Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360647Visninger
AA

40. Venner.

 

                                    Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Tirsdag d. 26. Oktober 2021, Kl. 01.12.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Jeg siger bare, at hvis du ikke kan lade vær med at snakke med dine venner om mig, så kan vi ikke ses mere, Kyle’’ Sagde jeg lettere irriteret i telefonen eftersom jeg var ved at være træt af alle Kyles bortforklaringer om hvorfor han mente, at det var okay, at han betroede sig til sine venner om mig. Ja, jeg havde langt om længe fået fat i ham. Han havde slet ikke taget telefonen hele dagen, men det var jo klart hvorfor, da han til at starte med i den her samtale forklarede, at han først var blevet færdig med et photoshoot her sent hen på aftenen.

’’Jaja fint nok, men jeg forstår bare ikke hvorfor jeg ikke kan tale med mine venner som jeg stoler på o..’’

’’Stoler du på dem?. Det er lige blevet bevist, at de fortæller ting videre til pressen, Kyle.. Du kender det jo forfanden selv. Du er selv i sådan en branche og du ved ligeså godt som jeg, at så snart noget når ud i led 2, så kan folk ikke holde deres kæft, og jeg vil ikke have at alle dine venner render rundt og sælger historier til pressen om mig, fordi du fortæller dem ting og sager.. Og hvis du ikke kan respektere det, så kan vi bare ikke ses mere. Så enkelt er det’’ Sagde jeg bestemt imens jeg sad og nussede med Karma i sofaen inde i stuen.

Kyle sukkede svagt i røret og var stille et i kort øjeblik og eftersom, at jeg ikke havde mere at sige før han sagde noget, så var jeg også stille.

’’Teknisk set er den artikel jo ligesom om mig og om hvad jeg har udtalt mig om’’ Svarede Kyle lettere tørt og gjorde mig virkelig irriteret.

’’Men du taler om mig, Kyle!. Lige for tiden er jeg pænt meget i pressens søgelys og de elsker alt information som handler om mig, pga alt det med Justin og..’’

’’Årg, Justin, Justin, Justin.. Jeg er fandme snart træt af at høre om ham man!’’ Afbrød Kyle mig hurtigt.

’’Hvad fanden har du så blandet dig ind i mit liv for?.. Hvem fuck var det der til at starte med ringede til mig fordi han havde læst, at Justin og jeg muligvis var gået fra hinanden?!.. Du ved, hvad jeg går igennem for tiden og jeg troede kræftedeme, at du var en af mine gode venner, som kunne hjælpe mig på benene igen!.. Men fair nok!. Hvis du hellere vil være fri, så kan du da endelig bare skride!... Men stop med at udtal dig om mig til andre end mig, tak!’’ Vrissede jeg vredt, hvorefter jeg trak telefonen væk fra øret og lagde på, hvorefter jeg sukkede og mærkede hurtigt, at mine øjne blev fugtige..

Ja, det var sku ikke den fedeste følelse at skændtes med en god ven.. Men hvis han ikke kunne acceptere hvordan mit liv var for tiden, så måtte han jo bare blive væk.

Jeg nåede dårligt nok at fælde en tåre før min mobil begyndte at brumme i min hånd. Min første tanke var, at det var Kyle der prøvede at ringe igen, men da jeg kiggede på skærmen gik det hurtigt op for mig, at det ikke var Kyle.. Det var derimod Hugo der ringede, hvilket fik mig til at rynke panden lidt i undring imens jeg kørte fingeren over skærmen på min Iphone og satte røret til øret.

’’Jaer?’’ Sagde jeg kort og kiggede afventende ud imod min mørkelagte have..

’’Maddie, det er Hugo..’’ Startede Hugo lettere anspændt og alvorlig i stemmen.

’’Ja, det kan jeg se’’ Svarede jeg roligt og lyttede afventende.

’’Jeg kan ligeså godt sige det ligeud.. Justin er blevet anholdt’’ Lød det fra Hugo i den anden ende af røret og fik mig straks til at rynke panden kraftigt imens mit hjerte begyndte at banke!.. Sig det er løgn man!.. Sig, at det er fucking løgn!..

                                                                                            ~

               Location: Los Angeles politistation, Los Angeles. Dato: Tirsdag d. 26. Oktober 2021, Kl. 09.26.

