Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
444Visninger
AA

15. 15. december

Augusta

Det var med tungt hjerte, jeg tog i skole næste dag. Jeg var officielt blevet en pjækker og en tyv. Den sidste var der dog forhåbentligt ingen, som vidste. Samtalen med læren og mine forældre havde været forfærdelig. Mine forældre havde set skuffet på mig og det samme havde læren. Desuden måtte jeg diske op med en løgnehistorie om, hvorfor jeg havde pjækket. Jeg kunne ikke så godt sige, at jeg havde været ude for at stjæle en nøgle tilbage jeg selv havde stjålet.

Jeg havde taget nøglen om halsen, sammen med en højhalset trøje. Jeg ville ikke lade halskæden ligge hjemme. Under nogen omstændigheder. Til gengæld var jeg super opmærksom hele dagen i skolen. Ingen så ud til at lægge mærke til halskæden. Jeg kunne dog fornemme, at de andre snakkede om mig.

Jeg kom igennem skoledagen, ved fuldstændig at ignorer alt omkring mig. Folkene, læren og alles kommentarer. Jeg befandt mig nærmest i en boble hele dagen.

Efter skole kom en besked på min telefon, som gjorde mig i lidt bedre humør:

Hej Augusta!

Jeg oplevede den mærkeligste ting i går, kan vi mødes i Randers storcenter?

xx Summer

Jeg smilede. Jeg havde faktisk allerede planlagt at tage i byen, for at købe julegaver. Der var ni dage tilbage, og jeg havde ikke købt en eneste. Jeg skrev et svar til Summer.

Hej Summer!

Det lyder super. Jeg oplevede også noget mærkeligt, som jeg tror du skal høre.

Augusta

Jeg fandt min pung frem. Der var for langt til centeret til at gå, men jeg kunne tage en bus. Jeg havde jo taget penge med til juleindkøb.

Det er en aftale, hvornår skal vi mødes?

Kom Summers svar. Jeg skrev tilbage:

Jeg er på vej derned. Du kommer bare, og så finder vi et sted, hvor vi kan mødes

Jeg satte kursen mod den nærmeste stoppested og ventede. Kort efter kom bussen, jeg betalte for en billet. Jeg satte mig midt i bussen, jeg havde fået lidt for dårlige minder med bagsæderne.

På busterminalen, brugte jeg lidt tid på at finde ud af, hvilken bus jeg skulle tage. Jeg var vandt til at bevæge mig rundt ved hjælp af cykel eller min egne ben. Jeg endte med at spørge en. Hun fortalte mig nummeret på bussen. Jeg satte mig til at vente. Bussen kom. Jeg steg på og viste min billet. Chaufføren nikkede høfligt og jeg satte mig.

Turen var forholdsvis lang. Jeg så ud af vinduet det meste af tiden. Den velkendte vej kørte forbi. Over broen, ned ad Århusvej, til venstre af Paderup Boulevarden og ind på parkeringspladsen ved Randers storcenter. Her steg jeg af bussen og gik indenfor ad rød indgang. Der var en del mennesker derinde. Jeg gik lidt rundt på må og få, indtil jeg fik en besked fra Summer

Jeg står med blå indgang, hvor er du?

Jeg så mig omkring, for at se hvor jeg egentlig var. Jeg var ved centertorvet. Jeg skrev det til Summer.

Jeg er på centertorvet

Jeg begyndte at gå ned ad blå gade. Efter et par skridt fik jeg et svar:

Okay, kan vi mødes ved frelsen?

Min fingre bevægede sig over tasterne og skrev et svar:

Jeps, er på vej

Jeg lagde telefonen i min lomme og satte kursen mod frelsen. Det var sådan set den vej jeg gik allerede, så det krævede ikke den store ændring.

Da jeg kunne se frelsen kunne, kunne jeg også se Summer. Jeg gik hen til hende.

”Hej,” sagde jeg. ”Jeg tænkte på om vi kunne købe julegaver, mens vi snakker?”

”Hej, ja selvfølgelig kan vi det,” sagde Summer.

