Poetry Slam

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 13 nov. 2015
  • Status: Igang
Jeg har lige været til Poetry Slam workshop, og er blevet mega inspireret, og tænkte at jeg lige ville dele de tekster jeg skrev her i dag, og måske nogle flere hvis jeg skriver mere. Selve digtene fungerer selvfølgelig bedst hvis man læser dem højt, men tænkte alligevel at jeg ville lægge dem ud her.

2Likes
0Kommentarer
136Visninger
AA

2. er du ung

er du ung går du til ungfest
og cola-bal
fortsætter til klassefest
og drikker breezere med din udtværede
eyeliner og glimmer i øjnene

er du ung løber du i høje hæle
for at nå den sidste bus
væk
for du skal bruge din søsters ID til at købe
slavevodka
men er det ikke dig
der er slaven
når du ikke engang kan lide
smagen

er du ung har du smag for at kæmpe
når du ser dig selv som en gladiator
eller er du bare dagens taber?
rådner du op i arenaen indtil din krop
bliver overtaget af angst og
afhængighed
og afmagt fordi du føler dig 
forfærdeligt forfængelig og færdig
med at tro
på unge mennesker der vil på daisy 
og høre emil stabil hvor er det bare
crazy

men er du ung kan du lide høj musik
i din øregang
så den kan sløre din tanke
gang

er du ung vil du blive døbt
“selvoptaget egocentrisk narcissist”
af en generation du selv kalder for
gammel
gnaven
og trist

er du ung er du undervurderet
og du ved ting du “ikke burde vide”
mens de kalder dig selvcentreret
hvis du spør’ din ældre generation
er der ikke hjælp at hente fra nogen

men er du ikke ung?
hører du ikke din gode musik
ryger du ikke dine blå kings
kender du ikke hemmeligheden bag flydende eyeliner

er du ikke alene digter og socialist
men kronisk træt
af modeblade og spiseforstyrrelser
af fordomme og snapchat
historier

er du ikke alvidende, 
ensom, sympatisk, depressiv, energisk og nysgerrig
er du ikke et menneske
eller er du ung?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...