Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360219Visninger
AA

43. I Nøden Skal Man Kende Sine ’’Venner’’..

 

                                    Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 30. Oktober 2021, Kl. 11.29.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Vi ses, smukke.. Det var skide hyggeligt’’ Sagde Kendall i vores knus ude ved hoveddøren, hvor jeg stod og var ved at sige farvel til hende efter, at vi havde siddet og grint det meste af natten, var gået sent i seng, var stået op for max 2 timer siden, hvor vi begge lignede lort, havde bestilt noget morgenmad hjem og havde siddet og hygget med det som om, at vi havde tømmermænd og bare lå og flød inde i sofaen foran tv’et i tv-stuen.. Alt i alt havde vi haft det som 2 fucking teenagers der havde været til fest hele natten.. Og hold nu kæft, hvor var det hyggeligt!.

’’Ja, det var så hyggeligt.. Det skal vi gøre igen snart’’ Sagde jeg med et smil imens jeg trak mig fra krammet og ikke lagde skjul på mit smil.

’’Det skal vi helt sikkert.. Men vi ses jo i næste uge, hvor vi skal med Kim og de andre ud og finde lækre kjoler, ikke?’’ Sagde Kendall og fik mig til at nikke.

’’Selvfølgelig.. At opleve Kendall Jenner i en vild gallakjole, er sku nok det mest sjældne syn ever. Det vil jeg sku ikke gå glip af’’ Smilede jeg skævt og fik Kendall til at grine.

’’Man er vel en drengepige’’ Smågrinede hun og bakkede lidt ud af hoveddøren.

’’Mon ikke.. Men vi ses, smukke’’ Smilede jeg og vinkede kort ned til hende.

’’Yup.. Åbner du lige porten for mig?’’ Spurgte hun imens hun låste sin bil op og gik rundt om den, så hun kunne komme ind i den rigtige side, så hun kunne komme om at sidde bag rettet.

’’Yup’’ Svarede jeg kort og kiggede på væggen ved siden af hoveddøren og trykkede så på lås-op knappen til den aflåste port, så den langsomt gik op og Kendall kunne starte sin bil og køre ud.

Hun dyttede kort og vinkede til mig igennem sideruden af bilen imens hun langsomt begyndte at køre. Jeg smilede efter hende og vinkede roligt, men stoppede kort mig selv, da jeg bemærkede, at der ude på vejen kom en sort Range Rover kørende rundt om hjørnet og var på vej til at dreje herind. Dog stoppede den hurtigt op, da Kendall var på vej ud og bremsede hurtigt op midt i porten, hvilket jeg gispede lidt over, da det gik op for mig, hvor tæt de 2 biler var på at ramme hinanden.

Range Roveren bakkede lidt tilbage og Kendall kørte roligt ud igennem porten og videre forbi den anden bil, som kort efter kørte frem og kørte ind igennem porten, hvilket undrede mig virkelig meget.. Jeg ventede sku da ikke nogen gæster nu?..

Bilen bremsede op foran mig nede foran trappen og håndbremsen blev trukket, hvilket jeg kunne høre på bilen, som jeg stod og kiggede undrende og lidt spændt på eftersom jeg blev virkelig nysgerrig for at finde ud af hvem det var der sad i bilen.

Bildøren gik op og jeg blev meget overrasket, da jeg så Kyle stige ud med et seriøst blik op imod mig.

Jeg vendte roligt blikket lidt ned i jorden imens jeg tog en dyb indånding og krydsede armene imens jeg ud af øjenkrogen kunne fornemme, at han gik op af trapperne og stillede sig op foran mig.

Jeg kiggede lettere køligt op på ham og løftede svagt det ene øjenbryn, som tegn på, at jeg ville have en forklaring på, hvad han lavede her.. Han havde forsøgt at ringe til mig flere gange, men jeg havde ikke rigtig taget telefonen eftersom, at jeg stadig var ret pist over, at han ikke forstod mig, når jeg sagde, at jeg ikke ville have, at han skulle snakke med sine venner om mig!.

’’Jeg har prøvet at ringe til dig nogen gange, men du tog ikke telefonen, så jeg følte ingen anden mulighed end at dukke op foran din dør’’ Sagde Kyle kort og fik mig til at nikke svagt med et virkelig køligt ansigtsudtryk.

’’Så hvad vil du?’’ Spurgte jeg køligt uden at tage blikket fra ham.