Vi begyndte at gå. Jeg ved ikke om, vi var på vej et specielt sted hen

”Super, jeg har nemlig ikke købt en eneste endnu,” sagde jeg med et grin.

Vi gik lidt i stilhed og endte ved Matas. Vi gik ind i butikken.

”Hvem skal du købe til?” spurgte Summer.

”Herinde eller bare i det hele taget?”

”Herinde,” svarede Summer.

”Min mor,” sagde jeg.

Jeg havde en ide om en gave til hende. Jeg vidste at hun manglede en ansigts creme. Jeg gik mod hylden med cremer og kiggede efter en. Jeg havde set på dem hun plejede at have, hvad hun normalt købte. På hylden var det mest Matas egne produkter, men det gjorde ikke så meget.

Mens jeg ledte kom Summer hen til mig.

”Hvad kigger du efter?” spurgte hun.

”En ansigtscreme,” fortalte jeg.

Jeg fandt en og gik mod kassen, og Summer fulgte med. Der var kø. Vi stillede os bagerst og ventede. Efter lidt tid kom vi forrest. Jeg lagde cremen på disken og kiggede på, mens arbejderen pakkede den ind.

”89,95,” sagde hun, og lagde pakken i en pose.

Jeg lagde en hundredkroneseddel på disken. Hun tog den og gav mig en tier tilbage.

”Hav en god dag,” sagde jeg.

Arbejderen smilede til mig og gik videre til den næste kunde. Summer og jeg gik ud af butikken. Da vi kom ud sagde jeg:

”Nå, hvad var det så der skete i går?”

"Altså.. Jeg gik ind af døren igen, og jeg havnede så et andet sted end sidst. Jeg er ikke sikker på hvor, men der var en kvinde ved navn Sofia som snakkede med en bonde. Bonden gav hende en halskæde magen til min, og sagde noget med at hendes barn var gået tabt, fordi at Guds søn blev født af Maria. Derefter kom der et lysglimt og ramte halskæden, det var så mærkeligt!" fortalte Summer.

”Underligt…” sagde jeg.

Jeg tænkte mig om.

”Vent lidt! Halskæden var magen til din? Altså et kors?” sagde jeg.

”Ja, hvorfor?”

”Altså, i går tog jeg ud til den der bande, for at få nøglen igen. Jeg fik fat på nøglen, og låst inde i min bog, lå der en bibel. Jeg tror nok den hed: Historierne som gik tabt. Den første historie hed den tabte, og der var et digt, som omhandlede et kors og et barn som gik tabt. Det lød ca. sådan her:

 

Den tabte

Den navnløse

Hans sjæl får aldrig fred

 

Den glemte

Den hvileløse

Hans forbandelse hviler over korset

 

Den forsvundne

Den fortrængte

Bær korset da han døde, eller hans skæbne bliver din” fortalte jeg.

”Det her er underligt,” sagde Summer.

”Det siger du ikke,” sagde jeg.

 

Vi snakkede ikke mere om det den dag. Men på den lyse side, fik jeg købt alle de julegaver jeg skulle.

Efter et par timer, tog jeg afsked med Summer, og købte en ny busbillet til terminalen. Derfra gik jeg dog hjem.

Jeg ville gerne have læst mere i biblen – en sætning jeg aldrig har sagt før – men jeg var for træt. Desuden var mine forældre stiktosset over, at jeg var kommet så sent hjem. Men jeg skulle nok få læst den tabte. Før eller senere…

Summer

Skolemorgener var de værste morgener, jeg vågnede ved min alarm som ringede, men jeg valgte at slukke for den og ligge mig tilbage i sengen.

Jeg magtede ikke skolen, mit hoved dunkede og jeg kunne ikke tænke klart.

Jeg rejste mig op fra min seng, stak mine fødder i mine futter og gik ned af trappen.

Jeg slæbte mine fødder ned i stuen, hvor min mor sad med sin mobil i hånden.

"Moor.." Sagde jeg sløvt.

Hun kiggede hurtigt op på mig, "hvad så skat, du ser skidt ud?"

