Perfect

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2016
  • Status: Færdig
Allison Smith og Niall Horan har været bedste venner, siden børnehave. Da Niall er færdig med xfactor, har han svært ved at holde kontakten til Allison. Der går så to år før Niall kontakter hende.. Er de stadig bedste venner, bliver de måske mere i løbet af den tid de er sammen?. Nu skal hun træde ind i de kendtes verden, og se hvordan det er at leve i den kendte verden. Kan hun klare at være og leve i den? Hun bukker til sidst under for alle de hates beskeder fra drengenes fans og alle jounalisterne og paparazzier, der forfølger hende, lige siden de har set hende med Niall og de andre drenge. Hun tager en beslutning, der ikke kun gør ondt på hende, men også på Niall. Kan Niall få Allison tilbage igen, eller kræver det mere? Allison selv har brug for tid, men lykkes det alligevel Niall, at overbevise hende. Kommer hun overhoved tilbage, til ham? Det kan få svar på, hvis du læser med. Det er min første movella, så gør det så godt jeg kan. Kom gerne med noget kritik om hvad jeg kan gøre

10Likes
12Kommentarer
14564Visninger
AA

25. I am nothing without her!

                         Allison´s synsvinkel

 

Jeg har ikke lavet andet end at græde, siden vi kom hjem. Selena prøvede at trøste mig så godt hun kunne, men der var intet der kunne få mig i bedre humør. Jeg ville ønske at jeg havde været stærkere, men jeg kunne simpelthen ikke mere, også tog jeg en beslutning, uden at tænke mig om, beslutningen om at gøre det forbi med Niall. Dummeste beslutning nogensinde, men det kan ikke laves om nu desværre. Niall havde skrevet omkring 10 beskeder, hvor der stod hvor meget han savner mig, og han ville ønske at jeg kunne tilgive ham, og give ham en chance mere. Men som jeg havde besluttet mig for, svarede jeg ikke, for det var både bedst for mig og selv og for ham, for det er den det første skridt til at han kan komme videre. Jeg gør det ikke lige frem nemmere for os begge, hvis jeg bare svarede ham hver gang. Om en time ville Niall ikke længere være her i Amsterdam, så ville han være i Norge. Jeg havde lige set fjernsyn, hvor de viste en artikel, om at Niall brød sammen til koncerten igår, som han sagde. Bare han kunne blive glad igen og finde en pige han vil elske, det fortjener han. Det sidste jeg fortjener er at være sammen med ham, for jeg har jo lige såret ham, jeg fortalte hvordan jeg havde det, med alt den opmærksomhed jeg fik af at date ham. Der er sikkert mange piger der ville elske, at blive kendt lige præcis fordi de dater en verdens kendt sanger. Men jeg er ikke som de andre. jeg var ikke glad fordi jeg begyndte at blive kendt, jeg var glad fordi jeg var sammen med sådan nogle søde drenge som dem, alt opmærksomheden gjorde mig bare trist, og nervøs. Min mobil brummede pludselig, jeg tog den op af min lomme og som det havde været de sidste 10 gange mindst, var det Niall.

N: Alli jeg ved du ikke vil svare på den her, men kan du ikke komme ud til lufthavnen og sige et sidste farvel, inden jeg rejser så skal jeg nok love at jeg skal prøve at komme videre, for din skyld? Vil du ikke nok tænke over det pls?

Jeg sukkede og lagde mobilen fra mig. Nu løb der tåre ned af mine kinder igen. Det er jo ikke fordi han gør det nemmere for nogen af os overhoved, når han bliver ved med at skrive, når han ved jeg ikke svare ham. Men alligevel har han fået mig til at overveje, om jeg vil tage ud og sige farvel til ham, inden han rejser og fortælle ham at det, nok skal gå.

"Selena synes du jeg skal tage ud, til lufthavnen senere iaften, og sige farvel til ham inden han rejser, videre med drengene?" Snøftede jeg og kiggede på hende.

"Det ved jeg ikke, mærk efter hvad du selv synes der er bedst, for dig og for ham, det vil jeg ikke blande mig i" Sukkede hun.

"Men sig nu hvad du synes jeg skulle gøre" Sagde jeg desperat.

