Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
443Visninger
AA

11. 11. december

Augusta

Jeg var så tæt på at pjække den dag, men min mor mødte sent, og hun skulle ikke vide noget om det. Jeg var sluppet godt fra mit lille forsvindingsnummer, dagen før, men jeg kunne nok ikke snige mig udenom at pjække.

Min notesbog lod jeg blive hjemme på værelset. Jeg ville ikke have den i skolen, indenfor Ravens rækkevide.

Jeg klarede mig udelukkende igennem dagen, ved at tænke på Summer. Jeg skulle over til hende efter skole. Jeg var overbevist om, at hvis hun tænkte over det, ville hun komme i tanke og en grund til at banden angreb hende. Desuden ignorerede jeg alle i skolen. Og jeg mener virkelig alle. I timerne stirrede jeg tomt på læren. Raven betragtede mig. Hun var sikkert godt tilfreds med sig selv. Jeg lod som om hun ikke eksisterede. Det var bedst for mig.

Efter skole tog jeg et hurtigt smut hjem med min taske, hvorefter jeg satte kursen mod Summers hus.

Da jeg nåede derover, bankede jeg en smule tøvende på døren. Der gik et øjeblikket, så kom Summer og lukkede op. Jeg smilede til hende.

”Hej,” smilede Summer.

”Hej,” sagde jeg. ”Er du okay?”

Summer nikkede.

”Ja, jeg er stadig chokeret, men jeg har det fint.”

Jeg nikkede som svar.

”Jeg vil gerne lige snakke med dig,” sagde Summer og trådte en smule til siden.

Jeg gik ind ad døren.

”Om hvad?”

”Det fortæller jeg når vi er kommet op på mit værelse.”

Igen nikkede jeg. Vi gik op på Summers værelse. Summer satte sig på sin sengekant, og jeg satte mig ved hendes skrivebord.

”Nå hvad var det du ville snakke om?” spurgte jeg.

”Nøglen.”

”Har du set den?!” spurgte jeg ivrigt.

”Ja, pigen som har den går på min skole.”

”Det er jo super. Tror du vi kan få fat i den?”

”Hm. Jeg ved det ikke helt.”

”Vi prøver,” sagde jeg entusiastisk.

”Hvordan gør vi?” spurgte Summer.

”Aner det ikke, tager den. Ved du hvor hun bor?”

Summer så lidt underligt på mig og spurgte:

”Du mener ikke vi skal stjæle den?”

Jeg bed mig i læben. Når hun sagde det på den måde, lød det en smule ekstremt. Men det var faktisk nu engang det, jeg havde haft i tankerne.

”Ja?”

Jeg prøvede at lyde selvsikker. Få det til at lyde som om, at det rent faktisk var eb god ide. Det virkede vist ikke så godt, for Summer så chokeret på mig.

”Men hvordan?”

Måske kunne jeg alligevel få hende med på ideen. Min mor arbejdede inden for forretning, og jeg vidste, at det ikke handlede om, hvordan produktet var. Det handlede om, hvordan man solgte ideen. Det mente min mor hvert fald.

Jeg sukkede.

”Du kan måske snakke med hende, mens jeg finder den.”

Det med art sælge ideen gik ikke så godt, som jeg havde håbet. Min mor ville have været skuffet over mine evner som forretningskvinde.

”Det lyder fint. Jeg kan få fat i adressen.”¨

”Super. Hvornår gør vi det?”

Mine evner var vist ikke så dårlige alligevel.

”Skal du noget i morgen?” spurgte hun.

”Nej jeg skal ingenting.”

Jeg skulle aldrig noget. Sørgeligt men sandt.

”Vent lidt. Hun holder vist nok en fest i morgen,” sagde Summer. ”Hvad med søndag?”

”Det lyder super,” sagde jeg.

”Hvad med at vi undersøger den der dør i morgen?”

Der gik et sekund, før jeg kom i tanke om hvad hun mente. Jeg havde stort set glemt alt om halskæden, Summer havde vist mig.

”Det kan vi godt,” sagde jeg og nikkede.

vi sad tavse lidt tid.

”Jeg skal også hjem nu,” sagde jeg.

Egentlig ikke. Jeg havde masser af tid, men jeg ville gerne kigge lidt i digtene om ham.

Summer nikkede og sagde:

”Vi ses i morgen.”

”Vi ses.”

 

Jeg var hjemme igen ti minutter efter. Jeg smed mig på min seng og fandt bogen med digtene frem. Jeg fandt intet nyt om ham. Men hvis vi skulle gennem døren i morgen, kunne jeg måske finde ud af det.