Jeg nikkede, "kan jeg blive hjemme fra skole? Mit hoved dunker som en sindssyg."

Min mor var hurtig til at rejse sig op, for at mærke på min pande.

"Du er er ikke varm, men hvis du har ondt i hovedet, så.." sagde hun da jeg afbrød hende.

"Så må jeg gerne blive hjemme? Jeg har det elendigt," min mor nikkede.

"Du har heller aldrig noget fravær, så det går nok med en dag hjemme," sagde hun og smilte.

"Lig dig op igen og få noget søvn," sagde hun og skubbede blidt til min ryg.

Jeg gik tilbage op af trappen og lagde mig under min dyne. Varmen fyldte hurtigt min krop, og jeg faldt i søvn med det samme..

Jeg vågnede ved min mor som stod ved min side, og mærkede på min pande.

Da jeg åbnede øjnene smilede hun straks, "godmorgen," sagde hun og grinte.

"Hvad er klokken?" mumlede jeg, og opdagede straks at min hovedpine var væk.

"14:19," svarede hun med et grin.

Jeg gned mig i øjnene og gabte, "går det bedre med hovedet?" spurgte min mor og lagde en tot hår om bag mit øre.

"Ja," svarede jeg med et gab, "jeg har det meget bedre nu, søvn er den bedste medicin," sagde jeg og grinte.

"Ja," svarede min mor og smilte.

"Men jeg vil gå ned og støvsuge," sagde hun og rejste sig op.

"God fornøjelse," svarede jeg og gabte igen.

"Jo tak," svarede hun med et grin.

Jeg tog min mobil op fra mit natbord, og gik ind på messenger.

Den person som jeg sidst havde skrevet med var Augusta, og det gjorde mig opmærksom på at jeg nok skulle fortælle hende, om min oplevelse i landsbyen dagen før.

Jeg besluttede mig for at skrive til hende:

Hej Augusta!

Jeg oplevede den mærkeligste ting i går, kan vi mødes i Randers storcenter?

xx Summer

Min finger landede på send knappen, og jeg lagde min mobil tilbage på mit natbord.

Jeg lagde mig til rette i min seng igen, og tænkte på oplevelsen fra dagen før.

En kvinde ved navn Sofia havde mistet sit barn fordi Jesus blev født, og en gammel bonde fortalte hende det, hvor mærkeligt var det lige?

Jeg blev revet ud af mine tanker, da min mobil vibrerede.

Jeg greb ud efter den, og så at Augusta havde svaret:

Hej Summer! Det lyder super. Jeg oplevede også noget mærkeligt, som jeg tror du skal høre.

Augusta

Jeg læste beskeden igennem en gang til, hvorefter jeg svarede:

Det er en aftale, hvornår skal vi mødes?

Jeg holdt stadig min mobil i hånden, da jeg regnede med at hun ville svare hurtigt.

Og ganske rigtigt, 20 sekunder efter var der svar:

Jeg er på vej der ned. Du kommer bare, og så finder vi et sted, hvor vi kan mødes.

Jeg rejste mig hurtigt op for at tage noget tøj på, det kunne jo ikke gå hvis jeg gik der ned i nattøj.

Jeg gik hen til min kommode, hvor jeg egenligt bare fandt en hvid sweater og nogle sorte bukser.

Jeg tog hurtigt tøjet på, hvorefter jeg redte mit hår igennem og så var jeg ude af døren.

Jeg gik hen til busstoppestedet, hvor der ville gå en bus to storecenteret 14:40, så der var 3 minutter til.

Jeg stod med min mobil i hånden, da bussen kom og jeg fandt som altid mit buskort frem, og viste det til den smilende buschauffør.

Jeg sad ikke længe i bussen før at den holdt stille foran Randers storcenter, og jeg steg ud af bussen og gik ind af blå indgang.

Jeg stod kortet over storcenteret, og tog min mobil frem:

Jeg står ved blå indgang, hvor er du?

Jeg trykkede send, og beskeden blev sendt til Augusta.

Jeg stod i et lille stykke tid, og kiggede på kortet, indtil at jeg fik en besked fra Augusta:

Jeg er på centertorvet.

