Made In The A.M. - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
17 historier bliver her skabt taget ud fra hver af de 17 sange på One Directions nye album; Made In The A.M.

146Likes
108Kommentarer
16889Visninger
AA

8. Long Way Down

L o n g W a y D o w n

I try to forgive you
But I struggle cause I don't know how
We built it up so high and now I'm fallin'

⚛⚛⚛

      Papkasserne stod alle placeret midt på gulvet. Rummene var ryddet for møbler og alt virkede til at være så tomt. Ved siden af ham, siddende i vindueskarmen, så han den pige han gennem de seneste fire år havde boet her sammen med. Den pige han elskede så umådeligt højt.

     Uden tøven trådte han de sidste skridt over mod hende, lagde en arm om de rystende skulder. Til sidst pressede han sine læber mod hendes brune hår. ”Hey!” hviskede han stille. ”Det skal nok gå.” Selvom han godt vidste det var løgn det han fortalte hende, ønskede han dog inderligt at der var blot lidt sandhed i ordene.

      Hun sagde intet, men lod sine hænder køre ned over hans arme, der var blottet grundet den hvide tanktop han havde på. Hun stoppede ved højre skulder, hvor hans store bukketatovering var at finde. Mellem hornene var der et stort hjerte at finde - et hjerte han i sin tid havde fået markeret permanent på hans krop, med tankerne rettet mod hans kæreste.
Hans kæreste han nu var nødt til at tage afsked med.

      Gennem de fem år han havde været i bandet, havde han rejst verden rundt. De mange ture betød, at han ofte måtte lade sit kæreste eje sidde tilbage i deres lejlighed i London. Mange tårer var blevet grædt, men de havde altid fundet vejen tilbage til hinanden, og med åbne arme, stod hun altid klar i lufthavnen.

      Han påstod ikke at de ikke havde haft op og nedture - for som så mange andre par, havde de skændtes. De havde skændtes til de begge var brudt grædende sammen, for til sidst at omfavne hinanden og lade tilgivelsen ramme dem.

     De havde alt.

     Men grundet deres fire år sammen, gav hun til sidst op. Hun gav op på deres kærlighed med tårerne rendende ned af kinderne, og med blikket rettet mod gulvet.

     Det havde slået dem begge ud af kurs. Både ham når han sammen med de andre drenge skulle optræde, men også når han var alene derhjemme, når hun plejede at være hos ham.
For hendes vedkommende manglede hun sin elskede ved sin side. Det havde ændret hende, at de altid skulle være så langt fra hinanden. Hun savnede ham - så utroligt meget. Derfor måtte hun til sidst også give op.

     Dog elskede hun ham. Højere end nogensinde. Præcist lige så højt som han elskede hende.

     Da ordene havde forladt hendes mund, var der ingen vej tilbage for dem. Det var for sent at kigge tilbage og ændre på tingene kun fortiden kendte til. Og han havde prøvet at tilgive hende - han havde givet hende en chance til at komme med ham på deres verdensturne, så de kunne bygge deres forhold op igen.

     Men han fejlede.

     Deres forhold havde været en dans på røde roser. De havde begge været svævende på deres egen lyserød sky, og da det brat stoppede for dem, havde de så langt vej ned fra deres piedestal.

     De faldt, og der var så langt ned.

     Hendes læber lagde sig på hjertet på hans skulder, mens et par tårer ramte hans hånd. Det gjorde så ondt for dem begge. Det gjorde ondt at vide, at deres eventyr var slut, og at de begge ville flytte fra deres fælles hjem for at starte et nyt kapitel - et hvor modparten ikke længere var en del af det planlagte plot.

      Det var tid til at sige farvel.

     ”Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre.” Hulkene slugte næsten hendes ord, som hun prøvede at forklare ham, at deres fire år sammen, havde været de bedste i hendes liv.

     Men de havde også været de hårdeste.

     I dette øjeblik ønskede de begge, at de havde mødt hinanden under andre omstændigheder. At hendes 24-årige kæreste ikke var verdenskendt, og at hun ikke havde en skole og et arbejde hun skulle passe, så hun kunne droppe alt og rejse med ham. Sådan var hverdagen desværre bare ikke.

      De havde haft alt.

     ”Jeg håber at fremtiden har andre planer for os, end at lade vores veje skilles,” indrømmede han. Til trods for han vidste hvor forkert det var, valgte han alligevel at presse sine læber mod hendes, efter at have lagt begge sine hænder om hendes ansigt. Hvis de skulle klare faldet, blev de nødt til, i det mindste, at være sammen i blot en brøkdel af det.

     Faldet var langt, og ingen vidste hvordan landingen ville være. Lige nu tvivlede de dog begge på, at der ville stå en fanskare ved bunden, med strakte arme, klar til at gribe dem. Alt de havde brug for var hinandens støtte, deres families støtte - og kærlighed.

     Ja de havde haft alt.

     ”Pas på dine søskende - hver og en af dem.” Deres familier havde altid været tætte, og derfor vidste han at det ikke blot ville være hårdt for ham at lade hende gå. Det ville være hårdt for dem alle.

     ”Kun hvis du passer godt på dig selv og dine forældre.” Tårerne løb nu ned af begge deres kinder. De græd, og var ikke bange for at give deres følelser frit løb.

      Efter nogle fantastiske år sammen, var det hårdt for dem at skilles. Men de blev nødt til det. Derfor rejste hun sig også op, pressede et sidste kys mod hans bløde læber og forlod så lejligheden, med et knust hjerte og med sin elskede siddende tilbage i intetheden.

      Timingen for deres forhold havde ikke været den rette, og begge håbede de vel på, at fremtiden netop havde andre planer for dem - planer der omhandlede dem som et par.

      Og måske de ville lykkedes til trods for den hårde tid de nu skulle igennem. De havde lang vej ned fra deres fald.

      Så langt ned.

***

I'm baaaaack! Finally... Kan I gætte hvem drengen er I denne her? Og hvilket forhold det er jeg har prøvet at beskrive?

Undskyld for den lange ventetid, men jeg har lige afleveret SRP i fredags, så det har presset meget. 
Dog har jeg nu vinterferie, som giver mig rig mulighed til at skrive. 

Og TUSIND tak for alle nomineringerne i dette års Movellys. Jeg er med i afstemningen i hele to kategorier - Årets Movellist samt Æresprisen. Det er jeg meget beæret over - specielt fordi jeg er oppe mod så mange andre der fortjener disse titler mere end noget andet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...