Korsets hemmeligheder - en julekalender

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Denne julekalender handler om pigerne Augusta og Summer - to piger fra byen Randers, som aldrig har haft noget med hinanden at gøre. Men det vil ændre sig, da skæbnen føre dem sammen, i den magiske måned december. ps. vi vil lige huske at sige at vi bruger nogen skoler, som rent faktisk eksistere i denne historie, men hvad der sker har intet med virkeligheden at gøre. Så intet ondt ment til folk fra de skoler vi bruger.

2Likes
2Kommentarer
447Visninger
AA

1. 1. december

 

Augusta

Jeg hader skolemorgner. Jeg havde altid problemer med, at komme op. Mest fordi jeg altid var så hammer træt. Jeg prøvede altid at komme tidligere i seng, men tiden løb fra mig. Jeg læste altid inden jeg gik i seng. Eller så skrev jeg. Ikke historier, men digte. Jeg elskede poesi, og jeg ville virkelig gerne være digter. Jeg syntes Poesi er en utrolig måde at udtrykke følelser på. Men det var der ikke rigtig andre i min klasse, der syntes. Jeg sukkede og kæmpede mig ud af sengen. Jeg tog noget ret tilfældigt tøj på og redte mit hår. Lejligheden var fuldstændig stille. Mine forældre var taget tidligt afsted. Jeg gik ind i køkkenet. Tomt, men der hang en seddel på køleskabet.

Godmorgen skat.

Håber du for en god dag. Undskyld, vi ikke kunne være hjemme her til morgen.

Vi ses senere.

Knus mor og far.

Jeg rev sedlen ned. Mine forældre skulle tit tidligt afsted. Sådan var det bare.

Jeg trak en pakke cornflakes ud af køkkenskabet, hældte op i en skål og øsede mælk over. Så satte jeg mig og spiste, mens jeg stirrede tomt ud i luften, og overvejede at pjække. Ideen skubbede jeg hurtigt fra mig igen. Jeg havde overvejet det en del gange, men jeg gjorde det aldrig. Jeg var ikke den salgs person. Jeg sukkede og spiste færdig. Så lagde jeg skålen i opvaskemaskinen, og børstede tænder.

På vej ud af lejligheden kastede jeg et blik i spejlet. Mit mørke rødlige hår var allerede blevet uglet igen. Jeg så på uret over døren. Jeg havde 20 minutter, før jeg skulle møde i skolen. Jeg kunne vist godt nå at rede håret igen. Jeg smed min skoletaske og skyndte mig ud på badeværelset, hvor jeg børstede håret igennem. Så skyndte jeg mig ud af døren uden at se i spejlet, hvor mit hår sikkert allerede var i gang med at kruse op. Ikke at jeg bekymrede mig så meget om det, men pigerne i klassen, skulle vel ikke have endnu mere grund til at drille mig. Jeg låste døren efter mig, og greb mig cykel.

Jeg cyklede hurtigt ned af vejen og ned mod skolen. Ved skolen parkerede jeg cyklen i skuret, hvorefter jeg gemte mig bag skuret. Jeg så ingen grund til at gå ind før klokken ringede. Jeg satte mig med ryggen op af skuret og fandt min notesbog frem. Alle mine digte var deri. Jeg slog op på en tom side og fandt en blyant. Jeg placerede den mod det blanke linjerede papir.

Her Sidder Jeg Gemt

Starten på et haiku. Næste linje. 7 stavelser.

Gemt Fra Omverdenens blik.

Jeg talte stavelserne efter. Jo der var syv. Godt. Sidste linje.

Mellem Træerne.

Det lød fint, men kunne godt bruge nogen flere vers. Jeg lagde blyanten mod papiret igen, men før jeg nåede at skrive noget, dykkede en hånd ned, og tog min bog.

”Hey!” sagde jeg mest af refleks.

”Helt gemt er du tilsyneladende ikke,” sagde Chrisoffer.

Han gik på årgangen over mig, var høj og slank, med let rodet hår og ikke mindst hammer irriterende. Desuden holdt han meget af at drille mig.

”Meget sjovt,” sagde jeg og prøvede at tage min bog tilbage.

Christoffer trak bogen ud af min rækkevide, så jeg greb fat om luften. Han bladrede lidt i bogen.

”>Øjne så smukke, så smukke som roser<” læste han højt. ”Er det mon mig du snakker om?”