 

’’Politiet har sat afspærring op ude foran pga de mange fans, og bilen holder klar derude med et par vagter omkring den..’’ Lød det fra Mike til Hugo, som begge stod et par meter foran mig imens jeg sad med krydsede ben og krydsede arme på en stol og ventede på at politiet havde hentet Justin efter, at jeg havde betalt kaution for ham og Khalil, så de kunne komme ud.

Jeg havde slet ikke sovet i nat overhovedet. Jeg havde bare siddet klar ved telefonen for at høre, når der skete noget nyt. Heldigvis var Hugo og Mike i god kontakt med politiet som gjorde, at de løbene kunne fortælle hvad der forgik, så Mike og Hugo kunne sige det videre til mig.

Det havde tydeligvis været en lang nat for Justin.. Han havde skulle aflevere en urinprøve og tage forskellige alkoholtests, som alle viste tegn på, at Justin havde både røget hash og drukket alkohol inden han satte sig ind i den Lamborghini som han blev taget i.. Efter hvad jeg havde hørt, så havde han også indrømmet, at han både havde drukket og røget og det skuffede mig ærlig talt virkelig meget.. Hvordan fanden kunne han sætte sig ind i en bil i så påvirket en tilstand?..

Nå men, her til morgen var både Khalil og Justin blevet stillet for en dommer i kautionsforhør, hvor Roy Black også har med eftersom jeg selvfølgelig havde ringet til ham i nat og fortalt ham, at det var en SOS og at han skulle tage det næste fly og komme hertil fra Vegas.. Og det havde jeg selvfølgelig også betalt for.

Justins kaution lød på 13.500 kr. eftersom der både var alkohol, stoffer, hensynsløs kørsel og gaderæs iblandet, hvorimod Khalils kaution kun var på 5000 kr. eftersom han ikke havde drukket eller taget stoffer før han satte sig ind i Ferrarien og kørte ligeså vildt som Justin tydeligvis havde gjort.

Nogen ville måske mene, at det ikke var mit ansvar at betale den kaution efter Justin og jeg pt. kun havde den relation til hinanden, at vi havde børn sammen og var separeret.. Men jeg følte det som mit ansvar.. Hvem skulle ellers tage ansvaret, når Justin tydeligvis ikke gjorde det selv?.. Jeg gjorde det mest også for Justins karrieres og ungernes skyld.. Hvis Justin blev buret inde, så var der sku nok ikke meget karriere tilbage og eftersom ungerne ligesom havde brug for deres far, så måtte jeg som deres mor selvfølgelig gøre mit for at de kunne se deres far igen.. Om ikke andet så få ham ud til i hvert fald næste weekend, hvor Justin skulle have ungerne, hvilket Liam havde glædet sig til.

Jeg havde tidligt i morges fået dem begge i vuggestue og skole og lige der var jeg sku glad for, at jeg havde Hugo og Mike til hjælp. Jeg var alt for træt til selv at køre, så Mike og Hugo havde sagt, at de gerne ville hjælpe mig og kørte mig så rundt, så jeg kunne aflevere ungerne, som jeg havde prøvet at opføre mig helt normalt overfor. Specielt Liam havde jeg virkelig spillet skuespil overfor, hvis man kunne sige det sådan?.. Han var jo ved at blive en stor dreng og kunne sagtens tænke selv, så hvis der var sket noget slemt, så ville han klart kunne mærke det, og ikke mindst også forstå det, hvis man snakkede om det imens han hørte på det. Men hvis jeg selv skulle sige det, så havde jeg klaret det meget godt med at holde det hemmeligt for Liam, at Justin var røget i spjældet.. Det eneste Liam kommenterede på var, at jeg så meget træt ud hele morgenen.. Der havde jeg bare sagt, at jeg havde arbejdet hele natten, så jeg havde ikke fået sovet, og det tog Liam meget pænt.. Det havde jeg sådan set også regnet med, men fuck nu det..

Hvis jeg skulle være helt ærlig lige nu, så var jeg faktisk så skuffet over Justin, at jeg faktisk synes, at han fortjente at blive siddende inde i det fængsel, men fordi, at det ville gå udover ungerne og hans karriere, så var jeg nød til at ligge mine egne følelser for hylden og så få ham ud af det fængsel.. Men ja!. Jeg mente det sku.. Når han havde drukket, taget stoffer og kørt fuldstændig vanvittigt, så fortjente han sku nok mest at sidde derinde og tænke lidt over det han havde gjort.. Okay, der kom moren så op i mig.. Det lød sku næsten som om, at jeg ville give han stuerast.. Stuerast for voksne..

