Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360647Visninger
AA

18. Statsforvaltningen..

 

                  Location: Statsforvaltningen, Beverly Hills. Dato: Torsdag d. 16. September 2021, Kl. 13.20.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg vidste det man!. Ei, han var sku da utrolig man!. Selv efter at have mindet ham om det stort set hver eneste dag og sagt, at han skulle møde op idag, hvis han ikke ønskede en retssag og alt muligt pis, så dukkede han fandme stadig ikke op, og jeg sad her alene med en sagsbehandler og følte mig så fucking dum!. Eii man!. Fucking idiot!. Men jeg vidste jo, at det ville ske eftersom han hele tiden havde sagt, at jeg ikke fik ham med til det her.. Men jeg havde bare et håb indeni som sagde, at han ville ændre mening til allersidst og tage det her lidt voksent og møde op til det her skide møde, hvor vi skulle snakke om skilsmisse, om hvor børnene skulle bo og alt det bræk der!.

Jeg fjernede irriteret min mobil fra øret og lagde på i opkaldet til Justin, hvor den endnu engang ringede ud og gik på telefonsvare!. Mødet startede rigtigt kl. 13.00, men eftersom Justin ikke var dukket op, så var jeg endt med at sidde her alene foran en sagsbehandler og kime Justin ned uden at han overhovedet tog telefonen. Kæft man!. Den havde han fandme regnet godt ud, hva!. Eii man!. Kæft jeg var sur!.

’’Han tager den stadig ikke?’’ Lød det fra sagsbehandleren som jeg havde fundet ud af hed Nina og som lignede en der var i midten af 40’erne.

’’Nej, desværre ikke’’ Sukkede jeg opgivende og smed min mobil ned i min lysebrune store Gucci-taske som jeg havde taget med mig eftersom lommerne i mine mørke stramme jeans var alt for små til at have noget i overhovedet. Heller ikke min hvide kvartærmet og nedringet bluse havde nogen lommer.

Og når vi nu snakkede om tøj, så kunne jeg ligeså godt sige, at jeg havde taget mine Gucci-solbriller på som sad oppe i mit løse og lange glatte blonde hår og på min raske fod havde jeg taget en hvid Nike-sko på og som altid havde jeg min sorte støvle på min brækkede fod, som jeg godt kunne mærke var lige ved at være i topform igen.. Det var heller ikke så mærkeligt eftersom jeg allerede på Mandag skulle på hospitalet og have støvlen af og have tjekket om min fod var tip top igen, hvilket jeg selv synes, at den var. Den var stadig lidt øm, men jeg begyndte da at kunne støtte på foden igen uden at have støvlen på, så det gik da den rigtige vej..

 

 

Jeg sukkede tungt imens jeg satte tasken ned på gulvet ved siden af min stol og kiggede så over på Nina som smilede medfølende til mig imens hun sad og rodede lidt med sin kuglepind med et par fingre.

’’Er der slet ikke nogen mulighed for, at man kan blive skilt uden hans underskrift?’’ Spurgte jeg hende lettere opgivende, men vidste egentlig godt hvad svaret var eftersom jeg havde læst en del om skilsmisser osv på nettet.

’’Desværre, nej.. Der skal underskrives af jer begge, men det er jo sådan, at i starter med at blive separeret i et halvt år før i kan skilles’’ Forklarede Nina kort.

’’Er det ikke kun, hvis det er en almindelig skilsmisse?’’ Spurgte jeg lidt undrende og rynkede panden svagt.

’’Jo, men er det her da ikke en almindelig skilsmisse?’’ Spurgte Nina og kiggede spørgende på mig imens jeg forholdte mig tavs.

’’Du har tavshedspligt, ikke?’’ Spurgte jeg hende kort, da jeg gerne ville svare på hendes spørgsmål, men hvis hun pludselig kunne plapre ud til alle om at Justin Bieber havde været sin kone utro, så havde jeg da bestemt ikke tænkt mig at fortælle det, da jeg ikke mente, at det var nødvendigt for verden at vide det.

’’Jo, jeg har tavshedspligt’’ Sagde Nina kort og ret troværdigt og nikkede svagt.

’’Okay.. Men nej, det er ikke en almindelig skilsmisse.. Han var mig utro’’ Svarede jeg og fik et stik i maven over at sige det højt.. Ja, jeg ønskede jo helst bare at jeg kunne glemme det og kom videre men det havde ramt mig alt for hårdt til at jeg overhovedet kunne glemme det og bare lade det passere.

