kop


1Likes
1Kommentarer
81Visninger
AA

1. eftersidning og det der er værrere

Jeg stirrede ud i luften. Det var som om noget inde i mig skreg efter hjælp. Som om der var et andet væsen inde i mig, som ville ud, men som var fanget i min dødelige krop. Et lille uhjælpeligt væsen. Omtrent lige så uhjælpelig som et nyfødt barn. Jeg ville hjælpe det væsen. Jeg ville have det ud af min krop... "Martin!" Jeg var tilbage i den virkelige verden, og min lærer, Hr. Jensen, råbte af mig. Han hed i virkeligheden Henrik, men han var lidt gammeldags, så han insisterede på at blive kaldt Hr. Jensen.

Igen var jeg begyndt at dagdrømme i timen om mærkelige væsener og underlige dyr. Jeg gjorde det flere gange om ugen; ja, faktisk hver dag, flere gange om dagen. Jeg gjorde det op til fem gange om dagen, og jeg tror ikke ligefrem at jeg var lærernes yndlingselev... "MARTIN!!!" gentog Hr. Jensen "Hører du overhovedet efter?". "Ja ja, jeg sad bare lige og tænkte over vores nye emne", svarede jeg med et skævt smil. "Martin, vi har haft dette emne de sidste fem uger, så hvis du kalder det "nyt", så tror jeg, jeg vil give dig en "ny" eftersidning!", råbte han. "Du bliver her i klassen efter skole. Er det forstået?"

Da jeg gik hjem fra skole den dag, havde jeg en stor knude i maven. Jeg skulle fortælle mine forældre, at jeg endnu engang ikke havde hørt efter timen. Det skulle jeg sådan cirka hver dag, og det blev mere og mere pinligt. For mine forældre var det blevet en selvfølge, og havde for længst droppet at skælde mig ud over det. Det ville kort sagt bare tage alt for lang tid. Til genld tog de min mobil for cirka et år siden (da jeg var 12).

Det var ret svært, ikke at have sin mobil, for der var en hel del ting jeg ikke havde mulighed for at gøre; F.eks kunne jeg ikke bare lave en aftale efter skole med en af mine venner (men da jeg brugte det meste af eftermiddagen på eftersidning, var det ikke et stort problem). Jeg kunne heller ikke bare ringe til mine forældre, hvis de skulle melde mig til et eller andet på klubben.

Da jeg kom hjem, stod mine forældre ude i køkkenet og lavede mad. Jeg smed min taske og gik ind i stuen for at se fjernsyn, da min mor kom ind. "Hvad har du nu lavet?" sukkede hun. "Det sædvanelige", sukkede jeg igen. Hun kiggede kort på mig, og gik derefter ud i køkkenet igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...