Summer
Jeg vågnede ved min alarm som ringede.
Der var stadig kulsort udenfor, så jeg tændte min natlampe.
Jeg så ind i mit skab, for at finde noget at tage på.
Jeg endte med at tage nogle lyseblå jeans og en blå/hvid stribet langærmet bluse på.
Jeg så mig i spejlet hvor jeg betragtede mig selv, der manglede noget.
Korshalskæden selvfølgelig! Jeg tog den fra knagen, og låste den fast om min hals.
Jeg så igen i spejlet, hvor jeg smilte tilfreds.
Jeg så derefter på uret, hvilket gjorde mig opmærksom på at tiden gik ret hurtigt.
Jeg tog min taske og løb ned ad trappen, hvor jeg tog en banan som jeg hurtigt spiste, inden jeg tog mine sko og min jakke på og skyndte mig ud af døren.
Jeg stillede mig hen til busstoppestedet, hvor jeg lige akkurat nåede at stå i 30 sekunder før bussen kom.
Jeg trådte ind i bussen og fiskede mit buskort op ad lommen, som jeg hurtigt viste til den mutte buschauffør som nikkede.
Jeg fandt en plads oppe foran, som jeg satte mig på hvorefter jeg satte mine høretelefoner i ørene og bussen drønnede afsted.
Bussen var ankommet til skolen og jeg var gået ind i klassen, hvor matematik-timen allerede var startet.
Men vores lærer blev ikke sur, han var altid så flink og rar.
Timen gik rimelig hurtigt, og derefter havde vi biologi - som jeg har sagt før, så hadede jeg biologi.
Vores lærer var altid så sur, og jeg tror egenligt at det var derfor at jeg ikke kunne lide biologi.
Men i denne time skulle vi have vikar, og vi skulle for en gangs skyld lave noget som ikke var dødkedeligt.
Vi fik nogle ark om kroppen som var virkelig lette, men efter det kunne vi lave hvad vi ville, så det var jo super.
Biologi-timen gik ligesom de andre timer, og dagen var ved at være slut.
Jeg havde sagt god weekend til mine venner, hvorefter jeg havde sat mig i bussen med en underlig følelse i maven.
Det var gået op for mig, at efter jeg havde mødt Augusta var jeg aldrig sammen med andre end hende efter skole.
Augusta var en super sød pige men det var så underligt, for jeg plejede altid at være sammen med alle.
Men efterhånden som jeg var mere og mere sammen med Augusta, jo mindre var jeg sammen med alle de andre - altså dem fra min skole.
Jeg så ud af vinduet, hvor jeg kunne se at vi næsten var ved mit hus.
Jeg trykkede på stop-knappen, hvorefter jeg ventede lidt og så stoppede bussen foran mit hus.
Jeg gik ind ad døren, hvor jeg tog mine sko og min jakke af og smed min taske i køkkenet.
"Hej!" råbte min far, som altid havde tidligt fri om fredagen.
"Hej," svarede jeg på vej ind i stuen.
Han så op på mig fra sofaen, "hvordan har din dag været?" spurgte han og smilte til mig.
"Super, hvad med din?" spurgte jeg og gengældte hans smil.
"Tjaaa.. Fin," svarede han og nåede ikke at tale færdigt fordi at der bankede på døren.
Jeg gik ud mod døren som jeg åbnede, uden for døren stod Augusta med et smil på læben.
"Hej," sagde jeg og smilte stort.
"Hej," svarede hun. "Er du okay?"
Jeg nikkede, "ja. Jeg er stadig chokeret, men jeg har det fint."
Augusta nikkede.
"Jeg vil gerne lige snakke med dig," sagde jeg og trådte til siden.
Augusta trådte ind af døren, "om hvad?" spurgte hun så.
"Det fortæller jeg når vi er kommet op på mit værelse," svarede jeg og nikkede op mod mit det.
Augusta nikkede.
Vi gik op på mit værelse, hvor jeg satte mig i min seng og Augusta havde sat sig ved mit skrivebord.
"Hvad var det vi skulle snakke om?" spurgte hun imens hun klappede sig en enkelt gang på lårene.
"Nøglen," svarede jeg kort.
"Har du set den?" spurgte hun hurtigt og ivrigt.
"Ja. Pigen som har den går på min skole."
"Det er jo super. Tror du at vi kan få fat i den?" spurgte hun.
"Hhhmm. Jeg ved det ikke helt," svarede jeg og så ned i gulvet.
"Vi prøver," svarede Augusta.
"Hvordan gør vi?" svarede jeg undrende.
"Aner det ikke, ved du hvor hun bor?"
Jeg så underligt på hende, "du mener ikke vi skal stjæle den?"
Augusta bed sig i læben, "ja."
Jeg så chokeret på hende, "men hvordan?"
Jeg så rundt i rummet og Augusta sukkede.
"Du kan måske snakke med hende, mens jeg finder hende," svarede hun.
Jeg sukkede lavt, "det lyder fint. Jeg kan få fat i adressen."
"Super. Hvornår gør vi det?" svarede hun spørgende.
Jeg tænkte mig om, "skal du noget imorgen?"
"Nej, jeg skal ingen ting," svarede hun.
Jeg kom i tanke om noget. Ida - hende som havde nøglen, skulle holde fest den dag. Den var jeg inviteret til, så det duede jo ikke.
"Vent lidt. Hun holder vist nok en fest i morgen. Hvad med søndag?" Indskød jeg.
"Det lyder super," svarede hun.
"Hvad med at vi undersøger den der dør i morgen?" spurgte jeg.
"Det kan vi godt," svarede hun og nikkede.
Vi sad i en tavshed, som varede utrolig længe, indtil at Augusta afbrød den.
"Men jeg skal også til at hjem nu," sagde hun.
Jeg nikkede, "vi ses i morgen."
"Vi ses," svarede hun og åbnede min dør som hun gik ud af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...