Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360559Visninger
AA

37. Ikke Uden Tårer.

 

                           Location: Montage Hotel, Beverly Hills. Dato: Onsdag d. 6. Oktober 2021, Kl. 11.35.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Med tanken om, at jeg om lidt kom ned og fangede Justin i noget som jeg helst ikke ville være øjenvidne til, gik jeg roligt og småtræt ned imod hans suites dør med rolige skridt og bankende hjerte. Justin anede ikke at jeg kom, så det var spændende at se om han overhovedet var hjemme.. Eller havde gang i noget som jeg som sagt ikke ville være øjenvidne til.. Ærligt, så ville jeg hellere have, at han ikke var hjemme end at fange ham sammen med Hailey.. Eller måske en helt anden pige.

Jeg havde dårligt nok sovet i nat. Faktisk havde jeg bare ligget og vendt og drejet mig eftersom mine tanker gjorde det umuligt for mig at sove... Alt gråden gjort mig træt, men mine tanker holdte mig vågen, og da jeg endelig faldt i søvn nåede jeg kun at sove max en halv time, da Mikayla vågnede og græd, hvilket jeg så derfor selvfølgelig var nød til at stå op og tage mig af.

Jeg havde tænkt meget over, hvordan jeg skulle formulere mig overfor Justin, men var kommet frem til, at jeg bare lod det hele komme fra hjertet, eftersom jeg ikke vidste hvordan han ville tage det og hvad han ville sige til det.. Han kunne ligeså godt blive rasende som han kunne være helt ligeglad.. Hans humør svingede jo meget, så det var virkelig ikke til at tænke sig frem til..

Jeg stoppede op ved hans suite og tog roligt mine Gucci-solbriller op i håret på mig selv, som jeg havde sat op i en løs hestehale lidt uden i siden af mit hoved, så hestehalen kunne løbe nedover min skulder og bryst i den ene side imens der i den anden side hang en lille tot pandehår som sluttede lige under min kæbe.

Mit outfit var ikke noget videre specielt idag. Bare et par mørkegrå stramme jeans, en sort top der gik lidt nedover røven, en kort sort læder-mavejakke og så et par sorte Chanel-sneakers.

 

 

Jeg tog en dyb indånding og bankede roligt på døren og gav mig så til at vente på svar. Der gik heldigvis ikke mange sekunder før jeg hørte nogen tunge fodtrin på den anden side af døren, som kort efter blev åbnet af Kenny.

’’Hey, Maddie’’ Sagde han kort og roligt og fik mig til at sende ham et kort nik med hovedet som hilsen.

’’Jeg går ud fra, at han er derinde’’ Sagde jeg roligt og var ret sikker i min sag eftersom at Kenny ikke ville være her, hvis Justin ikke var her.

’’Ja, han sidder inde i sengen.. Han har dårlig nok sagt 5 ord her til morgen efter han vågnede. Han har det ikke så godt efter de sidste par dage, hvis du forstår’’ Sagde Kenny og fik mig hurtigt til at nikke, da vi jo ligesom havde været igennem det her før.. Justin gav sig selv en ordentlig cocktail med både alkohol, hash og stoffer og så snart rusen var væk, så var han helt knækket.. Ja, så jeg vidste hvad Kenny mente og det var faktisk rart, at han også forstod hvorfor, eftersom han jo også havde set det før. Bla. på touren.

Det var faktisk uhyggeligt at tænke på hvor roligt jeg tog det.. Men det var jo fordi jeg var vant til det.. Nogengange tog Justin bare sådan nogen ture og de nærmeste omkring ham vidste hvordan han fik det efterfølgende, når rusen forsvandt og han kom til sig selv... Men det var afgjort uhyggeligt at have vænnet sig til det. Det var helst ikke noget jeg havde lyst til at vende mig til!.

’’Er han alene?’’ Spurgte jeg med en knude i maven og kiggede spørgende på Kenny som nikkede svagt og gjorde hurtigt knuden i min mave meget mindre.. Dog forsvandt den ikke helt eftersom jeg stadig var nervøs for hvad Justin ville sige, når jeg fortalte ham hvad jeg havde at fortælle.

