Perfect

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2016
  • Status: Færdig
Allison Smith og Niall Horan har været bedste venner, siden børnehave. Da Niall er færdig med xfactor, har han svært ved at holde kontakten til Allison. Der går så to år før Niall kontakter hende.. Er de stadig bedste venner, bliver de måske mere i løbet af den tid de er sammen?. Nu skal hun træde ind i de kendtes verden, og se hvordan det er at leve i den kendte verden. Kan hun klare at være og leve i den? Hun bukker til sidst under for alle de hates beskeder fra drengenes fans og alle jounalisterne og paparazzier, der forfølger hende, lige siden de har set hende med Niall og de andre drenge. Hun tager en beslutning, der ikke kun gør ondt på hende, men også på Niall. Kan Niall få Allison tilbage igen, eller kræver det mere? Allison selv har brug for tid, men lykkes det alligevel Niall, at overbevise hende. Kommer hun overhoved tilbage, til ham? Det kan få svar på, hvis du læser med. Det er min første movella, så gør det så godt jeg kan. Kom gerne med noget kritik om hvad jeg kan gøre

10Likes
12Kommentarer
14554Visninger
AA

24. ´please forgive me´. ´I love you, but I cant´

                  Niall´s synsvinkel

to dage senere:

Det var i aften at vi skulle videre, på vores tur. Hvilket betyder at Selena, kommer på et tidspunkt og henter Allison´s ting. Som den store idiot jeg var, har jeg slet ikke prøvet at få, kontakt til hende eller noget. Bare jeg kunne have mandet mig op, og i det mindste prøvet at gøre det, men det er ihvertfald forsent nu. Koncerten igår aftes, havde været et mareridt for mig, jeg glemte faktisk nogle af de vers jeg skulle synge, fordi jeg slet ikke kunne holde op med at tænke på Allison, og som om det ikke kunne blive værre begyndte jeg også at græde, foran 30.00 fans. Der kommer sikkert en artikel om det idag, for selvfølgelig var jounalisterne og fotograferne til stede, til koncerten. De rendte rundt og tog billeder af os, i alle vinkler og selvfølgelig skulle der lige tages godt med billeder, da jeg brød sammen. Jeg håber at Allison hun kommer med Selena, for jeg vil så gerne se hende en sidste gang, for hvem ved måske er det den sidste gang jeg ser hende? Men hun kommer nok ikke med desværre, hun bliver sikkert hjemme ved Selena, fordi hun sikkert vil komme til at græde når hun ser mig, og det så kommer til at ende med at vi begge to græder. Ja inderst inde vil jeg ønske hun tilgiver mig, på et eller andet tidspunkt. Hvis hun kommer med her hen, så vil jeg gerne sige ordentligt undskyld til hende, og måske tilgiver hun mig men, chancen er helt sikkert rigtig lille, for det er Allison min bedste veninde, siden børnehaven vi taler om, hun er ikke så nem, som de flest sikkert tror. Jeg rejste mig fra sengen, og gik hen og hev min mobil, ud af min oplader. Jeg trykkede på knappen, så start skærmen kom frem, til min overraskelse var der en besked, fra Selena. Jeg åbnede den straks og gik ind og læste hvad hun skrev.

Sel: Hey Niall. jeg skriver kun til dig, for at spørge om det er iorden at jeg kommer forbi, jeres hotel for at hente Alli´s ting. kan jeg komme klokken 14?. 
Jeg sukkede det var allerede, om 1 time. Drengene skulle vidst ud og gå en tur i byen, om en time cirka, så det var højest sandsyndeligt kun mig er der, når hun kommer.

M: Hey Sel, det er fint det er alligevel nok kun mig der er her, når du kommer. Er du stadig sur på mig?

Sel: Fint. Nej jeg er ikke sur på dig, jeg er bare skuffet!

M: Forstår jeg godt

"Drenge hvornår går I en tur rundt i byen?" Spurgte jeg. Liam kiggede på klokken, og så på mig igen.

"Om en time, hvorfor da?" Spurgte han.

"Det er fordi Selena hun kommer, om en time ca og henter, Allison´s ting" Sukkede jeg trist.