’’Okay.. Jamen, så er der mulighed for, at i kan springe separationen over og blive skilt med det samme, hvis der forlægger en tredjepartserklæring..’’ Forklarede Nina kort og venligt.

’’Og en tredjepartserklæring er der hvor hende han var mig utro med også skriver under, ikke?’’ Spurgte jeg bare for at være sikker og fik hurtigt Nina til at nikke.

’’Netop’’ Svarede Nina kort og fik mig til at nikke svagt og vende mit tænksomme blik lidt ned i bordet imens jeg bed mig svagt i læben. Det skulle vel ikke være noget problem at få Hailey til at skrive under på de papirer?.. Så kunne hun jo få Justin for sig selv?.. Ja, det pinte mig at sige det på den måde, men jeg prøvede jo at se det fra hendes side og eftersom hun havde fortalt mig, at hun var vild med Justin, så ville hun vel ikke have noget imod at sætte en krusedulle på et stykke papir, vel?.

’’Ja okay, men jeg må se hvad jeg kan gøre. Du må virkelig undskylde, at han ikke dukkede op. Jeg skal nok sørger for, at han er med næste gang’’ Sagde jeg kort og rejste mig op imens jeg gav hånden til Nina som også rejste sig og nikkede svagt.

’’Du kan altid ringe hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, og hvis du virkelig gerne vil skilles og han ikke vil, så kan vi jo sagtens finde ud af noget med en retssag’’ Rådede Nina mig og fik mig til at nikke kort.

’’Ja.. Nu håber jeg bare, at jeg kan overtale ham istedet for at slæbe ham i retten, men hvis han bliver ved med ikke at dukke op til møderne eller nægter at skrive under, så er der jo ingen anden udvej’’ Sagde jeg lettere mut, da det jo ikke ligefrem var en fornøjelse at gøre alt det her..

Det ville jo være den største løgn, hvis jeg sagde, at jeg slet ikke elskede ham mere, for det gjorde jeg jo.. Det forsvandt jo ikke bare sådan fra den ene dag til den anden. Ja, jeg hadede ham virkelig for det han havde gjort, men inderst inde så elskede jeg ham jo stadig.. Men tillid og medfølelse?.. Det var sku helt væk!. Det havde han sørget for at fjerne helt fra mig!. Jeg stolede ikke en skid på ham og jeg kunne bare ikke få medfølelse for ham, når han sagde, at han var ked af det og jeg ved ikke hvad.. Så meget hadede jeg ham i hvert fald!..

Jeg fik sagt farvel til Nina og kom ud af hendes kontor, hvor jeg derefter gik ned af en masse lange gange, så jeg kunne komme ned til hovedudgangen, hvor min bil holdte ude på den tilhørende parkeringsplads.

Jeg kom til hovedindgangen og bemærkede hurtigt en masse mennesker stå ude foran bygningen, og jeg var på ingen måder i tvivl!. De stod der også, da jeg selv gik herind eftersom de tydeligvis havde fulgt efter mig på vej herhen!.

Jeg tog mine Gucci-solbriller ned foran øjnene og var glad for, at jeg havde ladet mit hår være løst og glat idag, så jeg kunne gemme mig bag det. Godt nok var det ikke det tykkeste hår i verden, men det var lang og også tykt nok til at gemme sig bag, så jeg kunne forhindre at papsene fik billeder af mig.

Jeg tog en hurtigt og dyb indånding og gik så udenfor og bemærkede hurtigt at papsene straks løftede deres kameraer imod mig og klikkede løs på dem for at få billeder og optagelser af mig imens de spyttede alle deres spørgsmål ud i hovedet på mig. Men som altid svarede jeg dem selvfølgelig ikke på en skid.

’’Maddie, skal du og Justin skilles?.. Madeline, har du det godt med at have smidt Justin ud og ladet ham bo på et hotel?.. Madeline, kig lige her.. Madeline, græder du?.. Hvordan tager jeres børn dit og Justins fjendskab?.. Madeline, bare lige et billede.. Come on, Maddie..’’

Alle de spørgsmål!. Årg, god man!. Fattede de ikke, at de ikke fik noget svar eller hvad?. Burde de ikke snart vide det?.

