Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
440Visninger
AA

5. 5. december

Augusta

 

Jeg vågnede næste morgen, med bogen med juledigtene i hovedet. Jeg flyttede bogen, over på mit natbord og så på uret. Den var over ti. Jeg trak vejret dybt og smilede. Jeg havde glædet mig til weekenden hele ugen. Jeg satte mig op og var for en gangs skyld spændt på at komme i gang med dagen. Jeg stod op af sengen og gik ud i køkkenet. Der var tomt, og der hang en seddel på køleskabet.

Godmorgen søde.

Vi har valgt at tage til en brunch med nogen venner. Vi kommer hjem i ved 15:00 tiden

Hav en god dag

Hilsen mor og far.

Jeg havde faktisk ikke så meget imod at mine forældre var ude. Mine forældre, som altid var på arbejde, og dem fra klassen, jeg aldrig var sammen med, havde gjort mig til en enspænder.

Jeg tog noget morgenmad. Så fandt jeg min notesbog frem og satte mig til rette i stuen. Jeg ville prøve at udgive endnu et digt på Facebook. Men jeg ville godt skrive noget nyt.

Jeg sad i stuen i næsten en time uden at kunne finde på noget. Jeg endte med at lægge bogen fra mig og tage sko og jakke på. Jeg ville gå en tur og forhåbentlig finde på noget.

Jeg gik ned mod byen. Aner ikke hvorfor. Jeg gik ned af Mariagervej, da det var det letteste for mig. På den måde gik det også ned af bakke.

Nede i byen hang de sædvanlige grandekorationer over gaderne. Jeg var pakket godt ind i en dunjakke, selvom det ikke var alt for koldt. Jeg holdte hele tiden øje med om folk fra klassen ville være der. Jeg endte med at gå ud af gågaden, og ned mod biblioteket. Indenfor lynede dunjakken ned. En af arbejderne smilede til mig og jeg smilede tilbage. Jeg behøver nok ikke fortælle at jeg kommer her tit.

Jeg gik gennem de forskellige afdelinger, til jeg fandt hvad jeg ledte efter. Poesi selvfølgelig. Jeg tog en bog, og gik tilbage til indgangen, hvor jeg satte mig på en af de sofalignende ting, som stod der. Jeg lænede mig tilbage og læste.

Desværre gik tiden hurtigt, og da jeg var ca. halvvejs var klokken 14:45. Biblioteket lukkede snart, og desuden ville jeg gerne være sammen med mine forældre. Jeg lagde bogen på plads og gik udenfor. Himmelen var blevet lidt mørkere, men der var stadig lyst.

Jeg skyndte mig hjemad. Jeg var hjemme ca. klokken 15:00. Mine forældre var ikke hjemme. Jeg gik ind på mit værelse og tændte min computer. Selvom jeg ikke havde fundet på et nyt digt, loggede jeg alligevel på Facebook. Ved ikonet med de små talebobler, var et 1’tal. Jeg åbnede beskeden. Den var fra Summer, og den var sendt i går. Ups. Jeg åbnede beskeden:

Hej igen!

Jeg oplevede den særeste ting idag, og jeg havde egenligt ikke tænkt mig at fortælle det til nogen, men jeg har indset at det nok ville hjælpe hvis jeg gjorde. Jeg var ude at shoppe med min bedste veninde, og der var en dreng som hele tiden fulgte efter os. Han gik ind i de samme butikker som os, og da vi skulle spise gemte han sig og holdt øje med os! Han lignede altså ikke en fra vores skole, og han så også ældre ud end os, og nu føler jeg mig vildt utryg, hvad skal jeg gøre?

xx Summer

Jeg indrømmer, at jeg ikke var helt sikker på, hvorfor Summer valgte at stole på mig. Om ikke andet gjorde det mig glad, og jeg mærkede et stik at dårlig samvittighed over at jeg ikke havde svaret. Derfor skyndte jeg mig også at skrive:

Hej Summer

Jeg er utrolig ked af, at jeg ikke har set din besked tidligere. Det lyder vildt creepy! Jeg ved ikke om det er nødvendigt at gøre noget, så længe han ikke kommer igen. I det tilfælde skal du være velkommen til at ringe på dette nr; 26 49 17 40

Augusta

Jeg trykkede ”send” før jeg tænkte over om, det nu var klogt at give mit telefon nummer til en som faktisk var fremmed. Jeg trak på skuldrene, og i samme øjeblik kunne jeg høre hoveddøren åbne. Jeg kiggede ud i forventning om at se mine forældre, men i stedet stod Nor i døren.

”Nor!” udbrød jeg og skyndte mig ud til ham. ”Jeg vidste ikke du kom!”

”Det vidste jeg heller ikke, men jeg var i området og så ville jeg besøge min søster,” smilede han

Jeg smilede tilbage.

”Hvad lavede du i området?” spurgte jeg.

