Born to madness - open a book to a lost world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 8 dec. 2015
  • Status: Igang
Born to madness forgår efter alt andet slutter. Der er så meget af den gamle historie der er gåde tabt, i verden der for længst er glemt, eller er den? Er der nogen der kender de gamle historier? Er der nogen der overlevede og hvor mange, hvem er de? Christopher Anlic også kaldet Ghost, på grund af hans forholdvise døde udsene og ligegyldige attitude over for verden og livet i sig selv. Født med et ben i graven Christopher sende ud på en rejse, der vil ændre hans liv og verden han lever i.

1Likes
1Kommentarer
175Visninger
AA

3. Prolog

The Unthinkable

Christopher stirrede på sedlen og sukkede, han havde det som om han var blevet slået i ansigtet. Han havde fået valgfag med professor Miko. Hans timer var ikke bare rygtet som værende svære men også ufostålige. Der var ikke en, de sidste tyv år han havde undervist på stedet, der havde bestådet hans fag. Hvad var det nu igen? Hvad var det egentlig han underviste i? 

Ghost sukkede igen, og åbnede døren til lokalet og blev overrasket over at se at det næsten var fyldt. Folk vente sig og stirrede, han vidst udmærket godt hvad de stirrede på. Hans blege udseende, de sort raner under øjne, det sorte hår og den lidt for tynde, for ikke at sige alt for tynde krops bygning. Livet i hans øjne forsvandt, og de isblå øjne blev grå. 

"Jamen det her er jo bare fantastik, ikke nok med vi er endt i Mikos klasse, så skal vi fandme også havde undervisning med ham, af alle mennesker. " Stemmen skar sig igennem lokalet og folk kiggede væk, der var ingen der true sige hende imod, for de mente alle sammen det samme.

"Hvis man da over hovedet kan kalde ham et menneske" Ghost sukkede og lod sig bare dumpe ned på en tom plads, han sagde ikke noget.

Der blev stille, Miko var trådt ind i lokalet. Han skikkelse og udsende passede til en lige i midt tyverne. Hvilket undrede Ghost, for han havde undervist på stedet i tyve år. Ghost sukkede og rystede en lille smule på hovedet for at samle fokus. Han lukkede kort øjnene da han så bøgerne, han underviste i oldtids tekster, Miko underviste i oldtids tekster. Ud AF alle klasser han kunne have været endt i, var det en eneste klasse han vidste han ville dumpe, og i det øjeblik gik det op for ham at resten havde det på præcis samme måde.

Miko stod bare og kiggede ud over klassen, han så dem an, han stod fandem og så dem an. Han vidste jo ude mærket godt at ingen ville bestå. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...