Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360219Visninger
AA

30. Uoverskueligt..

 

                                      Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 2 Oktober 2021, Kl. 12.34.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’..Men mor, jeg er altså nød til at smutte nu. En af mine venner er lige kommet ind af døren’’ Sagde jeg kort til min mor, da jeg hørte hoveddøren smække i eftersom Kyle, som jeg for kort tid siden havde været ude og lukke op for, kom ind.

’’Okay, det er bare i orden, skat.. Vi tales ved, ikke?. Du ved jeg altid er der for dig.. Og også far’’ Sagde min mor og fik mig til at nikke for mig selv.

’’Ja, det ved jeg godt.. Tak, elsker dig, vi ses’’ Sagde jeg hurtigt eftersom Kyle kom til syne inde i stuen og ikke ligefrem så glad ud.

’’Elsker også dig, min skat.. Vi ses’’ Sagde min mor afsluttende, hvorefter vi begge lagde på og jeg tog en dyb indånding eftersom jeg endnu engang havde snakket med min mor pænt længe i telefonen.

Ja, jeg talte meget med min mor og far for tiden og havde stort set gjort det lige siden, at det kom ud i pressen, at Justin og jeg skulle skilles. Både min mor og far undrede sig meget over hvorfor jeg ikke havde fortalt dem, at vi skulle skilles.. Men grunden til det var jo fordi, at jeg vidste, at min far ville komme med den der: ’’Hvad sagde jeg om Justin’’-snak, og det magtede jeg virkelig ikke høre på.. Men det sagde jeg selvfølgelig ikke til mine forældre.. Jeg havde bare sagt som undskyldning for at holde det hemmeligt, at jeg gerne ville være helt sikker før jeg sagde noget.. Og så havde jeg heller ikke sagt den rigtige grund til, at vi skulle skilles.. Det var kun min og Justins tætteste inderkreds der vidste hvorfor, og selvfølgelig stolede jeg på mine forældre, men når min far hadede Justin så meget, så kunne jeg bare ikke få mig selv til at sige, at det var fordi, at Justin havde været sammen med en anden.. Så hellere sige, at vi bare var vokset fra hinanden.. Det gjorde i hvert fald både min far og mor lidt mere forstående.. Og specielt min far!.. Så slap jeg også for ’’Hvad sagde jeg om Justin’’-snakken, efter det at vokse fra hinanden ikke decideret var nogens skyld.. Så alt i alt var det at snakke med mine forældre om min virkelig hårde periode, faktisk fint nok..

Jeg bemærkede at Kyle satte sig ned overfor mig og jeg kiggede roligt over på ham og fugtede kort mine læber.

’’Du havde noget vi skulle snakke om?’’ Startede jeg ud eftersom det var ham der havde ringet til mig og sagt, at vi skulle tale sammen, så jeg var endt med at invitere ham herhjem, hvor jeg alligevel følte mig totalt ensom eftersom der kun var mig og hundene i huset.

’’Ja.. Du blev pludselig meget væk igår aftes’’ Svarede Kyle lettere køligt og kiggede seriøst på mig. Jeg tog en dyb indånding og nikkede svagt.

’’Ja, der dukkede lige et problem op’’ Svarede jeg lettere opgivende.

’’Ja, Justin!’’ Sagde Kyle hurtigt og lidt skarpt.

’’Hvor ved du..’’

’’Jeg så, at du snakkede med hans bodyguard, som han har med sig overalt og så skred du bare uden at sige, at du gik og jeg lignede en total idiot overfor mine venner man!’’ Brummede Kyle irriteret og kiggede skarpt på mig.

’’Kyle, prøv og hør. Jeg gik kun fordi, at jeg skulle ud og skændtes med Justin som stod ude i baggården til natklubben. Han bad mig om at sætte mig ind i bilen og så bad han Hugo om at køre. Jeg prøvede at stoppe ham i det, men jeg kunne ikke og så kørte Justin mig hen til dit hotel, hvor jeg hentede min bil og tog herhjem..’’ Forsøgte jeg at forklare, men ærligt så virkede det slet ikke som om, at han overhovedet gad og lytte.

