Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
434Visninger
AA

13. 13. december

Augusta

Jeg nød i fulde drag, at jeg ikke behøvede at komme i kirke. Jeg skulle stadig tidligt op, men ikke for at sidde og lytte til præst. Til gengæld skulle jeg stjæle en nøgle. Ikke den mest normale søndags udflugt.

Jeg tog en dyb indånding. Efter i dag, ville jeg kunne kalde mig selv en tyv. Nok ikke det bedste at have stående på et cv. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og rejste mig op. Mine forældre sad i køkkenet og spiste morgenmad.

”Kan du gribe?” spurgte min far og tog et rundstykke i hånden.

”Sikkert ikke,” sagde jeg med et grin.

Min far kastede den alligevel. Jeg grab den.

”Det kunne du da godt,” smilede min far.

”Lad nu vær med at lege med maden,” sagde min mor, men hun smile også.

Jeg grinede og satte mig ved bordet. Vi spiste morgenmad sammen. Derefter børstede jeg tænder og redte mit uglede hår. Der var længere til Summers hus end kirken, så jeg måtte tage af sted før min forældre.

”Farvel,” råbte jeg på vej ud af døren.

”Vi ses i eftermiddag,” råbte min mor.

Jeg smilede, gik ud af lejligheden og satte kursen mod Summers hus.

 

Da jeg nåede derned, bankede jeg på hoveddør og ventede. Et øjeblik efter blev døren åbnet af en mand. Summers far, gættede jeg på.

”Summer du har gæster!” råbte han. ”Kom indenfor.”

Han trådte til siden, og jeg gik ind ad døren. Summer kom løbende ned ad trappen.

”Hej,” sagde jeg og smilede.

Hendes kinder var let lyserøde efter den korte løbetur.

”Hej,” sagde hun og smilede tilbage.

Summers far gik ud i køkkenet.

”Skal vi gå med det samme?” spurgte jeg.

Summer nikkede og tog sko og jakke på.

”Fandt du adressen?” spurgte jeg.

Vi gik ud af hoveddøren.

”Ja.”

Hun viste mig et stykke papir med en adresse på.

”Super,” sagde jeg.

Vi gik hen til et busstoppested og gik ind i bussen. Summer sagde at hun havde mig med, og chaufføren var så venlig at overse, at jeg sådan set var for gammel.

Vi satte os ned bagerst i bussen.

”Nå hvor er vi så på vej hen?” spurgte jeg.

”Hun bor lidt uden for Randers,” sagde Summer.

Jeg nikkede. Vi sagde ikke noget resten af turen.

”Vi skal af her,” sagde Summer og trykkede på stopknappen.

Jeg nikkede. Ikke lang tid efter stoppede bussen, og vi gik udenfor. Lige hvor vi var, var der ikke alt for mange huse, men lidt nede af vejen var nogle stykker. Det var her Summer viste mig hen. Hun førte mig forbi et skilt, hvor der stod: elro energi og kommunikation.

”Det her burde Elrovej,” sagde Summer.

Hun viste mig ned til hus.

”Banker du på?” spurgte jeg.

Det gav bedst mening i mit hoved, da jeg sådan set aldrig havde set pigen før.

”Ja selvfølgelig,” sagde Summer, og bankede på døren.

Kort efter blev døren åbnet af en mand, med gråsprængt hår.

”Hej, hvem er i?” spurgte han og smilede.

Jeg førte en hånd gennem mit hår, som allerede var uglet igen.

”Vi vil gerne snakke med Ida, jeg går på hendes skole,” fortalte Summer.

Manden kaldte ind ad døren. En brunette med gylden hud og brune øjne kom hen til døren.

”Hej Summer,” sagde pigen, jeg gættede på var Ida.

Ida smilede til Summer. Manden, som nok var Idas far, overlod os til os selv.

”Hej,” sagde Summer med et smil. ”Det her er Augusta.”

”Hej,” sagde jeg.

Ida smilede til mig og viste et sæt hvide tænder.

”Hvad ville i?” spurgte hun.

”Vi var i nærheden, og vi ville lige sige hej,” sagde Summer.

Ida godkendte undskyldningen.

”Så kom ind,” sagde hun.

Vi fulgte efter Ida ind i stuen. Ida satte sig i sofaen. Summer satte sig i lænestol og jeg i en anden.

”Undskyld, her roder lidt. Vi holdte en fest i går,” sagde Ida og grinede.

”Det er okay,” sagde Summer.

