When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15659Visninger
AA

3. "Its just me"

3.

•♥•

Harrys synsvinkel:

"Every, Harry der er mad!" Jeg rejste mig sukkende fra sengen. Nu fik jeg ikke svaret Niall alligevel. Men det gik vist nok. Jeg marcherede ned af gangen, hen imod køkkenet. Jeg satte mig smilende ned vel siden af Gemma. "Har du set Every?" Det var Robin der spurgte. Inden jeg fik svaret, kom hun gående ud i køkkenet, rødmende, nok fordi hun var den sidste der manglede. Da hun havde skimtet bordet kort, fandt vi begge ud af at den sidste plads var vel siden af mig. Hun rødmede endnu mere og satte sig så ved min side.

Hvor må hun være overvældet. Helt tilfældigt bare fordi vores mødre var barndomsvenner, fik hun muligheden for at komme herhjem, de næste tre uger, og møde selveste mig. Uh. Den tankegang hader jeg. Kunne folk ikke bare se mig som ham der Harry-fidusen? Every er helt sikkert en rigtig sød pige. En flot pige ihvertfald. Men jeg kunne ikke lade være med at se bort fra at hun var fan.

Jeg smilede kort til hende, inden jeg fik skålen med ris rakt hen imod mig. Jeg fik øst noget op og sendte den så videre til Every. Hun smilede taknemmeligt uden at sige noget og fik også øst noget op til sig selv. Nu havde jeg chancen for at studere hende. De store brune øjne og de fyldige læber klædte hendes fine ansigt. Den spinkle krop sendte forsigtigt skålen videre til hendes mor, der sad og talte lystigt med min mor. Et prik fra min anden side fik mig til at give et lille spjæt, for så at vende mig mod Gemma. Hun grinede kort af mig. Og jeg var lige ved at gøre det selv. Hvordan kunne jeg være så forgabt i hende, når jeg knap nok havde mødt hende?. Gemma blinkede kort til mig. "Kan du lide hende?" Hviskede hun til mig. Jeg stirrede først chokeret og derefter flovt på hende. Hun kendte mig for godt. Også selvom jeg knap nok havde været hjemme de sidste fem år, og bandet nu endelig holdte pause, kunne hun stadig læse mig alt for nemt. Hun grinede igen. "Det er okay. Men pas godt på hende," jeg kiggede kort over på Every igen. Passe godt på hende? Vi ville da ikke få et specielt forhold. Ville vi?

•♥•

Senere på aftenen tog Gemma hjem, og efterlod mig alene på mit værelse. Jeg burde egentlig svare Niall på hans besked, men i stedet rejste jeg mig og gik ud i gangen. Jeg blev nødt til at snakke med Every igen. Hun havde på intet tidspunkt forladt mine tanker, og jeg blev simpelthen nødt til at føre en samtale med hende. Jeg bankede forsigtigt på døren til hendes værelse. Jeg fik intet svar, men åbnede alligevel ligeså stille døren, ind til hendes værelse. Hun sad på sengen med sin telefon, og skrev heftigt. Da hun så mig skyndte hun sig at ligge telefonen fra sig, og vende sig mod mig. Så snart jeg smilede til hende rødmede hun en anelse. Utrolig sødt hvis du spørger mig. "Vil du med ind på mit værelse? Vi kunne se en film," hun kiggede overrasket op på mig. "Ja. Meget gerne" jeg smilede kort og tog hendes hånd, og trak hende med ind på mit værelse. Forundret, både over min pludselige kontakt, og ankomsten til mit værelse gav hun slip på min hånd. Jeg smilede. "Hvad har du lyst til at se?" "Hvad har du?" Overrasket over hendes egen handling, det hurtige svar, slog hun hænderne op til hendes mund. Jeg rejste mig fra min hug stilling foran DVD-Reolen, og gik hen til hende. Jeg tog langsomt hendes hænder væk fra hendes mund. "Det gør ikke noget. Du behøves ikke være genert. Det er bare mig" hun smilede. "Undskyld-" "du har intet at undskylde for" afbrød jeg hende. "Jamen. Altså. Jeg plejer slet ikke være så genert, men du står bare lige pludselig der, helt normalt foran mig, og taler normalt til mig" jeg smilede til hende, havde stadig fat om hendes hænder. "Jeg er bare mig" jeg kigger ned. "Vil du gøre mig en tjeneste?" Mit blik fangede hendes. Hun nikker stille. "Vil du ikke glemme at jeg er kendt, og du nærmest har kendt mig i fem år?" hun griner lavt. "Vil du også gøre mig en tjeneste?" Jeg nikkede. "Kan vi starte forfra? Glemme det der skete nede i gangen, og det?" Jeg grinede kort. "Selvfølglig" jeg gav hurtigt slip på hendes hænder, og rakte så min hånd frem: "Hej. Jeg er Harry," hun grinede og trykkede min hånd. "Mit navn er Every"

