Kongedatter

Jeg er datter af den mest fantastiske konge, faktisk er jeg adopteret, min og alle mine søskende. Han valgte os. Det eneste biologiske barn han har er hans elskede søn, min fantastiske storebror, jeg kunne ikke ønske mig en beder bror. Min far har aldrig for travlt til mig eller mine brødre og søstre, vi er hans øjesten. Dette er en ægte historie fra mit eget liv. Jeg håber at i kan forstå at jeg har brug for at dele den med jeg, for jeg har fundet noget der er så stort at jeg ikke kan lade vær med at fortælle det til jer! PS. Jeg er ordblind😀 Jeg har ikke fået den rettet igennem endnu, hvis der er nogen der vil er i meget velkommen til at skrive

0Likes
0Kommentarer
151Visninger
AA

2. Tyrannens tjener

Tyrannens tjener

 

Jeg gik hen af gangen, fem meter, der var mørkt i borgen, fire meter. Kun en enkelt fakkel to meter længer fremme viste mig vej, tre meter. Jeg så mig skræmt tilbage, to meter, nu passerede jeg faklen på vægen, en meter. Den store dør tårnede sig op foran mig. Jeg tog i håndtaget og gik ind.

"De kaldte herre?" Jeg nejede og så ned i jorden, jeg ture ikke se på ham, Tyrannen.

"Du er bange, hvorfor?" Hans stemme var iskold, der var ingen kærlighed i ham.

"Jeg..." Min stemme døde hen, jeg viste ikke hvordan jeg skulle forsvare mig mod HAM.

"Du er ikke noget, du har ikke noget du kan gøre imod mig, du er svag, du dur ikke til noget..." Han blev ved, det gjorder han hver dag, han kaldte mig op på sit kontor for at fortælle mig at jeg aldrig ville blive til noget. Og at jeg aldrig vil slippe fri.

 

Jeg gik tilbage til køkkenet igen, når jeg ikke sov eller var hos Tyrannen arbejde jeg i køkkenet. Det var hårdt, jeg arbejde ca 16-17 timer i døgnet, 7 dage i ugen. Det hele blev ikke beder da nogen af de andre i køkkenet begyndte at tale om en mand der var venlig og kærlig. Kærlig, jeg har næsten glemt hvad det ord betyder. Tilgivelse for ikke at være perfekt. Jeg er 14 år og har været her så længe jeg kan huske.

Jeg kender ikke til friheden, nogen siger det er vidunderligt, andre siger det er skræmmende og stort. Jeg har det faktisk okay her, jeg har mad og tag over hovedet, hvad kan jeg ellers ønske mig? Nogen af de andre siger at livet har en menig, jeg tror bare vi er her for at dø en dag.

En dag kom der en karet ind på borgen, jeg så det fra køkken vinduet, ud af vognen kom en høj smuk mand, jeg kunne ikke se hans ansigt. Jeg vidste at en gæst betød mere arbejde til os, jeg sukkede. Der gik fyrrer dage før manden rejste hjem igen, men han havde ikke spist noget i de fyrrer dage han havde været her. Han er en mærkelig mand. Nogen af dem der havde mødt ham fortalte fantastiske historier om hvordan han næsten virkede varm. De sagde at han var så kærlig og god, han blev slet ikke sur eller råbte, han var kort sagt Tyrannens modsætning. Men ingen vidste hvad det var han skulle her, men alle var kede af at han tog hjem igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...