun fundet det. Jeg havde holdt vejret imens jeg havde læst det. Og nu tog jeg dyb indånding. Tænk hun havde gjort det her. Det var den mest personlige sang jeg nogensinde havde læst. Jeg lagde chokeret papiret fra mig igen. Hun havde lavet det her stykke musik, skrevet en sangtekst færdig og lært sit stykke, hun skulle spille. Jeg rejste mig tungt fra klaverstolen. Hvordan havde hun gjort det her? Jeg ved at det har taget al hendes tid, og jeg håbede at hun ikke havde være for ensom.

Jeg gik ud i køkkenet igen og stirrede på kalenderen. Hun klarer det. Det ved jeg hun gør. Og hun skal synge. Hun skal synge den sang. Jeg hældte den nu kolde kaffe ud i vasken og satte mig op på køkkenbordet. Det mindede mig om den dag hun lige var flyttet ind. Og aldrig havde jeg indset, før det, at det var okay, at gøre sådan noget, som det her. Jeg måtte indrømme at hun havde rørt mig dybt på alle måder. Jeg lukkede kort øjnene. Og hoppede så ned igen. Jeg sørgede for at alt lyset i lejligheden var slukket, og gik så ind til Every, som sov dybt. Et lille smil røg over mine læber da jeg så hende. Min Rose. Jeg lagde mig forsigtigt ned ved siden af hende, og måske sov hun ikke helt så dybt som jeg troede, for lige inden jeg var ved at falde hen, mærkede jeg et kys på mit kindben, og hendes hoved på min skulder.

•♥•

Da jeg vågnede var pladsen ved siden af mig tom. Jeg længtes efter at tale med Every, så jeg gnubbede kort mine øjne, og kørte en hånd igennem mit hår. Jeg fik rejst mig fra sengen og gik ud i køkkenet, hvor Every stod og rørte i en kasserolle. Uden at sige noget, gik jeg hen og stillede mig bag hende, for så at trække hende ind til mig, bag fra. "Harry!" Hvinede hun. Jeg grinede kort. Hun vendte sig om så vi stod i front, og lod sine læber ramme mine. Hver eneste gang hun kysser mig, blev jeg næsten helt døsig af det. Og det hjalp ikke på det, at jeg lige var vågnet. Hun smilede stort til mig, da jeg trak mig ud af kysset. "Du må undskylde at jeg sov igår aftes, da du kom. Jeg faldt bare lige pludselig i søvn." Hun slukkede for den tændte plade. Jeg gav hende et kort kys på kinden. "Det er okay. Du har ikke været for ensom mens jeg har været væk, vel?" Hun fandt en skål frem fra et af skabene og hældte røræggene op i den. "Overhoved ikke. Jeg har besøgt Celine, og været til premiereforestilling på teateret." Hun vendte sig glad mod mig. "Hun fik hovedrollen!" Jeg nød at se hende så glad. "Er det rigtigt? Ej hvor vildt!" Sagde jeg glad. Hun nikkede. "Kom, lad os gå ind og spise, jeg stod tidligt op, så jeg har lavet mad," sagde hun og gik valsende ind i stuen. Jeg grinede kort over hendes udstråling, her til morgen, og gik så ind i stuen, til hende. Hun stillede skålen med æg på bordet, og satte sig på stolen overfor mig. Adskillige morgenmad variationer stod på bordet. Der var både friskskåret frugt, brød, bacon og æg, og juice. Vi tog hver især noget mad op på tallerknerne.