"Er du sikker på at du kan, klare det selv?" Spurgte Louis bekymret. Næh det tror jeg faktisk ikke jeg kan, men det tager vel ikke mere end højest 5 minutter.

"Jeg klare mig nok, det er jo bare Selena der kommer, så det bliver ikke så hårdt for mig, så det skal nok gå" Sagde jeg og prøvede at smile, overbevisende om at jeg nok skulle klare mig.

"Okay" Sagde Louis bare, og fandt hans mobil frem igen. Og sådan lå vi alle med vores mobiler,indtil de andre skulle til at gå.

 

Min mobil vibrerede på bordet, så jeg sukkede tungt og gik over for at se beskeden. Det var bare Selena der skrev at hun kommer, nu. Jeg håber virkelig at Alli er med, også på en måde ikke for jeg ved at jeg bare vil komme til at græde, når jeg er hende, når hun pakker hendes ting sammen, og bare siger farvel til mig, og forlader mig helt knust og ked af det.

 

Jeg fik et chok da det bankede på døre. Jeg sukkede og gik langsomt der hen, for at prøve at forberede mig så godt som muligt på, hvis Allison er med. Da jeg nogenlunde havde fået beroliget mig selv, trak jeg ned i håndtaget for at åbne døren. Og som jeg på en måde havde frygtet også alligevel ikke, var Selena ikke den eneste, der var kommet for at hente Alli´s ting, men Tingenes ejermand var der også. Allison. Jeg stod froset i et øjeblik, der føles som flere timer og bare stirede udelukkende på Allison. Jeg kunne se at hun havde grædt, og der var satdig tåre i hendes øjne, og den første tåre som jeg havde set, løb stille ned af hendes kind. Jeg kunne mærke at jeg også selv blev grebet, at Allison´s triste øjne, og fik selv tåre i øjnene. Men nej jeg måtte ikke begynde at græde, jeg skulle holde ud for hendes skyld, så hun ikke skulle få det dårligere. Jeg trak vejret tungt, ind og ud for at sikker på at jeg ikke ville begynde at græde, hvis jeg begyndte at snakke.

"Kom bare ind" Sagde jeg kort, og flyttede mig så de kunne komme ind. Jeg sad i min seng og så på, imens at Selena og Allison pakkede hendes ting ned, i hendes store kuffert. Som jeg regnede ud tog det ikke mere end, cirka 5 minutter. Da Selena havde lagt det sidste tøj, ned i hendes kuffert, lynede hun kufferten sammen. Da hun havde gjort det kiggede hun på mig. Vi fik øjenkontakt, og jeg kunne se alle de tåre hun kæmpede med at holde, inde. Hun gik hurtigt hen til mig, og trak mig ind i et kram, et kram jeg havde savnet længe. Dette kram var ikk fyldt med kærlighed eller noget godt overhoved, det var fyldt med sorg og farvel. Hun hulkede stille ned i min skulder, jeg var lige glad med at min t-shirt sikkert er helt våd, det eneste jeg koncentrere mig om, er at nyde hendes omfavnelse måske vores sidste, hvem ved? 

 

Da vi havde stået i noget tid, og bare hulket ned i hinandens skulder, trak hun sig fra mig. Hun smilede det bedste hun kunne, igennem tårene. Hun gik over til kufferten og, bukkede sig lidt ned og tog fat i skarftet på den. Jeg kastede mit blik over på Selena som stod, overfor min seng og kiggede på mig. Hun sendte mig et lille smil, og sukkede så tung bag efter. Jeg smilede tilbage til hende. Hun flyttede så sit blik fra mig, og over på Allison, som bare stod helt knust og græd.

"Er du klar til at gå? Har vi husket alle dine ting?" Spurgte Selena, og kiggede på Allison. 

