When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15663Visninger
AA

5. Infinity

5.

•♥•

Everys synsvinkel:

Igen stod jeg foran spejlet med endnu en ny kjole på. Jeg havde efterhånden ledt efter et passende sæt tøj, i omkring en time. Men min garderrobe ville ikke rigtig samarbejde med mig. Uden at banke på, kom Harry ind på mit værelse. Han var velklædt, i en klassisk smoking med striber og håret sad fint ned af hans skuldre. Selv var jeg klædt i en dybblå kjole, med et sølvbælte om livet. Mit hår var krøllet i fine slangekrøller, og min makeup var helt naturlig. Han gik hen og stillede sig bag mig. "Hvor er du smuk" hviskede han. Jeg rødmede kort. "Tak. Du ser nu heller ikke værst ud." Han grinede over min bemærkning, og lagde sine hænder på mine skuldre. Jeg studerede kort hans lille tatoverede kors, på den venstre hånd. "Er du klar til at gå?" Han sendte mig et smil gennem spejlet. "Er jeg fin nok? Altså, jeg ved ikke lige om jeg er klædt fint nok på og-" "du ser bedårende ud Every" afbrød han mig.

Jeg nikkede med sammenbidte læber, og kiggede ned af mig selv. Det kunne vist godt gå. Harry gav mine skuldre et kort klem, og gik så hen mod døren. "Kommer du?" Jeg nikkede hurtigt og gik hen til min taske, hvor mine sølvstiletter befandt sig. Jeg trådte hastigt op i dem, og gik ud til Harry der netop stod og tog sine sko på. Jeg greb min sorte blazer, der hang ude i gangen, og tjekkede mit ansigt ud i spejlet, for at vende mig om og se Harry vente, med en fremstrakt arm.

Jeg tog imod hans hånd, og vi gik sammen, hånd i hånd ud af huset. Harry låste sin store Range Rover op, og åbnede døren i passagersiden for mig.

"Tak, hr. Styles" han smilede stort og bukkede kort, før han for over på den anden side af bilen, og satte sig ind bag rattet. "Er du klar?" Jeg nikkede. Så længe Harry var ved min side, behøves jeg vel ikke at være nervøs.

•♥•

Harry svang døren foran os op, og hev mig med ind. Hånd i hånd gik vi ind i lokalet, hvor jeg nemt kunne skimte både Lou Teasdale, og mange andre fra crewet. "Hey buddy!" Niall kom storsmilende hen til os. Harry og Niall gav hinanden et broderligt kram, inden Niall vendte sig mod mig. "Halløj, smukke. Og hvem er du så?" Jeg rødmede kort da han tog min hånd op, og kyssede håndryggen. "Jeg er Every." "Smukt navn til en smuk pige!" "Åh gud Niall! Find dog på noget nyt!" Himlede Harry op. Jeg grinede. Niall gav et kort vink, og gik videre mod nogen bag os.

"Jeg må nok hellere undskylde på Nialls veje" hviskede Harry mod mit øre, havde stadig sin hånd grebet om min. Jeg grinede kort. "Det gør ikke noget. Han er tilgivet." Harry smilede og ledte os gennem mængden til han fandt Louis og Liam. De fik øje på os først. "Hej Harry! Kom lige! Videoen bliver sendt af sted om ti - hey... Hvem har vi her?" Selvfølgelig var det sidste henvendt til mig.

Jeg rødmede atter igen, og rakte min hånd frem: "jeg er Every" Louis tog smilende imod den. "Louis" jeg gav ham et enkelt nik. "Jeg er Liam," Liam der stod halvt bag ham rakte nu sin hånd frem mod mig. Jeg trykkede forsigtigt hans hånd. "Jeg er Every" "godt at møde dig." Han kiggede op på Harry. "Du har da ikke fortalt noget om din fangst her." Jeg kiggede afventende hen på Harry. Det her måtte han tage sig af. Jeg havde ikke brug for flere akavede situationer.

Harry rødmede selv svagt nu. "Det er bare min gode veninde, Every. Hun skal bo hjemme hos os de næste to uger." Liam nikkede. Han lænede sig lidt frem og hviskede kort noget til ham i øret, som fik Harrys kinder til at blusse rødt. Jeg måtte huske at spørge ham hvad han fik sagt, senere. Pludselig var der nogen der råbte op. "To minutter!" Harry svang sin arm om mig, og satte sin hånd på min hofte og trak mig med hen til en stor skærm der var placeret bag ved det lange bord med drinks og snacks. De andre drenge, og resten af de folk der også var her samlede sig hurtigt foran skærmen. "Så er det snart." Harry hviskede blidt ind i mit øre. "Kan du lide dem? Louis, Liam og Niall?" Jeg nikkede. "Men jeg kan bedst lide dig." Han smilede stort til mig, og vendte så sit blik mod skærmen.

Musikvideoen fyldte skærmen ud med farver. Og en følelse af stolthed ramte mig. Jeg stod her med Harry ved min side. Den samme person som blev vist på skærmen foran mig. Og det slog mig, at jeg ikke kunne være mere heldig.