"Har du haft det godt?" Spurgte hun bekymret. Dagen inden jeg skulle afsted havde ikke været med det bedste humør. Faktisk havde jeg været uretfærdigt sur. Så kom jeg i tanke om overraskelsen. Jeg smilede stort til hende. "Der er sket noget spændende," startede jeg ud. Hun lagde sine albuer på hver side af tallerknen. Hun havde løftet sit ene øjenbryn. "Jeg har underskrevet en ny kontrakt. Den indebærer to albums og en turne, og-" jeg holdte en kort pause. "Vi kan være sammen. De havde intet imod, de billeder der blev taget, og jeg har retten til et forhold, igen." Hendes ansigt fortrak sig i et stort smil. "Det er jo fantastisk, Harry!" Grinede hun. Jeg smilede også stort, og det endte med at vi bare sad og grinede, fordi vi var glade. Jeg fandt smilende hendes hånd. Den ring jeg havde givet hende, den dag vi fandt sammen, pyntede fint på hendes finger. Jeg flettede kort vores fingre sammen. "Jeg har savnet dig," sagde jeg lavt. Hun grinede. "Det må du prøve at lade være med. Du har lige underskrevet en ny tour, der skal vi være adskilt i lang tid," smilede hun. Jeg bed mig kort i læben. Både over det hun lige havde sagt, men også den sidste vigtige ting at fortælle. "Vi talte om... Ja, vi aftalte at der højstsandsynligt kun kommer to turner og to albums og... Så er det slut," nikkede jeg. Every kiggede bedrøvet på mig. "Er du okay med det?" Jeg smilede skævt. "Jeg var faktisk en af dem der stemte for. Jeg har brug for at slippe lidt udenom alt det her stjerneræs," "så du er glad?" Spurgte hun. Jeg nikkede. "Så har jeg mere tid til dig" sagde jeg lavt. Hun rødmede. "Og Every? Jeg håber ikke at det gjorde noget men, jeg så det du havde skrevet." Hun tog sin hånd til sig og bredte sine fingre ind og ud, fra håndfladen. Først nu lod jeg mærke til at hendes knoer på begge hænder, var slidte og røde.

"Det er okay." Hun grinede. "Faktisk skulle jeg til at spørge dig om det var okay, at jeg havde skrevet den færdig," jeg nikkede hurtigt. "Selvfølgelig er det det. Og jeg syntes du skal tage den med til prøven. Og synge den," hun vippede kort med sit hoved. "Harry? Det er en duet," jeg kiggede forbavset på hende. En duet? Til en dreng og en pige? "Every, jeg tror der er noget jeg ikke forstår..." Hun smilede skævt og kiggede stift ned i glasset foran hende. "Vi skal synge den Harry," hun rettede sig blik imod mig. "Når man er til prøve, skal du vise, at du kan akkompagnere. Og det kan man gøre ved at spille imens en anden synger, eller når man selv synger sammen med en anden," hendes ansigt var blevet mere og mere nervøst.

Every havde meldt os begge til. Og vi skulle synge den duet sammen, mens hun spillede. Mit ansigt var sikkert fortrukket i en overrasket grimasse, og at dømme ud fra Every, lignede hun ikke en, der var glad for at se det, så jeg smilede i stedet for stort. "Jeg håbede at det var okay," sagde hun lettere forvirret. "Selvfølgelig er det okay! Jeg vil gerne hjælpe dig imorgen. Men, hvornår fandt du på det her?" Hendes skuldre røg afslappende ned fra den anstrengte stilling. Hun trak på skuldrene. "Faktisk fandt jeg på det, da jeg så teaterforestillingen. Der var et par der sang en flot duet, og det mindede mig om os. Så gik jeg bare igang," sagde hun. Jeg smilede stort til hende. "Ved du godt at jeg er meget stolt af dig?" Spurgte jeg hende. Aldrig havde jeg troet at jeg ville få en kæreste, der var så dygtig. Hun er jo direkte et talent. Hun kiggede en anelse forbavset men også rødmende på mig. "Tak. Hvornår udgiver i jeres næste album?" Spurgte hun i stedet for. De havde ikke givet os en plan for hvornår det skulle være ude. Først skulle en turne, der fandt sted til sommer, afholdes. "Vi har ikke fået det at vide. Men jeg er begyndt på et par sange," sagde jeg hemmelighedsfuldt. Hun himlede med øjnene. "Hvad nu loverboy? Hvad har du fundet på?" Jeg grinede højt. "Så slem er jeg da heller ikke," forsvarede jeg mig. Hun rystede grinene på hovedet. "Tak fordi du vil hjælpe mig imorgen," jeg smilede roligt. "Det vil jeg da altid gøre. Ingen tvivl om det."