Jeg fortsatte bare med at ignorere det så godt som muligt imens de fulgte efter mig helt over til min bil som jeg skyndte mig at finde nøglen frem til i min taske og låse den op. Jeg hoppede hurtigt ind og smækkede og låste alle dørene og satte hurtigt nøglen i bilen imens papsene omringede min bil foran. Heldigvis skulle jeg bakke ud, så det var ikke noget problem at slippe væk eftersom de var søde nok til ikke at stille sig om bagi bilen.

Jeg lavede en hurtigt vending og satte så i gear og gassede op og kørte væk fra dem. Jeg tog en dyb indånding og gned mig lidt i panden imens jeg koncentrerede mig om at se på vejen, så jeg kunne se hvor jeg kørte.

Allerede nu vidste jeg hvor næste stop gik hen til!. Studiet!. Studiet, hvor jeg vidste, at Justin ville være idag for at arbejde på sit akustiske album!...

                                                                                               ~

                    Location: Studiet, Hollywood, Beverly Hills. Dato: Torsdag d. 16. September 2021, Kl. 13.48.

Jeg rev hårdt døren op til studiet selvom jeg tydeligt kunne høre, at de var i fuld gang med at optage derinde hvilket betød, at man skulle være stille og ikke bare brase ind af døren ligesom jeg gjorde. Det var jeg dog pisse ligeglad med lige nu!. Jeg skulle bare have fat i ham!.

Uden at fokusere på hvem der egentlig ellers var i lokalet gik jeg direkte hen til pultene, hvor Rodney sad og kiggede mundlamt på mig. Jeg kiggede ind igennem glasruden til studiet, hvor jeg så Justin sidde på en stol med sin guitar med Cody og Dan ved hans side. Jeg bukkede mig ned til mikrofonen ind til studiet og trykkede på samtaleknappen imens jeg kiggede vredt på Justin.

’’Justin!. Ud nu!’’ Vrissede jeg vredt og slap knappen og gik så hen til døren, som førte ud af studiet igen, så jeg kunne komme hen til den dør der førte ind til der hvor Justin sad inde.

’’Hey, Maddie’’ Lød det lidt mundlamt bag mig fra en mandelig stemme som jeg ikke lige kunne sætte ansigt på, da jeg var virkelig vred. Jeg ignorerede også bare stemmen bag mig og gik helt ud af studiet og smækkede døren efter mig og gik hen til den dør, som førte ind til selve lydstudiet, hvor Justin kort efter kom ud med et køligt blik og lukkede døren efter sig, så ingen andre end os kunne høre os.. Medmindre altså at bølgerne gik højt imellem os.. Jeg havde i hvert fald ikke tænkt mig at holde igen.. Og det havde jeg sku heller ikke lyst til!.

’’Jeg sagde det til dig, Maddie.. Jeg sagde jeg ikke dukkede op’’ Sagde Justin helt køligt og fattet imens han stod foran mig.

’’Du er kræftedeme det største svin på jorden man!.. Så knepper du en anden og bagefter forventer du, at vi bliver sammen, og du vil ikke lade mig komme videre med mig liv!..’’ Vrissede jeg vredt og arrigt og stirrede vredt på ham.

’’Nej, for du høre ikke til hos andre end mig!’’ Vrissede Justin hurtigt tilbage og kiggede skarpt på mig.

’’Hvis alle fyre er ligesom dig, så vil jeg kræftedeme hellere være single resten af livet man!.. Men fint nok.. Hvis du ikke har tænkt dig at skrive under, så..’’

’’Hvorfor fanden skulle jeg skrive under, når jeg stadig elsker dig man!’’ Afbrød Justin mig hurtigt.

’’Jamen det er helt fint, Justin.. Hvis du hellere vil igennem retssager og jeg ved ikke hvad, hvor alt bliver lagt frem og jeg til sidst får den fulde forældremyndighed over ungerne, så er det da fint!.. Så håber jeg kræftedeme, at det var det værd ikke at samarbejde og lade mig gå!’’ Vrissede jeg vredt og vendte mig derefter om for at gå.

’’Maddie, forhelved, vent nu man!’’ Sagde Justin hurtigt og lettere opgivende og tog forsigtigt fat i min skulder, så jeg stoppede op og vendte mit kølige blik imod ham.

’’Forhelved altså, det var jo ikke meningen det her..’’ Sagde Justin opgivende og kiggede opgivende på mig.

’’Hvad var ikke meningen?.. At du ikke dukker op derhenne som jeg har bedt dig om, så jeg sad der og følte mig så fucking dum?’’ Spurgte jeg vrissende.

