Made In The A.M. - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
17 historier bliver her skabt taget ud fra hver af de 17 sange på One Directions nye album; Made In The A.M.

146Likes
108Kommentarer
16872Visninger
AA

5. Infinity

I n f i n i t y

How many nights does it take to count the stars
That's the time it would take to fix my heart

⚛⚛⚛

     Det gjorde ondt i hans bryst, da han nærmede sig den velkendte bro i midten at centrum. Ordene London Bridge fangede hans opmærksomhed, og minderne fra da hans hånd stadig var i hendes, dukkede op i hans tanker.

      Sammen havde de to gået over denne bro, hånd i hånd, og smilende mod hinanden. Sammen havde de nydt nattens stilhed, med stjernerne blinkende ned på dem. Ja sammen havde de været uadskillelige.

     Han havde ligefrem troet, at de sammen ville gå gennem alt.

     Tanken om, at de ville bruge resten af livet sammen side om side, havde ikke skræmt ham. På ingen måde. Men da    forholdet mellem dem brast, blev håbet om en fremtid ligeledes også ødelagt. I takt med at de gik hver deres veje, knustes hans hjerte også.

      Hun havde ment hun var lykkelig hos ham, ligesom han havde ment han var lykkelig hos hende.

      Men da han fandt hende, stående med læberne mod en anden drengs mund, var bærgeret løbet over. Tårerne havde hurtigt formet sig i øjenkrogene på ham, ligesom han havde knyttet sine hænder så meget, at knoerne var blevet hvide.
     Hendes blik, da hun opdagede ham, var et han aldrig glemte.

     Det forargede ansigtsudtryk, samt det paniske blik hun sendte ham, var nok til at starte tredje verdenskrig. Det var i dette øjeblik at hans hjerte blev revet i stumper og stykker -- i dette øjeblik, at han følte sig selv falde.

     Falde med en million mil i timen.

     Hans krop havde stået som frosset fast til gulvet i baren, hvor han først havde set dem. Verdenen omkring ham syntes stadig at køre rundt. Dog var han som fanget i en omvendt cirkel, hvor intet syntes at virke. Uden held, havde han prøvet at genoptage sin normale vejrtrækningsrytme, dog uden held.

     Omkring ham, gående på broen, så han det ene kærestepar efter det andet. Alle gik de tæt op af hinanden, og mange af dem endda i takt.

     Sandhed af sige, indså han, at han aldrig ville komme så tæt på hende igen. Han ville altid være et skridt tættere på, at være to skridt fra hende.  En anden dreng fik nu muligheden for at elske og beundre hende, som han i sin tid havde gjort.

     De mange ringe, han havde siddende på sine fingre, drejede han stille rundt, mens han stoppede op midt på broen. Korset der var tatoveret på hans venstre hånd, fik ham til at sukke.

     Tatoveringen havde han fået kort tid efter deres brud. Det havde været et minde til ham selv om deres tid sammen, og at han skulle holde modet højt og ikke tabe ansigt. Nogle mente måske, at den blot var endnu en til samlingen -- han havde alligevel fået så mange gennem årene. Alligevel kunne han ikke lade være med at have præcist den som sin yndlings.

     ”Undskyld mig, sir,” hørte han sig selv sige, da en ældre herre kom gående forbi ham på broen. Manden havde en sort paraply hængende over sit hoved, som han tilmed havde i sin hånd. Der gik det op for den unge 21-årige dreng, at regnen var begyndt at sile ned fra himlen. Alle dråberne ville med garanti ødelægge det lange og krøllede hår, men hvad betød det? Han skulle alligevel ikke imponere nogen.

     ”Ved du hvor mange nætter det vil tage at tælle alle himlens stjerner?”

     Spørgsmålet i sig selv havde vel intet konkret svar. Ikke engang verdens bedste meteorologer ville kunne give et godt bud på, hvor mange nætter det ville tage. Universet var fyldt op med stjernerne, og idéen om overhovedet at tælle dem, gjorde ham træt.

     Den gamle mand rynkede på næsen. ”Jeg er ked af at sige det, knægt. Men jeg tror ikke der er tal på, hvor mange nætter det vil tage. Uendelighed vil jeg mene.”

     Uendelighed var også hvad det ville tage for nogen at fikse hans hjerte, tænkte han for sig selv.

     Hans grønne øjne, kiggede ned på stenbrokkerne under ham. De grønne øjne, han altid havde fået af vide havde en speciel glød, var nu ved at dø ud. Denne såkaldte glød var ikke længere eksisterende, takket været hende.

     ”Måske det slet ikke var meningen at mennesket skulle tælle alle stjernerne,” sagde han lidt for sig selv, og opdagede først der, at den ældre mand allerede har ude af syne, som havde han altid kun været en illustration foran ham. Måske han endda havde været et symbol for ham om, at alting nok skulle løse sig, hvis bare han holdt hovedet højt.

     Dog kunne han ikke lade være med at sukke, inden han spejdede ud over Themsen.

      Hvis blot minderne om hende ville forsvinde, så han igen kunne leve sit liv. Men alt syntes at minde ham om hende.

     Efter at de var gået fra hinanden, havde han ønsket hun ville blive hos ham. Søvnløshed var derfor noget han havde bøvlet en del med efterfølgende, da han holdt så vågen, i håb om at hun var okay. Men tanken om, at hun med garanti var med hendes nye kæreste, fik det igen til at gøre ondt.

     Alt han havde søgt efter, var at få sandheden fortalt. En sandhed der aldrig nåede fra hende til ham, men som hun havde taget mig sig, da de stoppede kontakten.

     Tankerne om fortiden stoppede han, og valgte igen at fokusere på vandet under broen. Lysene langs floden, blev genspejlet i vandet og dannede et smukt og unikt billede. Hans blik endte dog med at søge videre. Væk fra hverdagens stress og jag. Væk fra alle problemerne og væk fra alle de triste og negative tanker.

     Hans blik søgte ud i uendeligheden, for hvem vidste hvad der gemte sig derude?

***

Så I drengenes optræden på "The X-Factor UK" i går? Her sang de blandt "Infinity" og "History" og wow..

Det var deres sidste optræden, og nu er deres "pause/break/hiatus" officielt startet. Jeg er så trist. 

Er I også det?

+ KUNNE I LIDE MIT INFINITY KAPITEL?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...