•♥•

Vi sad nu vel siden af hinanden, lænet op af sengegavlen i min seng og så nu, anden film. Hun var begyndt at bløde mere op, hvilket var en lettelse. Hun var en utrolig sød og smuk pige, og jeg er så glad for endelig at kunne snakke normalt med hende. Hun havde blandt andet fortalt mig hvad der fik hende til at følge drengene og jeg. Hun havde også fortalt om sin store interesse for musik, at hun kunne spille klaver og læse noder, og ville gøre alt for at være god til synge, og indspille en plade. Hun blev ved med at insistere på at hun ikke havde nogen god sang stemme.

Men jeg kunne fornemme at det havde hun sikkert.

Som hun sad der yndefuldt vel siden af mig, begyndte hendes øjenlåg at blive tungere. "Every" jeg hviskede forsigtigt til hende for ikke af forskrække hende. "Kom her" jeg foldede min arm om hende og trak hende ind til mig, så hendes hoved hvilede på mit bryst. Hun kiggede op på mig. "Tak" hviskede hun. "Tak for bare at være dig."

Hvem skulle jeg ellers være? Men jeg vidste godt hvad hun mente. Jeg kunne nemt have opført mig som en selvoptaget idiot, fordi jeg havde røven fuld af penge. Men det gjorde jeg ikke. For Gemma havde ret. Jeg kunne godt lide Every.

Jeg nussede forsigtigt hendes arm. Jeg kunne mærke at hun faldt hen i søvnen.

Og inden længe gjorde jeg det samme.

•♥•

Vi vågnede fuldstændig viklet ind i hinanden. Every sov stadig da jeg vågnede. Jeg gjorde intet for at vride mig ud af vores greb. Det var super dejligt at ligge med Every i mit skød. Et fint lille suk gled ud af hendes læber. Da hun slog hendes øjne op, så hun mig direkte ind i mine. Hun gispede, men grinede bagefter. "Godmorgen Every" jeg hviskede forsigtigt til hende. "Godmorgen Harry," hun kiggede ned på vores kroppe der var viklet sammen. "Har vi sovet sådan her, hele natten?" Jeg nikkede. Hun sagde ikke noget, men gabte højt. Hun satte sig op. "Hvad er klokken?" Jeg strakte mig kort, inden jeg satte mig op i skrædderstilling vel siden af hende. Jeg greb fat i min telefon. 9:23. Passende tid at vågne. Dejlig tid at vågne. Jeg husker ikke sidste gang jeg sov så længe, og roligt. Stressen og udkørelsen hang tit i min krop.

Jeg viste hende telefonens låseskærm. Hun nikkede kort efter at have set tidspunktet, og kørte så en hånd igennem hendes hår. Hun grinede lavt. "Hvad?" Jeg kiggede uforstående på hende. "Prøv lige at se dig selv, Styles" jeg vendte mig mod det spejl der stod på mit værelse. De efterhånden lange krøller stod hulter til bulter omkring mine skuldre og hoved. Jeg grinede. "Jeg må vidst hellere finde en elastik" jeg gjorde mine til at rejse mig, men en spinkel hånd lagde sig på min arm. "Du kan bare tage min" hun viklede den hårelastik hun havde på sit håndled af, og rakte mig den. Jeg sendte hende et taknemmeligt smil, og prøvede så godt jeg kunne at samle mit hår i en knold. "Det er sjovt" sagde hun. Jeg kiggede afventende på hende. "Der er mange mænd der ikke kan gå sig med langt hår. Og da slet ikke krøller" jeg grinede. Det var skam ikke første gang jeg havde fået det at vide, og for ikke at lyde alt for selvglad, så jeg vidst ret godt ud, med det lange krøllede hår, og tatoveringerne. "Tak" jeg smilede glad til hende. "Og Harry?" Jeg nikkede. "Jeg kan godt lide dine tatoveringer." Jeg smilede bare.