’’Nej forhelved.. Jeg dukkede ikke op fordi jeg ikke ville skrive under. Så simpelt er det.. Men jeg vidste, at når det gik op for dig, at jeg ikke kom, så ville du komme herned og det var ligesom ikke meningen at blive sur og irriteret og vrisse af dig’’ Sagde Justin opgivende og fik mig bare til at løfte øjenbrynet på en ret flabet og kold måde.

’’Kan vi ikke tage ud nu og spise en frokost sammen og snakke om det.. Maddie forhelved, jeg er ved at blive revet midt over. Jeg savner dig af helvedes til og jeg er klar på at gøre alt for at komme hjem igen og være sammen med dig og ungerne..’’ Forklarede Justin kort og kiggede seriøst på mig.

’’Neej, hvor fint, men hvad fanden rager det mig?.. Du kan ikke gøre noget som får mig til at tilgive dig og jeg kan ikke være sammen med en, som jeg ikke kan tilgive!’’ Småvrissede jeg vredt og kiggede skarpt på mig.

’’Men gør mig nu alligevel den tjeneste og tag ud og spis en frokost med mig’’ Sagde Justin roligt.

’’Jeg har ikke tid, Justin.. Jeg skal hente ungerne og så skal vi ud og hygge med Em og Toby, så det kan jeg ikke’’ Sagde jeg køligt og skulle til at vende mig om igen og gå, men igen tog Justin hurtigt fat i mig og stoppede mig ved at løbe ind foran mig.

’’Hvornår er du færdig med det?’’ Spurgte han mig.

’’Det ved jeg ikke.. Engang i aften, vel’’ Svarede jeg køligt og rynkede panden lidt og prøvede at gå udenom ham, men han var hurtig til at følge mine trin, så han trådte til siden og stod igen foran mig.

’’Så få Em til at passe ungerne i aften og så lad os tage ud og spise eller få noget at drikke på en restaurant.. Så ring til mig og så mødes vi på en restaurant efter dit valg, og så snakker vi om det hele’’ Sagde Justin og kiggede bedene på mig.

Jeg sukkede tungt og kiggede lidt tænksomt og opgivende til siden imens jeg bed mig svagt i læben. Hvis jeg nogensinde skulle have en chance for at overbevise Justin om, at vi skulle skilles, og så derved slippe for alt det lort med retssager osv, så måtte jeg vel gøre det?.. Det lød som om, at en ordentlig samtale kunne få ham til at ændre mening og så skrive under på de skide papirer, så vi begge kunne komme videre med vores liv uden at skulle igennem en krig først..

Jeg vendte blikket tilbage på Justin og nikkede så svagt.

’’Jo okay.. Så lad os tales ved i aften og finde ud af hvor vi mødes.. Men nu er jeg altså nød til at gå’’ Sagde jeg lettere køligt og gik udenom Justin og denne gang lod han mig gå.. Heldigvis!. Nu skulle jeg bare hjem til Em, hente hende og Toby og derefter ned og hente mine børn fra vuggestuen og skolen, og forhåbentlig kunne en hyggedag i byen sammen med dem gøre mit humør en smule bedre!..

                                                                                               ~

                            Location: Mc Donalds, Beverly Hills. Dato: Torsdag d. 16. September 2021, Kl. 17.35.

 

’’..Så nu har vi aftalt at mødes i aften på en restaurant, hvor vi taler ordentligt om det hele og finder en løsning på hvad vi gør, for den måde vi har gjort det på indtil videre, fungere slet ikke’’ Forklarede jeg afsluttende Em efter at have forklaret hende alt hvad der var sket idag.. Eller bare alt hvad der skete i mit liv for tiden.. Og lige nu var jeg nok ikke alene om at tænke, at det var det rene kaos, eftersom Em nikkede svagt og forstående med et ’’hold da op en masse ting’’ –blik i ansigtet.

’’Em, kunne jeg overtale dig til at kigge efter ungerne hjemme ved mig i aften, når jeg tager ind og mødes med Justin?’’ Spurgte jeg hende og kiggede ret seriøst på hende.

’’Selvfølgelig. Jeg har sagt, at jeg er der, hvis du har brug for det.. Men tror du selv, at i kan finde en løsning?.. Jeg mener, han vil ikke skilles og det vil du?.. Hvad vil du sige til ham’’ Spurgte Em og kiggede ret seriøst på mig.

