Perfect

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2016
  • Status: Færdig
Allison Smith og Niall Horan har været bedste venner, siden børnehave. Da Niall er færdig med xfactor, har han svært ved at holde kontakten til Allison. Der går så to år før Niall kontakter hende.. Er de stadig bedste venner, bliver de måske mere i løbet af den tid de er sammen?. Nu skal hun træde ind i de kendtes verden, og se hvordan det er at leve i den kendte verden. Kan hun klare at være og leve i den? Hun bukker til sidst under for alle de hates beskeder fra drengenes fans og alle jounalisterne og paparazzier, der forfølger hende, lige siden de har set hende med Niall og de andre drenge. Hun tager en beslutning, der ikke kun gør ondt på hende, men også på Niall. Kan Niall få Allison tilbage igen, eller kræver det mere? Allison selv har brug for tid, men lykkes det alligevel Niall, at overbevise hende. Kommer hun overhoved tilbage, til ham? Det kan få svar på, hvis du læser med. Det er min første movella, så gør det så godt jeg kan. Kom gerne med noget kritik om hvad jeg kan gøre

10Likes
12Kommentarer
14550Visninger
AA

14. she tell that you deserve so much better

                                   Niall´s synsvinkel

 

 

Perrie kiggede sørgmodigt på mig. "Har du snakket med Allison?" Spurgte jeg. "Ja" Svarede Perrie kort. "Hvad sagde hun til dig Perrie?" Spurgte jeg nervøst om. "At du fortjener så meget bedre end hende, og du fortjener en der stoler mere på dig, og virkelig vil elske dig" Fortalte Perrie trist. Hvad? Hvordan kan hun tænke sådan? Hun er den af alle piger, der fortjener mig mest. Tilliden kan vi jo altid bygge op, så den bliver stærkere. Jeg ved at der er ingen der elsker mig lige så højt som hun gjorde, og jeg elsker ikke nogen anden pige så højt som hende. Hun vil altid være pigen i mit liv, lige meget om vi er sammen eller ej. Det også de skide paparazziers skyld, hvis de ikke var dukket op så var intet af det her sket, så ville Allison stadig være min kæreste, så ville vi have siddet og hygget os, med de andre. "Er du okay Niall?" Spurgte Sophia bekymret om. Sikkert fordi jeg ikke har sagt noget, i lang tid. Jeg trak på skyldrende, og jeg kunne mærke at der samlede sig flere tåre i mine, øjenkroge og en efter en løb de ned af mine kinder. Igen brød jeg sammen, drengene var hurtigt henne ved mig, og kiggede bekymret på mig. "Rejser.. rejser hun igen?" Spurgte jeg. "Nej.. nej det gør hun ikke" Sagde Perrie "Jeg har bedt hende om at blive. I bliver jo nød til at få det her løst, på et eller andet tidspunkt, det bliver overhoved ikke bedre hvis I går hver til sit. "Det er også de skide paparazziers skyld, hvis de ikke var dukket op så havde intet af det her været sket. Så havde vi alle sammen haft en hyggelig aften, og lavet det vi plejer" Sagde jeg frustreret. "Hey Niall du var jo fuld da det skete, der kunne du jo ikke vide at de lige pludselig ville dukke op ud af det blå" Sagde Liam. "Jo Liam den tanke nåede faktisk at strejfe mig, men jeg tænkte ikke rigtigt over det, før det var forsent.. JEG MISTEDE DEN PIGE, DER BETYDER ALLER MEST I MIT LIV HENDE JEG HAR KENDT SIDEN VI GIK I BØRNEHAVE!!" Råbte jeg frustreret. Gud jeg havde lyst til at smadre noget af ren frustration. "Slap af Niall det er ikke verdens undergang, det hele skal nok blive godt igen!" Råbte Louis i håb om, at nå ind til mig, men intet kunne nå ind til mig, min frustration havde lukket fuldstændig af for verden omkring mig. Mit øje fangede en vase der stod lidt længere henne, jeg styrtede hen til den og smadrede den så hårdt ned imod jorden jeg kunne. "Ved du hvad Louis? Jeg brugte ikke min hjerne ordentligt, og nu har min bedste veninde og eks kæreste slået op med mig! INTET BLIVER GODT IGEN!" Råbte jeg, og nu var der igen tåre der løb ned af mine kinder. Jeg styrtede ud og tog mine sko og jakke på i en fart. Da jeg vendte mig rundt imod dem, stod de alle sammen og kiggede chorkeret på mig. Hvem havde også regnet med at Niall Horan den ellers så livs glade dreng, ville få sådan et vredes udbrud? Men lige nu ragede det mig, de kunne kigge så meget de ville. Jeg vendte mig rundt og åbnede døren. "Jeg går en tur, og jeg ved ikke hvornår jeg er tilbage!" Råbte jeg og hamrede døren i så hårdt, jeg kunne.. Da jeg havde gået lidt begyndte skyldfølelsen at komme frem, jeg må virkelig have skræmt dem fra vid og sans, og hvad hvis Allison havde hørt det hele, hvad ville hun ikke have tænkt? Når jeg nu engang kommer tilbage skal jeg vidst lige ha sagt undskyld til dem, for jeg kunne godt se at det ikke var okay, sådan som jeg opførte mig. Lidt længere henne stod der nogle pige, lidt yngre end mig vil jeg gætte på og kiggede på mig, sikkert fans da jeg kom lidt tættere på begyndte de at skrige jeg skyndte mig at tage mine solbriller på så de ikke kunne se at jeg havde grædt, for var der noget jeg ikke orkede eller havde lyst til så var det at forklare hvad der var sket. "Niall må vi få en autograf?" Skreg en af pigerne. "Undskyld men jeg er ikke i humør til det" Svarede jeg pigen og smilede falskt til hende, jeg ville nemlig ikke begynde at græde foran dem. "Kom nu" Bad en af de andre piger. "Ses girls" Sagde jeg bare og skyndte mig væk, nu fik tårene frit løb og jeg begyndte at hulke. Jeg er helt chokeret over mig selv, jeg havde heler aldrig selv troet at jeg kunne flippe sådan ud, det var bare sorg over at Allison slog op med mig, også frustration på grund af at de skide paparazzier var dukket op, og havde taget billeder, "på nogle perfekte tidspunkter". Ja en blanding af sorg, vrede og frustration havde så ført til mit udbrud.

