Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
434Visninger
AA

9. 9. december

Augusta

Jeg vågnede op med et gab næste morgen. Jeg trængte virkelig til at sove. Men nu var jeg sulten. Mine forældre havde ikke nænnet at vække mig aftenen før, så jeg havde ikke fået aftensmad. Jeg stod op og gik ud i det tomme køkken. Jeg tog en portion cornflakes. Bagefter gik jeg ind på mit værelse. Da jeg rørte ved musen til min computer, tændtes den øjeblikkeligt. Jeg var stadig logget på Facebook, og Summer havde svaret på min besked:

Hej Augusta

Det lyder mystisk med den nøgle, jeg vil gerne hjælpe:)

xx Summer

Perfekt. Chancen, for at Summer fandt den, var naturligvis ikke så meget større end chancen for, at jeg fandt den. Alligevel havde jeg det bedre med at vi var to på opgaven. Jeg skrev et hurtigt svar til Summer:

Hej Summer

Tusind tak fordi du vil hjælpe.

Augusta

Jeg loggede hurtigt af Facebook og lukkede computeren.

 

For en gangs skyld var jeg opmærksom i skolen. Men ikke på hvad læren sagde. Jeg holdt øje med nøglen. Chancen for at køberen var på min skole var ikke videre høj, men jeg gjorde det stadig. Og Raven holdt øje med mig. Jeg plejede at kigge meget ned i skolen, og jeg tror det forvirrede hende, at jeg ikke gjorde det.

Efter skole stoppede hun mig.

”Hvad kigger du efter?”

Den sukkersøde tone hun normalt brugte var væk. Hvad var der galt med hende? Det lød måske lidt mærkelig, men der var altså et eller andet galt. Havde hun været en vær anden have jeg spurgt, men når det var Raven… ja hun skulle ikke regne med min sympati.

”En nøgle,” sagde jeg ligeud.

Det svar gav hende et irriteret udtryk i ansigtet. Hun virkede helt mundlam.

”Mangler du din husnøgle lille mus?” spurgte Tricia og kom Raven til hjælp.

Tricia var en anden af Ravens veninder/små håndlangere. Raven sendte hende et irriteret blik. Jeg ved ikke helt, hvor mit mod kom fra, men jeg så på Tricia og sagde henvendt til hende:

”Nej Tricia. Det er ikke min husnøgle. Den er til noget andet.”

Tricia kiggede ikke på mig. Det gjorde Raven til gengæld, og hun så rasende ud.

”Må jeg godt gå. Jeg skal finde min nøgle, store stygge ravn.”

Før hun svarede rejste jeg mig og smuttede ud til min cykel.

 

Hjemme tog jeg endnu et kig på nøglehullet. Den var af guld. Ligesom Summers kors. Rundt om selve nøglehullet var en rudeform igen af guld. I alle fire hjørner sad en lille diamant. Jeg smækkede bogen sammen, og gik ud af lejligheden igen. Kunne jeg give mig ud for at være dørsælger eller fanatisk kristen, som ville vide om folk havde kors i hjemmet. Okay begge de ideer var dumme. Måske skulle jeg bare gå rundt i byen. Tjekke i de forskellige cafeer og den slags. Det var en bedre ide en at være dørsælger. Jeg lod min ben føre mig ned i byen.

Nede i byen startede jeg bare med at gå ned ad Østervold. Ingen jeg så havde et kors om halsen. Jeg fortsatte med at gå rundt indtil det blev mørkt. Det gjorde der jo så hurtigt i vintertiden så jeg vendte hurtigt mine skridt hjemad uden resultat.

Måske havde mine forældre set nøglen et sted? Men hvordan skulle jeg undskylde spørgsmålet? Okay den ide droppede jeg. Jeg måtte bare vente til i morgen, og så håbe at Summer havde fundet ud af noget.

