Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2015
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Igang
Følg Louis og Molly's op og nedture. Hvorfor bor Molly hos Harry? Kommer Louis og Molly mon sammen igen? Find ud af det og meget mere fx. om Niall får scoret Molly's bedsteveninde?

4Likes
2Kommentarer
1949Visninger
AA

14. Abigail Hanson

-Molly’s synsvinkel-

-“Skal vi køre?” spurgte Liam

-“Ja, lad os det” svarede Niall. Drengene var kommet hjem til Harry, så de kunne følges ud til sygehuset. De kraftramte børn skulle gå lucia og drengene havde sagt ja til at komme ud og se dem, tage billeder og skrive autografer.

*

Vi var ankommet til sygehuset og der var 10 minutter til at luciaoptoget begyndte. Jeg stod og snakkede med Niall. Han fortalte hvordan det gik med ham og Lilly. Der var vist nogle ting Lilly ikke havde fortalt mig endnu. Men jeg vidste hun nok skulle sige det. På vej på sygehuset havde jeg kørt med Liam. Det var faktisk dejlig at snakke med Liam igen. Det var længe siden vi rigtig havde snakket sammen. Lyset slukkede, Niall stoppede med at snakke, mine tanker stoppede og børnene kom. Hvor var de søde. Tænk de havde kræft og mange af dem var tæt på at dø.

 

-Louis’ synsvinkel-

Vi var lige blevet færdige med at skrive autografer og tage billeder. Harry og Niall legede med nogle børn. Liam sang med nogle andre børn og jeg sad med en pige på skødet. Hun sad helt tæt op af mig og kiggede ud i luften. Lægerne havde fortalt, at pigen var syv, hun havde mistet sin mor til kræft, da hun var fem og hun selv kun havde et par måneder tilbage. Pigen havde for mange slanger til at gå, så hun blev kørt rundt i kørestol og sagde sjældent noget. Jeg havde ondt af hende. Jeg havde ondt alle børnene. Hvorfor var dem der havde fået kræft? De havde et helt liv foran sig. Jeg sad og kiggede på Molly. Tænk at hvis næste gang jeg sad her, var det med vores barn. Det må være hårdt som forældre. Tænk at bo på et sygehus og vide ens højt elskede barn kun havde få måneder tilbage at leve i. Det må være forfærdeligt. Det måtte ikke kunne beskrives. Jeg vågnede fra mine tanker, da der var en der hev i min arm. Det var pigen på mit skød. Hvad ville hun? Hun pegede over på kørestolen. Jeg løftede hende over i den. Hun kiggede på mig. Hun pegede over på en stue. Jeg kørte hende der over. På døren til stuen stod der ’Abigail Hanson’. Jeg åbnede og kørte hende over til sengen. Jeg løftede hende op i sengen. Hun stirrede op i loftet. Jeg satte mig på stolen ved siden af. Hun rakte ud efter min hånd. Hun kiggede intenst på mig. Hendes øjne var fugtige. Hun åbnede munden og en sød, lav og lidt skringer barnestemme kom ud.

-”Vil du gerne besøge mig?”

En rømmende kom. Jeg kiggede op. Lægen stod i døren og smilte. Jeg smilte til Abigail og gik mod døren. Hun gav en lyd fra sig. Jeg vendte mig og hun lå med armene i vejret. Jeg gik over til hende og gav hende et kram. Hun ville ikke give slip. Jeg hviskede til hende, at jeg lovede at komme igen. Hun slap mig og jeg gik.

 

-Molly’s synsvinkel-

Vi sad inde i sofaen og snakkede. Drengene var taget med hjem til Harry efter sygehus besøget. Louis sad og fortalte om af pigerne. Han blev afbrudt af det ringede på. Harry rejste sig og gik ud for at åbne.

*

Jeg sad og snakkede med Niall. Han begyndte at smile og virkede lidt ukoncentreret. Hvad var det? Nogen tog mig på skulderene og jeg skreg. Jeg vendte mig om for at se hvem det var? Lilly. Jeg rejste mig hurtigt op og hev hende ind til mig. Jeg havde savnet hende. Jeg havde ikke snakket med hende siden, vi skulle have sleepover. Gad vide om hun enlig var sur over jeg bare gik? Hun trak sig og spurgte lavt om jeg var okay. Hun var ikke sur. Heldigvis.

*

Aften gik hurtigt. Siden Lilly kom, havde jeg kun snakket med hende. Hun fortalte, at Niall havde spurgt om hun ville flytte ind til ham. Jeg vidste hun nok skulle frotælle mig det, Niall fortalte på sygehuset. Jeg begyndte at smile ved tanken. Jeg lovede hende og hjælpe med at flytte hendes ting i næste weekend. Jeg håbede det ville gå godt for dem. De er det sødeste par jeg har set, så det ville være synd hvis de ikke kunne bo sammen.

 

-Louis’ synsvinkel-

Klokken var 00:30. Liam var kørt hjem for nogle timer siden og Niall og Lilly var på vej hjem. Harry havde sagt han gerne ville snakke med mig alene. Gad vide hvad det var? Vi sagde farvel til Niall og Lilly og gik ind i stuen for at snakke. Efter lidt tid gik døren til stuen op og Niall kom ind.

-”Skulle i ikke hjem?” spurgte Harry undrende.

-”Jo, men pigerne snakker helt vildt” svarede Niall opgivende.

Jeg begyndte at grine. Jeg vidste hvordan han havde det. Lilly og Molly havde altid en masse ting de lige skulle sige, selvom de havde været sammen en hel dag.

-”Niall” kom det ude fra Harry’s gang.

-”Jeg tror de er færdige. Ses guys” sagde Niall, med et smil der flydte hele hans ansigt.

Han nåede kun lige at lukke døren, inden Harry fortsatte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...