•♥•

Every spillede det hun kaldte for cadance, på alle toner. Det var et stort arbejde, som hun sagde var nødvendigt at komme igennem. Jeg fulgte hendes hænder rundt omkring på klaveret. Uden at sige noget sad jeg bare stille ved siden af hende og studerede hende. Da hun langt om længe var færdig, vendte hun sig mod mig. "Skal vi prøve?" Jeg nikkede. Jeg ville gøre mit bedste. Hun fandt noderne frem om stillede dem foran hende. Hun pegede. "Det er et forspil. Så starter du, det er det vers du skrev. Du kan sikkert høre hvornår du skal starte," jeg nikkede. Hun satte sine fingre ved klaveret, og begyndte så langsomt at spille. Melodien lod både skæv, men også rigtig. Det var lidt svært for mig at afgøre hvilken toneart jeg skulle synge i. Men jeg prøvede så godt jeg kunne:

"Now im sitting here, next to my rose. Under the starbright sky, she sit next to me. I dont know what to say, dont know what to do, does she loves me? Does she loves me, still?

My rose is quiet, so quiet, dont know if she would notice me. Dont know if she will notice me, anymore. I hope she will notice me, when i grab her hand and say: "i love you."

Hendes stemme blandede sig med min i omkvædet, og andet vers. Nogen gange sang vi samtidigt, og nogen gange skiftede vi med at synge. Every sang det tredje vers også, og atter startede det sidste omkvæd. Det sidste omkvæd var det smukkeste i hele sangen, vores stemmer flettede sig ind og ud af hinanden og vi sluttede på den samme tone. Hele situationen endte med at blive frygteligt følelseslader, både fordi at sangen var så velskrevet, men også fordi at Every var fuldstændig inde i musikken, og alle følelserne. Selvom jeg kunne mærke følelserne i musikken, kunne jeg ikke komme ind i dem. Det var en evne Every havde.

Every tørrede en tåre væk fra øjenkrogen. "Rose, græder du?" Hun grinte lavt. "Det lykkedes Harry. Jeg har skrevet et stykke der virker," sagde hun lavt. "Åh Every," hviskede jeg og trak hende ind til mig. Hun tog en dyb indånding. "Det lyder nok helt forkert der her," startede jeg ud, "men hvorfor lyder melodien sådan... Skæv?" Hun grinede. Hun spillede en skala, der beskrev sangen utrolig godt. "Den er skrevet i mol. Der lyder ofte temmelig dunkelt, i forhold til dur," sagde hun og spillede så en skala, der var utrolig lys. Jeg nikkede forstående. "Mol lyder bedre til det her stykke," sagde jeg så. Hun grinede. "Det er da derfor jeg har skrevet det i mol," jeg grinede lavt over min egen fejl.

"Vil du høre mit stykke?" Hun stod med den lange sonate, som hun kaldte den. "Ja," svarede jeg lavt. Hun sank en klump og stillede så de sidste to sider op. Hendes hænder rystede nærmest, og hendes blik var stift rettet mod klaveret. Jeg tog forsigtigt fat i hendes hænder og masserede hendes håndrygge.

"Harry? Hvad har du gang i?" Jeg tyssede på hende. "Du er nervøs. Fortæl mig hvorfor du er nervøs," jeg vendte mit hoved mod hendes, så vores øjne mødtes. Jeg holdte vores øjenkontakt, imens jeg stadig holdte om hendes hænder. Hun rystede på hovedet. "Hvad hvis nu jeg ikke klarer det? Prøv at se, jeg mangler en hel side, og prøven er imorgen," hviskede hun. Jeg gav slip på hendes hænder, og de faldt slapt ned i hendes skød. Jeg tog alle noder der var at se væk fra flygelet og satte mig op den brede vindueskarm. "Kig på mig," sagde jeg. Hun vendte sit blik til siden, så hendes brune iris, ramte min grønne, helt skarpt. "Husk at være rolig. Bare tænk på at være rolig. Ligesom mine øjne, okay? Bare gør ligesom før, det var utrolig smukt. Spil nu dit stykke, så godt du kan."

