Made In The A.M. - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
17 historier bliver her skabt taget ud fra hver af de 17 sange på One Directions nye album; Made In The A.M.

146Likes
108Kommentarer
16878Visninger
AA

4. Perfect

P e r f e c t

If you like midnight driving with the windows down
And if you like going places we can't even pronounce
If you like to do whatever you've been dreaming about
Baby, you're perfect

⚛⚛⚛

     Hjertet sad oppe i halsen på ham, da hans hånd langsomt bankede på den fine egetræsdør.
Blomsterne han havde i sin anden hånd, havde han et fast tag om, som var han ræd for, at de ville forsvinde eller dø.

      Dørhåndtaget blev langsomt trukket ned, og en genkendelig og smuk skikkelse dukkede op foran ham. Hjertets rytme blev hurtigere. Det samme gjaldt hans vejrtrækning.

     ”Gud hej,” udbrød hun, da hun så den brunhårede dreng stå i sin døråbning. Forsigtigt gav hun ham et lille klem, og kom til at ramme hans nye ørnetatovering, han fornyligt havde fået på overfladen af hånden. For ikke allerede nu at skabe en dårlig stemning, valgte han dog ikke at kommentere på smerten. Han smilte blot stort til hende. ”Hvad laver du her?”

      Hun virkede overrasket over at se ham. En reaktion han mente var en god ting. Derfor rakte han hende også blomsterne, og skruede lidt ekstra op for charmen.

      ”Ehm…” startede han den 22-årige dreng ud med at sige. Han var nervøs. Det kunne han let skrive under på. ”Jeg tænkte på, om du måske havde lyst til at tage på en date med mig.” Mens han snakkede kiggede han ned på sine fødder, i frygt for, at få et afslag. Meget havde de snakket sammen, gennem deres tid som venner. Dog havde hendes forældre aldrig brudt sig om ham. De mente han var et dårligt selskab, og ikke passede ind i hendes liv. At han blot var ude på at udnytte hende, for derefter at rejse videre ud i landet og glemme alt om hende.

       Alt han var til hendes forældre, var en selvopblæst popstjerne. Men spurgte man ham selv, lå der så meget mere til ham som person, end den unge mand han fremstod som. Det høje hår, de rå skægstubbe og de mange nye tatoveringer, var blot ting på det ydre. Det indre var hvad der talte.

       Da han igen kiggede op på hende, kunne han se et lille smil snige sig om hendes læber. ”Men har du set hvad klokken er?” Egentligt havde han ikke som sådan opdaget, at klokken nærmede sig midnat. Alt han havde fokuseret på var hende. Hendes smil. Hendes øjne. Hendes lange brune hår og de lange øjenvipper der så yndigt fik hendes øjne til at skinne.

      Derfor rystede han også på hovedet som svar.

      ”Det kommer sikkert pludseligt, og jeg ved hvor meget dine forældre vil være imod det, men lad mig vise dig hvem jeg er. Bare denne ene gang.” Den røde farve poppede op i begge deres kinder, mens han snakkede. ”Lad mig tage dig med på et eventyr, du aldrig vil glemme.”

     ”Du ved hvor meget de mistænker dig for at være dårligt nyt for mig,” indrømmede hun tøvende. Selv mente hun ikke, at hendes forældre havde den store grund til at hade ham. Specielt ikke når hun altid havde haft et godt øje til ham, og når han sådan dukkede op med blomster og hele molevitten. ”Men siden de ikke er her, kan et lille stævnemøde vel aldrig skade.”

     Mens hun fik ordnet blomsterne, og fik taget noget overtøj på, trådte han ind i hendes forgang af lejligheden. Indretningen var gjort med perfekte hænder, og han kunne se hvor meget kærlighed hun havde lagt i det. Alt ved hendes syntes at virke perfekt, hvis man spurgte ham.
Måske det også var derfor hun altid havde fanget hans opmærksomhed.

     Fordi han vidste hvor store modsætninger de var, og hvor godt modsætninger passede sammen. Som plus og minus var de to blevet ført sammen.