’’Hey, Maddie?’’ Lød det pludselig meget roligt fra Hugos stemme imens han lagde en blid hånd på min ene skulder, som straks rev mig ud af mine tanker og fik mig til at kigge op på ham.

’’Ja?’’ Spurgte jeg hurtigt og kiggede afventende på ham.

’’Er du okay?’’ Spurgte Hugo og kiggede lettere seriøst på mig.

’’Jaja.. Jeg er bare pisse træt’’ Svarede jeg sukkende og nikkede svagt med hovedet imens jeg vendte blikket ned på min mobil i min ene hånd for kort at tjekke klokken som var blevet halv 10.. Jeg havde efterhånden siddet her i over en time og ærligt, så gad jeg sku snart ikke mere.. Nu måtte de sku godt komme med Justin, så jeg kunne komme ud herfra.

’’Hey, de kommer der’’ Lød det fra Mike, som straks fik min opmærksomhed og fik mig derefter til at kigge i samme retning som ham, hvor jeg så et par betjente komme gående med Justin og Khalil bag sig.

Jeg rejste mig op fra stolen og tog en dyb indånding imens jeg rettede lidt på min langærmede løse og grå mavebluse som jeg havde taget på sammen med et par hvide jeans, et par hvide sneakers og så mine Gucci-solbriller, som jeg lige nu havde siddende oppe i mit løse blonde hår, men som jeg selvfølgelig havde tænkt mig at tage ned foran øjnene, når vi gik ud eftersom jeg vidste, at der både stod paps og fans ude foran og de skulle helst ikke se mit trætte ansigt, som jeg ikke engang havde makeup i.

 

 

Jeg kunne næsten godt fornemme, at Justin fik øje på mig, da han kom helt herud. Dog kunne jeg ikke se hans ansigt specielt meget eftersom han både havde solbriller på og sin hætte i hans hoodie trukket op over hovedet, hvor han havde en cap på også.

Jeg kunne næsten regne ud, at både Justin og Khalil havde fået deres ting eftersom, at de havde deres normale tøj på. Ja, godt nok havde jeg aldrig været i fængsel eller studeret fængselslivet, men jeg vidste da, at de fik taget alle deres ting og istedet for deres eget tøj, fik de en orange fangedragt på.

Justin valgte som det første at hilse på Hugo og Mike og ærligt, så kunne jeg ikke lade vær med at blive lidt skuffet over det.. Men selvfølgelig sagde jeg ikke noget.

’’Hey, Maddie’’ Lød det fra Khalil som stoppede op ved mig og kiggede lettere seriøst på mig. Jeg sendte ham bare et svagt nik som hilsen.. Ja, som altid, så brød jeg mig ikke rigtig om de drenge fra Vegas.. I starten synes jeg, at de var meget søde, men efter, at de hver eneste gang på en eller anden måde altid var til stede, når Justin blev rodet ud i noget lort, så brød jeg mig sku ikke om dem..

’’Tak fordi du også betalte for mig.. Du skal selvfølgelig nok få pengene til..’’

’’Det er ligemeget, Khalil.. Selv tak’’ Svarede jeg bare kort og bemærkede i det samme, at en person stillede sig op ved mig og straks fik min opmærksomhed.

Jeg tog en dyb indånding uden at tage blikket fra ham og rystede svagt på hovedet af ham.

’’Er det ikke snart på tide at du tager dig bare lidt sammen?’’ Spurgte jeg ham roligt og lavt i takt med, at jeg ud af øjenkrogen bemærkede, at Khalil gik over til Hugo og Mike og snakkede lidt med dem.

’’Hvordan skulle jeg kunne det, når alt der betyder noget er skredet fra mig?’’ Spurgte Justin stille og tørt imens jeg næsten kunne fornemme et køligt blik inde bag hans solbriller.

’’Du gør det jo heller ikke ligefrem bedre ved at lave så meget lort’’ Sukkede jeg opgivende og vendte blikket væk fra ham og så hen imod Hugo.. Hvorfor stoppede det her aldrig?.. Hvorfor blev han ved?.. Det gjorde sku da også mig fucking ked af det, det der!.

