Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
446Visninger
AA

3. 3. december

Augusta

Det med at vågne en god måde, var åbenbart en engangs ting, for da jeg vågnede næste morgen, var lejligheden stille som graven, og jeg måtte kæmpe mig op af sengen. Til sidst fik jeg taget mig sammen til at gøre det.

Ude i køkkenet hang der en seddel på køleskabet sammen med skrabe kalenderen.

Godmorgen skat.

Husk nu din nye kalender. Vi kommer lidt senere hjem i dag, så du må selv ordne. Der er til det i køleskabet.

Hav en god dag.

Knus mor og far.

Fedt nok. Jeg tog noget mad fra en skuffe og havde en meget begivenhedsløs morgen.

 

Skolen var også temmelig begivenhedsløs. Før skole hørte jeg Christoffer fortælle sine venner, at han skulle besøge sin kusine i en uges tid. Havde egentlig ikke noget med mig at gøre, men det var faktisk helt fint. Jeg tog et par noter i de forskellige timer, for syns skyld. Det meste af tiden lå min notesbog åben på mit bord, og jeg kiggede på, den ravn Nor havde tegnet. Det fortrød jeg godt nok efter sidste time, da Raven opsøgte mit bord.

”Åh nej da sødeste, har du skrevet noget om mig?” spurgte hun med overdreven glad stemme.

Jeg prøvede at trække bogen til mig, men hun fik fat på den først.

”Nej da. Hvis du har skrevet om mig, må jeg da læse det,” belærte hun mig.

Jeg prøvede at synke i jorden, mens Raven læste mit digt.

”Åh sikke løgne jeg læser. Det må jeg vist sige til en lære.”

Så styrtede hun af sted, med sine veninder i hælene. Der gik et øjeblik før situationen gik op for mig, og jeg selv løb efter Raven. Jeg kunne komme i kæmpe problemer, hvis hun viste det til en lære.

Da jeg nåede læreværelset var det for sent, og Raven snakkede allerede med en lære, mens hun stod med krokodilletåre i øjnene og fortalte om min ”løgn”.

”Augusta, har du skrevet det her?” spurgte læren.

Jeg havde håbet en smule det ville være en dansklære. Sådan en ville måske være lidt venligere stemt, grundet det der med at skrive frivilligt, men desværre nej. Det var min matematiklære – som desuden ikke kunne lide mig – som talte til mig.

Jeg slog blikket ned og mumlede et ja.

”Det var ikke om Raven,” prøvede jeg at forsvare mig selv.

”Hvordan forklare du så billedet?” spurgte Raven med skadefro tårefyldte øjne.

”Det er bare en fugl. Min bror tegnede den til mig,” mumlede jeg.

Lærerne på skolen vidste godt, at Nor ikke så er hjemme, så den kunne ind imellem få mig ud af problemer.

Matematiklærens blik mildnedes en smule.

”Du kan beholde siden, men lad vær at gøre sådan noget for fremtiden, det sender de forkerte signaler,” sagde hun. ”Du bliver en halv time efter skole!”

Jeg sukkede, mens Raven smilte sødt til mig.

”Tak,” sagde jeg og tog imod bogen, læren rakte mig.

 

Sådan endte jeg så med at bruge ekstra lang tid på skolen, uden en pind at lave.

Da jeg endelig kom hjem, smed jeg mig bare på sengen. Der lå jeg et stykke tid, til jeg kom i tanke om skrabe kalenderen. Jeg havde glemt at åbne den. Jeg rejste mig modvilligt, og traskede ud i køkkenet. Jeg tog en mønt fra skålen på borde og skrabede den tredje december. Et juletræ. Så havde jeg to. Så manglede jeg otte og jeg ville få en million. Ja som om det ville ske. Jeg gik tilbage på værelset og tændte min computer. Mens den varmede op fandt jeg min notesbog frem. Jeg slog op på siden med Nors tegning, så fandt jeg et papir i en skuffe. Jeg tog en blyant og lod den flyve over det nye papir. Så prøvede jeg at tegne efter Nors arbejde. Prøvede at efterligne alle de små streger og snørkler. Jeg gav dog hurtigt op. Hovedet blev for stort og næbbet for langt. Kroppen så flad og fjerløs ud. Jeg krøllede papiret sammen og smed det ud.

”Undskyld natur,” hviskede jeg.

Jeg loggede på Facebook. Digtet skulle tages ned. Hvis Raven oplevede det ville der blive ballede. Ja jeg ville få ballade, og Raven ville tage offerrollen.

Til min store overraskelse, havde en eller anden delt det. Det var en pige ved navn Sabrina. Jeg smilede da jeg så hendes kommentar. >har aldrig læst noget bedre<  havde hun skrevet. Mit hjerte svulmede og jeg fjernede musen fra slet. Hvis folk kunne lide digtet, kunne det godt blive. De vidste jo ikke noget om Raven. Jeg kiggede på klokken. Det var ved at være sent. Jeg gik ind i køkkenet og lavede den aftensmad mine forældre havde stillet klar i køleskabet. Da jeg kom tilbage på mit værelse så jeg, at jeg havde glemt at logge af Facebook. Jeg skulle lige til at logge af, da den sjove lille beskedlyd, lød fra min computer. Jeg åbnede beskeden:

Hej Augusta

Jeg har læst dit digt, og jeg ville bare fortælle dig at jeg er utroligt vild med det! Du har virkelig talent for at skrive digte, og jeg tænkte på om du havde skrevet nogle flere? I så fald, vil jeg rigtig gerne læse dem.

