Perfect

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2016
  • Status: Færdig
Allison Smith og Niall Horan har været bedste venner, siden børnehave. Da Niall er færdig med xfactor, har han svært ved at holde kontakten til Allison. Der går så to år før Niall kontakter hende.. Er de stadig bedste venner, bliver de måske mere i løbet af den tid de er sammen?. Nu skal hun træde ind i de kendtes verden, og se hvordan det er at leve i den kendte verden. Kan hun klare at være og leve i den? Hun bukker til sidst under for alle de hates beskeder fra drengenes fans og alle jounalisterne og paparazzier, der forfølger hende, lige siden de har set hende med Niall og de andre drenge. Hun tager en beslutning, der ikke kun gør ondt på hende, men også på Niall. Kan Niall få Allison tilbage igen, eller kræver det mere? Allison selv har brug for tid, men lykkes det alligevel Niall, at overbevise hende. Kommer hun overhoved tilbage, til ham? Det kan få svar på, hvis du læser med. Det er min første movella, så gør det så godt jeg kan. Kom gerne med noget kritik om hvad jeg kan gøre

10Likes
12Kommentarer
14570Visninger
AA

23. My choice..

 

Nu var jeg ved at gøre mig klar til at vi skulle i studiet, ærlig talt orker jeg det ikke. Jeg er ked af det og sur, så jeg meget helere blive, på hotellet, og blive klar til i aften. Jeg har kun lidt af i dag og til imorgen aften, at sige undskyld til Alli. Men så igen jeg har besluttet mig, for at det er bedst at prøve at tage lidt afstand fra hende, selvom det gør ondt selvom hun er min bedste veninde. Også er der Selena hun er jo også sur på mig, og hun tilgiver mig nok heler ikke før, Alli har tilgivet mig. Drengene kiggede meget på bekymret på mig, fordi mine øjne var helt hævede, og røde fordi jeg har grædt så meget. De sagde faktisk at jeg godt måtte blive hjemme, hvis jeg ikke gad med, men selvom jeg jo rent faktisk ikke orker det, så ved jeg at jeg bliver nødt til det, vi skal jo være klar til i aften, selvom vi har øvet det mange gange, igennem hele turneen.

"Niall er du sikker på at, du ikke vil blive her?" Spurgte Liam for tredie gang. Forstår han ikke mit første svar, til det sammen spørgsmål? Åbenbart ikke.

"Liam for TREDIE gang, jeg har jo sagt ja!" Sagde jeg ireterret. Han nikkede forstående. Og vi gik ud og tog overtøj, på. Jeg tog hortigt mine solbriller, jeg ved godt at selvom det ikke er årstiden, så vil jeg ikke have at der er nogle fans eller paparazzier der skal, se at jeg har grædt, det er nok at jeg er blevet spammet med spørgsmål, med hensyn til mit tweet igår. Liam sukkede og kiggede på mig.

"Bare så du ved det der er fans, ude foran hotellet" Sagde han.

"Ja det ved jeg jo godt, de er jo her og der og alle vegne, man har jo aldrig lov til at være alene, en eneste dag når man er i offentligheden. Der står også jounalister derude ikke?" Spurgte jeg ireterret. Liam nikkede bare til mig, som svar. Findes der noget bedre end, der er fans og paparazzier der følger, efter dig 24/7? Ja det gør der faktisk. Det eneste jeg har lyst til er at tage hen til Selena, og sige undskyld til Allison, men jeg er nødt til at holde fast, på det jeg har sagt til mig selv. ÅÅrh nu kunne jeg mærke at jeg begyndte at få tåre i øjnene igen, fedt man det, det der sker hver gang jeg tænker på Allison. Det gør ondt at vide at jeg havde gjort hende så ked af det, og især når hun også havde haft mareridt om den gang. Jeg blev nødt til at være stærk og holde tårene tilbage, indtil vi er kommet væk fra den store mængde af fans, og paparazzier.

"Niall hvilken er du skrev om, på dit tweet tideligere idag?" Var der flere fans der råbte, i munden på hinanden. Jeg fik  alle mulige spørgsmål om det tweet fra fans, og de deer paprazzier der prøvede at få mig til at, svare på om det var pågrund af Allison, det har de på en eller anden måde fundet ud af,sådan er det med sådan nogle de er meget snug, og lægger sikkert nogle gange på lur, så vi ikke kan se dem, uden vi ved det. Alle omkring mig blev ved med at spørgem, og til sidst kunne jeg simpelthen ikke klare presset mere, alle ville vide om det var Alli, der havde såret mig. Der faldt tåre nede i stride strømme, jeg prøvede så diskret og forsigtigt jeg kunne, at tøre dem væk, men selvfølgelig opdagede alle det, og jounliserne og paprazzierne og alle fans, begyndte også at spørge om jeg græd. Jeg prøvede at trække været dybt, og forhndre flere tåre i at, løbe ned af mine kinder, men intet hjalp. Heldigvis kom Liam hen til mig, og trak mig med igennem den store mængde. der var flere der prøvede at hive fat i mig, fordi de ville have en autograf og billede med mig, men det lykkedes dem ikke heldigvis. Da vi var kommet væk fra dem, og jeg var sikker på at der ikke var nogle fans eller paparazzier, og det kun var mig og drengene, hev jeg mine solbriller af, og lod tårene trille ned en efter en. Drengene kiggede trist på mig, og de kom alle sammen hen til mig, for at trøste mig. Jeg er virkelig glad for at jeg har drengene de, er så gode til at trøste og mundre mig op, det plejer de at være, men det er som om der ikke rigtigt er noget der kan trøste mig den her gang.