Jeg gik roligt derover og hev blidt fat i Hugo som straks vendte blikket ned på mig.

’’Begge jeres biler holder derude, ikke?’’ Spurgte jeg Hugo som kort nikkede til mig.

’’Okay.. Mike kører Khalil hjem til hotellet og du kører mig og Justin hjem til mig’’ Sagde jeg kort og fik igen Hugo til at nikke forstående imens jeg kort efter vendte blikket imod Justin som overraskende nok stod med et smørret smil på læben.. Ja, jeg vidste hvorfor!. Fordi jeg sagde, at han skulle med mig hjem..

’’Tør det der smil af.. Jeg vil gerne have en snak med dig under 4 øjne’’ Sagde jeg lettere bestemt til Justin og vendte derefter blikket tilbage på Hugo, som stod og kiggede lyttende på Justin og mig.

’’Skal vi gå?’’ Spurgte jeg ham og fik ham hurtigt til at nikke imens jeg tog solbrillerne ned foran øjnene, hvorefter Mike, Hugo, Khalil, Justin og jeg gik hen imod udgangen med følge af nogen betjente, som var sådan lidt bodyguards eftersom der var en masse postyr udenfor, hvilket jeg havde hørt Mike og Hugo tale om.

Vi kom udenfor og straks lød en masse råben og skrigen fra både paps og fans. Jeg så bare hen imod de 2 Range Rovere der holdte klar imens en masse betjente holdte fans og paps lidt på afstand, så vi kunne komme til.

Min opmærksomhed på bilerne blev hurtigt afbrudt, da jeg mærkede en hånd gribe fat om min, hvilket straks fik mig til at kigge ned på min hånd og derefter op på Justin som bare gik med blikket afslappet frem for sig uden at sige noget eller sende mig et blik.. Allerede nu kunne jeg mærke, at Justin holdte så stramt fast om min hånd, at jeg ikke ville kunne få den fri selvom jeg prøvede.. Og ærligt, så var det nok også bedst, at jeg lod vær med at prøve eftersom det nok ville give pressen endnu mere lort at skrive om.. Så ja, jeg bed den i mig og lod Justin holde min hånd imens vi gik hen til bilerne, hvor Khalil og Mike gik hen til den ene Range Rover og Hugo eskorterede Justin og mig hen til den anden Range Rover, hvor han åbnede bagdøren for os.

Justin stoppede op ved bilen og vendte blikket imod mig imens han slap min hånd og afslappet lagde hånden på ryggen af mig og lod mig hoppe ind i bilen først.

Jeg gjorde hurtigt som han hentydede til og hoppede ind i bilen og rykkede mig helt over i den anden side imens jeg kiggede imod Justin som overraskede mig ret meget.. For istedet for at hoppe direkte ind i bilen, trådte han op på kanten og hoppede videre op og satte sig på taget, hvor han blev siddende i et par sekunder, hvorefter han kravlede ned igen og derefter kom ind i bilen til mig imens Hugo lukkede døren efter ham.

’’Hvad lavede du?’’ Spurgte jeg småundrende og kiggede spørgende på ham imens jeg klikkede min sele på.

’’Jeg vinkede bare til fansene’’ Svarede Justin helt afslappet imens han tog solbrillerne af og lukkede den sammen og holdte dem i hånden.

Jeg nikkede bare svagt og vendte blikket ud af den tonede rude i min side af bilen imens Hugo hoppede ind på forsædet foran mig og smækkede døren så støjen udefra igen blev dæmpet.. Dog ikke så meget, at man ikke stadig kunne høre fansenes skrig og papsenes kalden efter Justin.. Det blev fandme dejligt at komme væk fra det og komme hjem til roen og freden derhjemme!.. Også selvom jeg skulle have en lille alvorssnak med Justin først!.

                                                                                              ~

                                     Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Tirsdag d. 26. Oktober 2021, Kl. 10.10.

 

Jeg smed mig selv træt ned i sofaen i stuen imens jeg pustede tungt ud og hørte, at Justin kom ind i stuen efter mig imens hundene sprang rundt om ham og virkede utrolig glade for at se ham.

Jeg lagde min mobil på bordet og satte mig derefter i havfruestilling imens Justin satte sig ned ved siden af mig i sofaen, hvor hundene hurtigt sprang op på ham og mig, for at ville kæles med.

