UDE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2015
  • Opdateret: 12 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg forstår det ikke. Natten er blevet stille. Der er ingen larmende motorer i nærheden, ingen dunkende bas et sted i det fjerne. Det eneste lys, jeg kan se, er stjernerne på nattehimmelen og den ensomme telefonboks midt på gaden et stykke væk. Jeg knuger mine forfrosne hænder sammen. Det gør ikke længere ondt. Til at starte med begyndte det bare at stikke en smule, og så begyndte det at gøre ondt. Men nu kan jeg ikke mærke mine hænder længere. Det er, som om mine led er frosset fast. Min søster ligger ved min side med det sølle tæppe omkring sig. Hun sover tungt. Jeg har lige set et ubrugt hjørne af tæppet, som jeg nu knuger mine hænder i. ... Denne korte novelle "Ude" er inspireret af Niels Barfoeds digt "Aften i staten". Det er en opgave, jeg fik i folkeskolen en gang for nogle år siden, og jeg ved, at andre også har delt deres besvarelser på opgaven her.

0Likes
0Kommentarer
208Visninger
AA

1. Aften i staten

Hold mig i hånden

her på denne kolde klode

hvor de har sat os af

Er vi på en vinterrejse

for to børn?

 

Læg dig godt under tæppet

her er ikke varmt

og jeg ved ikke hvor køkkenet er

 

Byen er tom kan jeg se herfra

Der ligger en telefonboks

midt på gaden og lyser

og en hund der halter

løber skråt ud til horisonten

 

Jeg bryder mig ikke

om stjernerne her

de er alt for store

 

Jeg skal nok holde op

med at snakke

Sover du?

De henter os sikkert i morgen

hvis det da ellers bliver morgen

her

Så kommer vi hjem

i vores egen seng tror jeg

 

Niels Barfoed ”Ude” fra Aften i staten, Gyldendal 1986

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...