Kenny åbnede suitens dør helt op og trådte til side, så jeg kunne komme ind. Jeg smilede meget svagt og mig kort til ham imens jeg gik forbi ham og videre ind i stuen, hvor jeg så, at Hugo sad.

’’Hey Maddie’’ Sagde han kort og roligt.

’’Hey’’ Svarede jeg kort og vendte blikket ind imod Justins værelse, hvor døren var åben, så jeg kunne se, at han sad i midten af sin redte seng med en blyant i hånden og en blok papir liggende på hans ben, som var de eneste der var dækket med et par opsmurte cowboyshorts.. Og så havde han lige en sort og rød cap siddende omvendt på hovedet. Inden bluse inden sko eller sokker.. Men det var vel heller ikke nødvendigt, når han bare var her?..

 

 

Jeg gik roligt ind i værelset og bemærkede hurtigt, at Justin bemærkede, at jeg kom ind eftersom han kiggede op fra sin blok og over på mig.. At spørge hvad han lavede behøvede jeg ikke engang, for jeg vidste det allerede.. Han var ved at få en ny sang ud af knolden og ned på papir..

Jeg lukkede roligt døren til værelset eftersom jeg gerne ville have Justin under 4 øjne. Jeg vendte mig om imod ham og bemærkede, at han lukkede blokken sammen og lagde den ved siden af sig i sengen med blyanten ovenpå blokken.

Jeg gik roligt hen til sengen og satte mig ned på sengekanten imens Justin bare blev siddende i midten af sengen og bare kiggede småtrist på mig imens han krydsede armene og lænede hovedet lidt bagover så det ramte hovedgærdet som han sad op af.

Det føltes virkelig som om, at klappen gik ned for mig. På 1 sekund blev jeg helt stum og anede slet ikke hvordan jeg skulle starte den her.. Det var helt klart sværere end jeg lige havde regnet med og faktisk så gjorde det lidt ondt at skulle sige det.. Ikke kun pga noget med Justin, men også fordi.. At det her job, det.. Det kunne jeg helt klart skrive højt på listen over de bedste jobs jeg havde haft.. Og det sværeste ved at skulle stoppe, var nok det, at jeg ikke kunne lade vær med at tænke på, at Em og jeg havde bygget vores firma op helt fra bunden og selv havde fået os hertil, hvor vi er idag.. Det var sku lidt hårdt at skulle vinke farvel til det job.

Jeg vendte blikket tilbage på Justin imens jeg bed mig lidt i læben og kiggede hurtigt lidt ned eftersom det var ret svært for mig at have øjenkontakt med ham, når han bare sad der med det der småtriste blik og så afventende på mig. Jeg var ærlig talt helt blank for hvordan jeg skulle starte denne her.. Jeg kunne jo ikke bare sige: Jeg siger op!.. Eller kunne jeg?.. At var sådan set på plads. Det eneste jeg manglede var bare at sige det til Justin.. Men hvordan?.. Hvordan sagde man det lige på den rigtige måde?.

’’Du ser træt ud..’’ Lød det pludselig fra Justin som faktisk gjorde mig lidt lettet eftersom han brød stilheden og startede en samtale imellem os.

’’Det er jeg også.. Jeg har ikke sovet så meget i nat’’ Svarede jeg stille og holdte mit blik nede på madrassen imens jeg fugtede mine læber roligt.

’’Vil jeg vide hvorfor?’’ Spurgte Justin sukkende og rykkede lidt på sig selv i sengen, så jeg kiggede op på ham og så, at han satte sig mere op imens han havde vendt blikket over imod værelset ene vindue. Okay, han troede helt klart, at grunden til, at jeg ikke havde sovet i nat, havde noget med Kyle at gøre.

’’Ja.. Det tror jeg gerne du vil’’ Svarede jeg svagt og roligt og fik Justin til at vende blikket imod mig.

’’Jeg har ligget og tænkt hele natten’’ Fortsatte jeg kort.

’’På hvad?’’ Spurgte Justin tørt og kiggede spørgende på mig.

’’På, at der er grænser for hvor meget jeg kan holde til som menneske’’ Svarede jeg ham roligt og bemærkede, at han rynkede panden lidt.