Diamond kravlede over på skødet af mig og jeg begyndte roligt at nusse hende ned af ryggen imens jeg satte min inderste arm op på ryglænet og støttede min hånd til mit hoved, da jeg nærmest var alt for træt til at holde det oppe selv.

Justin vendte blikket imod mig imens han tog en dyb indånding og drejede sig lidt i min retning, så vi sad overfor hinanden i samme sofa.

’’Hvad var det så du ville tale med mig om under 4 øjne?’’ Spurgte Justin afslappet og kiggede spørgende på mig.

’’Hvad tror du helt seriøst selv?’’ Spurgte jeg ham småtræt og blinkede langsomt med øjnene imens jeg kiggede træt på ham imens han sukkede tungt og kort vendte blikket væk fra mig.

’’Du skal slet ikke bekymre dig om det’’ Svarede Justin lettere opgivende og kiggede tilbage på mig med et lettere træt og ligegyldigt blik.

’’Skal jeg ikke bekymre mig?.. I de sidste 3 år har det været mit job at bekymre mig men eftersom jeg ikke er din manager mere, så synes jeg istedet godt, at jeg kan tillade mig at bekymre mig som moren til dine børn.. Vil du gerne sidde i fængsel imens de vokser op?.. Kan du virkelig godt nøjes med at se dem i en halv time om ugen, og gå glip af fødselsdage, jul, nyt skoleår og hvad ved jeg?’’ Spurgte jeg ham træt, men ville egentlig gerne have lydt lidt mere bestemt, men det orkede jeg virkelig ikke eftersom jeg ikke havde sovet hele natten og var mildt sagt skide træt!.

’’Okay, tag lige en slapper.. Så slemt er det sku heller ikke’’ Svarede Justin hurtigt og lød ret overbevisende, hvilket fik mig til at sukke opgivende og ryste svagt på hovedet af ham.

’’Jeg er virkelig skuffet over dig, Justin’’ Sagde jeg opgivende imens jeg rystede svagt på hovedet af ham.

’’Okay, mor’’ Sukkede Justin ligegyldigt og kiggede lettere opgivende og helt roligt på mig... Og bare det blik.. Det fik mig sku til at trække lidt på smilebåndende, hvilket jeg virkelig prøvede at gemme lidt væk, da det jo ikke lige var tidspunktet at sidde og smile på.

’’Du behøver sku ikke gemme det smil væk.. Jeg har set det’’ Smilede Justin skævt og fik mig til at grine svagt og hurtigt bide mig selv lidt i underlæben.

’’Du er en idiot’’ Smilede jeg svagt og med et lille grin imens jeg vendte blikket ud imod haven, som jeg kunne se igennem de store panoramavinduer.

’’Ja.. Jeg elsker også dig’’ Svarede Justin kort og fik mig roligt til at vende blikket imod ham, hvor jeg så, at han bare sad og kiggede afventende på mig.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare til det. Det ville være alt for dybt at sige i lige måde, og specielt fordi, at jeg kunne se, at Justin mente det helt inde fra hjertet.. Jeg elskede jo også ham, men hvis jeg sagde det nu, så ville han jo helt sikkert bare misforstå det..

Heldigvis for mig, begyndte min mobil at brumme på bordet, hvilket straks fik min opmærksomhed og fik mig til at sukke indvendigt eftersom stilheden imellem Justin og jeg var utrolig dræbene.

Jeg greb hurtigt ud efter min mobil og kiggede på skærmen og sukkede tungt, hvorefter jeg lagde mobilen tilbage på bordet med bagsiden opad.. Ham magtede jeg sku ikke at snakke med lige nu. Specielt ikke efter i nat.

’’Hvem er det?’’ Spurgte Justin nysgerrigt og fik mig til at vende blikket tilbage på ham.

’’Kyle’’ Svarede jeg roligt og valgte bare at være ærlig.

’’Hvorfor tager du den ikke?.. Er det fordi jeg er her?’’ Spurgte Justin overraskende roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Nej nej.. Jeg er bare ikke lige så gode venner med ham for tiden’’ Svarede jeg videre ærligt og kiggede afslappet på Justin som nikkede svagt og virkede som en der var godt tilfreds med det svar.

’’Uhh, det behager dig rigtigt, hva?’’ Sagde jeg lettere flabet og med et lille skævt smil. Justin trak lidt på skuldrene og smilede svagt.

