Lille piges perspektiv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2015
  • Opdateret: 2 dec. 2015
  • Status: Igang
Min første digtsamling, om alt der kommer i mine tanker. (Opdateres løbende).

3Likes
7Kommentarer
317Visninger
AA

2. Livets vej

Da jeg var otte fortalte min mor mig,

at da hun var ung, 

var der en lille fortælling der gik rundt

At træernes blade, var noget for sig,

de var som man kunne kalde; livets vej.

 

Jeg kiggede med et forundret blik,

for jeg forstod det virkeligt ik’

På træernes blade jeg tænkte, 

vi mennesker ikke er som bladernes mængde.

 

Mor smilede bare og forklarede;

at fra bladernes fødsel, er dér historien startede

Så lille, spæd, uskyldig og ren,

blev jo skabt af moderen, den gamle gren

Mon ikke det minder om et ønskebarn

som med sig selv, gør omgivelsen varm.

 

Med tiden de vokser, oplever og bliver så grønne,

de stråler af varme og luft, og de bliver så skønne

For barndom bliver pludselig til ungdom,

og det er helt fornem

Så smuk de lever, men vil de glemme deres hjem?

 

Bladerne får ridser, mens tiden går,

menneskets sjæl og krop får ar og sår

De stråler stadig, dog ikke som de plejer,

men de skal nok finde vejen og kalde det en sejr.

 

Kulden rammer, solen skinner, og blæsten vågner en smule

Bladerne forvandler sig; de bliver brune, gyldne og gule

Men mennesket får rynker, dog også gråt hår

og de ønsker sig tilbage til barndommens tidligere år.

 

Her bliver mørkere og koldere, og bladene vil falde

Mennesket lukker øjnene og hjertet stopper med at kalde

Alt er stille for et sekund,

for de har nået livets endepunkt

 

Det var fortællingen om livets vej

og nu er den fortalt fra mig til dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...