"Ja" Svarede hun så godt hun kunne, igennem hendes små hulk. Da Selena gik forbi, nåede hun lige at hviske:

"Kæmp for hende Niall, hvis du virkelig elsker hende lige så højt som hun elsker dig, så ik give op, bliv ved med at kæmp!". Jeg sukkede ja hun havde helt ret, jeg ville også ønske at det var nemmere at blive gode venner igen. Jeg elsker hende virkelig højt, så jeg må kæmpe for hende, lige meget hvor lang tid det vil tage!. Så slog det mig at jeg måtte skynd mig at løbe efter dem, og få fat i Allison inden det er forsent. Det var vidst ikke mere end cirka 2 minutter siden de var gået så jeg bude godt kunne nå det. Jeg trak hurtigt ned i håndtaget, og åbnede døren, og ellers skyndte jeg mig hen til elevatoren. Jeg trykkede hurtigt på knappen, og heldigvis tog det ikke mere end 10 sekunder, før den åbnede. Jeg trykkede på knappen der skulle føre ned til udgangen. 

 

Jeg løb ud af elevatoren, og udenfor. Da jeg havde gået og kigget lidt efter dem, kunne jeg pludselig se dem, lidt længere henne. Godt jeg nåede dem. Da jeg næsten var nået hen til dem råbte jeg:

"Allison stop lige, der er noget jeg gerne vil sige til dig!" Råbte jeg og hun standsede bradt op, og kiggede bag ud på mig. Da jeg var nået hen til hende tog jeg blidt fat i hendes ene hånd, og kiggede på hende med tåre i øjnene. Sådan stod vi i noget tid inden hun brød tavsheden.

"Hvad vil du mig Niall?" Hulkede hun. Jeg trak vejret ud og ind, og havde pludselig fortrudt, at jeg overhoved var løbet efter hende, men nu er der ingen vej tilbage.

 

"Jeg vil bare sige til dig at jeg er virkelig ked af alt, det jeg har udsat dig for, fans og medier alt! Og jeg kan godt forstå dig hvis du ikke kan tilgive mig. Men Allison jeg elsker dig, mere end du aner, og intet af det der har såret dig, har været meningen. Koncerten igår var virkelig dårlig fra min side af, jeg glemte de vers jeg skulle synge og jeg kunne bare slet ikke koncentrere mig, fordi jeg hele tiden tænkte på dig, og til sidst endte det med at jeg brød sammen på scenen, foran 20.00 fans. Og det siger jeg ikke for at gøre dig endnu mere ked af det, jeg siger det fordi jeg vil vise dig hvor meget jeg elsker dig, og hvor meget du betyder for mig. Jeg ville ønske at du kunne blive, men jeg forstår godt hvis du har truffet dit valg om, at forlade mig. Du skal bare vide at jeg er rigtig glad og taknemmelig for den tid, vi har haft sammen, og husk på jeg vil altid elske dig, lige meget hvad, lov mig at du husker det" Sagde jeg med tåre løbende ned af kinderne. Hun stod bare og så på mig, jeg tro ikke rigtig hun vidste hvad hun skulle sige.

"Niall jeg er virkelig også ked af det. Men det hele bliver bare for meget for mig, mine mareridt, alle de hates fra jeres fans, og alle de mennesker, der samler sig omkring mig, hver gang jeg er sammen med dig ude offentligheden. Jeg skal nok tilgive dig på et tidspunkt, men jeg ved ikke hvornår. Og jeg elsker dig også virkelig højt, og det knuser mig virkelig at det skulle nede sådan her" Hulkede hun.

"Er det her farvel for altid?" Spurgte jeg snøftende.

"Ja for ubestemt tid" Hulkede hun og slap mig hånd, og vendte ryggen imod mig for at trække hendes kuffert med videre.

"Allison vil du ikke plaese give mig en chance mere, jeg lover at det ike vil ende lige så galt som det her? Jeg elsker ig og jeg hverken vil eller kan uden dig" Snøfted jeg og kiggede bedende på hende. Hun vendte si om imod mig, og kiggede med et såret blik på mig.

"Nej lige nu har jeg brug for tid og være væk fra alt det kendis live I har. Jeg ved som sagt ikke hvornår, jeg er klar igen, men den tid skal nok komme på et tidspunkt det lover jeg. Det her er bare hvad der bedst for mig, og også dig det ved jeg. Niall du fortjener så meget bedre end mig, jeg forstår slet ikke hvorfor du bliver ved med at kæmpe for mig, når du lige så godt kunne give op, og bare gå ud og finde end ny pige. Du fortjener en pige, der ikke er svag og  kan stole på dig, som jeg ikke kunne. Og give dig den kærlighed du fortjener. Farvel Niall" Snøftede hun og vendte endnu engang ryggen til mig. Nej det kunne bare ikke passe det hun lige havde, sagt. Jeg tog fat i hendes håndled og vendte hende rundt, så vi pludselig stod tæt op af hinanden.