     Stadig mens han studerede hendes indretning, tilmed at han også tænkte over hvordan deres veje engang var blevet ført sammen, kunne han pludseligt mærke hendes hånd i hans. ”Er du klar til at tage på eventyr, eller vil du hellere stå her og studere dig selv i spejlet?”
Da han kiggede op, så han, hvordan de begge blev reflekteret i det spejl han stod placeret foran. Hun stod bag ham, med hagen lagt mod hans skulder.

     Et lille smil dukkede op om hans læber. ”Jeg er klar, hvis du er.”

     Uden flere ord fik hun låst lejligheden. Sammen gik de ud til hans sorte og meget generøse bil, han havde købt tidligere på året. En bil der mest af alt lignede noget Batman ville køre rundt i, hvilket også var den præcise grund til at han havde brugt en god slat penge på den. Batman havde altid været hans yndlings superhelt.

     ”Hvor skal vi så helt præcist hen?” Stilheden nåede ikke at lægge sig over dem, inden hun havde stillet ham det gyldne spørgsmål.

      Han rømmede sig kort, startede bilen og slog så blikket over på hende. ”Ville det være for kliché hvis jeg fortalte dig, at det er en hemmelighed?” Det var ikke fordi han havde været på et utal af dates, men ud fra de film hans to søstre havde fået ham til at se, vidste han, at drengen aldrig røbede overfor pigen, hvor deres date ville finde sted. Dette forblev altid en hemmelighed. ”Dog har jeg skrevet det ned på et stykke papir, men i lidt omvendt rækkefølge. Så hvis du vil finde ud af det, må du hellere løse gåden.”

      I hans bukselomme, havde han gennem hele dagen haft en stykke papir liggende. Et papir hvorpå ni bogstaver stod skrevet.

      Efter at have taget papiret fra hans hånd, studerede hun det ganske nøje. ”Det giver jo ingen mening,” konstaterede hun efter et par sekunder, som havde hun næsten ikke kigget på det. ”Og hvordan kommer der et ’z’ med ind i det hele?” Begge kunne de ikke lade være med at grine over hendes reaktion.

      ”Prøv at byt lidt rundt på bogstaverne. Det skulle gerne danne et ord i sidste ende.” Mere sagde han ikke. Inderst inde vidste han dog godt, at hun sikkert skulle bruge hans hjælp på et tidspunkt, da det var en svær opgave han havde givet hende.

      Radioen kørte på et lavt niveau mens han holdt øje med trafikken, og mens hun sad fordybet i sin gåde. Udenfor havde septembernatten taget over, og månen skinnede så smukt hovedstaden op. ”Finder du ud af det?” spurgte han efter lidt tid, da hun ikke havde sagt noget.

     Hendes hoved rystede kort på sig. ”Jeg kan ikke få det til at gå op. For hvad betyder: Fitrovzia? Det er jo ikke engang et ord,” beklagede hun sig, stadig med et snert at glæde i sin stemme.

      Uden at røbe for meget, valgte han alligevel at hjælpe hende. ”Prøv at ryk lidt rundt på z’et.”

     Mens han ventede på hendes svar, rullede han vinduet ned. Vejret udenfor var ikke noget at klage over. Til trods for, at klokken havde passeret midnat, elskede han hvordan den rene og friske luft fyldte bilen. Hun måtte have opdaget det, da hun selv valgte at rulle sit vindue ned.

     ”Jeg har det!” udbrød hun så. ”Tror jeg da hvert fald.” Hun blev stille i et minut godt og vel, inden hun slog blikket over mod ham. ”Hvad betyder Fitrovia?” Hendes forsøg på at udtale stedet de skulle hen, gav ham et sug af lykke indeni. Selv havde han også haft svært ved at udtale den del af London første gang han hørte om det. Derfor mente han, at det havde været den perfekte opgave at stille hende, da ingen rigtigt vidste hvordan Fitzrovia skulle udtales.

     ”Det finder du vel ud af,” grinte han og lagde sin højre arm op i det åbne vindue. Radioen skruede de op for, og i de næste par minutter nød de hinandens selskab, mens de fortsatte deres midnatskørsel med vinduerne nede.