Knus Summer xx

Mit hjerte bankede hurtigere. Hendes besked gjorde mig på en eller anden måde helt utrolig glad. Min fingre svævede over tastaturet et øjeblik, før jeg svarede:

Hej Summer

Tusind tak, det betyder meget at du kan lide det. Jeg har skrevet flere digte, men jeg har ikke udgivet flere.

Hilsen Augusta

Jeg trykkede send og trommede med fingrene i bordet mens jeg ventede på et svar. Ville der overhovedet komme et svar? Jeg havde ikke decideret stillet et spørgsmål. Da jeg skulle lige til at skrive igen, kom en besked:

Du burde virkelig udgive nogle flere digte, jeg er sikker på at folk vil være vilde med dem!

Jeg pustede ud. Hvorfor var jeg kommet så meget op at køre over det? Jeg svarede på beskeden:

Mange tak. Jeg overvejer det nok først. Og så skal jeg selvfølgelig også komme op med noget, som rent faktisk er godt :-D

Jeg fandt min notesbog frem og kiggede den igennem. For en gangs skyld ledte jeg efter noget som kunne udgives. Som om hun læste mine tanker kom Summers svar:

Du kunne kigge på dem som du allerede har skrevet, jeg er sikker på at du kan finde noget godt.

Godnat xx

Jeg smilede lidt af det, før jeg svarede:

Det gør jeg nok. Godnat

Samtalen med Summer havde fået mig i et langt bedre humør end tidligere. Jeg ved ikke helt hvorfor den korte samtale gjorde mig så glad. Jeg kastede et blik på uret. Det var sent, og jeg skulle nok til at få noget søvn. Jeg loggede af Facebook og gik ud mod badeværelset

På vej ud af så jeg tilbage på computeren, og smilte let til mig selv.

 

Summer

Skolemorgener er de værste morgener, og det gør dem ikke ligefrem bedre med en dårlig nyhed oven i. Jeg sad i vores køkken med en skål havregryn, som jeg egenligt bare rodede rundt i med en ske. Jeg havde ikke lyst til at spise noget, efter at min mor havde fortalt hvad der ville ske. Mine fætre Christoffer og Oliver skulle bo hos os i en uges tid, fordi at min tante og onkel skulle på ferie uden deres børn. Jeg sukkede, Christoffer var egenligt fin nok, men Oliver var meget irriterende. Sidste gang de var på besøg, løb Oliver rundt i huset og rev i gardinerne, og nogle af dem gik endda i stykker. Så da min mor havde fortalt mig, at de skulle hjem til os i en uge, blev jeg ikke ligefrem begejstret - tværtimod.
"Hvad sidder du og surmuler over?" spurgte min mor, som skulle møde sent på arbejde den dag.
"Gæt," svarede jeg og rejste mig op.
"Jeg ved da ikke hvorfor at du er sur, er det fordi at Oliver og Christoffer kommer?" spurgte hun.
Jeg sukkede og tog min skål med havregryn op fra bordet, "ja."

Min mor sukkede, "hvad har de nu gjort?"

Jeg gik hen til vasken og vaskede min skål op, "Kan du ikke huske sidste gang, hvor Oliver ødelagde gardinerne?"

"Tjoo, men de betalte jo selv for de nye gardiner," sagde hun og puffede til min side.
Jeg puttede min skål i opvaskeren og gik op ad trappen, uden at svare min mor.

Jeg hev min kalender ud fra mit skab, og åbnede den 3. låge. Derefter gik jeg ud på mit badeværelse, børstede tænder og redte mit hår igennem en ekstra gang.
"Summer! Vi kører nu!" råbte min mor, og jeg svang min taske over skulderen.
Jeg løb ned ad trappen og tog mit overtøj på, og min mor kørte mig i skole.
Skoledagen var helt almindelig, ligesom den plejer men da jeg kom hjem var det et kaos. Oliver og Christoffer var kommet inden jeg var hjemme, og allerede dér havde Oliver ødelagt en vase. Jeg havde sat mig i sofaen med en kop te og min mobil og i mens Oliver løb rundt i huset, kom Christoffer og satte sig ved siden af mig.
"Hvad kigger du på?" spurgte han og kiggede nærmere på min mobil.

Jeg tog min mobil ind til mit bryst og kiggede på ham, " det vedkommer ikke dig," svarede jeg og rykkede mig hen i den anden ende af sofaen.

"Slap af, jeg spurgte bare, det så interessant ud," sagde han og rykkede sig hen på pladsen ved siden af mig.

Jeg tøvede lidt, men viste ham så min mobil.