"JEG synes du skulle tage hurtigt derud og sige farvel til ham, og fortælle ham at det nok, skal blive okay igen det hele, det tro jeg ærlig talt han har, brug for du fortælle ham, ellers tror jeg ikke han kommer nogen steder overhoved, men lige meget hvad ville han nok ikke, komme videre. Det eneste han ønsker er dig Alli" Sagde hun.

"Ja det ved jeg godt. Men jeg har truffet mit valg, der er forsent nu, det blev for meget for mig" Sukkede jeg. Jeg besluttede mig for at tage, min mobil frem og skrive til ham hvornår, de skulle flyve, og hvor flyet holder henne.

M: Hvornår flyver I? Og hvor holder den henne. Ikke langt tid efter svarede han tilbage.

N: Vi flyver klokken 23, og den holder vi e20, ved privat flyene. Kommer du?

Okay nu ved jeg hvor flyveren er henne, og hvornår de skal flyve. Og jeg svarede heler ikke på hans spørgsmål, om jeg kommer, for intet er sikkert jeg er stadig igang med at overveje det, og jeg vil ikke give ham for store forhåbninger. 

 

Nu sidder mig og Selena og spiser pizza, og ser film. Det er en gyser der hedder ´the amityville horror´ den er virkelig uhyggelig, så mig og Selena klamerede os op af hinanden, i håb om at vi kunne føle os mere trygge, det hjalp heldigvis lidt. Jeg kiggede på klokken jeg  har 2 timer, til at beslutte mig i endnu. Ja det er en ret svær beslutning, men jeg vil blive ked af det lige meget hvad, og det vil han også. 

 

Nu var mig og Selena påvej ud til lufthavnen, for ja jeg blev enig med selv, om at det var det bedste at sige farvel til ham, og sige at det nok skal gå alt sammen. 

"Er du nervøs?" Spurgte Selena og så på mig. Var jeg nervøs? Nej jeg ville bare blive ked af det, jeg er et hunderede procent sikker på, at jeg kommer til at græde og at han også gør. Men jeg glæder mig til at se de andre drenge, og kramme dem farvel.

 

           Niall´s synsvinkel

 

Jeg sad i min seng sammen med de andre drenge, og snakkede og selvfølgelig hørte jeg overhoved ikke med i deres samtale, eller sagde noget overhoved, for jeg kunne kun tænke på Allison.

Jeg havde lige svaret Allison, på hvor vores flyver holder henne, og hvornår den flyver, jeg havde også spurgt hende om hun, havde tænkt sig at komme, men det havde hun selvfølgelig ikke svaret på, sikkert fordi hun ikke ville give mig stor forventninger. Jeg håber virkelig hun kommer, så jeg kan nå og se hende og mærke hende, en sidste gang som sikkert bliver i lang tid. Selvom hun har sagt at det hele ikke er slut, så er jeg satdig bange. Tænk hvis det ikke vil blive det samme som før? Det tør jeg slet ikke at tænke på, men jeg vil kæmpe for vores venskab, og min kærlighed til hende, indtil jeg simpelhen bare giver op, for hun vil nok ikke svare, mig på nogle af mine beskeder i lang tid. 

"Niall?" Sagde Liam og viftede med hans hånd, flere gange tæt på mit ansigt, før jeg reagerede.

"Hvad?" Spurgte jeg fjernt.

"Er det Allison der bliver ved med at fylde dit hoved, og dine tanker?" Spurgte Louis og kiggede bekymret.

"Ja det er det, jeg kan bare ikke få hende, ud af mit hoved, lige meget hvor meget jeg prøver, så kan jeg ikke" Sukkede jeg.

"Okay. Men du skal snart til at pakke, for vi køre til lufthavnen om 1 time" Sagde Liam. Jeg sukkede, og rejste mig op og fandt min kuffert frem, og lagde alt mit tøj ned i den. Det var trist at vi skal rejse fra Amsterdam, for her er Alliso, og hvis hun ikke kommer så, ved jeg ikke hvor lang tid der går, før jeg får hende at se igen.

 

Liam var igang med at tjekke os ud, jeg og drengene sad bare på vores mobiler, og ventede på at Liam blev færdig. Jeg var faktisk ret træt, og glædede mig egentlig bare til jeg kunne sove, hele flyveturen til Norge, som nok tager 3 timer, faktisk ved jeg slet ikke hvor lang tid det tager, det var bare et gæt. Der var mange der havde skrevet grime ting om Allison, inde på ask især da de fleste fans, tror at det er hendes skyld at jeg er så ked af det, men faktisk er det også min skyld. Hun sagde bare sandheden, hvordan hun havde det, og at hun ikke kunne klare at være i offentligheden, sammen med mig på ubestemt tid.

