Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
450Visninger
AA

4. 4. december

Summer

"Mad mad maaaad!" råbte Oliver imens han løb rundt om bordet, som Christoffer og jeg sad og spiste morgenmad ved.

Jeg sad med en toast i hånden og da Oliver tabte sin tallerken på gulvet, blev jeg så forskrækket at jeg tabte den på bordet.

"Oliver! Nu stopper du altså!" råbte Christoffer, og Oliver stoppede med at larme.

Jeg samlede min toast op fra bordet og smed den ud, jeg havde alligevel ikke rigtigt nogen appetit. Jeg gik op ad trappen og fandt den 4. låge på min julekalender, som jeg åbnede. Derefter gik jeg igen ned i køkkenet og tog min madpakke ud af køleskabet, og lagde den i min skoletaske. Jeg gik ud i gangen og tog mit overtøj på, og lidt efter kom Christoffer og Oliver. Vi gik på to forskellige skoler og vi skulle tage to forskellige busser, og da de ikke vidste hvilken bus de skulle tage, skulle jeg selvfølgelig følge dem hen til den.

"Er I klar?" spurgte jeg, imens jeg stod foran spejlet og rettede på mit halstørklæde.

Christoffer mumlede et "ja," og vi var ude af døren.

Jeg fulgte dem over til deres stoppested, og gik med det samme over til mit eget. Christoffer havde virket lidt sur siden igår, hvor jeg havde sagt at han skulle lade være med at følge efter mig. Men jeg var egenligt lidt ligeglad, han var trods alt kun min fætter, og de skulle kun være hos os i 6 dage mere. Men jeg tog bussen i skole, og jeg havde en helt fin dag hvor alt var som det plejede at være. Da jeg kom hjem fra skole, var Christoffer og Oliver heldigvis ikke hjemme fra skole, og jeg kunne endelig være alene og lave lektier, uden en masse baggrundsstøj. Så snart jeg kom hjem fra skole, havde jeg sat mig ind i stuen med mine lektier og nydt stilheden. Men stilheden forblev der ikke ret længe, for pludselig kunne jeg høre min mor og Oliver i døren, og det gik straks op for mig at jeg skulle gå op på mit værelse.

Men da jeg var på vej op ad trappen, kom min mor "kom Summer, vi har købt æbleskiver," sagde hun og smilte.

Jeg sukkede men endte med at gå efter hende ud i køkkenet, hvor jeg tog 3 æbleskiver.

"Jeg skal lave lektier, må jeg tage dem med op?" spurgte jeg og så på min mor.

Hun sukkede men endte med at sige ja, og jeg skyndte mig op ad trappen. Imens jeg lavede mine lektier, fik jeg helt lyst til at købe julegaver til mine forældre, så jeg skrev til Lilly, om hun havde lyst til at tage med ind til Randers for at shoppe. Hun svarede hurtigt, og vi endte med at mødes ved busterminalen, hvorfra vi gik ind til byen. Vi havde gået der i omkring en time, da vi opdagede at der var en dreng som kiggede meget på os. Det var faktisk ret ubehageligt, han fulgte efter os ind i alle butikkerne som vi gik ind i, og da vi satte os for at spise, kunne man se at han gemte sig bag et hjørne. Lilly havde også set at han var der, og hun mente at han kiggede på mig, men det troede jeg nu ikke på.

Da jeg kom hjem fra byen satte jeg mig ned i stuen, for at lave mine lektier færdige, da Oliver var på sit værelse sammen med en af sine venner, så forstyrrede han mig ikke så meget. Jeg blev færdig med mine lektier - endda uden problemer med at Oliver larmede.

Jeg besluttede mig for at jeg ville skrive en besked til Augusta, efter at drengen havde holdt øje med os havde jeg følt mig utryg, så jeg tænkte at det nok ville hjælpe lidt, hvis jeg fortalte det til nogen:

Hej igen! Jeg oplevede den særeste ting idag, og jeg havde egenligt ikke tænkt mig at fortælle det til nogen, men jeg har indset at det nok ville hjælpe hvis jeg gjorde. Jeg var ude at shoppe med min bedste veninde, og der var en dreng som hele tiden fulgte efter os. Han gik ind i de samme butikker som os, og da vi skulle spise gemte han sig og holdt øje med os! Han lignede altså ikke en fra vores skole, og han så også ældre ud end os, og nu føler jeg mig vildt utryg, hvad skal jeg gøre? xx Summer

Jeg læste beskeden igennem og tryggede på send, hvorefter jeg lagde mig på min seng og stirrede op i loftet, imens tankerne fløj igennem mit hoved: Synes hun mon at jeg er skør? Hvem er ham drengen? Hvorfor fulgte han efter os? Hvad hvis han er kriminel? Mine tanker blev afbrudt af min mor som råbte, at vi skulle spise. Da vi sad og spiste kunne jeg ikke få tankerne ud af mit hoved, og det var det sidste jeg tænkte på inden jeg faldt i søvn.

