Made In The A.M. - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
17 historier bliver her skabt taget ud fra hver af de 17 sange på One Directions nye album; Made In The A.M.

146Likes
108Kommentarer
16859Visninger
AA

3. Drag Me Down

D r a g M e D o w n

If I didn't have you, I'd never see the sun
You taught me how to be someone

⚛⚛⚛

      Som hun strøg en hårlok fra sit ansigt, iagttog han hver eneste af hendes bevægelser. Lige fra det opgivende suk der forlod hendes læber, da håret igen faldt ned foran øjnene på hende, til det ihærdige forsøg på at få det sat om bag øret.  

     Hun havde gennem mange år, været hans grund til at smile, og hendes irritationer over hendes hår, var ingen undtagelse - bare ved hendes tilstedeværelse, kom smilet frem hos ham.

     ”Har du problemer?” grinte han svagt, stadig mens hans blå øjne var rettet mod hende.

     Irriteret kiggede hun over på sin bedste ven, inden hun til sidst nikkede. ”Jeg forstår bare ikke hvorfor det er sådan et stort problem at have langt hår. Hvorfor kan det ikke bare sidde som jeg vil have det til?” Hendes frustrationer morede ikke blot ham, men den forsamling der var til stede i rummet.

     Hans krølhårede ven og bandmedlem, der holdt et vågent øje på dem begge, erklærede sig hurtigt enig med hende. ”Tro mig, love. Jeg kender det alt for godt. En knold plejer at kunne klare problemet.” Af en popstjerne at være, forstod han ikke, at drengen ikke fik gjort noget ved sit hår. Krøllerne var begyndt at gå ned over hans skuldre, så langt var det blevet.

     Men på den anden side - deres fans elskede det, så hvorfor ikke lade det være?

     ”Gør jer klar drenge. Det er snart jeres tur til at indtage scenen,” blev der sagt til de andre drenge og ham. Ingen af dem virkede dog til at have travlt. Normalt, inden de gik på scenen, prøvede de på at slappe af så godt som de nu kunne. Det fik nervøsiteten til at forsvinde, og de blev tilmed også mere rolige.

     Alligevel valgte han at rejse mig op fra sofaen, hvorefter han nærmede sig sin bedste veninde, der stadig så ud til at have problemer med håret. ”Har du en elastik?” spurgte han kort hende om, og fik hurtigt stukket en hårelastik i hånden. Uden tøven tog han hendes hår mellem mine finger, og begyndte at flette det. Af at være den ældste ud af en børneflok på otte, samt at have seks små søstre, var det næsten en selvfølge for ham, at kunne flette hår.
Hans søstre havde, da de var mindre, altid fået ham med i deres frisørlege, og metoderne fra dengang virkede til stadig at hænge ved.

      For enden af fletningen satte han elastikken i, og afventede svar. Med et ny fundet smil på sine læber, vendte hans veninde sig mod han og kastede sig i hans favn. ”Tak tak tak. Du er min redningsmand.” Hun kyssede ham blidt i panden, og rejste sig så selv op. ”Men bliv nu klar. Det er snart jeres tur til at overtage London endnu en gang, og du vil vel helst ikke skuffe dine støttende fans vil du?”

     Ved ordet ’støttende’ kunne han ikke lade være med at rynke næsen.

      Hans veninde havde gennem alle de år de havde kendt hinanden støttet ham. Lige fra hans første  X-Factor audition i 2009, hvor han ikke endte med at gå videre, til nu at stå, støttende ved hans side, i det han snart ville træde ind på O2 scenen i London.

      Efter det første X-Factor forsøg i 2009 begyndte alle at tabe mod - specielt troede han selv løbet var kørt. Hans drøm var at synge, men ingen troede på, at han kunne klare det. Alle mente de ikke at han var god nok.

      Men hun blev ved med at støtte ham. Hun blev ved med at forsikre ham om, at han nok skulle klare det, så længe han bare ikke opgav håbet - at han nok skulle kunne udleve sin drøm en dag. Hun lærte ham at være den person han i dag var blevet til. For med hendes indflydelse, var han vokset op med drømmen holdt i live. En drøm han nu udlevede, og som han kun havde hende at takke for. Til tider var det hårdt at være verdenskendt. Det indrømmede han gerne - og specielt de negative kommentarer rettet mod drengene og ham, gjorde ikke just livet bedre. Men hvad betød de ord, når blot hun var hos ham? Når blot hun fortsat støttede ham, og forsikrede ham om, at alt nok skulle gå?

     ”Kommer du til at stå nede foran scenen?” hviskede han til hende, inden deres veje snart skulle skilles - hvert fald skulle de separeres gennem de næste par timer. ”Så jeg kan kigge ned på dig, hvis noget går galt?”

     Hun nikkede smilende på hovedet. ”Jeg vil stå der, hvor jeg altid står - med min arm i din søsters, lige foran midterscenen.” Hun havde ret. Synet af hende med hans søsters arm i sin, fik for tiende gang et smil frem hos ham. ”Men kom nu af sted. De venter alle sammen.”

      Som altid, hundsede hun med sin bedste ven. Hun hadede når hun holdt ham hen, og specielt når hun vidste hvad konsekvenserne ved det var - at han ville komme for sent på scenen, så fansene måtte vente. Derfor vente hun sig også om på hælen, og skulle til at gå, indtil han rev fat i hendes arm.

      Uden at tænke over handlingerne der fandt sted, fik han vendt hende mod sig, inden han pressede sine læber mod hendes. Måske det var en tåbelig handling, men hvorfor skulle han modstå fristelsen, når han havde haft en trang til at kysse hende i al evighed?

      ”Jeg finder dig når vi synger ’Drag Me Down’.” Endnu en gang pressede han hurtigt sine læber mod hendes. ”For når bare jeg kan se dig, kan intet få mig ned med nakken.” Og endnu et kys.

      ”Kom nu af sted, Loverboy.” Hendes kinder havde fået en rødlig farve af mine pludselige kys, dog klædte hun den farve bedre end nogen anden. ”Og måske burde vi gentage det her efter koncerten,” grinte hun, hvorpå det nu var hendes tur til at kysse ham. Som den spasmager hun var, valgte hun dog at placere kysset på det yderste af hans læber.

      ”Gå så ind og syng vores sang, og husk på - jeg vil altid stå ved din side. Uanset hvad.”

      Han nikkede kort, inden han lod hende gå og selv begav sig vej mod scenen.
Hans hjerte bankede hurtigere end aldrig før, og i dette øjeblik glædede han sig til at udtrykke sine følelser for hende, endnu en gang, i form af deres sang ’Drag Me Down’ han, sammen med sin kammerat, havde skrevet om hende.

      Hun var hans inspirationskilde, hans lys og hans båd - hun var grunden til, at han aldrig sank, og at han altid kunne finde vejen frem i mørket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...