”>Og roser har torne, har torne som beskytter den mod det vaklende sind. Det forhøjede pres. Hvornår den bukker under er en gåde<” færdiggjorde jeg mit eget digt.

Faktisk var det kun et vers fra mit digt. Der var omkring fem. Og det var rent faktisk om ham, ikke at jeg kunne drømme om at sige det.

Christoffer åbnede munden, men før et ord kom ud af hans mund ringede det ind.

”Må jeg få min bog?” spurgte jeg.

Christoffer lod den falde ned på jorden, så siderne krøllede. Så gik han med et skadefro smil. 

Jeg sukkede, tog bogen op fra jorden, og lagde den i tasken, hvorefter jeg skyndte mig mod klassen.

Langt de fleste havde ikke sat sig endnu og stod bare og snakkede i små grupper. Jeg kantede mig hen til min plads og satte mig.

Kort efter kom læren ind, og dem som stadig stod op, satte sig på deres pladser. Den sidste som satte sig, var det mest irriterende menneske jeg kendte. Raven. Hun havde et knaldrødt hårbånd i med grønne kristorn blade, i det ravnsorte hår, for at fejre 1. december.

Vi havde dansk og læren begyndte at tale. Jeg hørte ikke rigtigt efter, men fandt min notesbog frem igen, og slog op på siden med det nye haikudigt. Jeg slog let blyanten mod papiret mens jeg tænkte. Da jeg satte blyanten på papiret, blev en lille lyseblå seddel smidt hen på mit bord. Mit navn stod udenpå. Skønt. Jeg foldede sedlen ud og læste:

Så Augusta flygter ikke fra det kolde vejr?

Eller var den lille mus, som flygtede fra den store stygge ravn?

Den var ikke skrevet under, men det var tydeligt nok at den var fra Raven.

Sedlen krævede måske en kort forklaring: sidste år til december var min familie taget på ferien. Hele måneden! Det var mig, der havde bedt om det, så vi kunne få en rar december. Men min mor havde så selvfølgelig skrevet præcis det da hun spurgte om jeg kunne få fri, og så havde min fantastiske lære taget det op i klassen, og jeg var blevet endnu mere til grin.

Jeg sukkede, men fik så en ide. Jeg bladrede en side frem i bogen, lagde blyanten mod papiret og skrev:

 

Et Sort hul

Hvor Du Plejede At Gøre Mig Ondt

Det Sorte Hul I Mit Hjerte

 

Jeg nikkede for mig selv og forsatte:

Et Sort Hul

Som Opsluger Dine Ord Og Gør Mig Immun

Det Sorte Hul I Mit Hjerte.

 

Et Sort Hul

Som Fjerner Dine Ord Før De Gør Skade

Det Sorte Hul I Mit Hjerte

 

Et Sort Hul

Det Vil Altid Forblive

Det Sorte Hul I Mit Hjerte

 

Jeg så på de fire vers. Jeg kunne godt lide det. Men siden så lidt tom ud. Under digtet begyndte jeg at tegne en ravn, men viskede den så ud. Det så slet ikke ud som det gjorde i mit hoved. Jeg rystede svagt på hovedet og tegnede i stedet et hjerte som jeg fyldte ind med sort. Det så heller ikke alt for pænt ud, men det gik an.

”Undskyld, jeg afbryder, men burde du ikke følge med i timen?” spurgte en stemme pludseligt.

Jeg så op på vores lære med bankene hjerte. Jeg havde fuldstændigt glemt hvor jeg var.

”Undskyld,” sagde jeg skyndsomt.

”Jeg tager det her resten af dagen. Du kan hente det på læreværelset efter skole,” sagde læren og tog min notesbog.

Jeg sukkede, mens mine kinder blussede.

 

Efter skole skyndte jeg mig bare at pakke mine ting, og næsten spurte ud af klassen og hen på læreværelset. Jeg stak hovedet ind. min dansklære så mig og rejste sig. Han kom over til mig og rakte mig min bog. Jeg knugede den ind til mit bryst, sagde tak og skulle lige til at gå, da han stoppede mig.

”Du er dygtig til at skrive,” sagde han.

”Øhm…  tak,” sagde jeg.

”Har du overvejet at udgive noget af det?”

Jeg rystede på hovedet.

”Det burde du,” sagde læren og gik tilbage på lærerværelset.