’’Jeg har det i hvert fald ikke dårligt med det’’ Svarede han med et roligt smil, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at smile meget svagt over.

’’Det tænkte jeg sku nok’’ Svarede jeg afslappet og rejste mig op fra sofaen.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte Justin hurtigt og fulgte mig roligt op med øjnene.

’’Ud og finde noget at drikke.. Skal du have noget med?’’ Spurgte jeg afslappet og bevægede mig hen til åbningen i stuen.

’’Lad mig se hvad der er’’ Svarede Justin bag mig imens jeg kunne høre på hans stemme og på fodtrinene i gulvet, at han gik efter mig ud i køkkenet.

Jeg gik hen til køleskabet og åbnede det og hev en vandflaske ud til mig selv eftersom jeg ikke havde lyst til andet end vand og vendte mig så imod Justin imens jeg stillede mig hen til det midterste køkkenbord.

’’Prøv at se om du kan finde noget’’ Sagde jeg og hintede kort med hovedet hen imod køleskabet imens jeg skruede låget af min vandflaske og derefter tog en tår.

’’Arg.. Jeg tager bare en tår af din vand’’ Svarede Justin roligt og lænede sig op af køkkenbordet foran mig imens jeg roligt slap flasken med min mund og smilede skævt.

’’Du er ikke en skid tørstig, vel?’’ Spurgte jeg lidt grinende.

’’Ikke rigtig nej, men alt for at dele mundsavl med dig’’ Svarede han med et skævt smil på læben og fik mig til at grine svagt og ryste lidt på hovedet imens jeg satte vandflasken ned på køkkenbordet, hvorefter Justin hurtigt greb den og tog en tår.

’’Maddie?’’ Sagde Justin roligt og lidt seriøst efter en kort stilhed, hvor vi bare havde stået og kiggede på hinanden.

’’Mm?’’ Mumlede jeg kort og kiggede afventende på ham imens jeg hoppede op at sidde på køkkenbordet, hvor jeg krydsede mine ben.

’’Kan du slet ikke se det?’’ Spurgte Justin lettere seriøst imens han satte vandflasken fra sig på køkkenbordet ved siden af mig og gik hen og stillede sig foran mig, hvor han satte sine hænder på bordkanten på hver side af mine ben.

’’Se hvad?’’ Spurgte jeg roligt og spørgende imens jeg mærkede, at mit hjerte begyndte at pumpe hårdt imod mit bryst i et meget hurtigt tempo.

’’Kan du slet ikke se, at vi har det meget bedre, når vi er sammen?.. Alt det lort der sker, sker jo kun fordi vi ikke er sammen og konstant ligger i krig med hinanden’’ Sagde Justin og kiggede ret seriøst på mig imens jeg sad lidt lænet tilbage med hænderne i bordpladen bag mig, så Justin og jeg ikke sad og stod alt for tæt på hinanden.

’’Du kan jo bare lade vær med at lave alt det lort for dig selv.. At du ligger og køre ræs i påvirket tilstand hjælper jo ikke noget’’ Sagde jeg ligeså roligt og afslappet som Justin eftersom jeg ikke ville ende ud i endnu et skænderi med ham.

’’Det hjælper da på at komme til at se dig’’ Svarede Justin roligt og kiggede mig i øjnene. Jeg rynkede panden lidt og kiggede lidt undrende på ham, hvilket Justin tydeligvis fangede eftersom han tog en dyb indånding og begyndte at snakke.

’’Ville jeg være her alene med dig nu, hvis ikke jeg var røget ind i nat?.. Nej, vel?’’ Svarede Justin stille og kiggede spørgende på mig.

’’Så du siger, at du kun gjorde det for at være her nu?.. For du havde lige regnet den rigtigt ud fordi du vidste hvad jeg ville gøre.. Eller hvad?’’ Spurgte lettere forvirret og kiggede spørgende på ham.

’’Måske ikke lige så direkte.. Men min underbevidsthed vidste det måske.. Men det er heller ikke det der er pointen.. Jeg siger bare, at dét, at jeg laver lidt ballade af og til, gør, at jeg på en eller anden måde kommer i kontakt med dig.. Og det er måske i virkeligheden bare derfor, at jeg gør det’’ Svarede Justin og kiggede mig roligt og seriøst i øjnene. Jeg sukkede svagt og vendte blikket lidt ned imens jeg pustede tungt ud.