"Vi er snart ved studiet, og du er bare så meget med, du kan overskue, jeg tror ikke at det tager så lang tid, det vi skal" Sagde Zayn og smilede opmundrende til mig, jeg prøvede at smile tilbage, men det failede totalt, jeg begyndte bare at græd endnu mere.

"Åh vi ville ønske vi kunne gøre noget for at, du bliver glad igen" Sagde Louis trist.

Der er ikke noget der kan gøre mig glad, så længe jeg er uvenner med Allison, først når hun har tilgivet mig er jeg glad igen. Men det kommer nok ikke il, at ske lige foreløbig.

"Der er ikke noget der kan gøre mig glad lige nu, bare der I er der for mig, så går det nok" Snøftede jeg. 

 

              Allison´s synsvinkel

 

Jeg sad lige nu og på sofaen og græd, imens Selena prøvede at trøste mig så godt hun kunne, men der var slet ikke nogen der kunne trøste mig, eller gøre mig glad. Han er den eneste person, der kun gøre mig glad igen. Niall. Men jeg vil ikke tilgive ham for det, han overreagerede så meget. Og han fortjente virkelig også den skide balle, Selena gav ham. Men jeg ved nu ikke om han, var respektløs han kunne jo ikke rigtigt vide at jeg havde haft mareridt imorges, men alligevel. Jeg fik et chok da jeg kunne, mærke at min mobil, brummede nede i min lomme, jeg trak den op, og tændte for den. Det var Niall.

N: Jeg savner dig Alli, jeg er virkelig ked af det. Håber du kan tilgive mig? Xx

Jeg havde lyst til at skrive, at jeg også savner ham, men det går ikke det kan jeg bare ikke få mig selv til. Jeg valgte at lade vær med at svare på beskeden, så jeg slukkede for den og lagde den tilbage i min lomme.

"Hvem var det?" Spurgte Selena.

"Det var bare Niall, der skrev at han savnede mig" Snøftede jeg. Tårene var holdt op med at løbe ned af mine kinder, men jeg snøftede stadig lidt, fordi jeg hvad grædt så meget. Det var som om at jeg blev lidt gladere, da han havde skrevet at han savnede mig og han var ked af det, og han håber jeg snart tilgiver ham. Men det gør jeg ikke sådan bare lige, og jeg har besluttet mig jeg tager, ikke med dem videre på tur, jeg bliver hos Selena i nogle dage. Jeg skal også snart være sammen med Demi, hun er snart færdig med hendes turne, også skal vi på ferie sammen i 3 uger til, grakanaria, jeg glæde mig sygt meget, nå anyway. 

"Selena kan vi kkek gå en tur rundt i byen, jeg har brug for at komme lidt ud, i den friske luft kan jeg mærke?" Sagde jeg og kiggede på hende.

"Jo, det tror jeg også jeg har brug for" Sagde hun og smilede blidt, til mig.

"Er du også uvenner med Niall?" Spurgte jeg nervøst. Hun sukkede ledt og kiggede på mig, inden hun kiggede ud i luften.

"Det ved jeg ikke jeg er bare, træt af at han skal opføre sig sådan overfor dig, selvom jeg kun har kendt dig i en dag, så betyder du allerede utrolig meget for mig" Forklarede hun og kiggede kort på mig.

"Du betyder også meget for mig" Smilede jeg, mit første smil siden i går. Vi krammede hinanden, inden vi gik ud og tog jakke og sko på. Selena åbnede døren, for mig og gik selv ud efter mig, og låste døren, også var vi ellers bare dem der var smuttet.

 

Lige nu sidder vi på en cafe, og spiser frokost. jeg fik en eller anden pastaret, og selena fik burger med ost og pomfritter. Så det er meget hyggeligt. Jeg frygter bare at vi på et eller andet tidspunkt, risikere at møde paparazzier og fans, altså drengenes fans. 

"Sel jeg er virkelig nervøs for at vi møde nogle paprazzier" Sagde jeg og sukkede.

