Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
443Visninger
AA

8. 8. december

Augusta

”Godmorgen?” sagde min mor forvirret.

Jeg op fra min bog og så på hende.

”Godmorgen,” sagde jeg og prøvede at lyde mere frisk end jeg var.

Jeg havde bogstaveligt talt været oppe hele natten. Jeg havde læst alle digtene grundigt igennem for at få et spor om, hvem ham var. Jeg havde endda listet mig ud i køkkenet og taget noget kaffe. Jeg kunne knap nok lide kaffe, men det havde givet mig noget energi, og jeg havde suppleret med et æble.

”Du er tidligt oppe,” sagde min mor.

”Så kan jeg jo også nå at sige farvel i dag,” smilede jeg.

Min mor gav mig et kram og smuttede. Jeg hørte hoveddøren smække, og så vente jeg tilbage til min bog. Jeg havde sat en alarm til, til tidspunktet jeg normalt stod op.

Han som bære ånden blev husket.

Han som gik tabt blev glemt.

Korsets dør vil få dig til at huske

Jeg klemte øjnene hårdt sammen et øjeblik. Jeg var nået enden af bogen. Men der var stadig masser af sider tilbage. Jeg lagde bogen fra mig og gik ud på badeværelset, hvor jeg plaskede noget vand i hovedet. Det hjalp en smule. Jeg fandt kaffekoppen jeg havde brugt tidligere på mit værelse og fyldte den op igen. Jeg drak hele koppen og gøs. Jeg brød mig ikke om kaffe. Men det havde vækket mig en smule, og jeg så lidt mere klart. Så satte jeg på min seng igen, og så på bogen. Der var helt klart flere sider, men de var limet sammen, og på den sidste blanke side sad en lås.

”Hvad?” hviskede jeg.

Jeg hev ganske let i siderne, men der skete ikke noget. De sad ubehjælpeligt fast. I samme øjeblik lød alarmen fra min telefon, og for første gang, den dag fik jeg lyst til at gemme mig under min dyne. Jeg rystede på hovet og tog et billede af låsen, før jeg kæmpede mig op.

 

Skolen var faktisk ikke så slem. Det eneste der skete var i et frikvarter. Christoffer var over mig på fem minutter.

”Hvorfra kender du min kusine?” spurgte han.

”Hun læste et digt jeg lagde på Facebook,” sagde jeg.

Jeg kunne ikke se nogen grund til at lyve. Han gik igen. Jeg tog en dyb indånding og smuttede tilbage i klassen.

 

Efter skole var jeg hjemme på et øjeblik. Min bog lå opslået på min seng, hvor jeg havde efterladt den. Hvor kunne nøglen være? Min mor havde sagt at bogen var købt på et loppemarked. Jeg tændte min computer og åbnede google. Jeg indtastede søgeordene ”loppemarked Randers”. Et par adresser dukkede op. Jeg printede dem ud og snuppede min jakke og sko.

Jeg opsøgte alle adresserne en efter en. På den 4 var der bid. Hende som holdt det, kunne genkende bog.

”Fulgte der en nøgle med?” spurgte jeg.

”Ikke så vidt jeg husker,” sagde hun.

”Er du sikker? Eller bare en som kunne passe hertil?”

Jeg åbnede bogen og viste nøglehullet. Ejeren betragtede den et øjeblik.

”Det virker faktisk bekendt. Jeg plejede at bruge den som halskæde. Desværre jeg har solgt til en ung pige,” fortalte hun.

”Kan jeg få et navn?” spurgte jeg ivrigt.

”Jeg må desværre ikke give den slags oplysninger,” sagde hun.

”Et billede af nøglen?”

”Desværre.”

Hun så oprigtig ked af, at hun ikke kunne give mig det, men det forsvandt hurtigt, da en kunde prikkede hende på skulderen. Jeg forlod slukøret butikken.

Men jeg gav ikke op. Jeg var næsten sikker på at, hvad end der var låst inde, havde det noget med ham at gøre. Men hvor kunne jeg så lede? Jeg kunne ikke så godt bare gå fra dør til dør. Jeg måtte vel holde øjnene åbne. Men jeg var kun en person. Så fik jeg en ide.

Jeg skyndte mig hjemad og tændte min computer igen. Min mor stod i køkkenet sammen med min far. Jeg skyndte mig bare forbi dem med en hurtig hilsen. Jeg var overraskende vågen, taget i betragtning af, at jeg ikke havde sovet hele natten. Jeg loggede på Facebook.

Hej Summer

Kan du huske det digt fortalte dig om? Det med ham? I vært fald, den bog jeg fandt digtet i, har et aflåst ”rum” bagerst. Jeg mangler en nøgle og jeg tænkte på om du ville holde udkig efter den? Jeg sender et billede med nøglehullet. Alt jeg ved er at en ung pige har den som en halskæde.

Tak på forhånd.

Augusta

Jeg trykkede send, før jeg nåede at overveje det. Min far åbnede døren til mit værelse. Jeg vendte mig rundt, så jeg kunne se ham i øjnene.