•♥•

Sammen gik vi ned i køkkenet, hvor min mor stod og ristede brød. "Godmorgen i to," hun vendte sig mod de æg hun var ved at koge, "har i sovet godt?" Jeg kiggede spændt ned i bordet. Hvad syntes Every om at have ligget på den måde med mig i nat? Jeg syntes ikke min mor havde nogen grund til at vide det, så jeg tiede bare stille, og lod Every snakke. "Rigtig godt mrs. Twist." "Åh kære! Bare kald mig Anne!" Hun smilede kort og kiggede hen på mig. Jeg smilede stort til hende. "Det er godt at se i kommer godt ud af det med hinanden." Everys mor havde også aflagt sin destination i køkkenet, overfor mig. Jeg nikkede bare kort. Denne gang var det Everys tur til at kigge rødmende ned i bordet. "Rigtig godt."

Inden længe var Robin og Everys far også kommet, og vi spiste derefter morgenmaden. "Jeg tænkte på" begyndte Everys mor. "Anne og jeg har planlagt en lille tur for os voksne. Ville i to have noget imod at blive alene hjemme?" Hun kiggede først hen på Every der rystede smilende på hovedet. En handling jeg ikke selv kunne lade være med at smile af.

•♥•

"Every?" jeg stak hovedet ind på hendes værelse. Men hun regergerede ikke. Hun sad dybt fokuseret og skrev på sin mobil. "Every?" Hun kiggede forskrækket op. "Undskyld. Jeg ville ikke forskrække dig" hun smilede og rystede på hovedet. "Det gør ikke noget." Jeg satte mig vel siden af hende. Jeg kunne se hun var inde i en gruppechat. "Hvem skriver du med?" Hun rødmede flovt. "Bare mine veninder. Sasia, Celine og Christine." Jeg smilede. "De lyder søde." Hun nikkede. "Det er de også. Vi har været venner i mange år efterhånden." Nikkede igen. Hun slukkede for samtalen, lagde sin telefon til opladning og kiggede så derefter hen på mig. "Har du planer, Styles?" Jeg løftede mit øjenbryn. "Ja. Det har jeg faktisk, Rosevell" hun grinede. "Har du lyst til at fortælle mig om dem?" Jeg rystede på hovedet. "Det er en ting du må finde ud af" jeg sendte hende et lumsk smil, og trak hende med ud i gangen. Vi fandt hurtigt vores overtøj, og gik så udenfor. Jeg fandt hendes hånd, og holdte om den med et stramt greb. Hun kiggede kort ned på vores hænder, men smilede så. Jeg smilede også. Hvorfor ikke? Jeg havde det godt, jeg går sammen med Every i hånden, på vej hen til vores destination.

"En milkshakebutik?" Hun kiggede undrende op på mig. Jeg nikkede en enkelt gang. "Jeg tænkte at jeg ville vise dig min yndlingsbutik fra min barndom. Også kan man jo ikke tage skade af en milkshake vel?" Jeg trykkede kort, vores stadig sammenflettede fingre, og åbnede døren ind til butikken. Vi lod vores blikke vandre op på menuen. "Hvad kunne du tænke dig?" Hun kiggede stadig koncentreret på udvalget af milkshakes. "Jeg tror..." Hun tænkte sig kort om igen. "Jeg tager den med banan og chokolade," "Javel frøken." Hun rødmede. "Lad være med at sige sådan noget." Jeg kiggede smilende ned på hende. "Jeg kunne da også bare kalde dig... Har du et mellemnavn?" Hun stirrede forbløffet på mig. "Ja. Mit fulde navn er Every Summer Rosevell." Jeg kiggede ned til hende. "Det er et smukt navn" hun rødmede. "Tak." "Nå! To med chokolade og banan?" "Kun hvis du også vil have sådan en." Jeg nikkede for mig selv. "Jeg tror du har udemærket smag, Every" "hvad blev der af kælenavnet?" "Det kommer. Jeg skal finde et der passer perfekt til dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...