"Et Sort Hul
Et Sort Hul Hvor Du Plejede At Gøre Mig Ondt
Det Sorte Hul I Mit Hjerte

Et Sort Hul
Som Opsluger Ord Og Gør Mig Immun
Det Sorte Hul I Mit Hjerte

Et Sort Hul
Som Fjerner Dine Ord Før De Gør Skade
Det Sorte Hul I Mit Hjerte

Et Sort Hul
Det Vil Altid Forblive
Det Sorte Hul I Mit Hjerte," læste han op.

"Hvad synes du?" spurgte jeg og tog min mobil igen.

"Det er rigtig godt, har du skrevet det?" svarede han og pegede på mig.

"Nej, jeg fandt det på Facebook og jeg syntes at det var rigtig godt," svarede jeg.

"Børn! Vi skal spise," råbte min mor og afbrød dermed vores samtale.

Jeg rejste mig op og lagde min mobil tilbage i min lomme. Vi gik hen til bordet hvor Oliver sad imellem mine forældre, og hamrede bestikket ned i bordet.

"Shyyy Oliver," sagde min mor og aede ham på hovedet.

"Flæskesteg!," råbte Oliver og trommede melodien til jingle bells på bordet.

"Hold mund Oliver!" råbte Christoffer og endelig ville han stoppe med at larme.

"Jeg undskylder for hans opførsel, han plejer ikke at være sådan," sagde Christoffer og nikkede over mod Oliver.

"Det er helt i orden søde Christoffer, du skal ikke undskylde," sagde min mor og smilte til ham.

Vi spiste flæskesteg til aftensmad, og heldigvis kunne Oliver holde sin mund imens vi spiste.

"Tak for mad," sagde jeg og smilte til mine forældre.

"Velbekomme," sagde de i kor, hvilket fik dem til at grine.

Jeg gik ud i køkkenet med min tallerken, og mødte Christoffer på vej ind i stuen. Jeg smilte til ham og han fulgte efter mig, ind i stuen hvor jeg satte mig i sofaen. Lige da jeg havde sat mig, begyndte han igen at snakke til mig.

"Hvad laver du i din fritid?" spurgte han og skævede over mod guitaren som stod i stuen.

"Åh øhh, altså.. Guitaren er ikke min, men min mors," svarede jeg og smilte akavet.

"Nå okay, men øøhm laver du noget andet?" spurgte han, og rodede i hans hår.

"Nej, jeg har ikke tid til fritidsaktiviteter," svarede jeg og kiggede fraværende ned på min mobil.

"Læg den mobil fra dig, vi kan da ligeså godt lære hinanden at kende, nu hvor at vi skal bo i det samme hus i en uge," sagde han og virkede en smule sur.

Jeg rejste mig op fra sofaen og gik op på ad trappen, men han fulgte efter mig igen.

"Gider du godt at stoppe med at følge efter mig?" spurgte jeg og hævede stemmen en smule.

"Slap af, jeg skal op på mit værelse," svarede han og grinte.

Jeg havde helt glemt at det værelse som han havde imens de boede her, også lå ovenpå. Jeg listede akavet op ad trappen og åbnede forsigtigt min dør. Jeg sneg mig hurtigt ind på mit værelse og smed mig på min seng, det her skulle nok blive en lang uge.. Jeg tog igen min mobil frem og gik ind på Facebook, jeg kom med det samme i tanke om digtet. Jeg havde besluttet mig, jeg ville skrive til Augusta. Jeg trykkede ind på hendes profil, og begyndte at skrive beskeden:

Hej Augusta
Jeg har læst dit digt, og jeg ville bare fortælle dig at jeg er utroligt vild med det! Du har virkelig talent for at skrive digte, og jeg tænkte på om du havde skrevet nogle flere? I så fald, vil jeg rigtig gerne læse dem.
Knus Summer xx

Jeg læste beskeden igennem og smilte for mig selv, jeg var tilfreds.
Min finger ramte på send knappen, og jeg lagde min mobil på min seng. Jeg vendte mig om på ryggen, og stirrede op i loftet. Jeg tænkte på om nogen fra klassen mon skulle finde ud af noget om beskeden, men jeg rystede hurtigt tanken af hovedet, da min telefon vibrerede.

Hej Summer
Tusind tak, det betyder meget at du kan lide det. Jeg har skrevet flere digte, men jeg har ikke udgivet flere.
Hilsen Augusta

Uden at tænke over det, trykkede jeg på tasterne igen:

Du burde virkelig udgive nogle flere digte, jeg er sikker på at folk vil være vilde med dem!

Jeg trykkede send, og lagde mig tilbage i samme stilling som før, og igen nåede jeg ikke at tænke over noget, før jeg fik svar:

Mange tak. Jeg overvejer det nok først. Og så skal jeg selvfølgelig også komme op med noget, som rent faktisk er godt

Jeg besluttede mig for at sende en sidste besked:

Du kunne kigge på dem som du allerede har skrevet, jeg er sikker på at du kan finde noget godt.
Godnat xx

Efter at have sendt den sidste besked, lagde jeg mig under min dyne med en dejlig fornemmelse i maven, jeg elskede at rose folk når de havde gjordt et godt arbejde. Min mobil vibrerede igen:

Det gør jeg nok.
Godnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...