’’Og hvad betyder det så?’’ Spurgte han undrende men stadig helt roligt. Jeg tog en dyb indånding og pustede langsomt ud imens jeg vendte blikket op i Justins øjne.

’’Jeg kan ikke mere, Justin.. Jeg kan ikke være din manager længere’’ Sagde jeg ærligt og lidt trist og bemærkede hurtigt at Justin sukkede tungt og tog begge sine hænder op til ansigtet og gned sig lidt i det.

’’Jeg har talt med Em her til morgen og hun har sagt ja til at overtage jobbet som din manager indtil jeg får fundet en ny til dig.. En ny som du selvfølgelig skal godkende først’’ Fortsatte jeg imens Justin vendte blikket hen på mig igen og bare kiggede opgivende på mig.

’’Så kom vi lige det stykke længere væk fra hinanden..’’ Sagde han køligt og småtrist og gav mig en knude i maven imens jeg nikkede svagt og sukkede tungt.

’’Er det pga det i aftes?’’ Spurgte Justin lettere seriøst.

’’Blandt andet, ja.. Den her krig der er imellem os.. Den opgiver jeg, for jeg kan ikke klare det.. Jeg sover ikke om natten. Jeg tænker konstant og skal altid sætte en masse facader op.. Og det holder jeg ikke til.. Jeg føler ikke, at jeg kan komme videre, så længe at jeg er din manager og er tvunget til at skulle snakke med dig eller høre om dig hver dag.. Det er bare en uendelig cirkel for mig, og selvom jeg har prøvet at skille det ad, så kan jeg ikke.. Jeg har brug for at kunne komme videre og vigtigst af alt, så har jeg brug for at kunne vise ægte glæde overfor ungerne.. Og det her er den eneste løsning jeg ser, så det jeg vil kan komme til at ske’’ Forklarede jeg med en stor klump i halsen imens jeg virkelig kæmpede med ikke at begynde at græde.

’’Jeg er træt af den her krig, for vi får ikke en skid ud af det.. Det eneste vi gør er at sårer hinanden og hævne os på hinanden og det kan jeg ikke holde ud.. Det er ikke et liv jeg har lyst til at leve’’ Fortsatte jeg og kunne godt høre at min stemme knækkede over, da tårerne virkelig pressede på.

’’Hvad har du så tænkt dig at lave nu hvor du ikke er min manager længere?’’ Spurgte Justin seriøst og stille og kiggede opgivende på mig.

’’Jeg er blevet spurgt om jeg vil ligge stemme til en 2’er af den animationsfilm jeg lavede før vi tog på turné, og det har jeg her til morgen sagt ja til, så jeg venter bare på manuskriptet og på at få datoerne på hvornår optagelserne begynder’’ Svarede jeg ham roligt og kiggede trist over på ham.

Justin sukkede tungt og vendte blikket væk fra mig og begyndte bare at stirre hen imod vinduet i værelset.. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne læse hans tanker lige nu. Det var virkelig noget af en bombe jeg smed idag, men jeg var bare nød til at sige op som hans manager.. For ærligt, så havde jeg virkelig ikke lyst til at finde Justin nøgen sammen med en anden pige igen.. For ja!. Det gjorde alt for ondt at se, da jeg jo dybt inderst inde savnede ham helt forfærdeligt, da jeg havde så pisse svært ved at komme over ham.. Men jeg kunne jo ikke være sammen med en, som jeg ikke havde noget som helst tillid til og som jeg også bare hadede som pesten for at have udsat mig for alt den her smerte ved at være sammen med en anden.. Endda min veninde!.

Jeg hørte et svagt snøft fra Justin, hvilket hurtigt fik mig til at kigge op på ham, hvor jeg så, at han gned sig hårdt i øjnene med to fingre imens han stadig bare havde vendt blikket imod vinduet.

’’Græder du?’’ Spurgte jeg stille og mærkede et stik i hjertet, hvilket også fik mine tårer til at træde virkelig meget i karakter og virkelig kæmpe sig ud af mine øjne.

’’Nej, jeg græder ikke’’ Svarede Justin svagt og kunne nok godt hurtigt høre på sig selv, at det langt fra lød overbevisende.