’’Hvor fedt tror du det er for mig?. Jeg tager dig med og vi hygger rigtig og så ender du med at skride med din eks!. Hvad tror du ikke lige, at mine venner tænker om det?’’ Spurgte Kyle småvredt og gjorde mig meget hurtigt, meget irriteret!.

’’Sig mig, tænker du kun på hvad dine venner synes og tænker eller hvad?.. Kyle, jeg er midt i en skilsmisse, jeg ligger totalt i krig med Justin konstant, og igår skulle jeg skændtes med ham fordi han bare var skredet fra ungerne på hotellet og ladet hans ene bodyguard passe dem!. Lige på det punkt er jeg fucking ligeglad med hvad dine venner tænker, og desuden så var jeg jo bare med til pynt man!’’ Vrissede jeg irriteret og samtidig en smule opgivende eftersom jeg slet ikke magtede at begynde at diskutere med Kyle også. Jeg havde diskuteret med Justin hele morgenen i telefonen og var endt med at opgive.. Ja, jeg havde jo sagt igår, at jeg ville hente ungerne hjem igen idag, men eftersom Justin strittede så meget imod og brugte alt hvad han kunne for at få mig til at ændre mening, så overgav jeg mig og han vandt den her og jeg lod ham beholde ungerne til imorgen.

Jeg havde jo inderst inde heller ikke lyst til at ødelægge ungernes weekend med Justin, for de savnede ham jo helt vildt i det daglige, og ærligt så var det måske også fordi, at jeg hele natten havde ligget og tænkt på den her krig imellem Justin og jeg. Godt nok var jeg skide sur på ham efter igår og hadede ham stadig for at være sammen med Hailey.. Men jeg var træt af den her krig. Jeg var træt af drama og skænderier. Jeg var træt af ikke at kunne tale ordentligt med ham..

Jeg prøvede virkelig at holde facaden og virkelig stå imod og bide alting i mig, men savnet til ham og sorgen i min krop over den måde han havde svigtet mig, spillede virkelig meget ind.. Det var bare som om, at bunden af mit hjerte sagde, at jeg ikke skulle spille med på hans lege.. Igen, så var det som at have en engel og en djævel på skuldrene.. Den ene del af mig ville gerne såre ham så meget som han sårede mig hver eneste dag.. Og den anden halvdel?.. Ja, den havde bare lyst til at opgive og bare vise ham hvor ked af det hele jeg var og indrømme overfor ham, at jeg savnede ham helt vildt selvom jeg trods alt stadig hadede ham for hans handling med Hailey.. Det var fandme svært.. Og bedst som jeg troede, at jeg havde Kyle at læne mig op af, så begyndte han nu også at diskutere med mig og blive sur.. Mænd!. God altså!.

’’Hvad mener du med, at du bare var med til pynt?’’ Spurgte Kyle undrende og kiggede på mig med rynkede øjne og pande.

’’Ja, hvem snakkede jeg med, hva?. Jeg sad der fandme bare og selvom jeg prøvede at få din opmærksomhed flere gange, så sad du bare og snakkede med dine venner som ikke engang gad og prøve at starte en samtale med mig!. Hvordan tror du lige det føltes?.. Og nu hvor du tænker på hvad dine venner mener, så kunne jeg ligeså godt vende den om.. Hvordan tror du, at Justin lige så på mig, da han stod og gloede på os i et kvarter og så hvordan jeg røvkedede mig?.. Jeg havde ellers fortalt ham, hvor meget jeg skulle ud og hygge og have det fedt, men det så han sku hurtigt var en kæmpe løgn!. Jeg fremstår fandme som en stor idiot overfor ham nu, fordi jeg bare sad der og gloede uden at tale med nogen!’’ Sagde jeg irriteret og brugte alt hvad jeg havde tilbage i mig til at vise ham, at jeg mente hvad jeg sagde og at det gik mig virkelig meget på.. Hver eneste gang jeg så billeder af Justin i byen, så havde han det for fedt og var stort set hele tiden midtpunkt.. Og når jeg så var i byen?.. Ja, så følte jeg mig sku bare som en figur der bare skulle sidde der og glo!.