’’Ville det ikke spare dig selv for en masse problemer, hvis du bare sagde: Hey, Maddie, lad os være venner istedet?’’ Spurgte jeg ham og kiggede ham spørgende i øjnene.

’’Men jeg vil jo være mere end din ven forhelved’’ Sagde Justin stille og lettere frustreret imens han kiggede en smule bedene på mig.

’’Justin, forhelved’’ Sukkede jeg svagt og vendte blikket lidt ned imens jeg ud af øjenkrogen så, at Justin rettede sig lidt op og lænede sig op af mine ben imens han lagde sine hænder på mine nøgne hofter, hvilket de jo var eftersom, at jeg havde en mavebluse på.

’’Giv mig en chance, baby’’ Sagde Justin stille og gav mig faktisk et sug i kroppen over hans kælenavn til mig og hans lette nussen på mine hofter.

’’Jeg har givet dig så mange chancer, Justin.. Og det har kun givet mig et totalt knust hjerte.. Der er sket så meget efter vi gik fra hinanden og uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan det ikke blive det samme mere.. Vi har begge været sammen med andre og Liam og Mikayla er endelig begyndt at vænne sig til, at du ikke er her.. Jeg vil gerne være din ven, Justin.. Men heller ikke mere end det’’ Sagde jeg stille med et knude i maven eftersom jeg ikke helt vidste hvordan Justin ville tage det.

Justin sukkede bare opgivende og slap sig selv i nakken, så hans hovedet vippede forover imens han pustede ud og klemte mine hofter lidt.

’’Jeg må hellere følge dig ud’’ Sagde jeg kort og nussede ham kort på armen som tegn på, at han skulle flytte sig, så jeg kunne hoppe ned fra bordet.

Justin kiggede op på mig med et opgivende blik og slap så kort efter mine hofter og trådte lidt tilbage, så jeg kunne hoppe ned fra bordet og gå hen imod udgangen af køkkenet.

’’Okay..’’ Lød det bag mig fra Justin, som hurtigt fik mig til at stoppe op og vende mig imod ham.

’’Okay.. Jeg giver mig igen.. Så lad os være venner, og så må vi jo se hvordan det går’’ Sagde Justin roligt imens han gik hen imod mig. Jeg nikkede kort og gik en smule kriller i maven.. Det var helt sikkert fordi, at der skete noget nyt i mit liv.. Og for én gangs skyld var det ikke noget dårligt.

’’Okay.. Så lad mig følge min nye ven ud’’ Sagde jeg med et lille smil imens Justin kom helt over til mig.

’’Jaja, der er ikke nogen grund til at vade i det, vel?’’ Svarede han roligt og med et svagt smil.. Dog kunne jeg godt fornemme, at han var lidt skuffet inde bag facaden.. Måske fordi han lige skulle vænne sig til det nye der skete.

’’Fair nok’’ Sagde jeg kort og med et lille smil og gik så ud i gangen med Justin efter mig, og fulgte ham helt ned til døren, hvor Justin havde sat sine sko.

Justin tog sine sko på og tog så en dyb indånding og rettede sig op imens han kiggede på mig.

’’Altså.. Nu plejer jeg jo at kramme mine venner goddag og farvel..’’ Sagde Justin og kiggede lidt spørgende på mig.

’’Det gør jeg også’’ Svarede jeg med et lidt akavet smil, da det her virkede meget akavet lige pludselig, hvilket faktisk var meget mærkeligt.. Der plejede aldrig at være en akavet stemning imellem Justin og jeg.. Men måske var det fordi vi i bund og grund begge to lige skulle vænne os til at bruge udtrykket ’’venner’’?..

Justin tog et skridt imod mig og bredte sine arme lidt ud. Jeg sendte ham et roligt smil og løftede mine arme og svang dem om nakken på ham imens jeg mærkede, at han svang sine arme om min læn og holdte mig godt ind til sig.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg slet ikke nød det og at følelsen af at være i Justins arme ikke var savnet.. For jeg savnede ham jo helt vildt, men forhåbentlig ændrede det sig nu eftersom, at vi var venner og derfor, forhåbentlig, godt kunne snakke ordentligt sammen og være i lokale sammen.