Jeg så på kortet, og svarede Augusta:

Okay, kan vi mødes ved Frellsen?

Jeg begyndte at gå hen mod Frellsen med min mobil i hånden, selvom at hun ikke havde svaret, kunne jeg næsten regne hendes svar ud.

Jeg nåede hen til Frellsen, hvor jeg stod i et stykke tid før at jeg kunne se Augusta komme hen imod mig.

Og først da hun nåede helt hen til mig, begyndte vi at tale:

"Hej," sagde hun og tilføjede: "jeg tænkte på om vi kunne købe julegaver, mens vi snakker."

"Hej, ja selvfølgelig kan vi det," svarede jeg og smilede, da vi gik hen mod Matas.

"Super, jeg har nemlig ikke købt en eneste endnu," sagde hun med et grin.

Vi gik i stilhed indtil vi kom hen til Matas, hvor vi gik ind.

"Hvem skal du købe til?" spurgte jeg da vi gik rundt i butikken.

"Herinde eller bare i det hele taget?" svarede hun straks.

"Herinde," svarede jeg og smilte.

Jeg gik over i parfumeafdelingen, hvor jeg kiggede på en parfume til min mor.

Jeg fandt en Chanel parfume, som min mor tidligere havde sagt duftede godt.

Jeg tog en af dem og gik hen til køen, hvor der var tre mennesker i foran mig.

Jeg nåede til kassen og betalte for parfumen, hvorefter jeg gik hen til Augusta som stod og kiggede på ansigtscremer.

"Hvad kigger du efter?" spurgte jeg og så på de forskellige cremer.

Augusta så hurtigt på mig, "en ansigtscreme," svarede hun og greb en af cremerne.

Hun gik hen mod kassen og jeg fulgte efter hende, og vi stillede os i køen.

Da dem foran os i køen havde betalt, var vi forrest og Augusta lagde cremen på disken.

Damen bag disken pakkede cremen ind, "89,95," sagde hun og Augusta gav hende en hundredekroneseddel.

Hun fik 10 kroner tilbage, "hav en god dag," sagde Augusta da vi skulle til at gå.

Damen smilede og gik så videre til den næste kunde.

"Nå, hvad var det så der skete i går?" sagde Augusta, da vi var kommet ud af butikken.

"Altså.. Jeg gik ind af døren igen, og jeg havnede så et andet sted end sidst. Jeg er ikke sikker på hvor, men der var en kvinde ved navn Sofia som snakkede med en bonde. Bonden gav hende en halskæde magen til min, og sagde noget med at hendes barn var gået tabt, fordi at Guds søn blev født af Maria. Derefter kom der et lysglimt og ramte halskæden, det var så mærkeligt!" Sagde jeg og hostede efter min lange sætning.

"Underligt.." Svarede Augusta, hvorefter en stilhed kom over os.

"Vent lidt! Halskæden var magen til din? Altså et kors?" spurgte hun efter lidt tid.

Jeg så på hende, "ja, hvorfor?" svarede jeg en smule forvirret.

”Altså, i går tog jeg ud til den der bande, for at få nøglen igen. Jeg fik fat på nøglen, og låst inde i min bog, lå der en bibel. Jeg tror nok den hed: Historierne som gik tabt. Den første historie hed den tabte, og der var et digt, som omhandlede et kors og et barn som gik tabt. Det lød ca. sådan her:

Den tabte Den navnløse Hans sjæl får aldrig fred

Den glemte Den hvileløse Hans forbandelse hviler over korset

Den forsvundne Den fortrængte Bær korset da han døde, eller hans skæbne bliver din," sagde hun langtrukkent.

 

Jeg så underligt på hende, "det her underligt," sagde jeg.

"Det siger du ikke," svarede Augusta.

Vi købte nogle flere julegaver, og to timer jeg ankom i centeret, sad jeg i bussen på vej hjem.

Jeg var glad for at have fortalt Augusta om min oplevelse, nu skulle vi bare finde ud af noget mere om barnet som gik tabt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...