’’Fik du ikke opmærksomhed nok eller hvad?.. Er det bare det du tager i byen for?’’ Spurgte Kyle mig og rynkede øjnene undrende.

’’Opmærksomhed nok?.. Nej, det kunne man fandme ikke sige, at jeg gjorde!. Jeg hilste på dine venner og så snart vi ankom til klubben blev jeg bare placeret ved siden af dig og så startede snakken imellem jer andre bare’’ Småvrissede jeg irriteret og rejste mig op.

’’Du kunne sku da bare byde ind’’ Svarede Kyle hurtigt og rejste sig også selv op.

’’Spørg mig lige om jeg ikke også prøvede, men så fik jeg bare et ’’ja okay’’ eller ’’okay’’ fra dig og de andre!. I virkede ikke en skid interesseret i hvad jeg sagde’’ Sagde jeg bestemt.

’’Prøv og hør, bare fordi du er vant til at få opmærksomhed uanset hvor du går, så kunne det jo godt være, at mine venner ville snakke med mig, som de ikke har set længe, først!. Da du var skredet spurgte de også efter dig og komplimenteret dig helt vildt og sagde hvor sød og smuk du var.. Så kom ikke og..’’

’’Uha, hvor fint.. De kan rose mig for mig udseende efter de har kigget på mig i 20 sekunder og de kan sige, at jeg er sød fordi jeg er så venlig at hilse på dem og ikke afbryde dem alt for meget i deres samtaler.. Hvis det er sådan dine venner er, så kan jeg ligeså godt sige med det samme, at jeg ikke fungere i din vennekreds. Hvis i bare er typerne som lader pigerne sidde og se godt ud på sidelinjen, så er jeg totalt ude, for det gider jeg fandme ikke.. Der hvor jeg kommer fra, og iblandt de venner jeg har, der snakker alle sku med alle’’ Sagde jeg bestemt og kiggede seriøst på Kyle inden jeg vendte blikket væk fra ham og satte kursen imod den ene udgang af stuen.

’’Ej, Maddie, vent nu forhelved’’ Lød det bag mig fra Kyle som fik mig hurtigt til at stoppe op og vende mig imod ham.

’’Ej, Kyle, ved du hvad.. Det her er virkelig alt for uoverskueligt for mig lige nu.. Jeg har virkelig så mange ting om ørerne for tiden og jeg orker ikke også at ligge i krig med en af mine gode venner fordi jeg skred pga min latterlige og fucking uansvarlige eksmand!. Og jeg orker slet ikke at diskutere om dine venner.. Jeg passer bare ikke ind i dine venner og sådan er det, og det er fint nok.. Jeg har heldigvis mine egne’’ Sagde jeg ret seriøst og lettere opgivende og vendte mig så igen om og gik ud af stuen, lige over gangen og ud i køkkenet.. Dog lød det ikke som om, at det gav mig fred eftersom Kyles fodtrin lød bag mig.

’’Maddie, hør nu.. Mine venner holdte sig kun lidt tilbage eftersom de også har læst om dig og Justin, og de vidste ikke hvad de kunne sige til dig.. De ville jo bare ikke ende med at træde på dig eller gøre dig ked af det, så det var derfor, at de var så tilbageholdende..’’ Sagde Kyle bag mig imens jeg stoppede op ved mit køkkenbord og bare rullede svagt og hurtigt øjne af ham, hvilket han ikke kunne se.

’’Jaja, fint nok’’ Svarede jeg med et opgivende suk og gned mig lidt i panden.

’’Smukke.. Vil du ikke godt lade vær med at være sur.. Jeg taler med vennerne og siger, at de ikke behøver at være bange for at snakke med dig.. De skal bare ikke komme ind på Justin’’ Sagde Kyle blidt bag mig imens jeg mærkede, at han lagde armene om min mave og krammede sig ind til mig bagfra.