Jeg lukkede øjnene lidt og nød hans kram, men åbnede dog hurtigt øjnene igen, da jeg mærkede, at Justins ene hånd gled ned på min røv som han gav et lille forsigtigt klem.

’’Det der er vidst ikke noget venner gør’’ Sagde jeg og valgte at tage det pænt imens jeg trak mig lidt fra ham. Justin slap mig blidt og sendte mig et lille grin.

’’Nå ja, det er rigtigt.. Jeg skal vidst lige vænne mig lidt til, at jeg ikke må pille på dig’’ Svarede han med et smørret smil, som altid havde fået mig til at grine svagt, hvilket det også gjorde nu.. Ja, den effekt havde han sku stadig på mig.. At få mig til at grine eller bare få et smil på læben, havde han sku altid været god til..

’’Det troede jeg, at du havde vænnet dig til i de sidste par måneder’’ Svarede jeg roligt og vendte mig om og åbnede hoveddøren for ham og vendte så blikket over på ham igen og fulgte ham med blikket imens han gik hen til hoveddøren og stillede sig foran mig imens jeg lænede mig op af væggen og holdte fast i døren med min ene hånd.

’’Spørgsmålet er om jeg nogensinde kan vænne mig til det?’’ Svarede Justin roligt. Jeg sendte ham et svagt smil.

’’Det håber jeg, at du kan..’’ Sagde jeg roligt og kiggede afslappet på ham imens han tog en dyb indånding og bare nikkede kort.

’’Jeg kommer og henter ungerne på fredag ved 12 tiden.. Er det okay?’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig.

’’Det lyder fint’’ Svarede jeg og gabte lidt og tog derfor hånden op foran munden.

’’Er du træt?’’ Spurgte Justin roligt.

’’Mm.. Jeg har ikke sovet hele natten pga dig, så når du er smuttet, så skal jeg bare op og sove’’ Svarede jeg roligt og sendte ham et meget svagt smil, så han kunne se, at jeg ikke mente det ondt.

’’Jeg kunne jo gøre det godt igen, nu hvor det er min skyld, at du ikke har sovet’’ Sagde Justin kort og kiggede afslappet på mig.

’’Hvordan?’’ Spurgte jeg afslappet og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Jeg kunne ligge mig op sammen med dig?’’ Forslog Justin med et lille skævt smil.

’’Justin, stop nu.. Jeg troede lige vi var blevet enige om at være venner’’ Sukkede jeg opgivende over, at han blev ved.. Ja, det var sku lidt frustrerende.. Men tanken var sku dejlig.. Det måtte jeg indrømme.

’’Venner kan da godt sove sammen’’ Svarede han med et skævt smil.

’’Ja, men ikke på den måde som du vil sove med mig på.. Vi ses på fredag, okay’’ Sagde jeg kort imens jeg skød mig væk fra væggen og kiggede kort ud af døren, hvor Hugo stadig holdte og ventede på Justin i bilen. Ja, det havde jeg bedt ham om eftersom, at jeg vidste, at Justin ikke skulle blive her særlig længe.

’’Okay’’ Sukkede Justin og gik med tunge skridt ud af hoveddøren, hvor jeg kiggede efter ham.

Justin åbnede bagdøren til Range Roveren og jeg vendte hurtigt blikket op på væggen ved siden af dørkarmen og trykkede på port-knappen, så den blev åbnet i takt med at Hugo startede bilen.

Jeg fulgte bilen hele vejen ud igennem porten og kiggede efter den indtil jeg ikke kunne se den mere.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede og låste hoveddøren og trykkede derefter på lås-knappen til porten, så hele grunden blev låst af.

Jeg vendte mig om og kiggede ned igennem gangen imens jeg lænede mig op af hoveddøren og hørte den totale stilhed i hele huset eftersom, at jeg var alene hjemme med kun mine hunde som sikkert stadig lå inde på sofaen i stuen.

Okay, indrømmet!. Selvom jeg havde det fint med at skulle prøve at være venner med Justin, så var det sku også en anderledes følelse.. Men hvis jeg ikke kunne tilgive ham og ikke kunne undvære ham, så var det at være venner jo et fint kompromis.. Nu kunne jeg bare håbe på, at det ville gå fint og vi kunne finde ud af at være venner.. Det ville tiden jo vise.. Men jeg håbede virkelig.. Virkelig!. 

________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...