”Hvorfor havde du så travlt?” spurgte han.

”Jeg skulle sende en besked,” svarede jeg kort fra hovedet.

”Så hurtigt behøvede det vel ikke at gå.”

”Undskyld,” sagde jeg og mine kinder blussede.

”Bare husk at slappe lidt af ikke.”

Jeg nikkede, og min far gik ud igen. Jeg lagde mig tilbage på stolen, og faldt helt bogstaveligt i søvn. 

 

Summer

Jeg så ud af vinduet i bussen, jeg tænkte på halskæden. Jeg havde
prøvet lidt med den igår efter vi havde spist, og jeg fandt ud af at
der var tre forskellige byer som døren skiftede imellem for hver gang
man fremkaldte den.
Bussen stoppede.
Jeg tog min taske og gik ud af bussen hvor folk kom hen til mig, men
jeg så fraværende væk. Jeg gik målrettet mod klassen, hvor jeg skulle
mødes med Lilly. Da jeg kom ind i klassen sad Lilly på sin plads med
hovedet i bordet, hun så meget trist ud, så jeg skyndte mig hen til
hende.
"Lilly? Er der noget galt?" spurgte jeg og satte mig på stolen ved siden af.
Hun løftede sit hoved fra bordet og kiggede mig i øjnene, hun var helt
rød i hovedet og det var tydeligt at se at hun græd.
"Hvad er der sket?" spurgte jeg og krammede hende ind til mig.
Hun svarede ikke men snøftede bare ind mod mit bryst, imens jeg
vuggede frem og tilbage for at berolige hende.
"Hvad er der sket søde?" hviskede jeg roligt i hendes øre.
Hun trak sig langsomt væk fra mig, og åbnede sin mund.
"Min," hun holdt en kort pause.
"Min farfar er død," afsluttede hun og jeg knugede hende med det samme
ind til mig igen.
"Sødeste søde Lilly, altsammenskal nok gå," sagde jeg beroligende og
vuggede igen frem og tilbage.
"Hvordan skete det?" Spurgte jeg efter lidt tid.
"Han fik en blodprop.." hun holdt en pause, "i hjertet," mumlede hun
ind mod mit bryst og begyndte at græde igen.
"Så så sååå, shyyy," sagde jeg beroligende, lige inden klokken ringede.
Hun trak sig fra mig, "tak Summer, tak fordi du altid er der for mig,"
sagde hun og krammede mig.
"Jeg er her for dig når du har brug for det, og det har du lige nu,"
svarede jeg.
Og så startede timen.
Og seks timer senere sad jeg i bussen på vej hjem, og kunne ikke tænke
på andet end halskæden. Jeg overvejede stærkt at gå ind ad døren idag,
men på den anden side ville det nok være dumt at gøre alene, så jeg
lod ideen ligge i mit hoved. Jeg så ud af vinduet, sneen som havde
været der de sidste par dage var ved at smelte.
Bussen som stoppede afbrød mine tanker, og jeg rejste mig op og gik ud
af bussen. Jeg traskede hen mod døren, som jeg åbnede, hvor jeg blev
mødt af en dejlig duft af brunkager.
Jeg tog mine sko og min jakke af, og gik direkte op på mit værelse.
Christoffer sad i sofaen i stuen, men jeg ignorerede det og gik
målrettet mod mit værelse.
Da jeg kom op på mit værelse tog jeg den af trykkede på knappen, og
som sædvanligt fløj den ud af mine hænder.
Jeg ventede til at døren tonede frem, hvorefter jeg åbnede den.
Jeg tænkte mig længe om imens jeg kiggede på den. Hvis jeg nu bare
stak hovedet ind ad døren, så ville der jo ikke ske noget. Eller ville
der? Nej der ville ikke, jeg stoppede mig i at diskutere med mig selv
og trådte frem mod døren.
Jeg holdt godt fast i dørkarmen og lænede mig frem for at stikke mit
hovede ind. Jeg kiggede til højre, hvor der egenligt bare gik en masse
mennesker i laset tøj. Så kiggede jeg til venstre, og jeg havde
forventet noget mere, men der var også bare mennesker. Jeg sukkede og
trak mig tilbage, jeg havde forventet nogle spor, men der var intet.
Ellers skulle jeg helt ind ad døren, men det ville jeg ikke gøre
alene.
Jeg lukkede døren og samlede min halskæde op igen, jeg hang den
tilbage på dens knag. Derefter tog jeg min computer og lagde mig på
min seng, jeg gik ind på Google og søgte:
Magisk korshalskæde
Jeg tænkte mig om og skrev:
Som fremkalder dør.
Jeg trykkede enter og nogle få billeder kom frem, men ikke noget som
ville hjælpe mig. Jeg klikkede ind på det øverste link som var på
Google, men det var bare noget om en pige som havde mistet sin
korshalskæde, og det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg søgte igen:
Digtsamling med låst del
Det lød mærkeligt men det kunne bruges, hvis der altså bare kom nogle
resultater. Men det gjorde der ikke..
Jeg sukkede, jeg ville nok alligevel ikke finde nogle resultater..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...