Jeg rynkede panden lidt og mærkede den første tårer glide ud af mit ene øje, hvilket kort fik mig til at knibe øjnene sammen og tørre tåren væk imens jeg kort vendte blikket væk fra Justin. Dog vendte jeg hurtigt blikket tilbage på ham, da jeg havde tørt tåren væk og tog en dyb indånding.

 ’’Justin, vil du ikke nok lade vær’’ Småpev jeg imens jeg opgav at holde tårerne inde eftersom at se Justin græde var noget af det sværeste for mig at håndtere. Specielt når jeg selv var så tæt på at græde.. Det var bare en umulighed for mig at holde tårerne inde, når Justin græd!.

’’Vi kan jo ikke få det til at fungere, Justin.. Vi kan ikke skille tingene ad og vi ved begge to godt, at det er en uendelig cirkel vi lever i lige nu.. Det er bare bedst, hvis vi kommer på afstand af hinanden og kun har kontakt, når det har noget med ungerne at gøre.. Så kan vi begge gøre som vi vil uden at skulle sårer den anden eller hævne sig’’ Græd jeg stille imens jeg holdte mit blik på ham og han bare sad og kiggede hen imod vinduet, men kort efter kneb øjnene sammen så endnu en tårer løb nedover hans kind.

Om det, at han græd, udelukkende var pga det jeg sagde eller fordi han i forvejen ikke havde det så godt idag anede jeg virkelig ikke, men en ting var sikkert!. Jeg havde mest af alt bare lyst til at give ham et kram.. Dog var jeg lidt bange for, at Justin ville ligge mere i det, så jeg holdte mig virkelig tilbage med ikke bare at kravle over til ham og kramme ham godt ind til mig.

Justin tog en dyb indånding og gned sig hårdt i hovedet. Han kiggede op på mig og fugtede kort sine læber imens han pustede tungt ud.

’’Og der er ikke noget der kan få dig til at ændre mening?’’ Spurgte han trist og kiggede spørgende på mig. Jeg rystede svagt på hovedet og kiggede lidt ned i madrassen.

’’Jeg har taget min beslutning’’ Svarede jeg kort og kiggede op på Justin igen imens jeg blidt tørrede en tårer af min kind imens Justin nikkede svagt og derefter vendte blikke ned på sine ben.

’’Så har jeg et kompromis’’ Sagde Justin stille uden at kigge op på mig.

’’Og hvad er det?’’ Spurgte jeg roligt og snøftede svagt.

Justin forholdte sig helt stille imens han igen tog en dyb indånding og kiggede op på mig og pustede tungt ud.

’’Hvis du virkelig gerne vil skilles, så.. Så må vi jo blive skilt, men mit kompromis er, at hverken Kyle eller Hailey bliver blandet ind i det.. Vi skriver under på de separationspapirer og så bliver vi skilt om 6 måneder, når separationen udløber.. Og så fortsætter vi med at have den ordning, at jeg har ungerne hver anden weekend og nogengange også har lov til at komme og besøge dem i hverdagen og f.eks. hente dem fra skole og børnehave’’ Forklarede Justin imens jeg sad helt mundlam og nærmest kunne høre lyden af min meget hurtige hjertebanken som jeg fik, da han begyndte at forklare alt det, som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle høre ham sige. Den kamp troede jeg ikke, at han opgav, men det gjorde han tydeligvis.

’’Jeg vil ikke have noget utroskab ned på noget papir..’’ Fortsatte Justin kort og fik mig til at nikke imens jeg havde en kæmpe knude i maven.. Og det var virkelig ikke en behagelig knude.

Jeg havde kæmpet så meget for at få Justin til at skrive de papirer under.. Hvad end det var separation- eller skilsmissepapirerne.. Og nu sad han der og var villig til at skrive under.. Så hvorfor følte jeg det pludselig så svært at skulle acceptere det?.. Nå ja, Maddie!. Fordi du langt fra og kommet dig over ham og fordi, at du fucking elsker den fyr!.. Derfor!.

’’Okay... Jeg ringer op til statsforvaltningen og får en tid’’ Sagde jeg med en svag og grædende stemme, men prøvede virkelig at tage mig sammen ved bagefter at tage en dyb indånding og tørre mine kinder fri fra tårer.