Min hjerne kørte på højtryk. Min karriere som tyv skulle til at begynde. Ida og Summer snakkede, mens forskellige ideer kørte rundt. Hvor mon hun havde halskæden? På sit værelse sikkert. Hvordan skulle jeg så komme derind? Godt spørgsmål, som jeg ikke havde svar på.

”Øhm, kan jeg låne toilettet?” spurgte jeg.

Det var det bedste jeg kunne komme på. Så måtte jeg bare håbe, at hendes værelse var i nærheden af badeværelset.

”Selvfølgelig, du kan låne mit. Det er derinde,” sagde hun og pegede på en dør.

”Tak,” sagde jeg og gik ind ad den anviste dør.

Nu duede det med at snige sig ind på hendes værelse vist ikke. Men hun havde sagt, at det var hendes badeværelse, så måske havde hun sine smykker derinde. Jeg kiggede en i flere af skabene, til jeg fandt et smykkeskrin. Jeg tog det ud og åbnede det. Et par ringe, armbånd og halskæder lå dernede i en kategoriseret bunke. Jeg løftede nogle halskæder og så nøglen. Den var af guld, og hang i en guldkæde. Nogle små diamanter, magen til dem på nøglehullet og Summers kors, sad langs toppen af nøglen. Den var formet som tre ringe, og kæden var trukket gennem den midterste. Jeg vinklede kæden fri og tog den op. Hvordan skulle jeg gemme den? Jeg havde ingen lommer, hvor den ville se naturlig ud. Men jeg havde en højhalset sweater på. Jeg tog kæden om halsen og gemte selve nøglen og det meste af kæden under trøjen. Jeg lod mit halvfiltrede hår falde ned om skuldrene, så det ville dække resten kæden.

Jeg pakkede hurtigt smykkeskrinet sammen, og skyllede ud i toilettet. Jeg vaskede hænder, for god ordens skyld, og gik ud fra badeværelset.

”Skulle vi ikke også videre?” spurgte jeg.

”Jo,” sagde Summer og rejste sig op. ”Det var hyggeligt.”

”Ja,” sagde Ida og rejste sig.

Hun fulgte os ud til døren.

”Det var hyggeligt at møde dig,” sagde jeg og smilede til hende.

I tankerne tilføjede jeg: Undskyld, jeg stjal din halskæde.

”I lige måde,” smilede Ida.

Summer vinkede og vi gik ud til bussen. Vi skulle vente ca. 5 minutter på bussen. Vi steg på og satte os om bagerst.

”Må jeg se den?” spurgte Summer.

Jeg tog kæden af og viste nøglen til Summer. Hun tog kæden og kiggede på den. Vi sad lidt i tavshed, mens Summer kiggede på kæden.

”Godt arbejde,” sagde hun.

 Jeg smilede til hende. Da hun skulle til at give mig den tilbage, kom to fyre om til os.

”Sikke en fin kæde,” sagde den ene.

Jeg genkendte dem begge, fra den bande, som overfaldt Summer. Det var fyren med dreadlocks og ham med ringen, som var kommet. Heldigvis var ravnetrøjen ikke kommet med. Den var dreadlocks der havde spurgt.

”Må man se?” spurgte ham med ringen.

Jeg tog den hurtigt ud af hånden på Summer og lukkede hånden om nøglen. Men ham med ringen tog fat i kæden og trak til. Nøglen røg ud af min hånd. Drengene skyndte sig ned mod dørene i bussen, som belejligt nok havde åbnet sig.

”Vi må efter dem!” sagde jeg og rejste mig.

Men før jeg nåede ned til dørene, havde de lukket sig, og jeg kunne se drengene på vej væk i løb.

”Det passer simpelthen ikke det her!” sagde jeg højt.

Flere af dem i bussen kiggede mærkeligt på mig. Jeg ignorerede dem. Jeg have fået nøglen og så havde de snuppet den. Taget den lige foran mig, og var løbet. Det var simpelthen løgn.

”Hvordan kunne de gøre de?” sagde Summer irriteret.

”Aner det ikke,” sagde jeg nedtrygt.

”Det værste er at vi ikke kan melde det til politiet, fordi vi selv stjal den,” sagde jeg lavt, da vi satte os igen.

Summer nikkede.

Resten af busturen, foregik i stilhed. På busterminalen skiltes vi. Jeg vinkede til Summer, mens hun gik op i en by bus. Jeg havde intet buskort selv, så jeg måtte gå.