      Da de nåede endestationen, stoppede han hurtigt bilen. Han sprang ud fra førersædet og nærmest spurtede om til hende, så han kunne nå at åbne døren før hun gjorde det. En gentleman var hvad han var - hvert fald for i aften. ”Og må jeg så byde dig velkommen til dette ydmyge sted,” grinte han. Foran dem tårnede der sig en stor park frem.
En park der var omgivet af et stort hegn, som skulle holde ubudne gæster ude. Det specielle ved parken var nemlig, at den kun havde åbent i dagtimerne. Altså var den lukket om natten.

     ”Vi kan ikke gå derind,” sagde hun hurtigt. ”Kan du ikke se at den lukkede ved en ti-tiden, og at klokken er langt over midnat.” Som altid skulle den gode pige gå op i hende. Hendes forældre havde opdraget hende til at følge reglerne, og ikke gøre der brød dem.

      ”Stoler du på mig?” Hun nikkede til ham, inden han rakte hende sin hånd. ”Så stol på, at vi ikke bliver opdaget.” Uden at sige mere. trak han hende med sig om til et mindre hegn. Her fik han givet hende en hestesko, så hun kunne klatre over. Selv fulgte han efter.
Uden at tænke over konsekvenserne ved sin handling, tog han igen sin hånd om hendes.
”Dine forældre ville dræbe mig, hvis de fandt ud af det her.”

      I frygt for hendes svar til hans konstatering, kiggede hen op mod himlen. Alt hun endte med at gøre var blot at ligge sit hoved mod hans kind, mens de fortsatte med at gå ned af parkstien.

     ”Mine forældre burde ikke bestemme alt der skal ske i mit liv. Så måske det er tid til, at jeg snart begynder at gøre ting jeg selv gerne vil.” Hendes læber lod hun ramme hans kind. Et lille strejf der fik begge deres hjerter til at banke med høj hastighed. ”Og det jeg gerne vil, er at være sammen med dig.” Aldrig havde hun turdet indrømme, at hun elskede ham.

      Specielt ikke overfor sig selv.

     Altid havde hun bare fulgt sine forældres råd, og hvad de sagde havde været hendes lov.
Derfor havde hun også holdt sine følelser for ham skjult. Hun havde ladet som om det ikke gjorde ondt, når han drog ud i verden for at optræde foran millioner af skrigende piger. Hun havde tilmed haft et pokerfjæs på hvor hun ikke udtrykte den smerte der løb gennem hende, når han op til flere gange havde inviteret hende på date, og hun måtte afslå.

      Han drejede hende mod sig, og lod uden tøven deres læber ramme hinanden. I flere år havde han drømt om dette øjeblik. Han havde hver aften fantaseret over, hvordan det ville føles at have hende i sin favn, og hvordan deres læber ville passe sammen.
Nu kunne han kun konkludere at intet havde nogensinde passet bedre sammen, end hvad deres læber gjorde i dette øjeblik - de passede perfekt sammen de to.

      ”Lad os komme tilbage,” hviskede han mellem de mange kys han plantede mod hendes hud.

     Sammen løb de ud af parken, klatrede over hegnet og styrtede tilmed ind af døren til det famøse hotel, Charlotte Street Hotel, som han tidligere var tjekket ind på.

     Tanken om, hvorfor han havde lejet et hotelværelse, når han selv ejede en stor penthouse lejlighed i London, strejfede kort hendes tankegang. Dog gik det også op for hende, at en stor flok fans samt paparazzier sikkert var samlet udenfor indgangen til hans lejlighed, og at han ikke ville udsætte hende for det. Af den simple grund, svang hun armene om ham, i det de gik på de lange hotelgange.

     En sød latter undslap af mund over hendes pludseligt handling. ”Hop op på min ryg,” befalede han hende, og hun tøvede ikke med at gøre som han sagde. Til trods for at klokken var mange, og at størstedelen af hotellets beboer sikkert var langt væk i drømmeland, kunne han ikke lade være med at leve sig ind i rollen som hendes ædle ganger.