Hendes blik fastholdte sig med mit lange sekunder senere. Så tog hun en dyb indånding, og satte så sine hænder ved klaveret. En fin og smuk melodi, blev spillet lige foran mig. Jeg satte mig med benene op i vindueskarmen, og lyttede med lukkede øjne til den smukke, velskabte musik. Hendes rolighed og intensitet, blev perfekt afspejlet i melodien. Det var som en lang tråd af følelser, der bare blev længere og længere. Jeg studerede hende fra vindueskarmen. Hun sad i en perfekt ret stilling, med ret ryg og tilbagevendte skuldre. Man kunne tydeligt se at hun havde arbejdet på sin holdning, igennem lang tid. Musikken tonede ud, et helt forkert sted, hvilket fik mig til at kigge hen på hende. "Jeg mangler den sidste side," sagde hun lavt. "Every," sagde jeg lavt og gik hen til hende igen. "Det var fuldstændig fantastisk," jeg satte mig måbende ved siden af hende. Hun smilede forsigtigt. "Tak. Fordi du stadig har troen i mig," sagde hun. Jeg kyssede hendes kind. "Jeg holder aldrig op med at tro på dig," hviskede jeg. Jeg satte den sidste side op på nodeholderen foran hende. "En takt af gangen?" Spurgte jeg hende om. Hun nikkede. "En takt af gangen."

•♥•

Mange timer efter, sad vi inde i stuen og drak te. Every var næsten lige så udmattet, som igår. Men hun klarede det. Lige inden vi stoppede havde hun lært hele stykket til perfektion. Hun hvilede sig op af min skulder, og tog mange dybe indåndinger. "Du skal ikke være nervøs for imorgen," hviskede jeg. Hun tog en slurk te. "Det tror jeg ikke jeg kan undgå," sagde hun stille. Jeg satte min halv tomme kop fra mig. "Men så tag det roligt. Jeg er helt sikker på du klarer det," sagde jeg mod hendes hoved. Hun satte også sin kop fra sig. "Var det egentlig dig der skiftede mit tøj, i nat?" Spurgte hun. Jeg grinede kort. "Nej selvfølgelig ikke. For der var jo ingen andre hjemme," grinede jeg. Hendes kinder fik en kraftig rød farve. "Det gør ikke noget. Men du må hellere vænne dig til at få komplimenter. Du kan jo ikke gå og ligne en tomat, hele tiden," hun grinede højt. "Nu får du mig til at lyde dum!" Udbrød hun grinende. Jeg fik lagt hende ned i sofaen, med mig ovenpå. "Det er da det sidste du er," sagde jeg og gav hendes læber et kort kys. Mit hår røg ned over os begge, og dækkede for vores begges udsyn. "Harry," grinede hun og fik fjernet mit hår fra vores ansigter. "Rose," klynkede jeg. Hun lænede sig frem og kyssede mine læber hårdt. Hun trak sig væk med et drillende smil. Jeg rystede på hovedet af hende. "Skal du væ-" En høj lyd fra gangen hørtes. "Er det ikke dørklokken?" Spurgte Every undrende. Jeg var mindst ligeså overrasket som hende. Jeg nikkede og kyssede hendes læber igen. "Jeg tager den lige," mumlede jeg med få centimeters afstand fra vores læber. Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud i gangen, hvor jeg trykkede knappen ned. Høje råb kunne høres og jeg mødte trække mig en anelse væk, fra dørklokken. "Skynd dig lidt!" Var der en der vrissede af mig. Jeg kunne til enhver tid høre at det var Niall, så jeg åbnede hurtigt døren op for ham. Every kom ud i gangen til mig. "Hvad var det?" Hun lagde tryk på 'hvad'. Jeg rystede forvirret på hovedet. "Jeg ved det ikke. Eller jo, det var Niall, men man kunne næs-" jeg blev afbrudt af en der bankede på døren. Every låste op og Niall kom væltende ind. "Niall? Hvad sker der?" Spurgte Every. Jeg kiggede bare målløst på ham. Han kiggede seriøst på os begge to. "Kig ud af vinduet. Jeres lejlighed er nærmest omringet," sagde han forpustet. Jeg gik hurtigt ind i stuen og kiggede ud af vinduet. Som sagt var døren dernede, fuldstændig omringet af paparazzier og journalister, der ville have et glimt af os. "Bare rolig. Jeg har ringet til vores bodyguards. De er på vej," stønnede han. "Hvordan kunne det ske?" Spurgte Every lavt om. Hun stod ved siden af mig og kiggede med rynket pande ned på vejen. Jeg vendte mig mod Niall. "Hvad laver du egentlig her?" Spurgte jeg, lettere skarpt.