’’Det håber jeg vi kan.. Jeg har tænkt mig at sige til ham, at jeg vil hive fat i Hailey og bede hende om at skrive under på at Justin har været mig utro med hende, så vi kan springe separationen over og gå lige til sagen og blive skilt..’’ Forklarede jeg kort og småfjernt imens jeg kiggede hen imod legeområdet, hvor Liam og Toby tumlede rundt og legede sammen efter de havde spist deres happy meals som vi havde bestilt til dem. Mikayla lå og sov i liften på sædet ved siden af mig af den sofa jeg sad på, imens Em sad overfor mig på en stol ved bordet.

’’Det går han aldrig med til, Maddie. Han vil jo ikke skilles, så hvad skulle det hjælpe at sige, at du vil få det hele til at gå hurtigere ved at lade hende skrive under?’’ Spurgte Em ret seriøst og kiggede spørgende på mig imens jeg vendte blikket ned og stak i den salat jeg havde fået bestilt af Em, men som jeg slet ikke havde lyst til at spise.

’’Nej, men vi må finde et kompromis så.. Vi kan ikke fortsætte sådan her og jeg ser helst, at vi undgår en retssag og jeg ved ikke hvad’’ Sagde jeg stille og lettere opgivende og kiggede op på Em som så lettere trist ud imens hun sukkede og nikkede svagt.

’’Hvad er der?’’ Spurgte jeg svagt og rynkede panden lidt i undring.

’’Jeg synes bare, at det er noget fucking lort, for at være helt ærlig.. Altså du og Justin er bare det der perfekte par og jeg synes det er så nederen at i skal skilles’’ Sagde Em lettere opgivende og kiggede småtrist på mig.

’’Så du forstår mig ikke eller?’’ Spurgte jeg en smule forvirret, da hendes ærlighed kom lidt bag på mig. I mine ører lød det mest som om, at hun sagde, at jeg skulle blive sammen med Justin, hvilket jeg slet ikke kunne forstå, da hun indtil videre kun havde givet udtryk for, at hun godt forstod, hvorfor jeg ville skilles.

’’Jo, 100%!. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan være i det og ikke kan tilgive ham. Det må du slet ikke tro, at jeg ikke forstår, for det gør jeg virkelig.. Men måske kræver det bare tid.. Jeg ved det ikke, men altså.. I er bare så gode sammen og jeg kan se, at du savner ham helt forfærdeligt’’ Sagde Em stille og virkede ret ærlig overfor mig.

’’Selvfølgelig savner jeg ham. Hvad havde du regnet med?. Jeg elsker ham jo stadig, men samtidig så hader jeg ham også bare som pesten for det han har gjort og hvor end jeg gerne ville, så kan jeg bare ikke tilgive ham.. Det kan jeg bare ikke’’ Svarede jeg ærligt og mærkede en underlig følelse i kroppen over igen at skulle snakke om alt det her.. Ja, det var efterhånden hverdag for mig at snakke om det eller tænke på det, men den forfærdelige følelse ændrede sig aldrig!. Jeg savnede og elskede ham så det gjorde helt ondt, men samtidig så var han også bare det største svin jeg nogensinde havde mødt!.

’’Nej, måske ikke lige nu.. Det er derfor, at du måske burde give det lidt tid?..’’ Forklarede Em og fik mig til at sukke svagt og kiggede ned i min salat igen og stikke lidt i salatbladene med min gaffel.

’’Jeg tror ikke det ændre sig, Em.. Justin har været sammen med en anden. Min gode veninde endda.. Jeg har kunne tilgive ham for alt det lort han har lavet, men der er også grænser, og min grænse går lige præcis ved utroskab.. Hvis han kunne ligge og kneppe hende i så lang tid uden at skænke mig en tanke, så..’’

Jeg stoppede mig selv og bed hårdt tænderne sammen, da jeg kunne mærke, at jeg igen, igen var ved at græde, hvilket jeg efterhånden var ved hver eneste gang jeg snakkede eller tænke på det her. Dog havde jeg ikke så meget lyst til at sidde og græde på en offentlig Mc Donalds.. Heller ikke selvom vi sad et sted, hvor der ikke rigtig var nogen i nærheden.

Jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud og mærkede på mig selv, at jeg godt kunne fortsætte med at snakke, da mine tårer flød lidt tilbage i mine tårekanaler.

