Pigen og dragen

en pige er slave i det gamle Kina hun har intet navn og kender ikke sin alder, hun har et grusomt liv og tjener den onde drageherre Chóuhèn, men en dag kommer en mystisk gæst op på paladset, og dette ændre hendes liv for altid...

4Likes
5Kommentarer
374Visninger
AA

4. Flugt

 hendes hjerte sprang et slag over da hun hørte ham på trapperne. Hun skyndte sig at putte skeen tilbage i ærmet, men kom til at skære sig selv undervejs. Han kom med mere mad til hende men da han så blodet der dryppede ned ad hendes hånd og ned på stengulvet satte han maden fra sig og strakte hånden frem som for at sige "vis mig din arm" hun skulle til at strække armen frem og han kom nærmere, hendes hjerte bankede hårdere end nogensinde, og nu da han var tæt nok på trak hun skeen frem og huggede den ind i hans øje så hans blod piblede ned af hendes arm og blandede sig med hendes eget, han fór tilbage men nåede ikke mere end en meter før han faldt om, hun sad stiv med hjertet helt oppe i halsen i flere minutter, og tænkte over hvad hun havde gjort. Hun begyndte at kravle hen over gulvet mod den døde skikkelse, hun vendte ham om så hun kunne se hans ansigt, hun kiggede væk et par sekunder og trak så skeen ud af øjet med et ryk. Hun sad og stirrede stift på ham i flere minutter, med skeen knuget så hårdt i hånden at hendes knoer blev kridhvide, og hun vågnede først af sin trance da hun opdagede at hun sad og pressede den skarpe side af skeen ind i sin håndflade, så en lille strime af blod dryppede ned på gulvet. Hun gav et lille spjæt og slap skeen, så tog hun sig sammen og samlede skeen op igen. Hun begyndte at skære i den tykke læderlænke der sad om hendes ankel. Frem og tilbage, frem og tilbage... sådan sad hun i det der føltes som timer indtil hun til sidst fik skåret læderet over. 

Hun smed skeen fra sig og gned så sine ømme hænder, derefter gned hun sin ankel og så rejste hun sig, og strakte sig. For første gang i hendes liv spirede et lille håb inde i hende og hun smilede ved sig selv. Hun begyndte at gå ned ad gangen forbi den døde mand, som hun knap nok lagde mærke til, hun sadte i luntetrav og så i løb forbi de andre celler hvis beboere hun slet ikke så. Hun kom til trappen men stoppede så brat op at hun var ved at falde over det nederste trin. Men så tog hun en dyb indånding og rystede tvivlen af sig. Og begyndte at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...