"Det skal du ikke være nervøs for, du skal bare lade vær med at svare dem. Det kan godt være svært, jeg har også virkelig mange gange haft lyst til at sige, at de skulle gå, her igår var den første gang jeg har talt, sådan til en paparazzi. Det er sikkert kommet i sladderbladene idag, men jeg er virkelig lige glad. desuden ved de jo ikke hvad du hedder" Sagde Selena.

"Nej men det ved fansene jo" Sukkede jeg.

"Bare rolig, jeg er der jo for dig så du er ikke alene" Smilede Selena blidt. jeg elsker virkelig Selena over alt på jorden, hun er altid så støttende, forstående og trøstende, jeg kan dele alle mine bekymringer og alt hvad der trykker mig med hende, uden hun dømmer mig, jeg er virkelig taknemlig for at vi er er blevet så gode veninder!.

 

Vi var blevet færdig med at spise, og var nu på vej ud igen. Da vi gik forbi nogle en gruppe piger, kiggede de mærkeligt på mig. Den ene råbte:

"Hvad så grimme? Du ved godt det er din skyld, Niall er så ked af det ikke? Du fortjener ham ikke når du bare såre ham, kan du ikke se det" Pigen kiggede ondt på mig. Jeg trak bare på skulderende som om jeg var lige glad. Men jeg er alt andet end lige glad, det sårede mi at vide at Niall rent faktisk havde været så ked af det at han havde grædt i offentligheden. Selena så ikke ud som om hun havde hørt, noget om det drengenes havde sagt, men det var også lige meget. Som jeg havde frygtet sprang der nogle paprazzier ind foran os, så jeg kom med et forskrækket skrig, for jeg havde slet ikke regnet med at de ville hoppe frem på den måde.

"Allison Smith hvorfor er Niall ked af det, har i været oppe at skændes?" Spurgte en af paprazzierne imens, hun tog en masse billeder. Jeg ignorede det så godt jeg kunne. Men det var lidt svært at ignorere, når de blev ved med at spørge. Det var som om de først havde lagt mærke til jeg faktisk var sammen med Selena nu.

"Selena ved du hvad der er galt med Niall?" Spurgte en jounalist.

"Ingen kommentar" Svarede Selena koldt, og hev mig med sig.

Hvordan havde de fundet ud af hvad jeg hedder? Nu bliver jeg sikkert endnu mere kendt, og får endnu mere hate, og der er bare virkelig ikke noget jeg har lyst til igen nu.

Jeg kunne mærke at der løb tåre ned af mine kinder, igen for anden gang. Selena så det og lagde en trøstemde arm om mig, og sådan gik vi til vi nåede hjem til hende igen.

 

Vi sad nu i sofaen igen, og jeg græd igen. Jeg savner bare Niall så meget, det er den ene ting. Den anden er at de har fundet ud af hvad jeg hedder, og så bliver jeg endnu mere kendt, og får endnu mere hate. Men det skal jeg jo også lære, his jeg vil have en rigtig model karriare, og det vil jeg jo gerne, jeg skal faktisk snart igang, jeg dropper simpelthen det sidste halve år af high school. Jeg er virkelig sur over at Niall har fortalt dem det, for hvem skulle det ellers være.

"Selena tror du det er Niall, der har fortalt dem mit navn?" Snøftede jeg.

"Nej det tror jeg ikke han kunne finde på, når han ved hvor skræmmende paprazzierne og nogle af deres fans kan være. Paparazzierne har sikkert fundet ud af det selv, de kun nogle gang lidt mere end os kendte egentlig tror" Forklarede hun.

"Du har sikker ret. Jeg savner ham bare sådan!" Hulkede jeg.

"Så få snakket ud med ham, hør på hvad han har at sige og tilgiv ham" Sagde hun.

"Nej Selena så let.. er det ikke.. jeg har besluttet.. mig for at, holde lidt afstand fra ham.. selvom det gør rigtig ondt.. at sige det her, så tro jeg det er bedst.. at vi holder lidt afstand.. fra hinanden.. så imorgen henter du mine ting.. på hotellet.. mås.. måske tager jeg med.. bare for at se ham en gang inden han  rejser..videre. Sige til ham at det hele.. nok skal blive okay.. ig..igen" Hulkede jeg og min stemme knækkede flere steder.

"Årh pus dog" Sagde hun trist og strøg mig blidt over ryggen.

Det værste af det hele er at jeg ikke engang fortryder, det jeg lige havde sagt til hende, og at jeg faktisk mener det, det føles rigtigt. Lige meget havd han siger til mig imorgen, så må jeg ikke falde i, jeg skal holde fast ved min beslutning, selvom jeg sikkert kommer til at græde rigtig meget når, jeg fortæller ham det imorgen. Han fortjener virkelig at finde en pige, der ikke skaber så meget drama og så mange tåre, som jeg gør. Alt jeg ønsker er bare at han skal være lykkelig og have det godt, med eller uden mig. 

 

 

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...