Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360632Visninger
AA

4. Svært At Give Slip..

 

                 Location: Mikaylas nye vuggestue, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 9 August 2021, Kl. 07.33.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Babe, forfanden.. Kom nu. Du kan jo se, at hun har det fint jo’’ Sukkede Justin opgivende bag mig imens jeg stod og så på, at min datter sad sammen med 2 unge piger, som være i praktik som pædagoger og en anden lille dreng på 8 måneder.. Det var i hvert fald hvad de 2 piger havde sagt, at han var.

Det var jo Mikaylas første vuggestuedag og ærligt, så havde jeg virkelig svært ved at efterlade hende her. Specielt når jeg ikke rigtig havde noget specielt andet end lidt papirarbejde at lave idag, når man tænkte arbejdsmæssigt. Det arbejde kunne jeg jo lave derhjemme, og hvad?. Så fik jeg et par opkald engang imellem som jeg lige skulle klare, men det kunne jeg jo sagtens klare imens jeg havde min baby på armen..

Men jeg vidste det jo godt!. Jeg var nød til at give slip på hende og lade hende være her, så hun kunne være sammen med andre børn.. Men hold nu kæft, hvor var det svært bare at gå fra hende!. Mit hjerte blødte virkelig og jeg havde det så stramt med det her!.. Men sådan var det jo også med Liam dengang han skulle i vuggestue, børnehave og skole!. Den første dag var altid den sværeste!. Også selvom jeg kunne se, at det gik godt og at Mikayla havde det godt med det her!..

Jeg mærkede en hånd ligge sig på min skulder som var dækket af min blonde hvide halvstramme T-shirt, som jeg havde taget på sammen med et par lyse stramme jeans, et par hvide og sorte åbne stilletter, en masse små tynde guldarmbånd, et par runde guldøreringe, min hvide og grå pung og så selvfølgelig mine Gucci solbriller som jeg havde sat op i mit lang løse blonde hår, da vi jo var indenfor..

 

 

’’Kom nu, Maddie.. Liam sidder ude i bilen og venter sammen med Hugo og Kenny’’ Sagde Justin igen bag mig og gav min skulder et lille klem. Ja, Liam skulle jo i skole, så faktisk havde vi slet ikke tid til at stå her længere.. Det var pisse svært at gå!.

’’Synes du slet ikke, at det er hårdt at gå?’’ Spurgte jeg ham stille imens jeg kunne mærke, at han stod lige op af mig bag mig.

’’Jo, men det bliver sku da ikke nemmere af, at du trækker tiden ud’’ Svarede Justin roligt og afslappet bag mig og fik mig til at tage en dyb indånding og sukke svagt.

’’Kom så, babe.. Du ser hende igen om nogen timer’’ Sagde Justin og greb min hånd og begyndte at trække lidt i den.. Ja, vi havde jo sagt farvel og alt muligt til hende, så vi kunne jo godt bare gå.. Men det føltes bare så ondt at gå!. Bare at efterlade hende!.. Tænk, at det her ikke var blevet nemmere for mig, selvom jeg havde gået igennem det hele før!.

’’Ej, nu gider jeg ikke mere!.. Kom så’’ Sagde Justin lavt og lettere bestemt og trak så godt i min arm, så jeg vendte mig om og blev trukket ud af stuen af Justin.

’’Jaja, Justin!’’ Sagde jeg lavt og lidt bestemt, da han blev ved med at trække mig efter sig ned af gangen og hen ud hovedindgangen af vuggestuen.

’’Næste gang, så tager vi sku Liam med ind.. Eller også venter du ude i bilen og så går jeg selv ind og aflevere hende’’ Sagde Justin imens han kort vendte sig om og kiggede på mig og samtidig slap min hånd.

’’Så du har det på ingen måder svært med at efterlade vores datter og lade hende blive passet af alle mulige andre?’’ Spurgte jeg og rynkede panden lidt, da jeg synes, at han var utrolig kold lige nu.. Ramte det slet ikke ham, at hans 6 måneder gamle datter allerede skulle passes af andre?.

’’Har jeg sagt det?. Nej, vel?!. Jeg er bare ikke ligeså pylret som dig og de mennesker her, ved hvad de laver.. Det er deres jobs at passe ungerne.. Og nu skal vi videre, for vi skal aflevere Liam og jeg skal i studiet’’ Sagde Justin lavt og lidt bestemt, hvorefter han vendte sig om og gik videre. Jeg tog en dyb indånding og pustede hårdt ud, hvorefter jeg fulgte efter ham ud af vuggestuen og ud til bilen som holdte ude ved vejen og ventede på os...