Egentlig burde det slet ikke gå ud over ham, han var altid velkommen her, men jeg blev bare så irriteret over at vores lejlighed bogstavelig talt, var omringet. Niall vidste også godt grunden til at jeg talte vredt, så han kiggede bare uskyldigt på mig. "Jeg gik en tur, og da jeg så kom forbi her, blev jeg nærmest overfaldet, og valgte så at tage herop," han trak på skuldrene. Every satte sig i sofaen, ved siden af Niall. "Men hvordan kunne det ske? Hvad er det de vil vide?" Spurgte hun, lettere forvirret. Niall sukkede. "De vil vel vide, om i faktisk er i et forhold, eller om det bare er et kort forhold. Det er temmelig spændende for pressen det her," sagde han. Jeg fandt Everys øjne, og vi fik kort øjenkontakt. "Vidste i det ikke?" Spurgte Niall forvirret. Jeg rystede på hovedet. "Vi har ikke været ude idag," sagde jeg lavt.

"Jeg har optagelsesprøve imorgen," sukkede Every. "Ej! Så skulle jeg da ikke have været kommet," han studerede kort Everys ansigt. "Du ser virkelig træt ud, Every," hun nikkede bare, og lod sit hoved støtte mod sofaens ryg. "Vi har øvet hele dagen," sagde hun hæst. "Vi?" Spurgte Niall mig. Jeg nikkede forsigtigt og satte mig ved siden af Every i sofaen. Hendes hoved røg automatisk ned og hvilede tungt mod min skulder. "Hvad skal det betyde?" Spurgte Niall forvirret igen. "Der er nogen forskellige ting du skal vise. Og Every valgte at vise noget med at spille og synge sammen med nogen," Niall nikkede. "Hvad skal i så synge?" "Vores sang," sagde Every. Niall kiggede med rynkede bryn på hende. "Har i skrevet en sang? Som i skal synge der?" "Altså, Every har lavet det meste. Jeg skrev kun første vers, hun har komponeret melodien," skyndte jeg mig at sige. Niall rystede på hovedet. "I er fuldstændig sindsyge! De dommere derinde er vildt strenge!" Every satte sig op. "I stedet for at diskutere det der, kan vi ikke lige finde en løsning på det reelle problem?"

Niall sukkede. "Hvad har du-" han blev afbrudt af hans telefon der ringede. 'Liam' mimede han og accepterede opkaldet, samtidig med at han satte den på højtaler. "Niall? Er du hos Every og Harry?" Han lød noget stresset og hvis jeg kendte Liam ret, så havde han lige fundet ud af det med paparazzierne. "Ja," svarede jeg ham. "Åh, hej Harry. Every?" Spurgte han. "Jeg er her," sagde hun. "I bliver nødt til at gøre noget! I er i nyhederne, det er virkelig slemt, det her!" Sagde han frustreret.