 

Augusta

Morgenen blev klart bedre ved tanken om at det var fredag, og at der ventede en lang weekend foran mig. Jeg kæmpede mig ud af sengen, og ud i køkkenet, hvor jeg tog en skål cornflakes. Jeg skyndte mig at blive færdig den morgen, for jeg var stået lidt for sent op.

Så skyndte jeg mig ned af gaden mod min skole. Det var endnu en begivenhedsløs dag i skolen. Jeg så Christoffer snakke med Raven i et frikvarter, men det var så også det jeg så til dem.

Efter skole tog jeg ikke hjem med det samme som noget nyt. Jeg gik ud af den anden indgang til skolen – den på siden uden cykelskuret – over den lille parkeringsplads, og ind på lejepladsen. Nogen drenge spillede fodbold på banen, men de lagde ikke mærke til mig. Jeg skråede over forhindringsbanen, hvor en lille pige legede med sin mor. Jeg sendte hende et smil, som hun gengældte, og gik så selv over til svævebanen. Jeg gik om i det fjerneste hjørne og satte mig i skyggen af nogle træer. Jorden var kold, og jeg kunne næsten se min egen ånde, men det ignorerede jeg. Jeg fandt min notesbog og en blyant og lænede mig op af et træ. Jeg koncentrerede mig ikke om at finde på noget. Jeg ventede på at ordene kom til mig. Sådan sad jeg i lidt tid. Den kølige luft bed i min hals, men det var fint. Lige omkring mig var der stille, men lidt væk kunne jeg høre den lille piges grin, og råbene fra dem på banen. Og så kom ordene flyvende ind i mit hoved som vinden.

Vinterens Komme

Varslet Af Stilheden

Skønheden

Lydløst som sne der falder.

Jeg åbnede øjnene og skrev det korte vers ned. I mit hoved kunne jeg forstille mig digtet placeret oven på et smukt idyllisk vinterlandskab. Billedet fik et lille smil frem på min læber. Jeg blev siddende ugeneret i næsten en time, før mørket begyndte at sænke sig. Jeg trak den kolde luft ned i lungerne. Det havde været en skøn måde at starte en weekend på. Jeg trak mig selv på benene og tilbage over lejepladsen. De fleste var taget hjem, undtagen en dreng, so stod og sparkede en bold mod muren. Han ignorerede mig, og jeg ignorerede ham.

Jeg skød genvej gennem skolen over til cykelskuret. Nogle piger på min alder var på vej ind på skolen, til en eller anden sport. Så vidt jeg vidste gik ingen af dem på skolen, så jeg sendte dem et lille smil da jeg passerede dem. De smilede tilbage og fortsatte deres samtale.

Jeg gik ud til min cykel, læste den op og tændte lygterne. De lyste op i det mørke skyr, selvom der egentlig ikke var nogen vægge. Kun et loft.

Jeg satte mig op på cyklen, og kørte hjemad. I køkkenet stod min mor.

”Hvorfor er du så sent hjemme?” spurgte hun.

Hun havde ikke ringet og jeg vidste godt hvorfor. Det var ikke fordi hun var uansvarlig, hun havde bare håbet, at jeg var sammen med nogen fra klassen. Og i det usandsynlige tilfælde ville hun ikke forstyrre.

”Jeg sad lidt på legepladsen efter skole,” fortalte jeg.

Et kort skuffet glimt gled over hendes øjne, men forsvandt hurtigt igen.

”Hvad er der til aftensmad?” spurgte jeg for at bryde tavsheden.

”Pastasalat. Jeg for en kollega på besøg, og hun er vegetar så….”

Hun afsluttede ikke sætningen, men jeg kunne godt gætte mig til, hvad hun ville sige. Ingen kød, hvilket betød at far nok heller ikke var hjemme. På det punkt var han lidt sjov, min far. Han spiste aldrig hjemme, hvis der ikke var kød på menuen.

”Skal jeg blive på værelset?” spurgte jeg.

”Nej da. Det er Linda og hun elsker dig jo. Og jeg vil heller ikke undvære dit selvskab,” sagde hun med et smil.

Jeg var lige ved at sige, at hvis hun ikke ville undvære mit selvskab, kun hun jo tage lidt senere på arbejde. Men jeg sagde det ikke.

”Okay. Linda er også sød,” sagde jeg.

Det var hun, bare lidt overgearet ind imellem.

 

Vi havde nu en ret hyggelig aften. Mor, Linda og mig. Linda fortalte glad om alt muligt, og hvor meget hun glædede sig til jul. Jeg ville ønske jeg kunne dele hendes glæde for det. Hun havde endda haft en gave med til mig. En bog med juledigte.

 

En times tid efter lå jeg i min seng og læste i bogen, jeg havde fået af Linda. De var alle smukke positive og idylliske. Jeg ville ønske mit eget liv kunne være lidt mere som et juledigt. Men på en eller anden måde endte jeg med at falde i søvn med et lille smil på læben.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...