                                                                                               ~

                         Location: Hawthorne School, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 9 August 2021, Kl. 07.47.

 

’’Vi ses, champ’’ Lød det fra Justin, som gav Liam high five imens han smilede afslappet.

’’Yup’’ Svarede Liam imens han stod foran Justin og jeg sagde farvel ude foran skolen lige ved vores bil.

’’Vi ses, skat’’ Sagde jeg kort og gav Liam et ordentligt kram.

’’Hav nu en god dag.. Og opfør dig nu ordentligt, ikke?’’ Sagde jeg imens jeg bare krammede ham og dårligt nok ville give slip på ham igen.

’’Jaja, mor.. Slip nu.. Jeg skal over til mine venner’’ Sagde Liam i krammet og fik mig til at slippe ham roligt.

Han skulle lige til at løbe, da jeg grinede svagt og tog blidt fat i hans arm.

’’Hey, hey.. Hvad med at sige ordentligt farvel, hva?’’ Spurgte jeg ham med et sødt smil og bukkede mig ned og kyssede ham på kinden.

’’Ej, mor!.. Det er pinligt’’ Sagde Liam hurtigt og tørrede sin kind og trådte et skridt tilbage imens jeg åbnede munden lidt og kunne ikke lade vær med at smile overrasket.

’’Er det pinligt at vise, at man elsker sin mor?’’ Spurgte jeg lidt grinende.

’’Meget!.. Hej hej’’ Sagde Liam kort og vendte sig så om og løb over til en lille gruppe drenge, som stod længere op af stien til hovedindgangen til skolen.

’’Okay..’’ Svarede jeg lettere overrasket og lidt for mig selv imens jeg løftede øjenbrynene svagt bag mine solbriller, da jeg var virkelig forbavset over, at Liam virkelig synes, at det var pinligt.

’’Kom så, pinlige mor.. Vi skal videre’’ Lød det smågrinende fra Justin som straks fik min opmærksomhed.

’’Er det ikke først i teenageårene, at forældre bliver pinlige?’’ Spurgte jeg Justin som grinede svagt og trak på skuldrene.

’’Måske da du var teenager.. Tiderne skifter, babe.. Kom, ind i bilen’’ Sagde Justin og åbnede bildøren imens han smilede flabet til mig.

’’Seriøst.. Han har lært alt for meget af dig’’ Sagde jeg flabet og steg så ind i bilen og satte mig på mit sæde, hvorefter Justin kom ind og smækkede døren og gik forbi mig, så han kunne sætte sig på sit eget sæde.

’’Hugo, du kan godt køre nu’’ Sagde Justin imens han trykkede samtaleknappen ned.

’’Hvor skal vi hen?’’ Lød det kort efter fra Hugo i højtalerne.

’’Vi skal bare hjem først hurtigt’’ Svarede Justin ham imens han trykkede samtaleknappen ned.

’’Okay..’’ Lød det kort efter fra Hugo igen, hvorefter bilen begyndte at køre og jeg tog en dyb indånding imens jeg kiggede op imod skolens hovedindgang.

’’Helt ærligt, ikke Justin?’’ Startede jeg kort og vendte roligt blikket imod ham.

’’Mm?’’ Mumlede Justin kort og kiggede afventende på mig.

’’Var jeg virkelig pinlig?’’ Spurgte jeg ham ret seriøst.

’’Ej, hold nu op, babe’’ Pustede Justin opgivende meget hurtigt efter min sætning.

’’Jeg har bare altid sagt til mig selv, at jeg ikke ville være en pinlig forælder, og nu står Liam som 7 årige allerede og synes, at det, at jeg giver ham et kys på kinden er pinligt.. Jeg troede sku først, at sådan noget begyndte i teenageårerne’’ Sagde jeg ærligt.

’’Ja, men lad nu vær, ikke.. Han er en dreng, Maddie og hans venner stod og ventede på ham og kunne se ham. Selvfølgelig er det pinligt for en dreng, når ens mor er så kærlig imens vennerne står ved siden af.. Godt nok har jeg ikke selv haft forældre, men jeg kan godt huske hvordan det var at gå i skole og se ens venners forældre kysse deres børn farvel. Det var ikke engang mig der havde sådan nogen forældre, men jeg blev sku også pinlig berørt på mine venners vegne, da halvdelen af skolen kunne se det..’’ Forklarede Justin helt køligt og afslappet.