     ”Nu prinsesse, bortfører jeg dig til mit smukke slot, hvor guld og grønne skove venter på dig,” råbte han, stadig med hende siddende på sin ryg, og alt mens han løb ned af gangen. Først da han stoppede foran værelset han i en kort periode havde lejet sig ind på, hoppede hun igen ned og fik fodfæste. Med nøglekortet låste han hurtigt op, og sammen gik de ind og tændte lyset.

     Begge smed de sig ned i sengen, med hovederne tæt mod hinanden. ”Jeg er ked af, at daten ikke blev så lang, og jeg undskylder også for det dårligt planlagte tidspunkt. Men jeg håber at du har haft det sjovt, og at du nu kan se, at der er mere til mit liv end blot at være en opblæst og selvvisk popstjerne.” Hans brug af ord tog udgangspunkt i den måde hendes forældre beskrev ham på - som den opblæste og selvviske popstjerne de mente han var.

     ”Hvem siger, at aftenen behøver at slut?” hviskede hun sagte, mens hun nærmede sig hans hoved. Inden hun skulle til, endnu en gang, at kysse ham, greb hun fat i puden og smækkede den i hovedet på ham. Hurtigt var hun på benene, og stod over ham i sengen. Utallige gange ramte hun ham derefter med puden. ”Til helvede med hvad mine forældre mener om dig,” grinte hun stadig mens hun ramte ham. Selv greb han fat i sin egen hovedpude og begyndte at slå igen. ”Det vigtigste er hvad vi føler.”

     Deres pudekamp udviklede sig dristigt. Råbene og udbruddene mellem dem, når de hver især blev ramt af modparten blev højere og højere, men intet kunne få dem stoppet. De hyggede sig i hinandens selskab, og for en gang skyld havde de mulighed for at være sig selv. Måske lavede de ballade på hotelværelset, ved for det første at have dunene fra puderne flyvende omkring dem og tilmed vække de andre gæster - men hvad nærrede det dem, når blot de to nød hinanden? Når blot de hyggede sig sammen, og når blot de nu endeligt fik lov til at være sammen.

     Pudekampene kom til sin ende, da dunene fra begge puder var faldet omkring dem som årets første sne, og da puderne ikke var andet end et stykke stof.
De ignorerede rodet, og lagde sig ned under den store dobbeltdyne. Armen lagde han om hende og hun placerede sit hoved på hans brystkasse.

     ”Jeg er glad for, at du kom tilbage efter mig,” indrømmede hun mens hun stillede aede ham ovenpå den blå t-shirt han stadig havde på. ”At du ikke lod dig slå ud af mine forældres ord.”

     Uanset hvor hårde hendes forældre havde været mod ham, havde hun aldrig forladt hans tanker. Hver eneste dag i årenes løb, havde hun overtaget hans tankegang - om han enten befandt sig i Paris, i Mexico City eller i anden storby - om han stod på scenen foran de mange trofaste fans, om han stod og indspillede i studiet eller noget helt tredje, så havde hun været der med ham. Hun havde været hos ham i hans tanker.

     Derfor var det også en lettelse for ham, endeligt at føle hende gensidige hans følelser. ”Man skal aldrig bedømme en bog på dens omslag. Det samme gælder for os mennesker.” Et par bløde læber lagde sig i hendes hår. ”Min mor sagde altid, at når jeg fandt den pige, jeg mente der var perfekt for mig, måtte jeg aldrig lade hende gå.”
De brune øjne kiggede forelsket ned på hende, ligeledes som hendes blå øjne kiggede op på ham. ”Og du er perfekt. Perfekt for mig.”

      ”Til trods for hvad folk siger, så er du også perfekt. Både på det ydre og det indre er du perfekt, ligesom du er perfekt for mig.” Hun kyssede ham derefter. 

⚛⚛⚛

'Perfect' er en af mine yndlingssange på albummet, så derfor ville jeg også have dette one-shot til at være perfekt. Indholdet blev derfor også lidt længere, og beskrivelserne lidt mere intense. 

- Og kan I gætte hvem af drengene dette one-shot handler om? Giv Jeres bud i en kommentar herunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...