When I Met Him - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2015
  • Opdateret: 4 mar. 2016
  • Status: Færdig
Every tager med sine forældre til England for at besøge, Anne, Everys mor's barndomsveninde. Men Every havde på intet tidspunkt tænkt, at det var Anne Twist, bedre kendt som Harry Styles' mor. Et venskab og mere til spirer mellem Harry og Every. Men kan Every klare presset? Kan en usikker og tilbageholden pige finde sammen med en verdenskendt sangstjerne? Er de i virkeligheden hinandens mangel? Hinandens soulmates?

27Likes
16Kommentarer
15675Visninger
AA

20. Forever And Always

20.

Afslutning

•♥•

Altvidende synsvinkel:

Manden strøg forsigtigt den lille piges hoved. Han kiggede på hende med et varmt, kærligt blik. Hun lå og sov så fredeligt. Han gav hende et lille kys på panden, og gik så stille ind til sin hustru, der sad i stuen, i deres millionvilla. Hendes ansigt var trængt op i et stort smil, som hun sad, med et fotoalbum, i hænderne. "Hun sover nu," sagde han stille og satte sig ved siden af kvinden. Hun kiggede smilende op på ham. "Se os lige," pegede hun, på et billede der efterhånden så falmet ud.

Billedet forstillede parret for ti år siden, til kvindens afslutning af gymnasiet. Han smilede over mindet, "det var en god dag." Kvinden grinede. "Det kan du tro," hun bladrede smilende videre, til næste side. Det næste billede der fangede deres opmærksomhed var et billede af dem, hvor deres læber var smedet sammen i et kys. De så begge lykkelige ud i deres handling, som de stod der i blandt venner og familie. Kvinden havde netop bestået optagelsesprøven, til konservatoriet. "Kan du huske min optagelsesblanket? Dit navn står stadig underskrevet på," sagde kvinden. Manden nikkede. "Jeg var så nervøs for om du var vred over mit navn også stod på," sagde han forlegent. Kvinden kiggede smilende op på ham. "Jeg tænkte ikke et eneste sekund i vrede."

Manden bladrede videre, til næste side, hvor endnu et opmærksomhedsførende billede, viste sig. De stod et par år efter, i en tæt omfavnelse med smukke omgivelser på et skib. Kvinden på billedet havde blanke øjne, og manden stod med lukkede øjne, og nød øjeblikket.

Harry tog mig med ud på dækket, hvor der næsten ikke nogen mennesker var, udover os. Han gav mig et nervøst smil, og kiggede så kort ud over havet. Solnedgangen viste sig kraftigt foran os. Dette øjeblik var fantastisk. "Rose. Den dag du blev optaget på konservatoriet, var jeg ikke i tvivl om, at vi skulle blive sammen. Og den tanke har groet for hver dag, siden dengang." Han vendte sit blik mod mig. "Og efter denne tour, er jeg blevet sikker med mig selv om, at jeg bliver nødt til at have dig ved min side altid. Mange år endnu," sagde han og tog fat i mine hænder. Allerede nu vidste jeg hvad han var igang med at gøre. Han var ved at fri til mig. Han trak en lille æske, ud af inderlommen og satte sig på knæ. Han tog forsigtigt fat i min ene hånd, og lagde æsken der.

"Derfor vil jeg spørge dig, Every Summer Rosevell, om du vil gifte dig mes mig?"

Mine øjne havde allerede under hans lille tale, blevet blanke. Tårerne var ved at samle sig i mine øjenkroge, da han fik sagt de gyldne ord. Aldrig havde han gjort noget så smukt overfor mig. Selvom han var den eneste nogensinde, der ville gøre noget, så perfekt for mig, blev jeg alligevel overrasket gang på gang.

Min hånd fløj op til min mund, som jeg dækkede. Alligevel fik jeg nikket, og udløst et halvkvalt 'ja'. Han rejste sig op igen og tørrede forsigtigt tårerne væk fra mine øjenkroge. "Jeg håber det er glædestårer," sagde han lavt. I stedet for at svare, lod jeg mine læber ligge sig på hans. Han lagde blidt sin hånd mod min kind. Hele øjeblikket var så utrolig perfekt. Han trak sig blidt væk fra mig. Han gav mig et kort smil og åbnede forsigtigt smykkeæsken. Den smukkeste og sikkert også dyreste, forlovelsesring lå i æsken. Han tog den forsigtigt op fra æsken, og fik fat på min hånd, hvor han roligt satte den på.

Parret smilede stort til hinanden, over mindet. "Det var fantastisk. Du kan slet ikke forstille dig hvor nervøs jeg var," han grinede lidt for sig selv. Kvinden smilede, endnu en gang til ham. "Det var ikke lige så fantastisk, som den dag vi blev gift," sagde hun og bladrede videre. Omkring et år efter forlovelsen, blev det næste, bemærkelsesværdige billede vist. Parret stod overfor hinanden, i kirken. Manden havde den dyreste og flotteste smoking, han ejede på. Kvinden var udsmykket med en smuk, lang brudekjole, med et flot slør. Hendes kinder var svagt lyserøde, som hendes daværende forlovede holdte hendes hænder. Billedet ved siden af viste manden, der tog hendes forlovelsesring af, og skiftede den ud, med en vielsesring. Hendes øjne lå på manden, der strålende, kærligt fik ringen på hendes finger. Hans ellers lange hår, var blevet klippet, så det kun gik ham, til øreflipperne. Alligevel var han smuk som aldrig før, hvis du spurgte kvinden.

Det næste billede på siden viste parret endnu engang, denne gang med læberne mod hinanden, denne gang viet. "Sikke et smukt efternavn jeg fik den dag," grinede kvinden. Manden grinede også. "Styles, er da ikke værst, vel?" De grinede begge to lavt, for så at bladre til næste side.

Kvinden løb i armene på sin mand, da hun stolt kommer ud fra et lokale, med en ny konvolut i hånden. Hun bestod eksamen på konservatoriet. Hun kunne nu kalde sig selv for professionel pianist, sanger og ikke mindst komponist. "Jeg er stadigvæk stolt af alt det du har gennemført," sagde manden. "Jeg havde aldrig klaret det uden dig," sagde kvinden. Han kyssede hendes kind, og bladrede så igen side. Et langt stykke tid, uden store mærkedage hændte. Men efter et lille halvandet år fandt man et billede af kvinden i en hospitalsseng, med et lille barn i skødet. Barnet rørte sin mor forsigtigt på brystet og holdte sin far i fingeren. Kaya var blevet født. Kvinden grinede. "Hun har dine krøller. Og dine smilehuller. Og ikke mindst dine fantastiske øjne," sagde hun drømmende op til sin mand. Manden smilede svagt. "Men hun har din personlighed. Og det er det smukkeste man kan få," sagde han, hvilket fik kvindens kinder til at blusse. Selv efter mange års ægteskab, havde hun stadig ikke vænnet sig til de komplimenter, hun fik af sin mand.

Det nyeste billede i fotoalbummet, viste manden, der holdte sit lille barn på hans skuldre, og kvinden, der grinene kiggede op på dem. Manden smilede glad over billedet. "Tak for alt, Rose," sagde han. Kvinden kiggede strålende op på ham. "Efter alle de år?" Han nikkede. "Ja, og mange år mere."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...