’’Jeg kan bare ikke mere, Em.. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for ham og det er takken man får.. Vi har været så meget igennem og så gør han det her imod mig, trods det, at jeg altid har støttet ham og været der for ham.. OG tilgivet ham for alt det han har gjort imod mig, hvilket en masse andre piger helt sikkert ikke ville kunne tilgive en fyr for!’’ Sagde jeg stille og med en lidt lysere tone imens jeg bare kæmpede med ikke at begynde at græde.

Em kiggede trist på mig og jeg pressede læberne hårdt sammen imens jeg rynkede panden lidt og kiggede ned i min salat igen og forsøgte at gemme mit næsten grædende ansigt lidt væk.

’’Spis noget af din mad, skat.. Det hjælper at få lidt ned i maven’’ Sagde Em roligt imens hun kort nussede min underarm som hvilede på bordet. Jeg rystede svagt på hovedet.

’’Jeg er ikke sulten’’ Sagde jeg kort og sank en klump i halsen og tog derefter nogen dybe og lydløse indåndinger i håb om, at det kunne få mig til at stoppe med at være lige ved at græde igen.

’’Spiser du overhovedet noget for tiden?’’ Spurgte Em stille henover bordet med en ret seriøs og spørgende tone imens jeg bare holdte mit blik nede på salaten. Igen rystede jeg bare på hovedet og pustede svagt ud imens jeg kiggede op på hende og lænede mig tilbage i sofaen jeg sad på og kiggede seriøst og trist på hende.

’’Jeg kan simpelthen ikke. Når jeg er sulten, så spiser jeg lidt, men stopper hurtigt igen fordi det bare ikke vil ned. Det er som om, at det bare sætter sig fast i halsen på mig. Jeg mister totalt appetitten hele tiden’’ Svarede jeg hende ærligt og fik Em til at sukke svagt og opgivende imens hun gned sig lidt i hovedet og kort lukkede øjnene.

’’Du tænker alt for meget, Maddie..’’ Sagde Em ret seriøst og kiggede seriøst på mig imens jeg nikkede svagt.

’’Ja, det gør jeg’’ Svarede jeg kort og med et tungt suk og vendte blikket ned ved siden af mig, så jeg kunne kigge til min datter som bare lå og sov med sin sut i munden nede i hendes lift.

’’Men du skal altså spise noget’’ Sagde Em kort efter og ret seriøst, så jeg kiggede op på hende igen.

’’Det gør jeg også’’ Svarede jeg hurtigt som forsvar, men kunne hurtigt se på Ems løftede øjenbryn, at hun ikke troede en skid på mig.

’’Du sagde lige, at du simpelthen ikke kunne spise noget og du altid mister appetitten, når du endelig skal spise.. Så den der tror jeg ikke på, Maddie’’ Sagde Em og fik mig til at sukke opgivende og gnide mig lidt i hovedet.

’’Ja okay, men kan vi ikke skifte emne nu?.. Kan vi ikke snakke om noget andet?.. Noget der kan få mig på andre tanker’’ Sagde jeg og kiggede spørgende og lettere opgivende på hende.

’’Jo, hvis du lover mig, at du ikke sulter dig selv!’’ Svarede Em bestemt og kiggede seriøst på mig.

’’Slap af, Em. Det gør jeg da ikke.. Du må da ikke være rigtig klog’’ Sagde jeg hurtigt og kiggede ret seriøst på hende.

’’Du har jo været der før.. Dengang du gik helt ned fordi du blev svinet til af alle de modelbureauer, som synes, at du var alt for forkert til deres bureauer’’ Sagde Em seriøst.

’’Ja, men det der kommer ikke til at ske igen.. Tro mig!. Du ville også miste appetitten konstant, hvis ham du elskede havde været sammen med en anden og du lå i krig med ham fordi han ikke ville skilles og jeg ved ikke hvad.. Jeg har så mange ting i hovedet for tiden og bare fordi jeg ikke spiser så meget betyder det ikke, at jeg får anoreksi igen!’’ Sagde jeg bestemt imens Em bare kiggede seriøst på mig og tydeligvis ikke havde mere at sige, da hun kunne høre, at jeg virkelig mente hvad jeg sagde.. Men jeg var sku da nød til at sige det lidt hårdt, hvis hun skulle forstå, at vi skulle snakke om noget andet!. Forfanden man, jeg fik sku da kvalme af at skulle sidde på en Mc Donalds, hvor der stank af mad og så tale om mine madvaner!.. Det magtede jeg seriøst ikke!. 

_________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...