When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15675Visninger
AA

8. I Will Never Forget You

8.

•♥•

Everys synsvinkel

Tiden var fløjet som et ur der var gået i stykker. Det var idag vi skulle hjem og det var lidt af en hård ting. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle tage afsked med Harry. Efter vi havde været på date, havde jeg flyttet ind til ham, og sovet derinde. Jeg var netop blevet færdig med at pakke mit tøj. Jeg havde egentlig ikke andre ting at pakke. Jeg var bare så nervøs. For hvad nu hvis Harry glemte mig? Hvad hvis han nu bare fandt en anden? Men jeg blev nødt til at stole på ham. Få bank på væggen fik mig til at kigge op. Harry stod storsmilende. "Kan du huske den dag, hvor jeg var ude at hente noget?" Lige inden vi skulle på date var han taget ud for at lave en overraskelse. Men jeg troede jeg havde fået den? Det var trods alt den bedste aften i mit liv. Og det at vi kyssede var super dejligt. Især fordi jeg har fået lov til at nyde et kys hver dag siden. "Jeg købte noget til dig som du skulle have, inden i tager afsted." Han stod nu foran mig, med en lille æske i hånden. Han rakte mig æsken. Lille, kvadratisk og sort. Jeg åbnede den forsigtigt. Den fineste ring med en lille rose dekoreret på, lå i æsken. Jeg tog den langsomt op. Indeni i var der indgraveret et simpelt H. Jeg kiggede op på ham, sikkert med tårer i øjnene. "Tusind tak. Det skulle du ikke gøre." Jeg hviskede det stille og tørrede mine øjne. "Jeg vil bare gerne have at du ikke glemmer mig og det vi havde sammen." Jeg rystede på hovedet. "Hvordan skulle jeg dog nogensinde, glemme det?" Han tog ringen ud af min hånd, og satte den på min ringefinger. "Min fine Rose." Han bukkede sig ned og kyssede mig.

"Every." For første gang i lang tid brugte han mit rigtige navn. "Jeg tror jeg elsker dig." Jeg smilede kækt. "Du tror du elsker mig?" Han grinede. "Okay. Så elsker jeg dig."

•♥•

Min far var netop blevet færdig med at læsse bilen. "Kom så skat. Nu skal vi skynde os, ellers misser vi flyet." Min mor kom valsende med en stor solhat på, hen til mig. Jeg nikkede bare. Hvad skulle jeg sige? Jeg skulle forlade mit livs (måske) kærlighed, så hvordan kunne jeg være glad? Men jeg ved han ikke vil glemme mig. Ellers havde han ikke givet mig ringen. Min mor gav kindkys og kram til Anne og Robin og satte sig ind på forsædet. Min far nøjes med at give hånden og gik også ind i bilen. Af ren høflighed sagde jeg pænt farvel til Anne og Robin. Jeg sukkede. Harry stod nu foran mig.

"Every. Jeg håber vi ses snart igen." Jeg nikkede bare. "Du må ikke glemme mig" hviskede jeg. Jeg ville hade hvis det her bare havde været lidt sjov for Harry. Bare lige at date en fan og gøre hende glad. Han kyssede mig på panden. "Jeg vil aldrig glemme dig Rose," han tog fat om min hånd, hvor ringen var på. "Og jeg håber du aldrig vil glemme mig." "Jeg vil altid huske dig." Han lænede sig forsigtigt frem og lagde en hånd på min kind. Uden at tænke på at vores forældre kunne se det, lænede han sig frem og kyssede mig. Han trak mig helt ind til sig. "Vi ses snart Rose." Jeg nikkede, og krammede han hårdt ind til mig, jeg brugte muligheden for at indhalere hans duft en sidste gang. og gik så ind og satte mig på bagsædet. Vi fik øjenkontakt gennem ruden. "Vi ses Harry."

Min mor vendte sig om og kiggede på mig, med et blinkende øje. "Der er en der har scoret, hvad?" Jeg rødmede og nikkede. "Det har jeg vidst." Hun smilede til mig og vendte sig igen.

•♥•

To timers flyvetur senere landede vi i mit hjemland og by: Dublin.

Jeg havde trods alt længtes efter mit eget værelse igen. Men det var nervepirrende at tænke på, at jeg lige havde brugt min læseferie på det her. Jeg havde selvfølgelig læst en hel del, sammen med Harry. Jeg havde mine eksaminer i næste uge. Åh gud. Harry. Jeg havde savnet ham helt vildt under hele turen og jeg ved at jeg vil komme til at savne at sove i hans arme. Savne den tryghed han gav mig, savne hans duft og hans lange hår. Savne ham. Vi var netop steget ud af taxaen og var på vej ind i huset, da en kaldte på mig. "Ever!" Celine kom løbende bag mig og brugte sit kælenavn til mig. "Celine!" Vi løb hinanden i møde og gav hinanden et kram. "Åh hvor jeg savnet dig!" Jeg grinede. Hun kiggede em anelse mere alvorligt på mig end før. "Du er overalt. Twitter trender helt vildt nu. Nogen spottede en hvis Hr. Styles og dig kysse uden foran hans hoveddør." Hun kiggede på mig med et hevet øjenbryn. Jeg rødmede. "Vi har måske lidt... Du ved," "har i haft sex?" Næsten råbte hun chokeret. "Nej, nej! Overhovedet ikke! Vi er bare blevet... Du ved. Lidt mere end venner, men det er vidst ikke noget."