•♥•

Efter at have været rundt omkring og snakke med nogle forskellige, blandt andet Lou Teasdale og Helene Horlyck, mødte jeg Paul. "Hej. Dig har jeg ikke mødt før," han smilede stort til mig, "jeg er Paul." Jeg nikkede. "Og jeg er Every" "hvem er du her sammen med?" "Harry." Han kiggede overrasket på mig. "Altså Harry? Harry Styles?" Jeg gav et kort nik fra mig. "Det er dejligt han har fundet en. Han har ikke haft noget kørende i et stykke tid" jeg nikkede bare. Det vidste jeg jo godt. "Men du må have en god aften!" "Jo tak, og i lige måde." Jeg gik kort videre, men måtte stoppe. Mit hoved snurrede fra den høje lyd, og de få drinks jeg havde indtaget. Harry stod og snakkede med nogle andre fra crewet, og jeg ville ikke forstyrre dem, så jeg gik ud af en bagindgang.

Jeg lænede mig op af den kolde mur. Selv om vi var midt i april, skulle det ikke komme bag på nogen, at det stadig var lidt koldt. Jeg lukkede øjnene. Den sidste halvanden uge havde været en af de mest indholdsrige uger i mit liv. Først skal jeg bo hos en kendt, ham bliver jeg så venner med. Meget gode venner med. Og for det ikke skulle være helt løgn, kunne jeg vidst godt indrømme, at der nok var lidt mere end venskab, i det her. Og det lyder voldsomt, for vi har knap nok kendt hinanden i to uger. Men måske er det bare sådan det føltes, at møde ens soulmate?

Tanken om at Sasia havde fået konstateret kræft sneg sig ind i min tankegang. Jeg var så ked af at jeg ikke kunne være der og hjælpe hende. Men selv om jeg så var der, ville jeg ikke kunne hjælpe. Og jeg tror det var det, der var det værste. Jeg havde så meget som muligt undgået at tænke på det. Tanken gjorde mig trist og dårligt tilpas. Men Harry var god til at støtte mig og få mig til at glemme det.

"Halløj smukke, blev du smidt ud af festen?" En hånd lagde sig på min kind og jeg for forskrækket sammen. "Så, så lille pige. Det skal vi nok få lavet om på." En midaldrende mand stod foran mig, med et lumsk smil på læberne. Rædslen steg hurtigt op mig, på grund af en hvis nervøsitet, kunne jeg ikke bevæge mig ud af stedet. Han kyssede mig hårdt på halsen, og begyndte at trække i mig. Mine reflekser begyndte med det samme at slå på ham, og råbe højlydt efter hjælp. Og minsandten om det ikke virkede. Døren bag os blev åbnet og ud kom fire-fem mennesker løbende, en af dem var Harry.

"Hvad har du gang i?" Han råbte højere end jeg nogensinde havde hørt. Jeg kiggede bedende op på han, og han sendte et bedrøvet blik mod mig. "Og hvem skulle du så forestille dig at være? Hendes kæreste?" Manden havde stadig et fast greb om min arm, så jeg ikke kunne slippe væk. "Ja det er hun faktisk. Så giv lige slip på hende." Manden gav hurtigt slip på mig, og begyndte så at løbe, inden vi nåede at ringe til politiet. Harry skyndte sig hen og krammede mig ind til ham. "Undskyld Every, jeg skulle have været mere opmærksom." Jeg var for rystet over episoden til at svare, så jeg krammede ham bare hårdt ind til mig.

•♥•

Et par timer efter åbnede vi endelig døren ind til Harrys hjem. Jeg skyndte mig st smide mine stiletter og min blazer ude i gangen. Harry smed også sine sko, og sammen gik vi op ad trappen, hen til vores værelser. Lige inden jeg skulle gå ind på mit værelse, kaldte Harry. "Every" han sagde det lavt, næsten uhørligt. Jeg vendte mig om så jeg stod i front til ham. Han kiggede ned i gulvet. "Undskyld. Undskyld, det var ikke meningen at du skulle have den oplevelse, og jeg er -" "Harry" jeg valgte at afbryde ham. Han skulle for intet i verden have skyldfølelse. Jeg gik hen og lagde mine arme om ham. "Det var ikke din skyld. Det er okay." Han nikkede sagte. "Og Harry?" Han nikkede igen. "Hvad var det Liam sagde til dig?" "Kan du stadig huske det?" Jeg nikkede.

Han sukkede. "Han sagde at jeg skulle passe godt på dig." Han kyssede mig blidt i panden. "Og det vil jeg gøre."

"Harry..." Aldrig havde en dreng sagt sådan noget til mig før. "Må jeg sove inde hos dig, bare i nat?" Jeg kunne ikke helt forklare hvad der fik mig til at spørge. Jeg tror bare jeg havde brug for den tryghed, Harry formåede at give mig. Han nikkede. "Du må sove hos mig lige når du har lyst." Vores veje skiltes da vi skulle skifte til noget mere soveagtigt tøj. Jeg skiftede hurtigt til min pyjamas, og gik så ind til Harry. Han lå i sengen, og kiggede på sin telefon. Han vendte sin opmærksomhed mod mig, da jeg kom ind af døren. Han lagde sin mobil over på natbordet og åbnede dynen. Jeg lagde mig forsigtigt ned, med mit hoved på hans bare brystkasse.

"Tak Harry. Tak for alt." Han kyssede mig i hovedbunden, og med min hånd på hans tatoverede sommerfugl, faldt vi i søvn.

A/U:

Hejsa nu har jeg publiceret fem kapitler, og jeg vil rigtig gerne vide om der er nogen der følger med? I må også meget gerne skrive i kommentaren hvad i syntes om historien, ind til videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...