Han fik klart kolde fødder og brød sig helt klart ikke om at skændtes med mig.. Ikke lige noget jeg var vant til for at være ærlig.. Justin var jo aldrig bange for at skændtes og han var ikke typen der fik kolde fødder, når jeg begyndte at vrisse og være bestemt.. Og ærlig talt, så vidste jeg sku ikke lige hvad jeg bedst kunne lide.. En fyr der svarede mig igen eller en fyr som prøvede meget hurtigt at gøre det godt igen?.. I hvert fald havde jeg lidt en underlig følelse lige nu.. Men måske var det bare fordi, at det var så uvant for mig, at fyren jeg skændtes med fik kolde fødder og hurtigt prøvede at gøre det godt igen, så snart jeg var meget bestemt og bare gik og trak mig ud af diskussionen.

’’Hvis de ikke må snakke om noget, hvor Justin skal indgå i samtalen, så kan jeg jo ligesom ikke snakke med dem.. Alt i mit liv har noget med Justin at gøre jo.. Mine børn, mit arbejde.. Ja, det hele’’ Sagde jeg lettere opgivende uden at bede Kyle om at flytte sig fra mig.

’’Hvorfor gider du overhovedet stadig at arbejde med ham?.. Han gør dig jo ked af det konstant og du går og er så skide frustreret over ham hele tiden.. Hvorfor får du ham ikke bare ud af dit liv, og kun ses med ham, når det har noget med dine børn at gøre?’’ Spurgte Kyle stille ind imod min hals, som han derefter kyssede blidt imens jeg bare sukkede.

’’Kyle, det gider jeg virkelig ikke snakke om..’’ Sagde jeg opgivende og stille.

’’Faktisk vil jeg bare gerne være alene nu’’ Fortsatte jeg kort efter, eftersom Kyle allerede havde fået mig i det humør, hvor jeg bare havde det bedst med at være alene. Helt alene med mine hunde og mine tanker!..

’’Du vil gerne have, at jeg går?’’ Spurgte Kyle småtrist og trak sig lidt fra mig, så jeg kunne vende mig om imod ham og kigge ham i øjnene.

’’Ja, for du forstår ikke den situation jeg er i, Kyle.. Det kan godt være, at jeg udenpå virker som en der hader Justin og har det let ved at være iskold overfor ham.. Men indeni.. Indeni hader jeg ham stadig for det han har gjort, men selvom han har været sammen med en anden, så har jeg stadig hjerte til ham netop fordi, at jeg har været sammen med ham så længe, har børn med ham og.. Ja, bare har skabt et helt liv sammen med ham.. Nogen ting tager bare tid at komme sig over og det eneste du vil have, at jeg skal gøre, er bare at droppe ham fra det ene øjeblik til det andet.. Det kan jeg bare ikke gøre, for tingene er ikke ordentligt afsluttet. Vi skal skilles og skal have fundet en løsning på det. Vi skal få delt vores fælles liv op i 2 dele, så vi begge kan blive tilfredse.. Der er så meget i det her, som du slet ikke forstår, og selvom jeg virkelig prøver at være så kold overfor ham, så er det bare ikke let for mig, fordi... Fordi der indeni mig sidder en lille pige og tudbrøler ovre i et hjørne over at have mistet, og dén piges hjerte er knust i 1000 stykker og hun føler ikke, at hun kan reparere lige nu’’ Forsøgte jeg ærligt at forklare imens Kyle bare stod og kiggede småtrist på mig.

’’Men det er jo præcis derfor, at jeg vil være her for dig, Maddie. Jeg prøver virkelig at hjælpe dig igennem den sorg du går igennem’’ Sagde Kyle småtrist og lagde begge sine hænder på mine overarme og nussede dem svagt.

