Made In The A.M. - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
17 historier bliver her skabt taget ud fra hver af de 17 sange på One Directions nye album; Made In The A.M.

146Likes
108Kommentarer
16889Visninger
AA

6. End Of The Day

E n d O f T h e D a y

I set you on fire babe
And down came the lightning on me
Love can be frightening for sure

⚛⚛⚛

     Et grin formede sig om hans læber, da han kiggede ned på den smukke og sovende skikkelse foran ham. At kalde deres aften og nat for hektisk, kunne ikke beskrive det godt nok.
Episoderne de begge havde været ude for, var nok spænding for de næste par måneder.

     Mens han stadig studerede hende, kørte han en hånd gennem sit blonde hår. Samtidig tænkte han tilbage på aftenens start. Her havde han fået hende slæbt med op på husets tag i håb om, at få lidt alene tid med hende.
Festen de begge var til, var ved at dø ud i stuen under dem, så de havde intet at lave end at befinde sig heroppe.

     Vinden var begyndt at tage til, og fordi han var nervøs over hvordan hun ville reagere af hans ord, havde han hurtigt sagt: ”Jeg elsker dig.”
Om hun havde hørt det, grundet vinden der omfavnede dem begge, var han ikke sikker på. Alt han vidste var, at det, heroppe på taget, kun var hende, ham og månen der var til stede.

     Lidt tid efter, kunne han dog ane den røde farve blusse op i kinderne på hende. Den røde farve lignede ligefrem at der var sat ild til hende, så meget som hun rødmede. Dette fik en varm følelse frem hos ham, næsten på samme måde, som hvis lynet var slået ned i ham.
En ting var i dette øjeblik sikkert for ham -- kærlighed kunne være skræmmende. Specielt fordi hun intet sagde tilbage til ham. Hun gengældte ikke de tre gyldne ord.

     Alligevel fortrød han ikke, at han havde fortalt hende hvad han havde på hjertet.

     Hun havde efterfølgende placeret et kys på hans kind, og skulle til at tage hans hånd, da hun snublede. Over hvad havde han aldrig fundet ud af.

     Inden han kunne nå at gribe ud efter hende, var hun røget forover, og slog med ét hovedet i betonet under dem. Slaget fik hende slået bevidstløs. Måske der kunne have været sket noget grusomt med hende, hvis ikke den irske dreng havde været så hurtig til at handle, som han havde.

     Uden at tænke over, hvor mange trapper han skulle ned af, og hvor mange fulde mennesker han skulle kæmpe sig vej gennem, så havde han spurtet gennem huset. Hun havde lagt bevidstløs i hans favn, og han havde gjort alt for, ikke at få hende til at ramme noget.

     Alkoholen var stadig at finde i hans blod, men i øjeblikke som disse var han ligeglad med loven. At køre lettere beruset var det mindste problem lige nu.

     Så med hende liggende på bagsædet, stadig bevidstløs, var han kørt af sted mod sygehuset med hende.

     Godt og vel tyve minutter senere, var hun blevet lagt i en hospitalsseng efter at have fået det hvide og kiksede kluns på, som var obligatorisk for alle patienter.
Hans forældre, samt hendes, var alle stormet hertil til trods for, at klokken var langt over midnat.

     Hendes far var byens præst. En titel hun ikke var stolt af at have siddende på sig.

     Egentligt havde han aldrig forstået hvorfor hun afskyede den titel. Dog ændrede dette synspunkt sig i det øjeblik hendes far trådte ind af hospitalsdøren med en panisk og råbende stemme. ”En dæmon har overtaget min datters krop. Så Gud, jeg beder dig -- lad hende nu vågne op fra sin dvale.”

     Selvom det langt fra var sjovt, kunne den 22-årige blondine ikke lade være med at trække på smilebåndet. Han havde det med at grine og fjolle rundt i de helt forkerte situationer. Dette var et prægtigt eksempel på hvor dårlig han var til at tage det hele seriøs. 

     Da et strengt blik blev sendt til ham af hans mor, stoppede han smilet omgående. I stedet slog han blikket mod den sovende pige i sengen ved hans side.

     ”Jeg tror nu bare det er en lille influenza,” kom det beroligende fra hans mor, som et sent svar på præsentens tidligere udbrud. Ordene fra hans mor forvirrede ham.
Havde ingen af deres forældre fået af vide af en sygeplejerske, at hun var faldet og havde slået hovedet?

     Ikke at hun enten var blevet overtaget af en dæmon eller at hun havde fået influenza.

     Ja aftenen havde været eventfuld for dem begge. Det kunne han let skrive under på.

     Da han efter par timer efter kunne mærke hende rykke på sig, slog han ihærdigt sine øjne op. Begge hold forældre havde forladt skadestuen tidligere på natten, og havde efterladt ham siddende ved hendes side. Stolen han havde fået tildelt var ikke just komfortabel. Den dårlige stilling han havde siddet i, havde resulteret i en lidt øm ryg.

     Håbet om at hun var vågnet, opgav han hurtigt, da han så hun stadig havde øjnene lukket i.

    ”Jeg elsker dig.” Indrømmelsen han var kommet med tidligere på dagen, gentog han nu for hende. Hvis hun alligevel sov, kunne det vel ikke skade at fortælle hende det på ny.
Han havde altid lært fra sine forældre, at når dagen kom til sin ende, skulle man sige det man havde at sige. Man skulle elske dem man elskede, og tilmed skulle man følge sit hjerte, selvom det til tider ville gå i stykker og selvom man ville blive såret. Sådan var livet.

     Hvad han nu havde lært her til aften var, at når dagen kom til sin ende var, at trods de millioner af fejltagelser han gennem sit liv havde lavet, så var hun den han ville have. Måske havde hun ikke sagt de tre ord tilbage til ham, men det ændrede ikke på noget. Han ville dog ikke klage, hvis hun pludseligt gengældte hans indrømmelser, når hun engang valgte at vågne op og var kommet lidt til sig selv.

     Uden gengældelsen af ordene, skulle han nu nok klare sig alligevel.

     For når solen hver dag gik ned, ville de to holde sig vågen og stadig drømme sig ud i drømmeland. Hvis blot hun var ved hans side, skulle de nok klare det.

     Det var trods alt hende han ville have, når dagen kom til sin ende.

     Så hvorfor give slip nu? Legen var først lige begyndt. 

***

"End Of The Day" er en af mine yndlingssange på albummet, og teksten til den sang er så sjov. 
Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at bruge næsten hver eneste linje af den. Forhåbenligt kan I kende sangen ved dette one shot! :-)

OG GLÆDELIG JUL OM TO DAGE! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...