Jeg pustede ud og skyndte mig ud til min cykel, hvor der stod en højst ubehagelig overraskelse.

”Hejsa,” sagde Raven. ”Du har altså fået din yderst vigtige bog tilbage?”

Hun sagde det så sarkastisk og nedladende at jeg fik lyst til at kaste op.

”Ikke at du bekymre dig, men ja,” sagde jeg og låste min cykel op uden at se på hende.

”Jeg bekymre mig da,” sagde hun sukkersødt.

Jeg ignorerede hende og satte mig op på cyklen.

”Man må altså ikke se, din lille tornede rose,” sagde hun.

Hun havde altså snakket med Christoffer.

Jeg trådte i pedalerne, hvilket tvang hende til at flytte sig. Derefter skyndte jeg mig bare hjem.

 

Hjemme stod min mor i køkkenet, og lavede mad.

”Havde du en god dag?” spurgte hun da jeg smækkede døren efter mig.

”Den var super,” løg jeg og gik ind på mit værelse.

”Der er mad om ti minutter,” råbte min mor.

Jeg svarede hende ikke, men tændte bare min computer. Jeg havde tænkt over, hvad min lære havde sagt, hele vejen hjem. Måske skulle jeg prøve at udgive noget. Jeg lokkede på Facebook. Jeg var ikke venner med nogen fra klassen. Eller skolen i det hele taget. Jeg skrev hurtigt digtet jeg lavede i skolen ind. jeg overvejede at sætte et billede ind, men lod være. hvad skulle det gøre godt for?

”Augusta! Der er mad!” råbte min mor.

”Kommer!” råbte jeg tilbage.

Jeg trykkede hurtigt på ”Slå op” knappen, og skyndte mig ned, før jeg nåede at fortryde.

 

Summer

Jeg så på halskæden, den passede egentligt fint til mit outfit, men ville det være dumt? Jeg havde lovet min mors moster at tage den på til jul, men nu var hun død. Men skulle jeg ikke tage den på, nu hvor at vi skulle holde jul med hendes mand? Hvad nu hvis den blev væk? Jeg ville såre ham, hvis jeg ikke havde den på til jul. Jeg trak på skulderen, den ville nok ikke blive væk hvis jeg bare passede på den. Jeg tog halskæden fra knagen som den hang på, og låste den fast om min hals. Den passede perfekt til mit - ellers så enkle outfit bestående af et par mørkeblå jeans og en sort sweater med et Hvidt mønster i sig. Jeg kastede et sidste blik i spejlet, greb min skoletaske og gik ned ad trappen.

Neden under sad min far og drak sin morgenkaffe, med sin mobil i hånden. Da jeg kom trippende ned ad trappen, tog han en slurk af sin kaffe og kiggede på mig.

"Godmorgen Summer," sagde han og smilte til mig.

"Godmorgen far," svarede jeg, og hev en pakke cornflakes ud fra hylden i køkkenet.

"Ved du hvilken dag, det er idag?" spurgte han og løftede sit blik fra sin mobil.

"Nej, hvilken dag er det?" spurgte jeg og efterlignede hans stemme.

"Det er den 1. December, dumme," sagde han og grinte af min efterligning.

Jeg havde gået og været i julestemning flere måneder før december, og så opdagede jeg ikke engang at det var den første december..

"Ej er det?" spurgte jeg og lavede en lille dans.

Min far nikkede, imens han grinte af min dans. Jeg hældte mælk og cornflakes op i en skål, og satte mig hen til bordet med den.

"Vi kører klokken 08:30," sagde min far efter 2 minutters stilhed.

"Ja okay," svarede jeg og gik tilbage til vasken med min - nu tomme skål.

Jeg skyllede min skål af, puttede den ned i opvaskeren og løb op ad trappen til mit værelse, jeg skulle nemlig åbne den første låge i min julekalender. Jeg hev kalenderen ud fra mit skab, smed den på min seng og ledte efter den første låge. Jeg fandt den første låge og åbnede den, inden i lå et lille stykke chokolade som jeg hurtigt tog ind i munden. Jeg lagde kalenderen på plads og gik ud på mit badeværelse og børstede tænder, hvorefter jeg løb ned ad trappen igen, hvor min far stod klar til at køre mig i skole.

"Er du klar til at køre?" Spurgte han, og skævede over mod døren.

"Jeps," svarede jeg og nikkede.