"Nu er det jo ikke dig der er fanget i din lejlighed," bed jeg ham af. "Harry," sagde Every lavt, og kiggede på mig med løftede øjenbryn. Jeg kørte en hånd igennem mit hår. "Undskyld. Liam? Har du et forslag til noget vi kan gøre?" Til at starte med svarede han ikke. "I bliver nødt til at aflægge alle rygter," sagde han så. "Hvilke rygter?" Spurgte Every om. "Sig mig, bor i under en sten? Rygterne om i to virkelig er sammen og om det er sandt med den optagelsesprøve. Og om hun virkelig er flyttet ind. Men det har de allerede på plads, det står jo på jeres dør," sagde han sammenbidt. "Vi kan få brug for de sociale medier," sagde Niall begejstret. Every sukkede. "Hvad skal vi så gøre?" "Jeg skal nok tage et billede af jer idag. Så kan i finde på noget senere," nikkede Niall. "Jeg skal nok finde på noget," sagde jeg lavt til Every, der kiggede om på mig. "Fint nok. Måske vi skulle gøre det herinde," sagde hun bare og rejste sig fra sofaen. "Jeg bliver nødt til at smutte igen. Vi ses! Og held og lykke til Every imorgen!" Sagde Liam.

Vi fik hurtigt sagt farvel, og få sekunder efter kunne man høre Every spille de hurtige stykker i den sonate, hun skulle spille imorgen. Jeg kiggede ned mod gangen, hvor lyden kom fra. "Harry," hviskeråbte Niall. Jeg fik vendt mit hoved mod ham. "Jeg har ikke set dig sådan i nærheden af en pige, i flere år." Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Hvad mener du?" Han blinkede med det ene øje "det tror jeg godt du ved." Han rejste sig "I skal holde fast i hinanden, Harry. Også når vi skal på tour'" sagde han lavt, for hun ikke hørte ham. Jeg smilede til ham. "Tak Niall."

•♥•

"Kom nu Rose," hun grinede. "Det her er latterligt!" Grinede hun højere.Vi var i fuld gang med at tage et selfie, hvor vi lignede et par, men det gik ikke helt så godt. "Hvad hvis du kysser mig på kinden? Det ser da mega romantisk ud," grinede hun. Selv om det nok mest var ment for sjov, så gav ideen god mening. "Det lyder ellers som en god ide," sagde jeg. "Så kom," sagde hun og tog min telefon og holdte den oppe. Jeg satte mine læber på hendes kind, og sekundet efter var billedet taget. "Hvad syntes du?" Spurgte hun. Det var et meget kært billede. Mine læber ramte blidt hendes kind, imens hun rødmende kiggede ned, med et lille smil. Jeg nikkede til hende. "Det er godt," jeg tog min telefon ud af hendes hånd og gik ind på instagram. Jeg fik hurtigt valgt billedet, men lod det være uden filter, hvilket man ikke så så tit på min instagram.

- Meet my girl, Every Xx.

Jeg fik hurtigt tagget hende og kiggede så afventende på hende. Hun kiggede med over min skulder, så hun nikkede bare. "Hvor er du sød. My girl," grinede hun. "Det er du da også," sagde jeg og kyssede hendes kind igen.

"Helt ærligt! Var det ikke nok lige før?" Udbrød Niall, da han trådte ind i stuen, igen. Vi grinede begge to. "Fik i lagt et op?" Spurgte han. Every nikkede. "Du kan gå ind og se det. Jeg tror faktisk det er ret godt," sagde hun. Jeg svang en arm om hendes skuldre, og dækkede hendes ansigt med min hånd. "Så er det godt, Rose" hun grinede mod mine fingre. Niall himlede med øjnene.

"Har i set hvad jeg har lagt op?" Han løftede øjenbrynene. "Har du også lagt noget op?" Niall smilede skummelt. "Måske," "Niall, altså!" Udbrød Every og fjernede min hånd, så hun kunne kiggede med på min instagram. Niall havde lagt en video ud af os, hvor vi sad ved klaveret og grinede, da vi havde sunget sidste omkvæd færdigt. Til slut i videoen trak jeg hende ned i mit skød og kyssede hendes tinding. "Åh gud Niall," sukkede Every, og jeg sendte dem begge et sjovt blik. "Var det virkelig nødvendigt?" Spurgte jeg. Niall trak på skuldrene. "I er da mega søde!" Han kiggede ned på sit ur. "Klokken er elleve, så jeg tager hjem. Held og lykke med imorgen. Husk at ringe og opdatere os andre!" Udbrød han. Every grinede. "Tak Niall, det var hyggeligt du kom," han sendte hende et smil. "Og husk at i er ligeså velkomne, hjemme hos mig!" "Det skal vi nok. Vi ses, Niall," sagde jeg og gav ham et kram. Det samme gjorde Every og snart var han smuttet ud.

