Pigen og dragen

en pige er slave i det gamle Kina hun har intet navn og kender ikke sin alder, hun har et grusomt liv og tjener den onde drageherre Chóuhèn, men en dag kommer en mystisk gæst op på paladset, og dette ændre hendes liv for altid...

4Likes
5Kommentarer
367Visninger
AA

2. Middagsgæst

Hun var blevet sat til at servere for herren og hans gæst. De havde slæbt hende op til badesalen, og havde skrubet hende så hårdt og groft, at hendes hud havde mistet et lag, og havde fået et ømt rosa skær. Det havde gjort ondt, men det gjorde det ikke længere, da hun stod foran den store jernbeslåede bonsai-dør, ind til den store spisesal. Hun sank en klump. Hendes hjerte bankede. Hun kunne mærke det. Men det var ikke frygt, det var ren og skær nervøsitet. Hvis bare hun lavede en fejl. Hun turde ikke tænke på det, hun ville ikke. 

De store døre åbnede sig, hun begyndte at gå, sammen med de syv andre piger, der havde taget opstilling i to lige rækker med fire i værd. Hendes række skulle gå venstre om det store bord, op forbi gæsten, som hun først opdagede nu. Han var høj, meget højere end en normal kineser, han havde en sort silkekåbe svøbt om sig med en rød drage, der snoede sig op omkring ham, den så næsten levende ud, han var mørk og dyster, og selvom han ikke så muskuløs og stærk ud, hvilede der noget faretruende over ham. Hans lange mørke hår var samlet i en pisk der hang ned ad ryggen og hans iskolde blå øjne sugede al glæde ud af verden. Chóuhèn og gæsten talte lavmælt sammen, hun prøvede på ikke at høre efter, hun vidste godt hun ikke måtte, men hun følte sig bare så draget af denne fremmede, og hun kunne ikke lade være. "hvor meget bliver det for bæstet" sagde Chóuhèn, "tredive ban liang" sagde gæsten, hun kom til at stoppe brat op da hun hørte hvor mange penge det var, der var tale om, det var jo en hel lille formue! 

Hun opdagede hurtigt sin fejl og begyndte at gå igen, men da var det for sent. En af vagterne trådte frem, og uden et ord tog han hende hårdt i armen, og trak hende ud af salen og ned af gangen, han stoppede bræt op og åbnede en dør med sin frie hånd, han smed hende derind og låste døren bag sig. Og så begyndte han at slå. "lytter til herrens samtaler!" Råbte han imellem to slag, "jeg skal nok sørge for at det aldrig sker igen!". Og så slog han igen og igen. Han tog en kæp ovre fra hjørnet af rummet, hun rykkede et par skridt tilbage, med tåre i øjnene. Hun vidste godt hvad han ville gøre. Og så slog han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...