Jeg var ofte nød til at minde mig selv om at Nor ikke var helt normal, og levede under nogen… lad os sige specielle forhold.

”Jeg gik bare en tur. Tag det nu med ro,” sagde han henkastet.

”Selvfølgelig,” smilede jeg.

”Jeg ville dog sætte pris på at mor og far ikke får det at vide. Jeg går igen nu,” sagde han.

”Virkelig?” spurgte jeg.

”Jaa… vi ses søs.”

 

Og så var han ude af døren. Min bror som jeg elskede overalt på jorden. Og fem minutter senere, mens jeg stadig stod i gangen, kom mine forældre.

”Hej Augusta. Hvem venter du på?” spurgte min mor overrasket.

”Jer selvfølgelig,” sagde jeg grinende.

Jeg var tæt på at buse ud med det om Nor, men jeg holdte mit ord og tiede. Jeg stolede på ham, så han skulle også kunne stole på mig.

 

Summer

En solstråle ramte mit ansigt, og mine hænder fandt vej op til det, hvor jeg gned mig i øjnene. Det var lørdag så vi havde fri fra skole, og derfor kunne jeg sove længe. Jeg kiggede på min mobil for at se hvad klokken var, og tallene viste 09:46 så jeg tænkte at det nok var på tide at stå op. Jeg rejste mig op fra min seng og stak mine fødder i mine futter, hvorefter jeg tøffede ned ad trappen. Da jeg kom ned i køkkenet sad min mor, Oliver og Christoffer ved bordet og spiste morgenmad, hvorimod min far var på arbejde. Han skulle altid arbejde lørdag morgen, men det var fint for så var teen klar når jeg kom ned.

"Godmorgen, " sagde min mor, da jeg var på vej over mod vasken, hvor tekanden stod.

"Godmorgen, har du sovet godt?" svarede jeg imens jeg hældte te op i mit krus.

"Ja, hvad med dig?" spurgte hun og tog en slurk af sin te.

"Fint," svarede jeg og yogurt op i en skål.

Jeg tog min skål og min te med ind i stuen, hvor jeg satte mig foran fjernsynet. Jeg zappede imellem de forskellige kanaler, men kunne ikke finde noget spændene så jeg valgte at hente min computer, hvor jeg så en god film. Da filmen var slut, var klokken efterhånden blevet 13 og jeg besluttede mig for at gå en tur. Jeg gik ud i gangen og fik mit overtøj på, hvorefter jeg skrev en seddel og lagde på køkkenbordet, hvor jeg skrev hvor jeg var, min mor, Christoffer og Oliver var ude og handle.

Det var rart med noget frisk luft, men solen varmede så godt at jeg endte med at binde min jakke om min mave. Jeg gik og tænkte på drengen, kunne han mon lide mig? Eller var han kriminel? Jeg gik sådan og tænkte i noget tid, indtil at jeg var nødt til at vende om. Jeg var på vej tilbage, da jeg så en skikkelse løbe væk fra mig, bag om en mur. Jeg blev straks klar over hvem det var, jeg løb efter skikkelsen og nåede lige at se at han havde mørkt hår. Jeg valgte at løbe den anden vej rundt om muren, og der så jeg ham så. Han havde mørkt hår og efter hvad jeg kunne se blå øjne, men det var svært at se da han stod flere meter væk fra mig.

Nu tog han sin mobil frem, og det så ud som om at han tastede et nummer ind på den, og ganske rigtigt han tog sin mobil op til sit øre. Jeg blev stående i lidt tid, men så begyndte han og gå og jeg løb væk.

Så gik jeg hjem, han var godt nok uhyggelig. På vej hjem lagde jeg mærke til en underlig ting ved min halskæde, da solen skinnede på den så jeg nemlig et lys fra den og tog den op i min hånd. Jeg følte lidt på den vendte den om, der var en lille diamant bag på bagsiden, hvorfor den var der anede jeg ikke og jeg havde heller ikke opdaget den før nu. Jeg kiggede lidt på den og trykkede den så ind, og det resulterede i at den fløj ud af mine hænder og landede på jorden. Langsomt lyste en stor dør op, som jeg langsomt gik hen til. Jeg rørte ved håndtaget men så forsvandt den, så jeg valgte at tage halskæden på igen, så kunne jeg prøve det igen når jeg var hjemme. Jeg gik med hastige skridt hjemad, og kunne ikke slippe tanken om hvad det mon var for en dør, som halskæden lyste op. Jeg gik hjem og skyndte mig, ind på mit værelse for at afprøve det. Jeg trykkede på diamanten bag på halskæden, og lagde den på gulvet. Igen lyste en stor dør op, men jeg ventede med at røre ved den til den blev helt synlig. Jeg tog fat i håndtaget på døren og ganske rigtigt, den åbnede. Mine øjne blev store da jeg kiggede ind af den, det var en by, hvilken en anede jeg ikke, men det så lidt gammeldags ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...