Jeg lagde en hånd på hendes kind og kyssede hende blidt. "Harry," sagde hun i en barnlig stemme. "Rose," drillede jeg hende tilbage. "Vi burde sove. Inden imorgen." Sagde hun. Hendes arme var dækket af kuldegysninger. "Fryser du?" Spurgte jeg og lod min hånd køre op og ned af hendes arm. Hun rystede på hovedet. "jeg er lidt nervøs. Også hjælper det jo heller ikke at du går og kysser mig hele tiden." Jeg smilede skævt. "Og hvorfor så ikke det?" Hun lagde hovedet på skrå. "Fordi du gør noget ved mig," "hm. Kan du give detaljer?" "Harry!" Vrissede hun for sjov. Jeg lænede mig helt ind mod hende, så der kun var få centimeter mellem vores læber. "Du gør mig helt skør, Rose. Jeg kan slet ikke hænge sammen når du kysser mig," hviskede jeg. "Aha? Men så må vi jo hellere stoppe," sagde hun kækt. Jeg rejste mig fra sofaen, og trak hende med, ind i soveværelset. "Du er helt umulig, Rose," grinede jeg og satte mig på sengen. Hun lagde sig, fuldt beklædt, oven på dynen, og lukkede øjnene. "Nu vil du vel ikke have mig til at skifte dit tøj igen, vel?" Spurgte jeg. Hun spærrede øjnene op. "Det var pinligt nok igår. Jeg klarer det selv," jeg grinede kort over hende og gik så over til kommoden, hvor jeg fandt mit nattøj. Every smuttede ud på toilettet, og børstede tænder, og jeg fik hurtigt skiftet tøj. Hun kom ind igen, iført nattøj og lagde sig i venstre side sf sengen. Jeg smuttede også ud på toilettet og gjorde mig sengeklar, og smuttede så ind til Every igen. Hun lå og kiggede på sin telefon. Jeg lagde mig ind ved siden af hende, og fik et lille blik af, hvad hun lavede.

Harry Styles med ny pige.

Styles, (22) offentliggjorde et billede på instagram og twitter, hvor han kyssede en pige, Every Rosevell (20) på kinden. Det siges, at han har bekræftet forholdet ved at skrive: meet my girl, Every Xx.

Er det endnu et af de korte dating forhold, eller har han lært noget af sine bandmedlemmer, Louis Tomlinson, (24) og Liam Payne, (22) med hensyn til lange forhold? Tidligere på aftenen offentlig gjorde det fjerde bandmedlem, der tydeligvis besøgte parret, en video hvor Rosevell spillede klaver på højt niveau og sang med Styles. Er det som tidligere beskrevet 'musikalsk kærlighed'?

Rygterne går om at Rosevell deltager til konservatoriets optagelsesprøve imorgen formiddag, hvilket man godt kunne bekræfte, eftersom hendes klaver spil var så gennemøvet.

(Opdateres)

Every lagde sin telefon væk og kørte sine hænder igennem hendes ansigt. "Det var vel okay?" Sagde hun lavt. Jeg nikkede. Nu hvor vi havde lagt de ting op, ville rygterne om os, blive færre og vi ville få mere privatliv. Jeg lå på siden og studerede hendes ansigt der vendte op af. "Er du okay?" Hviskede jeg. Jeg vidste at hun var utrolig nervøs, men også bange. Hun trak på skuldrene og lagde sig ind til mig, så vi lå i ske. "Jeg håber vi klarer den imorgen," hviskede hun. "Du skal ikke tænke på mig. Jeg er sikker på at du klarer det. Og jeg skal bare gøre mit bedste." "Tak Harry." Jeg aede forsigtigt hendes arm. "Sov godt, Every." "Godnat."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...