Men det var noget. Det må det vel være. Jeg glemmer aldrig hvordan han havde givet mig ringen og fortalt han elskede mig. For jeg elsker også ham. Og jeg ærger mig lidt over jeg ikke fik sagt det. Hun blinkede til mig. "Vi ses i skolen, imorgen." Hun gav mig et kys på kinden og gik hurtigt ned af næste gadehjørne.

•♥•

Afgangsprøver. Idag. Der er afgangsprøver idag. Jeg stod i køkkenet rimelig fredelig en mandag morgen. Men idag var den første afgangsprøve. Heldigvis skulle jeg op i skriftlig engelsk, så det går nok. Hele denne og næste uge var fuld af afgangsprøver hele tiden. Hvis jeg ikke tog fejl var der igen en imorgen, i mundtlig engelsk. Jeg sukkede kort. Jeg havde slet ikke overskud til alle de her prøver. Egentlig ville jeg bare ligge i min seng og se fjernsyn og slappe af. Og helst sammen med Harry. Hvad gik han egentlig rundt og lavede? Jeg måtte huske at skrive til ham. Jeg fandt en masse frugt og nødder som jeg samlede i en lille boks. Det kunne man nemt tage med. Jeg spiste ikke så tit morgenmad og idag var en af de dage. Mine forældre var taget på arbejde, så jeg gik bare ud i entreen og gik ud af døren. Der var god tid, så jeg gik bare stille og roligt ned til gymnasiet. Mange anså mig som en freak. Fordi, hvem er dog senior, men aldrig har haft en seriøs kæreste? Celine havde det tit med at have et forhold til en, og jeg var også den eneste af os fire, der stadig var jomfru. Jeg følte mig ikke rigtig klar til det. Det virkede meget seriøst. Og så var der alligevel ikke nogen der ville have mig. Christine og Sashia havde både haft held i uheld, mens Celine skiftede rimelig hurtigt mellem drengene. Udenfor klasselokalet stod Christine. Hun kiggede nervøst ned i sin taske. "Christine?" Hun vendte sin opmærksomhed mod mig, og smilede. "Every! Du er tilbage." Jeg grinede og vi udvekslede kort et kram. "Du ser så nervøs ud." Hun nikkede. "Jeg kan ikke finde mine noter. Og det må bare ikke ske!" Jeg grinede. Den perfektionistiske side kom frem i hende. Men også den glemsomme. "Har du kigget i sidelommen?" Hun kiggede an anelse forbavset på mig og lynede så sidelommen i hendes kæmpe taske op. En masse papirer med en masse nedskrevet ting viste sig. "Åh tak, Every. Hvad skulle jeg gøre uden dig?" Hun smilede taknemmeligt. "Nogen gange spørger jeg mig selv om hvorfor du ikke blev blondine." Hun grinede. "Fordi at jeg er så klog." Jeg rystede på hovedet.

Bagfra blev et par arme lagt om mig. Det var Celine. Jeg havde efterhånden vænnet mig til hendes parfume, hun altid havde på. "Hej Celine." Christine smilede stort til hende. "Hey." Hun lagde sit hoved på min skulder. "Har du læst bladene?" Jeg kunne fornemme hun sikkert blinkede til Christine.

Først kiggede Christine uforstående på hende, men så nikkede hun og gjorde store øjne. Hun lagde sine arme over kors. "Hvad har du haft gang i? Du har da ikke læst specielt meget, hvad?" Jeg rødmede. "Jeg har faktisk læst en hel del og-" "for gods sake Every." Celine vendte mig om i et snuptag og lagde sine hænder stramt på mine skuldre. "Du har da rigtigt hygget dig med ham, har du ikke?" "Hold nu op-" "vent hvad?" Christine kiggede overrasket på mig. "Har du? Har i?" Jeg himlede med øjnene. "I sex-fikserede mennesker. Nej, vi har ikke gjort det og det kommer vi heller ikke til. For det var bare tre uger. Jeg ved ikke om det bliver til noget." "I så da ret forelskede ud på forsiden." Jeg spærrede mine øjne op. "På forsiden?" Hun nikkede. "Men de har ikke dit navn. Harry er blevet stalket mere end sædvanlig efter det. De vil have oplysninger om dig." Jeg rystede på hovedet. Idioter. Jeg vil helst forblive ukendt.

"Kan vi tale om noget andet? Prøven starter om lidt." Celine gav slip på mine skuldre og nikkede. "Men i har noget. Jeg tror ikke på dig."

•♥•

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...