’’Det er bare svært at lade vær.. Jeg vil jo gerne have, at han hele tiden bliver bekræftet i, at jeg elsker ham meget højt’’ Sagde jeg ærligt og kiggede lidt ned i skødet på mig selv.

’’Det ved han sku godt, babe.. Og nu ved du, at kys i offentligheden ikke er noget man gør mere’’ Svarede Justin kort og fik mig til at tage en dyb indånding. Det var helt klart noget jeg lige skulle vende mig til!. Uden tvivl!.

                                                                                            ~

            Location: I bilen, 10 minutter hjemmefra, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 9 August 2021, Kl. 08.18.

 

’’Ja okay.. Ja, men Maddie skal lige sættes af derhjemme og så kommer jeg i studiet.. Selvfølgelig, bro.. Jaja.. Okay.. Hey..’’

Jeg vendte roligt blikket imod Justin som netop havde lagt på efter en ca. 5 minutters samtale med Chris, som han havde aftalt at mødes i studiet med sammen med Cody og Dan, som også ville være der til at hjælpe Justin med at lave hans akustiske album sammen med Justins producer Rodney.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg roligt og afslappet.

’’Det var bare Chris der sagde, at han var kommet hen til studiet og de ventede kun på mig’’ Svarede Justin roligt imens han begyndte at gå på Twitter på hans mobil.

’’Så du tager derhen ligeså snart jeg er blevet sat af derhjemme, eller?’’ Spurgte jeg ham en smule skuffet, hvilket jeg prøvede at skjule lidt.. Ja, jeg havde regnet med, at eftersom vi ikke havde haft et eneste øjeblik alene i hele den sommerferie som netop var slut, så kunne vi bruge lidt timer sammen helt alene.. Jeg vidste da godt, at han skulle i studiet, men jeg havde ikke regnet med, at det hastede så meget som det tydeligvis gjorde.

’’Mm-hm’’ Mumlede Justin fjernt og nikkede kort imod sin mobil, hvor han var ved at lave et random tweet.

’’Ja okay..’’ Svarede jeg med et svagt suk og pustede svagt, hvilket Justin tydeligvis bare ignorerede.

’’Hvad med turen hjem til Vegas til min mors fødselsdag?.. Har du tænkt over det?’’ Spurgte jeg efter en kort stilhed og kiggede spørgende på ham imens han bare sad og trykkede lidt på sin skærm uden at svare. Dog lukkede han skærmen efter lidt tid imens han tog en dyb indånding og vendte blikket hen på mig.

’’Hvad sagde du?’’ Spurgte han og kiggede spørgende på mig.

’’Min mors fødselsdag?’’ Svarede jeg kort og løftede svagt øjenbrynene og kiggede spørgende på ham.

’’Årg.. Nåe, ja... Jeg bliver sku nok hjemme’’ Svarede Justin og vendte blikket væk fra mig imens jeg rynkede panden svagt og kiggede skuffet på ham.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg hurtigt og holdte mit blik på ham.

’’Fordi jeg skal i studiet og arbejde på mit album’’ Svarede Justin lettere køligt.

’’Justin, jeg har tjekket din kalender og du skal ikke noget hele weekenden’’ Sagde jeg og kiggede dumt på ham, da han ikke skulle tro, at jeg hoppede på den.

’’Det er noget Chris og jeg lige har aftalt her igår’’ Svarede Justin køligt og kiggede køligt på mig.

’’Okay.. Så du og Chris aftaler, at i skal i studiet selvom i begge godt ved, at det er den weekend, hvor vi skal til Vegas?’’ Sagde jeg småsurt og rynkede panden lidt.

’’Ja.. Chris har også sagt nej til at tage med og så gider jeg ikke’’ Svarede Justin hurtigt og lettere irriteret.

’’Mm-hm.. Så du springer fra fordi Chris gør det?.. Du vil måske ikke være sammen med din familie alene uden dine venner eller hvad?’’ Spurgte jeg irriteret og virkelig skuffet.

’’Det er jo ikke min familie, Maddie’’ Sukkede Justin opgivende som om, at han slet ikke gad høre på mig.

’’Vi er din familie, Justin!. Jeg taler sku da og mig og ungerne man!’’ Vrissede jeg en smule højt af bar frustration over hans lamme undskyldning for at springe fra.

