Paris

Et digt til Paris.

80Likes
45Kommentarer
1559Visninger

1. Paris

Dine øjne er røde, Paris,

du har grædt og din hud er blå,

du er forslået og du er bleg,

blegere end mælken i den morgenkaffe,

som dine elskere fik galt i halsen,

da de hørte hvad der var hændt dig

 

Paris, de kyssende par der bor på din gade

er stoppet op for at holde om hinanden og græde

Paris, vi fortæller alle vores børn din historie,

vi lover dem verdner man ikke gav dig,

vi fortæller dem at de ikke skal være bange

og at verden også kan være god, 

selvom det ikke er let at sige længere,

det er jo ikke første gang det sker, Paris,

det er jo ikke sidste gang, Paris.

 

Paris, da min mor var ung besøgte hun dig,

hun har fortalt om dit mystiske sind,

den måde alle dine veje var vejen hjem

og Paris, jeg har hele min barndom set film om dig,

set din elegante gang på en grusbelagt vej,

jeg har haft så mange drømme om at mødes på en café

Paris, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige,

udover at den vind der lige nu aer dit hår

er kys fra tusindvis af elskere fra tusindvis af år

 

Paris, lysene i dine øjne er gået ud,

Paris, vi andre er gået i stå,

Paris, vi ser mod dig med håbløse blikke,

Paris, vi prøver at forstå det der ikke kan forstås

 

Paris, der er aske under dine hæle,

Paris, der er skudsår gemt bag dit flagrende hår,

Paris, de forsøger at lukke dine øjne i,

Paris, jeg lover dig, de får aldrig lov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...