 

Summer
Jeg så på halskæden, den halskæde som jeg havde være i tvivl om at
tage på i starten, men som jeg nu bar hver dag. Uden at tænke over
det, tog jeg den fra knagen og låste den fast om min hals. Jeg så mig
i spejlet, den passede perfekt til mit outfit som altid. Jeg greb min
taske og løb ned ad trappen.
"Hej skat," sagde min mor og smilte.
"Hej hvornår kører vi?" Spurgte jeg og greb et æble som jeg tog en bid af.
"Om 5 minutter, Christoffer og Oliver skal lige med idag," svarede hun.
Jeg nikkede og satte mig ved køkkenbordet med min mobil og mit æble.
Jeg fik dog ikke lov til at sidde der længe, før at jeg kunne høre
Oliver komme løbende ned ad trappen.
"Lalalalalalalala!" råbte han og jeg kunne høre, at Christoffer
mumlede et eller andet.
Jeg rejste mig op for at smide mit æbleskrog ud, da Oliver kom ud i køkkenet.
"Hej!" råbte han meget højt, og selvom at jeg kiggede på ham fik jeg et chok.
"Hej," mumlede jeg lavt.
"Vi skal til at køre nu," sagde min mor midt i det hele, og jeg gik ud
i gangen for at tage overtøj på.
Da vi alle var klar gik vi ud i bilen, og min mor startede bilen.
Først kørte vi Oliver og Christoffer i skole, min mor valgte at følge
Oliver ind. Imens sad jeg og ventede og kedede mig, jeg sad foran
Vestervangskolen - altså den skole som Christoffer og Oliver gik på.
Jeg sad der i lang tid i kedsomhed, indtil min mor kom.
"Undskyld at det tog så lang tid," sagde hun da hun sad foran rettet.
Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, "det er okay," mumlede jeg.
"Synes du ikke at de har været søde indtil videre?"
"Hvem?" mumlede jeg og så på min mor.
"Christoffer og Oliver," svarede hun.
Jeg trak på skulderen, "Christoffer har været fin, men Oliver har
været forfærdelig," svarede jeg.
Min mor kiggede på mig, "nu skal du være ordentlig, så slem har han
heller ikke været," sagde hun og så på vejen igen.
"Mor, du har selv hørt hvor meget han larmer," svarede jeg sukkende.
"Ja, men nu skal du altså i skole," sagde hun og slukkede bilen.
"Vi ses," svarede jeg og åbnede døren.
"Vi ses. Ha' en god dag," sagde hun og smilte.
"I ligemåde," svarede jeg i dét jeg smækkede døren i.
Jeg gik ind på skolen, og satte mig i klassen sammen med Lilly.
Og skoledagen gik med en masse kedelige timer, men efter 5 timer kunne
jeg endelig tage bussen hjem.
Jeg vinkede farvel til Lilly og de andre, da jeg satte mig ind i bussen.
Jeg satte mine høretelefoner i mine ører, og det gjorde så busturen
gik meget hurtigere.
Efter 3 sange var jeg allerede hjemme, og jeg trådte ud af bussen.
Da jeg åbnede døren til vores hus, kom min mor løbende imod mig.
"Hej Summer!" sagde hun glad med en lille dans til.
"Hej," svarede jeg med et smil, "hvad er du så glad over?"
"Tante Anna har ringet, og Christoffer og Oliver bliver i to dage
længere," svarede hun og krammede mig.
Jeg blev langsomt en smule svimmel, "og derfor er du?.. GLAD?" spurgte
jeg chokeret.
"Ja! Er du ikke?" spurgte hun og så en smule trist på mig.
Jeg sukkede, "men jeg må nok hellere gøre mig klar til festen senere."
"Ja, det må du vel," svarede hun imens jeg var på vej op ad trappen.
Jeg stod foran mit spejl og havde gjordt mig klar, jeg sukkede dog
stadig over mit hår, som ikke ville sidde ordenligt.
Jeg besluttede mig for at sætte det op i en hestehale, "mooaar! Jeg er