Jeg ville næsten ønske, at jeg stødte på en fra den der bande. Ikke at jeg havde en chance for at slå dem. Bare så jeg vidste, at jeg havde forsøgt.

 

Summer
Endnu en dag var startet, men denne gang var jeg vågnet klokken 7 af mig selv - helt uden alarm, og det var altså ikke meningen.
Jeg sukkede højt og slog irriteret ned i min madras med min pude.
Jeg kunne sagtens have sovet i to timer mere, men fordi at jeg altid skulle stå op ved den tid til hverdag, havde jeg det åbenbart i mig - altså at stå tidligt op.
Jeg besluttede mig for at prøve at sove igen men det hjalp ikke rigtigt.
Jeg endte bare med at ligge i min seng i en halv time, uden overhovedet at lukke et øje, så jeg besluttede mig for at bruge min mobil.
Jeg havde lagt mig i min seng og spillet candy crush, indtil at jeg opdagede at klokken var ved at være mange.
Jeg gik hen til mit spejl, hvor jeg satte mit hår og tog noget tøj på.
Derefter havde jeg sat mig på mit værelse med min computer, da min far råbte:
"Summer. Du har gæster!"
Jeg lukkede min computer sammen, og løb ned af trappen.
Nede i gangen stod min far, sammen med Summer.
"Hej," sagde Augusta og smilte.
"Hej," svarede jeg, og gengældte hendes smil.
Jeg gik tættere på, og min far flyttede sig fra gang til køkkenet.
"Skal vi gå med det samme?" spurgte Augusta.
Jeg nikkede, og gik helt ud i gangen hvor jeg tog mine sko og min jakke på.
"Fandt du adressen?" spurgte Augusta, da jeg var færdig med at tage
mit overtøj på.
"Ja," svarede jeg og viste hende det lille papir, hvor jeg havde
skrevet adressen på.
"Super," svarede hun imens vi gik ud af døren.
Vi gik hen til busstoppestedet, hvor vi ventede i en lille rum til
indtil bussen kom.
Jeg gik først ind i bussen, hvor jeg viste mit buskort til buschaufføren.
"Hun er med mig," sagde jeg hurtigt og pegede på Augusta.
Buschaufføren nikkede, og Augusta og jeg gik ned bagerst i bussen hvor
vi satte os på et af de bagerste sæder.
"Nå. Hvor er vi så på vej hen?" spurgte Augusta efter noget tid.
"Hun bor lidt uden for Randers," svarede jeg.
Augusta nikkede.
Efter det snakkede vi ikke mere, på resten af busturen.
Efter lidt tid, kunne jeg se at vi skulle til at stå af.
"Vi skal af her," sagde jeg til Augusta, hvorefter jeg trykkede på stopknappen.
Hun nikkede og rejste sig op, og vi stod af bussen.
Vi stod ved et stoppested i Hornbæk, og vi skulle ikke gå meget
længere, for at vi kom hen til hvor Ida boede.
Vi gik over mod skiltet som viste noget med elro.
"Det her burde være Elrovej," sagde jeg og hentydede til skiltet.
Vi gik ned til det hus, som Ida meget gerne skulle bo i.
"Banker du på?" spurgte Augusta da vi stod foran døren.
"Ja selvfølgelig," svarede jeg og rakte min knyttede hånd frem mod
døren, som jeg slog på.
Tre bank lød, og lidt efter kom en mand til syne i døren.
"Hej, hvem er I?" spurgte han med et smil på læben.
Jeg bed mig i læben, "vi vil gerne snakke med Ida," svarede jeg og
tilføjede: "jeg går på hendes skole."
Manden som jeg gik ud fra var hendes far, råbte på Ida og kort efter
kom hun hen til døren.
"Hej Summer," sagde hun og smilte til mig.
Hendes far gik ud af rummet, og da han var ude af rækkevidde svarede jeg.
"Hej," sagde jeg og smilte. "det her er Augusta."
"Hej," sagde Augusta.
Ida smilte, "hvad vil I?"
"Vi var i nærheden, og vi ville lige sige," svarede jeg med et smil.
"Så kom ind," svarede hun og smilte.
Vi gik ind i entréen og Ida fulgte os ind i stuen, hvor hun satte sig på sofaen.
Jeg så over mod nogle lænestole som stod længere henne, jeg bevægede
mig hen mod dem og satte mig i den ene.
"Undskyld her roder lidt. Vi holdt en fest igår," sagde Ida med et lille grin.