Justin nikkede kort og holdte sit blik ned af sig selv imens han langt fra så glad ud. Det ville fandme også være lidt for mærkeligt, hvis han så glad ud eftersom jeg vidste, at Justin slet ikke ville skilles.. Men han gav sig for mig, og det var sku underligt.. Men på den anden side, så fik jeg virkelig mistanken om, at han også opgav ligesom jeg lige havde sagt, at jeg gjorde.. Han havde nok lige fået indset, at den her kamp ikke førte nogen steder hen alligevel, så han kunne ligeså godt opgive.. Men hold kæft det var svært!.

Han havde jo ret når han sagde, at vi jo stod 1-1 med hensyn til, at han havde været sammen med Hailey og jeg havde været sammen med Kyle.. Dog var der jo også lige den der bordel-artikel som jeg ikke kunne lade vær med at tænke på, og ærligt så følte jeg ikke, at jeg kunne stoppe med at tænke på det, før jeg havde fået svar fra Justin.

’’Må jeg spørge dig om noget?’’ Spurgte jeg roligt og snøftede svagt imens jeg fik Justin til at kigge op på mig.

’’Mm’’ Mumlede han svagt og nikkede.

’’Den der bordel-artikel, der.. Hvad skal jeg ligge i den?’’ Spurgte jeg ham roligt og meget forsigtigt.

’’Ikke en skid.. Det var Khalil der ville prøve det, så jeg gav og tog ham med derhen.. Men hvis du tror, at jeg har været sammen med en luder, så bare tro om, for det har jeg sku ikke’’ Svarede Justin stille, men alligevel så seriøst, at jeg blev overbevist om, at han talte sandt, hvilket derfor fik mig til at nikke svagt og mærke, at det faktisk var en lettende følelse jeg fik i kroppen over at høre fra Justin selv, at han ikke havde været sammen med en luder.

’’Okay’’ Sagde jeg kort og mærkede endnu en tårer glide ud af mit ene øje. Jeg tørrede den hurtigt væk imens jeg tog en dyb indånding og rejste mig op.

’’Jeg skriver til dig, når vi har fået en tid i statsforvaltningen’’ Sagde jeg kort imens jeg kiggede ned på Justin som bare vendte blikket ned af sig selv og nikkede svagt.

’’Vi ses’’ Sagde jeg kort og kiggede afventende på ham.

’’Ja, det gør vi vel’’ Svarede Justin trist og vendte blikket tilbage over imod vinduerne.

Jeg vendte mig om og satte kursen over imod døren.

’’Maddie..’’ Lød det bag mig fra Justin, som fik mig til at stoppe op og vende mig imod ham og kigge afventende og småtrist på ham.

’’Ja?’’ Spurgte jeg kort eftersom Justin ikke rigtig sagde noget, men bare sad og kiggede trist på mig.

Justin rystede svagt på hovedet og sukkede svagt.

’’Ikke noget’’ Svarede han lettere opgivende og vendte blikket væk fra mig.

Min nysgerrighed havde allermest lyst til at kæmpe lidt mere for at høre hvad han ville sige, men min frygt for, at det var noget der gjorde det hele meget sværere i komme igennem, gjorde, at jeg bare nikkede og derefter vendte mig om og gik helt over til døren og forsvandt ud af den og ind i stuen, hvor Kenny og Hugo sad og straks kiggede på mig.

’’Hej hej’’ Sagde jeg kort til dem for at være høflig imens jeg havde kursen direkte over imod udgangen af suiten eftersom jeg ikke havde lyst til at bryde grædende sammen foran de to.. Godt nok kendte de mig og havde set mig græde flere gange, men derfor betød det ikke, at de skulle se det hver gang.. På den anden side, så kunne de sikkert allerede nu se, at jeg græd lidt stadig.. Men det var ligemeget.. Alting var ligemeget!.

__________________________________________________

Glædelig 3. Søndag i advent, guys :D Som lovet får i en lille adventsgave fra mig, som er et ekstra kapitel idag :) 

Glædelig 13. December <3 :) 

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...