Kongedatter

Jeg er datter af den mest fantastiske konge, faktisk er jeg adopteret, min og alle mine søskende. Han valgte os. Det eneste biologiske barn han har er hans elskede søn, min fantastiske storebror, jeg kunne ikke ønske mig en beder bror. Min far har aldrig for travlt til mig eller mine brødre og søstre, vi er hans øjesten. Dette er en ægte historie fra mit eget liv. Jeg håber at i kan forstå at jeg har brug for at dele den med jeg, for jeg har fundet noget der er så stort at jeg ikke kan lade vær med at fortælle det til jer! PS. Jeg er ordblind😀 Jeg har ikke fået den rettet igennem endnu, hvis der er nogen der vil er i meget velkommen til at skrive

0Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

8. Frelsens hånd

Frelsens hånd

 

Vi havde gået et stykke før vi nåede til en ny skillevej. Jeg lukkede øjnene, jeg kunne se en mand som jeg udmærket genkente, manden med den sukkersøde stemme. Ved siden af ham stod den lille skrøbelige pige med de kolde øjne. Prinsen klemte min hånd, han havde ikke sluppet den et sekund siden han samlede mig op på gaden i al min elendighed. Jeg sukkede langsomt, jeg ønskede ikke at de skulle fortælle ham om alt det jeg havde gjort og ikke gjort. Jeg havde ikke brug for at han viste at jeg havde været en kujon og var stukket af. Prinsen bøjede sig ned til mit øre og sagde som om han havde læst mine tanker:

"Jeg ved godt hvad det er du har gjort, eller ikke gjort, men jeg elsker dig stadig ligeså højt som før, jeg er ligeglad. Jeg HAR givet mit liv for dig!" Hans ord var varme og stærke, dit talte lige til mit hjerte og min frygt forsvant som dug for solen, og han var solen.

"Jeg høre at HAN skulle bære dig ud af byen, sidst klarede du selv at løbe kujon-agtigt væk." Den sukkersøde stemme nåede mit øre og jeg huskede den dejlige bekymrings løse tilværelse jeg havde haft det stykke tid jeg havde boet i hans hus. Jeg gav slip på Prinsens hånd og skulle lige til at gå over til dem, da en stille behagelig stemme omsluttede mig.

"Se på mig!" Stemmen var blød og ordene lød som en opfordring, ikke en ordre. Jeg vente mig rundt og så ind i de brune øjne der hele tiden havde været med mig, trods alt. "Jeg gav mit liv for dig, jeg udholdt al mulig smerte, for dig" stemmen var på ingen måde anklagende, kærlig, men ikke anklagende, "jeg gjorder det fordi jeg elsker dig, jeg elsker dig så højt at jeg købte dig fri med mit blod. Hvad har de gjort for dig? Men jeg hverken kan eller vil tvinge dig til at følge med tilbage til min fars slot, det er dit valg." De brune øjne lyste. "Husk at du altid kan vælge om, jeg vil altid være for ende af den vej der går til højre. Jeg elsker dig, højre end du kan fatte." Han rejste sig og trak mig ind til ham i en varm og kærlig omfavnelse, de andre stemme druknede i den kærlighed der omgav prinsen. Jeg lukkede øjnene og græd. Da han satte mig ned kastede jeg et blik på de to skikkelser bag os og tog så Prinsens hånd.

"Jeg vil aldrig tilbage til Tyrannen, eller nogen af de andre, jeg tilhøre dig, fuldt ud." Han smilede til mig. Vi gik vider i tavshed et stykke tid.

 

Vi rundede det sidste sving og et kæmpe stort palads kom tilsyne, det var fantastisk, jeg følte en særlig længsel mod slottet.

"Velkomme hjem, søster." Prinsens stemme var fantastisk, jeg vidste at den talte sandt, jeg var hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...