"Det er okay," svarede jeg, også med et grin.
"Gik det godt med festen?" spurgte jeg, da vi havde siddet i et stykke tid.
"Det gik super," svarede Ida, "men den sluttede først klokken 1 om
natten, så jeg er ret træt," tilføjede hun med et gab.
Jeg grinte kort, "det forstår jeg godt."
"Hvad har du så lavet i weekenden?" Spurgte Ida og smilede en anelse.
"Ikke så meget, jeg var i byen for at købe julegaver igår, men ellers
ikke noget spændende," svarede jeg og trak på skulderen.
"Det lyder da også hyggeligt," sagde Ida.
"Ja, men jeg mangler stadig en del," indrømmede jeg.
"Også mig, men vi har jo stadig 11 dage til det," svarede Ida som
stadig havde et smil på læben.
"Ja," svarede jeg og pustede ud.
Vi sad i stilhed i et stykke tid, indtil Augusta afbrød den.
"Øhm, kan jeg låne toilettet?" spurgte hun.
"Selvfølgelig, du kan låne mit. Det er derinde," svarede Ida og pegede
på en dør.
"Tak," svarede Augusta og gik ind af døren.
"Hvad så med dig og Marcus?" spurgte jeg da Augusta var gået.
Ida gjorde store øjne. "Ååårh, har jeg ikke fortalt dig det? Han slog
op med mig i oktober," svarede hun og så en smule trist ud.
"Åårh det er jeg ked af," sagde jeg og så trist på hende.
"Jeg skulle ikke have spurgt," sagde jeg og rykkede over i sofaen så
jeg kunne age hende på ryggen.
"Det er okay, han er et fjols," sagde hun og begyndte at se glad ud igen.
Døren til badeværelset åbnede, og Augusta kom ud.
"Skulle vi ikke også videre?" spurgte hun og så spørgende på mig.
"Øhm jo," svarede jeg og rejste mig op.
"Det var hyggeligt," sagde jeg smilende til Ida.
"Ja,“ svarede Ida og rejste sig op.
Vi gik ud mod døren, hvor Ida fulgte os hen.
"Det var hyggeligt at møde dig," sagde Augusta og smilte til Ida.
"I ligemåde," svarede Ida og smilte.
Jeg vinkede kort til Ida, hvorefter vi gik ned af trappen.
Vi gik tilbage til busstoppestedet hvor vi kom fra, og kort efter kom bussen.
Igen viste jeg buschaufføren mit buskort, og vi satte os om bagerst i bussen.
"Må jeg se den?" spurgte jeg nysgerrigt da vi havde sat os.
Augusta fumlede lidt med at få halskæden af, men endte med at sidde
med den i hånden, jeg tog den og så på den.
Den var af guld og havde nogle små diamanter, magen til dem på min
halskæde på sig.
"Godt arbejde," sagde jeg da jeg var ved at give nøglen til Augusta igen.
Et smil kom frem på hendes læber, men det falmede hurtigt da hun så
nogle drenge komme hen imod os.
Og det samme gjorde mit smil, da jeg så hvilke drenge det var.
En af drengene som havde overfaldt mig, havde sat sig foran og den
anden stod ved siden af Augusta og jeg.
"Sikke en fin kæde," sagde ham som sad ned.
"Må man se?" spurgte ham som stod ved siden af os.
Augusta rev kæden ud af hånden på mig, og lukkede sin hånd om den, men
ham som stod op, rev den ud af hendes hånd.
Drengene skyndte sig hen til dørene i bussen, som lige var åbnet.
"Vi må efter dem!" Sagde Augusta højt, men da hun havde rejst sig op,
lukkede dørene, og drengene løb væk.
"Det passer simpelhent ikke, det her!" sagde Augusta med en hævet stemme.
"Hvordan kunne de gøre det?" sagde jeg med en hævet, irriteret stemme.
"Aner det ikke," svarede hun med en nedtrykt stemme.
"Det værste er, at vi ikke kan melde det til politiet, fordi vi selv
stjal den," sagde hun lavmeldt.
Jeg nikkede stille med hovedet.
Resten af busturen foregik i stilhed, indtil at bussen stoppede ved
busterminalen.
Vi gik ud af bussen sammen, hvorefter jeg så gik ind i min bus og
Augusta blev stående udenfor.
Da bussen trillede afsted, begyndte hun at vinke og jeg vinkede
selvfølgelig tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...