Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2015
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Igang
Følg Louis og Molly's op og nedture. Hvorfor bor Molly hos Harry? Kommer Louis og Molly mon sammen igen? Find ud af det og meget mere fx. om Niall får scoret Molly's bedsteveninde?

4Likes
2Kommentarer
1939Visninger
AA

10. Not you

-Molly’s synsvinkel-

Han gloede virkelig meget på mig. Niall tog min arm og krammede mig. Jeg krammede ham tilbage. Han så mærkeligt på mig, da han trak sig fra krammet. Han smilede til mig. Han vidste godt det med mig og Louis. Lilly og ham gik. Der stod jeg helt alene med Louis, som gloede vildt meget på mig. Jeg kunne mærke jeg blev sur over de bare gik fra os. Godt nok var de stadig i huset, men stadig. De ved begge hvordan jeg har det. Jeg begyndte at lægge de ting vi havde brugt på plads og håbede på at Louis vil gå ud til de andre. Jeg kunne se i spejlet at han blev ved at stå i døren.

 

Jeg stod inde i brusebadet og satte sæben på plads, som vi havde brugt til fodbad og i badekarret, da jeg pludselig blev taget på skulderen. Jeg vendte mig og Louis stod et skridt fra mig. Han stod og kiggede på mig. Han begyndte at forklarer hvem hun var, hvorfor de skrev sammen, hvorfor de skrev hjerter og andre kærlige smileyer. Han sluttede med at fortælle hvor meget han har savnet mig og hvad han følte for mig. Der gik mange tanker igennem mit hoved. Kunne jeg stole på det han sagde? Mente han virkelig det han sagde? Jeg kiggede ned i gulvet. Jeg kunne mærke Louis stadig kiggede på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, gøre eller føle. Jeg elskede ham jo stadig, men kunne jeg stole på hvad han lige havde sagt? Jeg fik kigget op. Mine øjne mødte hans. Hvor havde jeg savnet at kigge i hans ubeskrivelige smukke øjne. Pludselig skete det. Jeg kunne mærke mine læber mod hans. Kyssede jeg ham virkelig? Det kunne ikke passe. Jeg trak mig hurtigt. Han var helt rød i hovedet. Var det mig der havde startet vores kys? Det kunne bare ikke passe. Vi fik øjekontakt igen. Han smilede. Jeg kiggede hurtigt ned. Jeg forstod ikke, at jeg lige havde kysset ham. Jeg prøvede at komme ud fra brusebadet. Han flyttede sig, men hev fat min arm inden jeg gik væk der fra. Han trak mig ind til ham. Vi fik øjekontakt igen. Jeg trak mig og gik ud fra badeværelset. Jeg gik ind i stuen hvor Niall og Lilly stod og kyssede. Jeg prøvede at liste forbi, som ingen ting. Det gik ikke så godt. De afbrød deres kys og kiggede mærkeligt på mig. Lilly lavede ’er du okay?’ øjne til mig, men jeg gik bare ud. Jeg gik ind i Lilly’s  soveværelse, for at tage min ting. Jeg ville ikke være her, når Louis var kommet. Det var lige meget med Niall… eller lige i dag, kunne jeg godt tænke mig han heller ikke var kommet, men Louis… ham gad jeg ikke. Tænk jeg havde kysset ham.

 

Det bankede på døren ind til Lilly’s soveværelse. Louis var kommet. Han havde sat døren på klem. Vi stod og kiggede på hinanden. Jeg følte jeg skulle dø. Det var så akavet, men samtidig var det dejligt at stå der og kigge på ham. Jeg elskede ham jo stadig.

-”Har du ikke tabt dig?” det spurgte han ikke om. Jo selvfølgelig havde jeg tabt mig. Den sidste måned havde jeg tvunget mad i mig, for hans barn’s skyld, men alligevel havde jeg tabt det. Tanken om vi ikke skulle være forældre alligevel stak i mit hjerte. At stå og kigge på Louis, med tanken om at jeg for ti minutter havde kysset ham, selvom vi ikke var sammen mere, fordi han måske havde været mig utro og ikke at skulle være mor alligevel skar virkelig i mit hjerte.  Jeg kunne mærke tårer presse sig på. Jeg bed mig selv i kinden for ikke at begynde at græde. Jeg ville ikke græde foran Louis. Heller foran Lilly og Niall, så skulle jeg forklarer det hele og det orkede jeg ikke nu. Det eneste jeg ville lige nu var at sidde i Harry’s arme og fortælle ham, hvad Louis havde sagt. Jeg vendte ryggen til Louis, for at tage min taske. Jeg ville hjem nu. Hjem til Harry. Jeg tog min taske og min telefon. Den ringede i det sammen. ’Harry’ stod der på skærmen. Jeg tog den og gik ud på altanen. Jeg ville snakke med Harry alene.

 

Jeg gik ind i stuen. Lilly og Niall sad i sofaen og kiggede noget på en af deres telefoner. Louis sad i den anden ende. Skulle jeg gøre det? Hvad skulle jeg sige? Hvad med Lilly og Niall, hvad ville de tænke? Jeg blev nødt til det. Nu. Jeg lovede Harry det og Lilly og Niall var mine bedste venner. Og Harry. Han var også blevet. Bare på en anden måde. Det ville stadig være Niall jeg snakkede privat med af drengene. Harry betød noget andet for mig. Det er jo ham, der hjælper mig igennem det her. Også var det ham der var den aften. Faktisk er han den eneste der ved det. Indtil videre. Jeg blev nødt til at gøre det nu. Jo længere tid jeg står her, jo længere tid går der før jeg er hjemme hos Harry. Okay. Nu. Jeg åbnede min mund og et lavt ”Louis” kom ud af den. Han vendte sig om, med undrende øjne og… triste øjne. Jeg kunne ikke få flere ord ud, så jeg pegede ud mod Lilly’s køkken. Louis rejste sig og Niall og Lilly kiggede op for telefonen. De kiggede på Louis der gik efter mig ud af stuen. Hvad mon de tænkte?

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...