’’Lad vær med at hæve stemmen overfor mig, okay!’’ Vrissede Justin hurtigt og kiggede surt på mig.

’’Så kom med en fucking bedre undskyldning for at springe fra end det der, for det gør mig kræftedeme sur!.. Vi har ikke været alene i en hel sommerferie og nu har vi endelig muligheden for at være alene idag og så skal du selvfølgelig hurtigt i studiet, og kræftedeme om du ikke også springer fra en tur til Vegas i en hel weekend bare fordi Chris gør det samme!.. Det er fandme som om, at du slet ikke har lyst til at være alene med os længere uden nogen af vennerne er til stede man!’’ Vrissede jeg frustreret og irriteret.

’’Er jeg ikke alene med jer nok eller hvad?.. Er det det du siger?.. Jeg er sku da hjemme så tit som muligt og det er sku da ikke altid, at der er andre man!’’ Vrissede Justin bestemt og småvredt imod mig.

’’Du gider ikke tage med os til Vegas bare fordi Chris ikke tager med!. Det giver sku en følelsen af, at du ikke vil tage nogen steder med os ud..’’

’’Jeg gider ikke med fordi din fucking far er der, forhelved!. Burde du ikke snart have lært, at ham og jeg hader hinanden og ikke skal være i samme lokale, eller hvad?!’’ Afbrød Justin mig vredt og med en hævet tone, så jeg straks blev lidt mundlam og bare kiggede småvredt og skuffet på ham.

’’Og for fremtiden behøver du ikke spørge om jeg vil med til noget, hvor din far er med!.. For det vil jeg sku ikke!’’ Småvrissede Justin videre efter en kort stilhed og vendte blikket væk fra mig.

’’Hvad med at komme videre, hva?.. Min far har lagt det bag sig og..’’

’’Gu fanden har han ej man!. Han er et fucking røvhul og han vil gøre alt for at rydde mig af vejen!’’ Afbrød Justin mig vrissende.

’’Kunne du ikke prøve at lade vær med at svine ham til imens jeg hører på det?.. Det rammer mig faktisk rigtig hårdt, at du taler sådan om ham’’ Sagde jeg og prøvede at lyde en smule såret.

’’Nurh, hvor er det synd for dig!.. Kan fars lille engel ikke tåle at høre sandheden om hvad man mener om ham?’’ Sagde Justin virkelig spydigt og kiggede nærmest ondt på mig.

’’Justin, du går snart over en grænse, som..’’

’’Og hvad rager det mig man!.. Accepter dog forhelved, at jeg ikke kan klare den stodder man!. Lad vær med at tro på at tiden kan ændre striden imellem din far og mig!. Du spilder fandme tiden ved at gå og håbe på, at du kan få din far og jeg til at kunne lide hinanden, for det kommer aldrig til at ske!.. Fatter du det eller hvad!’’ Vrissede Justin og afbrød mig endnu engang, hvilket virkelig gjorde mig sur.. Dog gjorde hans ord mig også virkelig ked af det, og jeg syntes ærlig talt, at han begyndte at blive virkelig modbydelig at høre på!.

’’Prøver jeg måske på det?.. Nej!.. Jeg ville bare gerne have dig med til Vegas i en fucking lille weekend, men du er åbenbart for bange til at kunne se min..’’

’’Bange!.. Kalder du mig bange!.. Jeg er ikke en skid bange man!. Det her handler bare om, at jeg ikke vil tilbringe en hel og meget lang weekend i din fars selskab og i hans hus!.. Jeg gider ikke glo på den gamle nar!. Det har ikke en skid med at være bange at gøre man, så stop det pis lige nu!’’ Vrissede Justin vredt og kiggede skarpt på mig.

’’Det har det da!. Istedet for at mande dig op og vise min far, at han ikke kan holde dig væk, så vælger du bare at blive væk!.. Det er fandme chicken, det er!’’ Vrissede jeg bare for at provokere, da jeg vidste, at det pissede Justin af, når jeg kaldte ham bange eller for en kylling.

’’Hold din fucking kæft, Maddie!.. Vil du virkelig gerne give mig en lorteweekend i din fars selskab og lade ham gå og trykke bevidst på alle mine knapper, så jeg til sidst smadre det hele for alle andre og ødelægger din mors fødselsdag?.. Er det det?.. Vil du gerne se mig kæmpe imod din far, så du i det mindste kan føle dig som en der er værd at kæmpe for?!’’ Vrissede Justin i takt med, at jeg bemærkede, at vi stoppede ved vores hus ude på vejen..