Liam var endelig blevet færdig, og nu sad vi en taxi, på vej til lufthavnen. Vi skulle køre i cirka 1 time, det er ikke så langt alligevel, så det går nok.

 

Vi er lige kommet til lufthavnen, og ude foran bilen står, der en masse skrigende fans, noget jeg virkelig ikke orker. Det eneste jeg interresere mig for lige nu, er at Allison hun kommer og siger farvel til mig. Der var som sagt ingen vej uden om de skrigende fans, så jeg blev nød til at kaste mig ud i det. Jeg og drengene steg ud, og da vi havde nået ind gangen, kom fansene hen til os, og bad os om autograf og billeder.

"Niall må jeg få din autograf, og et biled med dig?" Var der en fan der spurgte. Jeg smilede til hende og nikkede, når hun spurgte så pænt så kunne, det nok gå. Hun fandt et stykke papir frem og en kuglepin, og rakte mig dem, jeg tog dem og skrev mi autograf, også rakte jeg hende det igen. da hun havde lagt dt i hendes taske, tog hun hendes mobil frem.

"Nu må du gerne komme Niall" Sagde hun og jeg stillede mig hen til hende, vi smilede til kameraet en masse gange.

"Tusind tak for billedet Niall, jeg elsker dig!" Smilede hun.

"Det var så lidt, jeg elsker også dig" Sagde jeg. Den eneste jeg havde sat det til var Allison, men i den her sammenhæng betød det ikke noget, for jeg elsker jo ikke vores fans, på samme måde som jeg elsker Allison. Jeg fik skrevet og taget et par billeder mere, og så kom vores bodyguards, og sagde at vi ikke havde tid mere, så vi fulgte efter dem, ind i lufthavnen.

 

Vi havde lige været igennem kontrol rummet, hvor de tjekker vores tasker, og de lommer vi har på vores tøj, så de er helt sikre på, at vi ikke har noget, ulovligt med. Selvom det var et privat fly, hvor det kun var mig, drengene, og alle de folk vi havde med til at hjælpe os, så skulle vi alligevel tjekkes, fair nok.

 

Jeg så på klokken og der er kun, 20 minutter til at vi skal sætte os ind, i flyet. Allison skal bare dukke op, hvis jeg kender hende ret så skal hun nok komme. Håner jeg.

Da jeg kiggede op fra min mobil, kunne jeg se to piger der kom gående imod os, det lignede Allison og Selena, men jeg er ikke helt sikker. Da de var kommet lidt tættere var jeg ikke længere, i tvivl det er  Allison og Selena, jeg vidste hun nok skulle komme.

Da Allison var kommet helt hen til  mig, så hun stod lige foran mig, smilede hun til mig med tåre i øjnene, jeg smilede selvfølgelig tilbage og fik selv tåre i øjnene. Sådan stod vi bare i noget tid, indtil Allison brød den.

"Jeg kunne simpelthen ikke lade dig rejse uden, at sige farvel til dig Niall. Jeg er så ked af det der er sket, men jeg lover dig at vi nok skal blive venner igen, en dag" Sagde hun og den første tåre trillede ned af hendes kind. Jeg kunne ikke lade vær med at blive glad og en smule såret over det hun havde sagt. Men nu ved jeg at hun er lige så ked af det, som jeg er.

"Jeg er også ked af det Allison. Jeg håber at du snart kan tilgive mig" Sagde jeg og brød sammen. Jeg prøvede at slappe af, men stemningen hjalp ikke rigtig, den var så trist. Allison krammede mig, og jeg lagde selvfølgelig også mine arme om hende. Jeg var ikke den eneste der græd af hende og mig, jeg kunne også høre at hun var begyndt at hulke stille.

"Jeg har noget til dig Niall" Sagde hun efter lidt tid, og trak sig fra mig.

"Hvad er det?" Spurgte jeg og kiggede på, den æske hun havde fremme.