’’Men at være sammen med en ny fyr hjælper mig ikke til at komme mig over den gamle.. Det er bare gået alt for hurtigt, Kyle.. Forstår du ikke det?.. Jeg er ikke engang skilt fra Justin endnu’’ Sagde jeg stille og kiggede ham i øjnene med mine fugtige øjne.

’’Men han fortjener jo ikke dig, Maddie.. Prøv og se hvad du har gået igennem med ham.. Han har bare været en belastning for dig’’ Sagde Kyle og fik mig til at sukke opgivende og vende blikket væk fra ham.

’’Se, du forstår det ikke, Kyle.. Justin er meget mere end en belastning.. Men jeg gider ikke snakke om det.. Jeg vil bare gerne være alene nu, okay?’’ Sagde jeg stille og trist og kiggede trist på ham imens han tog en dyb indånding og fjernede hænderne fra mig og nikkede svagt.

’’Du kan jo ringe, hvis du får lyst’’ Sagde Kyle småtrist og fik mig til at nikke svagt, hvorefter han satte kursen over imod udgangen af køkkenet, hvor han kort efter forsvandt om bag væggen.

Jeg hørte efter lidt tid, at hoveddøren blev åbnet og smækket i og det fik mig til at gå ud i gangen og ned til hoveddøren som jeg låste hurtigt, hvorefter jeg tog en dyb indånding og lod alle mine tårer komme ud imens jeg hulkede svagt.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.. Alt var bare så fandens uoverskueligt og jeg kunne åbenbart ikke få en skid til at hænge sammen.. Om jeg prøvede eller ej, så var der bare intet der ville fungere eller noget som var let.

Jeg troede virkelig, at mit had og alt min sorg over det Justin havde gjort, ville få mig til at kunne komme videre over ham eftersom det han havde gjort var så svært at tilgive.. Men ærligt, så føltes det bare som om, at alting blev værre og værre jo længere tid der gik.

Måske var det også fordi, at Justin og jeg lå totalt i krig med hinanden, at det hele blev så svært og så sårende?.. Hvis nu vi bare kunne blive skilt med det samme og måske skilles som venner, så havde det her måske været meget lettere at komme igennem.

Men det var bare dét, at det stoppede så pludseligt!. Alt gik bare i stå.. Alt tillid forsvandt og blev erstattet med had og sorg, men samtidig så blev kærligheden og savnet der.. Og ikke mindst alle minderne og alt det vi havde været igennem sammen!. Det var så hårdt at skulle have en krig med en person som man havde elsket og som man selvfølgelig stadig elskede, men samtidig også hadede virkelig meget og var virkelig såret over..

Jeg følte mig bare så alene.. Alene og forladt... Og forvirret!.. Forvirret over hvad fanden jeg skulle stille op med mig selv!. Skulle jeg bare opgive som Kyle sagde?.. Skulle jeg bare melde mig ud og sørger for, at Justin og jeg sås så sjældent som overhovedet muligt?.. Ville det hjælpe?.. Eller skulle jeg fortsætte krigen med ham og sætte alle de facader op, så jeg i Justins øjne bare lignede en der hadede ham og ikke kunne døje synet af ham?... Jeg kunne virkelig ikke finde ud af det, for ærligt.. Så var jeg bange!. Bange for at fortryde, hvis jeg meldte mig helt ud, og samtidig også bange for at gå og blive såret hver eneste gang jeg kiggede på ham, selv når vi arbejdede sammen.

Måske skulle jeg bare bruge den her weekend helt alene?.. Slukke telefonen og så bare blive indenfor hjemmets murer sammen med mine hunde?.. Ja, for allerede fra på Mandag af, så kaldte arbejdet igen.. På Mandag skulle Justin til afhøring for det med den paparazzo som han slog på.. Og på Tirsdag havde Justin en optræden til Billboard Music Awards 2021.. Kunne man tillade sig at melde sig ud af det hele lige nu og bare overlade det hele til Justin?.. Nej.. Uanset hvad, så bare nej.. Det kunne jeg sku ikke!. 

___________________________________________________

Glædelig 7. December :D <3 <3 <3

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...