Sådan som Justin beskrev det, var slet ikke sådan som jeg havde det, men hans sidste kommentar bed jeg virkelig mærke i!.

’’Er jeg ikke værd at kæmpe for eller hvad?’’ Spurgte jeg og rynkede panden kraftigt og blev faktisk lidt såret over det efter at jeg gentog hans ord.

’’Sagde jeg det eller hvad?!’’ Vrissede Justin og kiggede vredt på mig.

’’Ja, det gjorde du faktisk!.. Du sagde, at så kunne jeg i det mindste FØLE mig som en der var værd at kæmpe for!.. Det er ligesom at sige, at jeg ikke er det normalt!’’ Vrissede jeg og blev faktisk mere og mere såret jo mere jeg gravede i det og tænkte over det.

’’Hold nu kæft man!.. Det..’’

’’Næ, gu fanden vil jeg da ej holde kæft man!.. Hvis det virkelig er sådan du har det, så fint nok!. Så forstår jeg bare ikke hvad fanden du er sammen med mig for!.. For tro mig!. Jeg kan sku sagtens finde en anden!’’ Vrissede jeg udelukkende bare for at provokere ham virkelig meget imens jeg hurtigt rejste mig fra sædet og gik foroverbøjet hen til bildøren, som jeg åbnede og hoppede ud af.

’’Maddie, du bliver lige her, du gør!’’ Vrissede Justin efter mig meget vredt.

’’Næ, bare skrid med dig!.. Jeg er jo ikke værd at kæmpe for, så bare fis af med dig!.. Så kan jeg jo tænke over hvad fanden jeg laver med en mand som ikke engang vil kæmpe for at holde på mig imens du er skredet ud til dine fucking venner!’’ Vrissede jeg vredt og smækkede derefter bildøren hårdt og gik hurtigt hen og låste vores port til huset op med chippen.

Fuck ham man!.. Fuck, han pissede mig af lige nu!.. Troede han virkelig, at han ikke behøvede at kæmpe mere for mig?.. Bare fordi vi var sammen, så betød det kræftedeme ikke, at han var færdig med at kæmpe!. Det at blive sammen krævede fandme også en indsats!.. En indsats for os begge to, men lige nu var det åbenbart kun mig der gjorde en indsats!. Han var åbenbart så sikker på mig, at han helt kunne lade vær med at gøre en indsats og fortsætte med at kæmpe for mig!.

Selvfølgelig kunne Justin være sikker på mig, men han skulle jo ikke være så sikker på det, som han var!. Han måtte gerne frygte det lidt og tænke, at hvis han ikke gjorde en indsats i vores forhold, så kunne det sagtens slutte!. Han skulle da ikke gå at tro, at han bare kunne sige og gøre hvad det passede ham og jeg bare stod standby og fandt mig i alt!. Okay, det gjorde jeg jo, men forfanden!. Han skulle bare ikke være så sikker!. Han måtte sku gerne gå og frygte lidt, at han sagtens kunne miste mig, ligesom jeg tit gik og frygtede, at jeg kunne miste ham, hvis ikke jeg kæmpede for ham og gjorde en indsats selv, så vi begge kunne holde vores forhold ud!...

Jeg hørte at porten bag mig lukkede imens jeg gik op imod hoveddøren og fandt mine nøgler frem til vores aflåste dør. Jeg blev faktisk lidt skuffet, da Justin tydeligvis bare valgte at sige til Hugo og Kenny, at de bare skulle køre, da jeg hørte motoren på bilen starte og bilen kort efter kørte væk.

Jeg kiggede mig hurtigt over skulderen og så så lige enden af bilen forsvinde rundt om hjørnet ved huset lige udenfor porten. Jeg sukkede svagt og rømmede mig lidt og vendte så blikket imod døren igen for at låse op.

Fuck da ham man!.. Men fint nok, så kunne han sku da bare blive hjemme fra Vegas og passe på sig selv!. Så tog jeg bare selv afsted sammen med Em, ungerne og hundene!.. Ja, bare fordi, at han blev hjemme, så betød det ikke, at jeg gjorde det samme!. Og selv hvis han skulle spørge og måske blive sur over, at jeg tog afsted istedet for at blive hjemme sammen med ham, så var jeg sku ligeglad!. Han kunne fandme rende mig i røven!. Bare fordi, at han ikke brød sig om min far, så betød det ikke, at jeg også cuttede ham fra!. 

____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...