"Åbn den" Svarede hun bare, og rakte den frem imod mig, Jeg gjorde som hun sagde og åbnede den. Inden i æsken, lå der det fineste armbånd jeg længe havde set, da jeg drejede det, så jeg at der stod med små bogstaver ´Allison´, jeg smilede og der faldt pludselig en masse tåre.

"Kan du lide den, eller skal jeg tage den igen?" Spurgte hun.

"Nej jeg elsker den. Tusind tak Alli. Jeg har også en gave til dig" Sagde jeg, og akte hende, en lille æske. Jeg havde købt en halskæde til over 1000 euro, hvor der stod ´Niall` på, ret tilfældig egentlig. Da hun åbnede den så hun meget overrasket ud. Var det for meget?.

"Kan du lide den?" Spurgte jeg. Hun så smilende på mig.

"Jeg elsker den.Kan du hjælpe mig med at få den på?" Spurgte hun og rakte mig den, jeg nikkede og tog imod den. Hun løftede noget af hendes hår, så jeg forsigtigt kunne læge den om, hendes hals, jeg fik uden besvær den klikket sammen. Hun slap sit hår, og vendte sig imod mig, med det største smil hun kunne, præstere igennem tårene.

"Tak Niall virkelig mange tak! Skal jeg også hjælpe dig med dit armbånd?" Spurgte hun. jeg nikkede smilende, og gav hende det jeg rakte så min ene arm frem, og hun lagde den rundt om,og fik klikket det fast. Vi stod begge og holdte på det, vi havde givet hinanden og smilede. Men da det gik op for mig, at jeg snart skulle sige farvel forsvandt mit smil, lige så hurtigt det var kommet og jeg brød sammen, Allison kiggede hurtigt på mig, og da hun opdagede at jeg græd gjorde hun det samme. 

"Niall vi skal til at gå ombord" Sagde Louis, og kiggede trist på mig. Jeg nikkede bare med tåre i øjnene. Allison gik over til drengene, og gav dem alle sammen et kram. Jeg benyttede chancen til at gå hen til Selena.

"Vi ses Sel" Sagde jeg og krammede hende.

"Vi ses Nialler" Sagde hun og krammede tilbage.

"Lov mig at du vil kæmpe for, at få hende tilbage" Sagde hun og kiggede alvorligt på mig.

"Det lover jeg" Snøftede jeg. Jeg gik hen til min kuffert og tog fat i den. Allisn gik hen til mig, jeg stoppede og kiggede på hende. Da hun var helt henne ved mig, trak jeg hende ind til mig, og kyssede hende, hun kyssede forsigtig tilbage, men trak sig ikke langt tid efter.

"Vi ses. Husk og lov mig at komme videre" Smilede hun imens tåre løb, ned af kinderne på hende.

"Det lover jeg. Husk jeg altid vil elske dig, lige meget hvor lang tid det tager" Sagde jeg. Hun smilede og nikkede. Jeg gav hende et sidste kram, og et kys på kinden, også trak jeg ellers afsted med min kuffert. Da jeg stod ved døren vendte jeg mig en sidste gang rundt, og vinkede til dem og så åbnede jeg døren, og gik ind i flyet. Jeg savner allerede Allison. Jeg bliver nød til at komme videre, og blive glad igen, men jeg skal selv ville det, og det er jeg ikke sikker på jeg kan. Drengene gik hen til mig, og vi lavede gruppe kram.

"Savner du hende?" Spurgte Harry trist.

"Ja" Græd jeg.

"Det gør vi også, men du sal nok få hende at se igen, på et tidspunkt, det har hun jo lovet dig" Sagde Louis trøstende, og strøg mig blidt på ryggen. Jeg trak bare på skuldrende.

"Tro mig Niall du skal nok komme videre" Sagde Zayn.

"Det kan jeg ikke, jeg savner hende bare så meget" Græd jeg, og kiggede på dem.

"Jo hvis du vil, så skal du nok klare den" Sagde Liam. Intet af det de sagde kunne trøste mig, for så længe jeg at Allison ikke vil se mig i noget tid, så kan jeg ingen ting. Jeg har faktisk slet ikke rigtig været sulten, siden dagen hvor det gik galt. Jeg plejer jo at spise så meget det siger drengene altid til mig, og det har jeg slet ikke gjort, så det beviser bare hvor knust jeg er. Jeg er intet uden hende. Ingen kan hele mine sår, jeg har lige nu, kun den samme person. Allison.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...