When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15665Visninger
AA

2. Going to England •♥•

2.

•♥•

Everys synsvinkel:

"Hallo?" Min far stak hovedet ind på mit værelse. Jeg smilede stort til ham. "Har du pakket færdig?" Jeg nikkede. Han trådte ind på mit værelse, og tog min store blå kuffert. "Så... Er du klar til England?" "Jep," 3 uger i England, nu her, midt om sommeren. Hvem er ikke klar til det? "Jeg har snakket meget med pigerne om det. De bliver ved med at sige, at mors veninde er Anna Twist, Harrys mor"

Jeg havde ingen grund til at definere 'Harry.' Min far vidste, efter at jeg havde været fan af One Direction de sidste fire år, at det kun kunne være Harry Styles.

Min far skar en grimasse, hvilket undrede mig. "Hvad?" Han sendte mig et smil.

"Kufferten er tung"

 

•♥•

 

Folk vrimlede forvirret rundt om sig selv, da vi trådte ind i lufthavnen. Enten forsøgte de at finde deres gate, eller finde den genstand de tabte på vejen. Jeg fulgte med mine forældre, hen imod sikkerhedstjekkene, og check in stedet. Ingen af os havde problemer med at komme igennem, og vi gik ind til gaten. Flyet ville først ankomme om en halv time, så jeg trak min telefon frem.

Go' tur bestie!

Christine havde lige skrevet til mig. Jeg smilede svagt, og skrev et hurtigt svar:

Tusind tak, smukke!

Inden længe fik jeg et svar:

Skal vi vædde? 50kr på at det er Anne Twist du skal bo hos!

- Selvfølgelig. All in. Selvfølgelig er det ikke hende, altså, hvad er chancen lige?

Stor nok.

-Min mor havde fortalt det hvis det var hende.

Hvorfor tror du det?

-Fordi jeg/vi er fans

:-)

 

Jeg rystede på hovedet af hende. Min mor havde da selvfølgelig fortalt mig det hvis det var hende. Men på den anden side havde hun ikke fortalt efternavnet på hendes veninde. Pudsigt nok. Jeg måtte huske at spørge hende i flyet. Man kunne nu skimte flyet oppe på himlen. Min far gjorde mine til at vi skulle følge ham, og vi greb vores kufferter, for at følge med ham. En ansat var i fuld gang med at rulle indgangsbåren ud. Inden længe var flyet tømt for de andre passagerer, og vi kunne træde ind sammen med de andre der skulle afsted, til England.

 

•♥•

 

Så stod vi her. Ja her i England. "Anne sagde hun ville mødes med os, ovre ved taskeudleveringen" min mor førte an, hen imod det sted vi skulle modtage vores kufferter. Min blå kuffert kom rullende hen af båndet overfor mig, og jeg fik hurtigt i den. Men som far havde nævnt det var den tung, og jeg væltede bag over parat til at lande på det kolde gulv...

Men det skete ikke. En spinkel krop bag mig greb mig. Og da jeg så vendte mig om og mødte et par smaragd grønne øjne, var jeg lige ved at gispe. Det kan da ikke være?... Nej. Jeg fandt hurtigt balancen selv igen, og rejste mig. "Ej undskyld!" Jeg vendte mig, for at se min redningsmand. Og for det ikke skulle være helt løgn, så stod Anne Twist foran mig. Jeg stirrede på hende med store øjne. "Det er helt okay, søde." Min mor kom hen. "Det her er min veninde Anne som vi skal bo hos" jeg skyndte mig at præsentere mig selv og skulle lige til at give hende hånden, da jeg blev trukket ind i et kram. Det burde jeg havde sagt mig selv. Jeg vidste skam godt hvor Harry havde sin næstekærlighed fra. Vent lige.

Anne Twist. Som i Harry Styles mor. Og One Direction er på pause. Og for det ikke skulle være super overraskende, så stod Robin bag hende. Jeg gav ham hånden, og vi introducerede os selv.

Der her er helt uvirkeligt. Robin vendte sig mod mig: "er du fan, Every?," jeg nikkede som svar. Han rømmede sig. "Så bliver det nok... Du ved lidt overvældende" jeg løftede mit øjenbryn. "Altså. Meget overvældende" rettede han det hurtigt til.

Harry var hjemme.

 

•♥•

Vi holdte nu udenfor Annes og Robins hus. Og min krop sitrede af spænding. Jeg havde fået fortalt på vejen herhen, at både Harry og Gemma var hjemme. Hvor er det vildt! Det er nærmest som en drøm. Jeg har set Anne, Robin, Gemma og især Harry på billeder nærmest hver dag, de sidste par år, og nu ser jeg dem i virkeligheden. Det undrer mig stadig at jeg ikke er flippet fuldstændig ud. Døren til min venstre side blev åbnet, og jeg trådte ud af bilen. Robin læssede bagagerummet af for vores kufferter, og vi tog hver vores, med ind i huset. Vi gik samlet op til hoveddøren, og vi trådte ind. Ligesom jeg havde forestillet mig var det et stort og rummeligt hus. "Gemma, Harry kommer i lige ned, og siger hej?" Anne råbte gennem huset. Et sus fløj gennem min mave. Få sekunder efter kom en ung kvinde ned af trapperne. Hun smilede stort til mig. "Hej. Jeg er Gemma" jeg beherskede mig for ikke at flippe ud, og gav hende hånden. "Jeg er Every" hun gav mig et enkelt nik og et smil, og gik så ud i køkkenet, hvor resten af forsamlingen var.

Jeg var netop på vej derud, da en person rømmede sig bag mig. Jeg vendte mig forsigtigt om, nervøs for at skulle møde mit idol. Der stod han. Lige foran mig. Heldigvis med et smil på læberne. "Jeg er Harry." Til at starte med stod jeg bare og stirrede på den hånd han havde rakt frem imod mig. Så kiggede jeg op på hans ansigt. Ligeså fejlfrit og perfekt som på billeder, stod han der foran mig. Han smilede stadigvæk bare skævt til mig. "Er du fan?" Det gik op for mig at jeg ikke havde svaret ham, så jeg nikkede bare hurtigt. Han grinede kort.

Endelig fløj der nogle ord ud af min mund: "ej undskyld. Det var slet ikke meningen det her og..." Igen grinede han bare kort og trak mig ind i et kram. Duften af hans parfume bredte sig hurtigt i mine næsebor, og jeg blev næsten helt svimmel. Jeg var så overrasket, at jeg slet ikke regergerede. Jeg trak mig ud af hans greb. "Det er okay." Jeg rakte min hånd frem: "mit navn er Every" han tog imod min hånd. "Goddag Every" han sendte mig endnu et smil, og gik så ud i køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...