’’Jeg vil gerne undskylde, Maddie.. Undskyld!.. Det var ikke i orden det jeg gjorde. Jeg skulle selvfølgelig ikke have siddet og snakket om dig til mine venner, når jeg ved, hvor meget pressen er ude efter dig lige for tiden.. Jeg har også snakket med mine venner og sagt, at hvis de høre noget, så skal de ikke gå til pressen med det, og der har de forstået.. Jeg prøvede også at spørge dem om hvem der havde sagt noget, men selvfølgelig fik jeg ikke noget svar, men jeg gjorde hvad jeg kunne, og.. Jeg er ked af det, Maddie.. Jeg dummede mig’’ Undskyldte Kyle og kiggede mig i øjnene hele vejen igennem og blinkede nærmest ikke.

Jeg tog en dyb indånding og nikkede svagt.. Ja, jeg valgte at tilgive ham. Nu var det jo ikke den største ting der kunne være sluppet ud, men en undskyldning synes jeg sku, at jeg fortjente.. Og den havde jeg så fået nu..

’’Kom med ind.. Så lad os snakke’’ Sagde jeg kort og gik helt indenfor og følte hurtigt, at Kyle ikke spildte et eneste sekund for at følge efter mig indenfor..

                                                                                              ~

                                     Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 30. Oktober 2021, Kl. 15.31.

 

’’Kyle?’’ Kaldte jeg højt imens jeg småløb ned af trapperne til kælderetagen, hvor jeg vidste, at Kyle befandt sig lige nu, da han havde fået lov af mig til at gå ned i træningslokalet og træne lidt.

’’Kyle?..’’ Kaldte jeg igen og gik ned igennem gangen og åbnede så døren ind til træningsrummet, hvor Kyle sad og pumpede jern på en af bænkene.

’’Kyle?’’ Sagde jeg igen helt roligt imens jeg gik over imod ham.

’’Ja?’’ Spurgte han mig med et tungt pust uden at stoppe med at løfte vægte.

’’Jeg tænkte på om du ikke godt gad at hjælpe mig med at øve mine replikker til den animationsfilm jeg skal lave til januar?’’ Spurgte jeg ham roligt og bemærkede hurtigt, at han kiggede op på mig og roligt stoppede med at løfte vægtene.

’’Øve?.. Nu?’’ Spurgte Kyle lettere uforstående og kiggede småundrende på mig.

’’Ja, jeg forbereder mig altid i god tid og Taylor Lautner som jeg har næsten alle scener sammen med ringede til mig for en time siden og spurgte om vi ikke kunne mødes på Mandag og øve sammen’’ Forklarede jeg kort imens Kyle tog det lille hvide gæstehåndklæde jeg havde lånt ham, og tørrede sig selv i nakken uden at tage blikket fra mig.

’’Hvis du skal øve med ham på Mandag, så behøver du vel ikke øve nu?’’ Svarede Kyle lettere forvirret og kiggede fortsat undrende på mig.

’’Jo, for jeg vil ligesom også gerne være forberedt og professionel, når jeg øver med ham.. Han er en garvet skuespiller, så hvis jeg sidder og læser op fra manuskriptet og ikke har øvet hvordan jeg skal lyde i tonen osv. så virker jeg totalt uprofessionel og det vil jeg ikke være.. Så vil du ikke godt hjælpe mig?’’ Spurgte jeg ham.

’’Hvorfor kan du ikke bare læse hvad der står og sige dem højt selv?’’ Spurgte Kyle og begyndte efterhånden at gå mig lidt på nerverne med alle de spørgsmål.

’’Fordi jeg skal have noget at spille op imod. Jeg skal komme i den rette stemning og der er det bedst at have en at øve sammen med’’ Sagde jeg lettere bestemt.

’’Hm.. Men nu havde jeg bare lige sat mig for at træne, så det ville jeg egentlig godt gøre færdigt’’ Svarede Kyle roligt og kiggede afslappet op på mig.

’’Kan du ikke gøre det senere så?’’ Spurgte jeg ham og rynkede panden lidt i undring.

’’Nej for jeg skal tilbage på hotellet og gøre mig klar til at tage i byen med mine venner.. Du kan jo tage med’’ Forslog Kyle og smilede til mig. Dog fik det slet ikke mig til at smile overhovedet.