"Nej Allison du må ikke gå, uden dig er jeg hjælpeløs. jeg elsker dig forhelvede, og jeg vil ikke have du går fra mig, på den her måde" Sagde jeg og snøftede.

"Det er for vores eget bedste, jeg ved du kan komme videre" Sagde hun. Med et lagde jeg mine læber på hendes, hun prøvede at skubbe mig væk i starten, men begyndte så at kysse med. Det sidste kys jeg vil få fra hende i meget lang tid. Lidt efter skubbede hun mig væk fra sig, jeg kiggede såret på hende.

"Please Alli. Jeg er helt fortabt uden dig, jeg kan og vil ikke give slip på dig. Jeg elsker dig, giv mig en chance for at vise, at det ikke behøves at være så kompliceret, bare fordi du dater en kendt" Sagde jeg med tåre ned af øjnene.

"Jeg els..elsker di.dig men jeg k..kan ik..ikke. Du skal nok blive ok..okay" Hulkede hun og vendte sig om for sidste gang. Jeg så på imens de begyndte at gå væk fra mig, nu havde jeg lige mistet Allison, den eneste pige i hele verden, jeg vil elske så højt. Jeg vendte mig om og så til min store overraskelse, de andre drenge stå og kigge på mig.

"Hvor lang tid har I stået der?" Spurgte jeg og tørede mine øjnene forgæves, for der kom altid nye.

"Da du løb efter hende" Svarede Liam nervøst. Jeg sukkede og kiggede på dem.

"Kæmpede jeg ikke nok, for hende?" Spurgte jeg.

"Jo men det så ud som om hun havde, taget et valg" Svarede Louis. Jeg begynde at hulke rigtigt meget, og tog mine hænder op foran ansigtet, for jeg hadede når drengene, så mig græde, specielt fordi det var så sjældent. Jeg fjernede mine hænder og så, at der stod nogle pige længere henne og så på mig, sikkert fans, det er kun vores fans der kan finde på bare, at stoppe op hvis de ser os. De løb langsomt hen til os.

 

"Niall hvorfor græder du?" Spurgt den ene af pigerne. Jeg rystede bare grædende på hovedet, som tegn på at jeg ikke havde lyst til at fortælle det.

"Piger jeg tro det er bedst i går nu, Niall har det rigtig skidt så vi vil gerne trøste ham. Håber I forstår det" Sagde Harry og kiggede undskyldende på pigerne. De nikkede bare og gik deres vej.

 

Og som jeg havde frygtet så dukkede, der pludselig en paparazzi op, efterfuldt af flere.

"Niall hvorfor græder du nu igen? Fortæl os hvad der er sket med dig og Allison, vi har nemlig også fanget hende i at græde" Råbte en af dem. Jeg nægtede at svare og begyndte bare at græde endnu mere, det var en af de grunde til at hun ikke kunne mere, at hun ikke kunne gå i offentligheden, uden folk ville kende hende som ´hende der dater Niall Horan fra One Direction´, jeg havde godt nok også svært ved at vende mig til det i starten, og var flere gange lige ved at bukke under, for alt det pres der var, da vi blev mere og mere kendte.

"Undskyld men vi har ikke noget at sige, lad os lige komme forbi" Sagde Louis og trak mig med. Jeg kan bare ikke fatte at jeg har mistet hende, det vil jeg aldrig nogenside kunne forstå eller acceptere, selvom hun sagde at ikke var farvel for altid, så ved man jo aldrig, og det er det der er mest skræmmende.

 

Da vi var kommet ind i vores værelse smed jeg mig på sengen, og hulkede så meget jeg kunne ned i puden, jeg havde brug for at komme ud med alle tårene. Men det vil sikkert tage lige så lang tid som det tager at komme videre, hvilket aldrig sker..

 

Drama drama og mere drama. Tusind tak for 3540 visninger, 10 favoritter og 5 likes, det betyder virkelig meget- Horan.girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...