 

Allison´s synsvinkel:

Jeg vågnede ved at en dør blevet smækket hårdt i. Gad vide hvem det var der var gået, i sådan et humør. Jeg besluttede mig for at rejse mig for at gå ud til den andre, også selvom hvis Niall var der, man kan ikke bare gemme sig fordi man har kæreste sorger. Da jeg kom ud til dem stod de allesammen med ryggen til og stirede ud mod døren, regnede jeg med jeg opdagede at Niall ikke var her. "Hvor er Niall?" Spurgte jeg undrende. Louis vendte jeg rundt og så på mig, med chokeret ansigts udtryk. Ser jeg virkelig så forfærdelig ud. "Han er gået" Sagde Louis. "Hvorfor dog det?" Spurgte jeg undrende. "Han fik et kæmpe vredes udbrud" Sagde Liam, som også havde vendt sig rundt, med det samme ansigt udtryk som Louis. Hvad var der dog lige sket siden de var så chokeret? Så fik jeg øje på den ødelagte vase på gulvet. Havde Niall virkelig været så vred, at han havde smadret en vase? Jeg kunne bare ikke forstille mig Niall få et flip så voldsomt som det må have været. "Hvad er der da helt præcist sket?" Spurgte jeg og kigge fra Liam og Louis og tilbage igen. De tøvede og kiggede nervøst på hinanden, Liam nikkede imod Louis, som trådte længere frem og kiggede mig dybt i øjnene. "Da du var faldt i søvn, begyndte han at skælde ud på sig selv over de paparazzier havde taget de billeder af dig, at det var hans skyld fordi han ikke havde tænkt sig ordentligt om. Men han ville ikke lytte til mig, da jeg fortalte ham at det ikke var hans skyld, så han råbte at han havde mistet sin bedste veninde og nu eks kæreste, fordi han ikke havde tænkt sig om. Han gik hen til vasen der nu lægger smadret på gulvet og ja.. hamrede den alt hvad han kunne ned i jorden. Jeg råbte til ham at verden ikke faldt sammen, fordi han havde lavet en lille fejl, men han havde lukket fuldstændig af og råbte at intet ville blive godt igen. Vi har aldrig set den side af ham før, det er derfor vi er så chokeret" Fortalte Louis og sukkede. "Er han meget vred?" Spurgte jeg. "Det ved jeg ikke" Svarede Liam. Efter det drengene havde fortalt mig blev jeg nød til at, tage ud og lede efter ham. Han skal vide at jeg altid vil elske ham lige meget hvad han går rundt og laver, og det bare var manglende selvtillid fra min side af. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset og tørede mine øjne. Nu ville jeg ud og lede efter ham, lige meget hvor han er så skal jeg nok finde ham, om det så skal tage mig til solen står op igen, ej så lang tid tager det nok heler ikke. Da jeg kom ind i stuen igen, sad de allesammen helt stille i sofaerne, der var ikke en enste lyd at høre der var helt bum stille. En stilhed jeg ikke bryder mig om, det må godt nok have skræmt dem altså Niall´s opførsel. "Jeg øøh.. går ud og leder efter ham, skriver når jeg er påvej hjem igen, med ham forhåbentlig" Sagde jeg stille. Der var ingen der svarede, jeg sukkede og skyndte mig at tage tøj og sko på, og gå.. Jeg tog min mobil op af lommen o skrev en besked til ham.

Mig: Niall hvor er du?

Niall: Lad vær Allison, gå hjem!

Mig: Nej Niall, Louis og Liam fortalte hvad der var sket. Både mig og de andre er virkelig bekymrede og chokeret.