Imens han fandt sine nøgler frem, gik jeg ud i gangen og tog sko og jakke på. Derefter gik vi ud i bilen, og var på vej til min skole.

"Hvordan går det egentligt i skolen?" Spurgte min far, da vi havde kørt et godt stykke.

"Det går super," svarede jeg og kiggede ud af vinduet.

"Det var godt," svarede han og smilte til mig, "vi er her nu."

Jeg svang min taske over skulderen og åbnede bildøren, kort efter stod alle mine venner rundt om mig.

"Farvel," sagde jeg til min far og smækkede bildøren i, hvorefter jeg henvendte mig til mine venner.

"Heeej," sagde jeg og smilte til dem allesammen

Jeg gik over mod skolegården med en masse folk i hælene, og hilste på min bedste veninde, Lilly. Vi gik sammen ind i klassen, og satte os som sædvanlig ved siden af hinanden.

I første time havde vi biologi, og jeg synes ikke at du skal spørge hvad jeg synes om biologi, for så kommer der nogle grimme ord ud af min mund.

Men skoledagen gik - og jeg overlevede endda biologi, og 5 timer efter jeg ankom til skolen, sad jeg i bussen på vej hjem. Jeg sad lige så stille og roligt og hørte musik, da en lyshåret pige satte sig ved siden af mig.

"Hej!" Sagde hun energisk, og jeg lagde mærke til at det var min veninde Emily.

Jeg tog den ene af mine høretelefoner ud, og snakkede til hende.

"Hej, hvordan går det?"

"Fint, hvordan går det med dig?"

"Det går super," og sådan snakkede vi videre i ti minutters tid, indtil at bussen holdt stille foran mit hus.

Da jeg steg ud af bussen kunne jeg mærke, at det var begyndt at sne en smule. Jeg smilte over hele mit ansigt, jeg elsker sne. Jeg åbnede døren til mit hus, og kunne med det samme dufte en stærk duft af gran. Jeg lagde min skoletaske i køkkenet, hvorefter jeg gik ind i stuen og så, at min mor var i gang med at lave en juledekoration.

"Hej søde," sagde min mor, da hun opfattede at jeg var kommet hjem.

"Hej mor," svarede jeg og smilte stort.

"Har du haft en god dag?," spurgte hun og rettede sin opmærksomhed tilbage til hendes dekoration.

"Det har jeg da," svarede jeg og smilte, "hvad med dig?."

"Tjaa, den har været fin," svarede hun og rejste sig op. "Forresten så ringede Elliot i morges, han ville høre om han kunne komme forbi inden han rejser til New Youk imorgen."

Elliot var en af mine bedste venner, og hvert år rejser han til New York for at holde jul der.

"Hvad svarede du?" spurgte jeg.

"Jeg sagde ja, jeg tænkte ikke at du skulle noget," svarede hun og så spørgende på mig.

"Super, hvornår kommer han?"

Og lige i dét jeg spurgte hende, bankede det på døren. Elliot var hos mig i nogle timer, men han var nødt til at tage hjem, fordi han ikke var færdig med at pakke.

Jeg havde sat mig op på mit værelse, med min MacBook og en kop te, hvor jeg så Zoella's nye video. Det var en af hendes meget lange videoer, som jeg elskede. Pludselig bankede det på min dør.

"Kom iiind," sagde jeg, og kort efter stak min far sit hovede ind af døren.

"Vi skal spise," sagde han og jeg tog mine høretelefoner af.

Jeg gik ud i køkkenet, hvor min mor havde dækket fint op, og der stod en skål risengrød midt på bordet.

"Hej skat," sagde min mor og kiggede op på mig.

"Hej, det ser lækkert ud," svarede jeg og satte mig på min plads.

Min far øsede noget risengrød op på min tallerken, og vi satte os til at spise. Da vi havde spist, gik jeg op på mit værelse og så videre på videoen. Efter at have set videoen, børstede jeg mine tænder og alt det som man nu gør, når man skal til at sove - forskellen var bare, at jeg ikke skulle sove. Jeg lagde mig i min seng, og begyndte at læse i min bog. Selvom at der var lang tid til at jeg skulle sove, så læste jeg stadig. Jeg læste i en tid som jeg husker som en time, men det kunne sagtens være længere, men jeg faldt ihvertfald i søvn med en bog i ansigtet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...