’’Nej tak.. Jeg skal finde nogen der gider hjælpe mig med at øve’’ Sagde jeg lettere irriteret og vendte mig om og gik ud af træningslokalet, så jeg kunne komme ovenpå igen.

Jeg kom hurtigt op i stuen igen og smed mig tungt ned i sofaen foran min åbne Macbook, men valgte i stedet at vende blikket ud i haven, hvor jeg så mine hunde løbe rundt og lege med noget af alt deres legetøj.

Jeg tog en dyb indånding og prøvede at få de mopsede og irriterede følelser ud af min krop.. Det irriterede mig sku lidt, at han ikke ville hjælpe mig.. Ja okay, selvfølgelig kunne alle ikke lige hoppe og springe rundt for mig, men helt ærligt!. Her stod jeg og skulle øve til noget som rent faktisk var arbejde og ret vigtigt for mig, og så ville Kyle hellere træne end lige at øve et par replikker sammen med mig.. Og så det at han forslog, at jeg kunne tage med ham i byen i aften!. Altså, hvad fanden regnede han med?. Jeg stod netop og sagde, at det her var ret vigtigt og at jeg skulle øve mig og så prøvede han bare at få mig med i byen, hvilket jeg på ingen måder gad efter vores sidste bytur, hvor jeg bare følte mig som en fucking statue der bare skulle sidde der og glo ved siden af ham.. Desuden var jeg slet ikke i festhumør, så nej tak..

At tænke så meget som jeg gjorde lige nu, så kunne jeg ikke undgå at tænke en tanke der omhandlede Justin.. Jeg fik sku helt et sug i maven af at tænke på ham lige nu og i den her sammenhæng.. Man kunne se rigtig mange grove ting om Justin, men hvis der var noget han var, så var det altid at være der for mig og hjælpe mig, hvis jeg havde brug for det.. Sådan var det i hvert fald da vi var sammen.

Jeg kunne stadig huske da jeg skulle ligge stemme til den første ’’Mission Complete’’ film.. Selvom Justin var skide træt efter en lang dag i studiet, så sagde han aldrig nej, hvis jeg spurgte pænt om han ikke lige ville øve lidt med mig, så jeg kunne mine replikker og kunne øve mig selv i at sige dem helt rigtigt.. Og han hjalp virkelig med meget mere end bare at læse op fra manuskriptet. Han forslog hvordan jeg kunne sige replikkerne, i hvilket toneleje det passede bedst at sige det i, og han kom med indvendinger som f.eks. ’’Prøv at sige det sådan’’ eller ’’Prøv at tænke på hvis du stod og gjorde sådan og sådan, når du skulle sige det her’’..

Jeg sank en lille klump i halsen og tog en dyb indånding og vendte blikket ned på min Macbook, hvor jeg åbnede safari og trykkede på siden ’’Bieber-news’’ som jeg havde stående klar iblandt mine top-sites... Ja, for at være ærlig, så kom jeg sku helt til at savne ham, når jeg tænkte på ham i den sammenhæng..

Jeg bemærkede hurtigt, at der var kommet nye billeder frem og mange af dem var fanbilleder, hvor fans havde taget billeder af Justin imens han rendte rundt ved poolen på hotellet sammen med Liam og med Mikayla i armene.. Og så var der et billede hvor Justin gik rundt med Mikayla uden at Liam var til at se nogen steder. Og ja!. Selvfølgelig stolede jeg på, at han havde styr på dem begge selvom nogen fans havde taget ét enkelt billede, hvor det kun var Justin og Mikayla der kunne ses.

 

 

Det sidste nye billede der var at se før jeg kom ned til billeder jeg allerede havde set før, var et billede fra Justins Instagram, hvor han havde taget billeder af sine ben og fødder og skrevet en lille tekst til, tidligt i morges.

 

 

’’JustinBieber: My chill spot’’

Jeg lukkede siden ned igen og tog hurtigt beslutningen om at gribe min mobil og ringe til Justin.. Ja, eftersom billederne af Justin sammen med ungerne ved poolen var lagt ud for omkring 1 time siden, så kunne man håbe, at de stadig befandt sig på hotellet.

Jeg ringede Justin op og satte mobilen ved øret og der gik ikke længe før røret blev taget af.

’’Min fars telefon, det er mig’’ Lød det fra Liams søde stemme, som straks fik mig til at smile med lidt lyd på.