Niall: Fedt for jer men jeg kommer ikke tilbage lige foreløbig

Mig: Niall nu fortæller du hvor du er, jeg tager ikke hjem før jeg har fundet dig!

Niall: Sikke stædig du dog er Alli

Mig: Jeg mener det, du kan lige så godt fortælle hvor du er

Niall: Hvorfor?!

Mig. Fordi vi er bekymrede for dig. Du har en koncert imorgen, der skal du dukke op og smile og være glad! Forhelved Niall verden falder ikke sammen, fordi du har lavet en fejl, jeg vil faktisk ikke engang kalde det en fejl. Det var mig der ikke stolede nok på dig, slevfølgelig tror jeg på dig når du siger at du ikke kunne finde på at være mig utro, men jeg blev bare bange i det øjeblik. Måske.. tror jeg det bedst at vi bare er venner, hvertfald indtil jeg er klar igen!

Niall: Jo den gør, jeg tror ikke du er klar over hvor meget jeg elsker dig, jeg er så forelsket i dig at det næsten gør ondt! Men din undskyldning er forsent, du elskede mig åbenbart ikke som jeg troede du gjorde. Jeg er ked af det men jeg kan ikke bare være venner! beslut dig Allison, beslut dig for hvad du vil. Gå hjem til de andre igen, jeg skal nok komme tilbage! Og imorgen til koncerten har jeg en facade på, kun for fansnes skyld! 

Ja jeg ved godt at den kommer ret så sent, men kan han ikke bare se udenom det, for engangs skyld!.

Mig: Ja det er jeg udmærket klar over, men kan du ikke bare se bort fra det, du er skredet fordi du ikke kunne holde tanken ud, om at du havde mistet mig, men jeg går ingen steder, kan du ikke bare fortælle mig hvor du er plzz!

Niall: Nej det rager ikke dig! Og du er virkelig den sidste jeg har brug for at tale med! Og hvad er dit svar, til mit spørgsmål om du kan være sammen med mig!

Mig: Niall er slet ikke så let at svare på som du tror, og efter det drengene har fortalt mig det så er jeg virkelig i tvivl! Niall jeg har været din bedste veninde siden børnehaven, og jeg stolede ikke på dig. Kan du ikke se at du fortjener bedre?

Niall: Nej alt jeg ønsker er dig, som jeg sagde er jeg så¨forelsket i dig at det næsten gør ondt!

Mig: Niall vi kan tale om det når jeg har fundet dig!

Niall: Nej du skal holde dig væk fra mig. GÅ NU HJEM!

Mig: Nej Niall fortæl mig hvor du er lige nu og her!! Du kan ikke være mopset for evigt!

Niall: Jo jeg kan. Den pige jeg elsker har droppet mig! Jeg har drukket og taget stoffer for ikke så lang tid siden, i håb om at det kunne fjerne smerten men det kunne det ikke!

Mig: Hvad fanden tænker du! Du kan ikke bare drikke og tage stoffer fordi du er såret!

Niall: Det er bestemt heler ikke noget, jeg har lyst til at råbe højt om! Men du ved ikke hvor såret jeg er!!

Mig: Sig nu bare hvor du er! Du skal fandme hjem hurtigst muligt! Inden der dukker nogle paparazzier op!

Niall: Ved du havd? De paparazzier kan rende mig, jeg er efterhånden ved at blive lige glade med dem, for min skyld kan de lige så godt stille sig uden foran min dør!

Mig: Lad vær med at snakke uden om! Nu siger du hvor du er

Niall: Nej jeg vil være alene!

Mig: Jeg er virkelig bekymret for dig Niall og især når du er den tilstand der!

Niall: Stop dig selv og gå hjem, du er jo alligevel sur på mig

Mig: Hold nu op Niall! Lige nu vil jeg bare gerne finde dig og få dig med hjem

Niall: Du kan lige så godt give op Alli! Ses

Mig: Niall nu fortæller du hvor du befinder dig!

Mig: Vi er bekymret for dig og især når du hat taget stoffer!

 

Fuck det altså nu ignorede ham mig jo fuldstændig, men jeg går ikke hjem før jeg har fundet ham. Da jeg var nået til en park, gik jeg ind i den for jeg vidste at Niall elsker at være der inde.. Lidt længere henne sad der en på en bænk, udfra hvad jeg kunne se lignede det Niall, jeg gik tættere på og rigtigt nok var det Niall. Jeg rev solbrillerne af ham, og jeg kunne tydeligt se at han havde grædt rigtigt meget endda, men i hans øjne kunne jeg se noget der chokerede mig, som han skrev havde han taget stoffer. Jeg ruskede i ham, men han blev ved med at stirre koldt på mig, den her side af ham havde jeg aldrig nogensinde oplevet før. Jeg bandede fustreret for mig selv. Jeg tog min mobil op af lommen og ringede til Liam. 

____________________________________________________________________________________________

Fortsættes i næste kapitel  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...