klar til at køre," råbte jeg og skyndte mig ned af trappen.
Vi havde sat os i bilen og var på vej til skolen, der hvor festen blev holdt.
Det var en julefest, som vi havde hvert år.
"Kommer Lilly så?" spurgte min mor, imens hun så ud på vejen.
"Ja," svarede jeg med et smil på læben.
Hun så på mig, "hvad smiler du over?" spurgte hun og grinte.
"Jeg glæder mig bare til festen," svarede jeg og smilte endnu større.
"Det var da godt," svarede hun og smilte
Og lidt efter var vi på skolen.
"Vi ses," sagde min mor og smilte stort, da hun satte mig af.
"Ja vi ses," svarede jeg og smækkede med et smil på læben, bildøren i.
En masse folk var allerede kommet, og jeg begyndte at lede efter Lilly
som jeg dog hurtigt fandt.
"Heeej!" sagde Lilly og kom løbende hen mod mig.
Jeg krammede hende ind til mig, "heeeeej," råbte jeg.
Vi trak os fra hinanden og gik indenfor, hvor der var endnu flere folk
end der var udenfor.
En masse folk kom hen til os og sagde hej, hvilket gjorde os i rigtig
godt humør.
Vi fik nogle snacks, noget sodavand og en masse andet, og vi havde det
rigtigt sjovt.
Men pludselig så jeg en pige - vist nok en fra de ældre klasser, som
bar præcis den nøgle om halsen, som var på billedet som Augusta havde
sendt.
Jeg gispede - vist nok lidt for højt, for Lilly spurgte mig om hvad
der var galt, men jeg svarede bare at der ikke var noget.
Jeg besluttede mig dog for, at jeg bare ville huske på hvordan hun så
ud, så vi kunne få nøglen senere.
Tiden til festen fløj afsted og inden jeg vidste af det, var halvdelen
af gæsterne gået.
Jeg begyndte langsomt at få det dårligt, så Lilly og jeg besluttede os
for at gå udenfor lidt og få noget frisk luft, da vi havde været inde
i meget lang tid.
Vi havde stillet os udenfor, da nogle drenge, som jeg aldrig havde set
før kom hen til os.
"Hej smukke," var der en af dem som sagde, hvorefter han gik hen mod mig.
"Du ser virkelig lækker ud idag," var der en anden som sagde, en
mørkhåret dreng med en t-shirt med en ravn på.
Jeg tog et skridt tilbage, "lad mig være," sagde jeg roligt og tog
Lilly i hånden, da jeg godt kunne mærke at de var lidt skumle.
"Du ser godt ud," sagde en af dem.
"Jeg vil ikke have at I taler til mig," sagde jeg.
Lilly og jeg løb så hurtigt vi kunne væk fra dem og ringede efter min
mor, så vi kunne blive hentet.

 

Ukendt synsvinkel

Han så på den.

Den lå og skinnede i hans hånd, han drejede den så sollyset ramte den blanke overflade, den var utrolig fascinerende.

Han havde taget den ud en medarbejders hår, hende der altid kom ind til ham.

Hun havde slet ikke bemærket, han tog den lille skinnende ting ud af hendes knold.

Og nu var den hans.

Den var så fascinerende så fasci... Medarbejderen-kvinden kom ind af døren, igen, "hvad laver du, min ven?" Spurgte hun.

Han trak på skuldrene, hvis han svarede blev han nød til at tale med hende, og han ville bare se på den skinnende tingest.

Hun kom over til ham, "hvad har du der, en hårnål?"

Hun så ned på den skinnende ting, som åbenbart var en hårnål.

Medarbejderen smilte stift, "den tager jeg lige, min ven" han mødte hendes grå-blå blik i et splitsekund, og så løb han ud af døren, med den skinnende hårnål i hånden, hun skulle ikke tage den, den var hans nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...