’’Hey skat, det er mor’’ Svarede jeg ham med et sødt smil på læben.

’’Hej mor’’ Svarede Liam glad i røret.

’’Hvad laver far siden det er dig der tager telefonen?’’ Spurgte jeg kærligt og med et roligt smil.

’’Han bader i poolen med Mikayla.. Hun kan slet ikke finde ud af at svømme, men hun kan godt dykke med fars hjælp’’ Forklarede Liam glad og gjorde det helt umuligt for mig at fjerne smilet på mine læber.. Justin lavede simpelthen en slags babysvømning med Mikayla.. Det var sku lidt sødt.

’’Hvor hyggeligt.. Kan du ikke lige spørge ham om de ikke kan holde en pause og komme til telefonen?. Jeg skal lige snakke med ham’’ Spurgte jeg roligt Liam.

’’Jo, 2 sekunder... Daddy?..’’ Lød det fra Liam imens jeg bed mig svagt i læben og lyttede godt efter, så jeg kunne høre hvad der blev sagt.. Ja, fordelen og nogengange ulempen ved mobiler var jo, at selvom nogen personer ikke talte direkte ind i røret, så kunne man stadig høre hvad de sagde.. Dog bare meget fjernt.

’’Mor vil tale med dig..’’

’’Han kommer nu, mor’’ Lød det fra Liam direkte ind i røret.

’’Tak, skat’’ Svarede jeg kærligt og med et sødt smil og gav mig så til at vente lidt eftersom Liam ikke sagde ret meget.

’’Hallo?’’ Lød det kort efter en lille raslen i telefonen.

’’Ja, det er mig..’’ Startede jeg, men tænkte hurtigt, at han nok ikke var specielt meget i tvivl om hvem det var.. Men et eller andet skulle jeg jo sige, ikke?.

’’I know’’ Svarede Justin og fik mig til at grine svagt.

’’Ja.. Hvad laver i?’’ Spurgte jeg med et svagt smil og kiggede ud imod haven.

’’Ikke meget.. Chiller bare ved poolen. Det var hvad Liam ville lave idag’’ Svarede Justin mig roligt og fik mig til at nikke svagt.

’’Hyggeligt.. Men jeg tænkte faktisk på om du ikke kunne gøre mig en tjeneste?’’ Spurgte jeg og bed mig selv svagt i læben.

’’Hvad skal jeg nu?’’ Sukkede Justin, hvilket jeg hurtigt kunne høre var ment i sjov, hvilket derfor fik mig til at smile.

’’Kan jeg komme op på hotellet til jer på et eller andet tidspunkt idag?.. Jeg skal ligge stemme til ’’Mission Complete 2’’ og jeg skal mødes med Taylor på Mandag og øve og jeg vil bare gerne være forberedt og være inde i det meste, for jeg har ærlig talt haft lidt for meget andet at tænke på end at øve den rolle siden jeg sagde ja til den, og så tænkte jeg bare.. Sidst jeg skulle øve replikker der var du rigtig god til at hjælpe mig, så.. Så jeg tænkte, at du måske gerne ville hjælpe mig igen?’’ Spurgte jeg ham og fik ærlig talt lidt hjertebanken over at skulle spørge ham på den her måde.. Nu var vi jo ’’venner’’, så mange ting var anderledes og meget forandret, såå..

’’Tjo, det kan jeg da godt, men hvis vi skal øve, så skal det nok først være når ungerne er blevet lagt i seng, så du ligesom kan have fokus på det, men jeg tvivler på, at Liam ville synes, at det ville være fedt, hvis du først kom, når han var gået i seng, så..’’

’’Kommer mor?!’’  Hørte jeg hurtigt Liams begejstrede stemme afbryde Justin.

’’Han står lige ved siden af dig, ikke?’’ Spurgte jeg Justin og kunne ikke lade vær med at smile skævt over det.. At han stod og snakkede så åbent om, at jeg havde tænkt mig at komme, lige ved siden af Liam, det havde jeg en stærk mistanke om var helt bevidst eftersom han vidste, at hvis Liam først havde hørt, at jeg kom, så kunne jeg ikke ændre på det og skuffe Liam..

’’Ups..’’ Svarede Justin lettere flabet i røret og fik mig til at grine svagt imens jeg kunne høre et svagt pust fra ham, som jeg næsten kunne fornemme kom sig af, at han smilede med lidt lyd på.

’’Den regnede du sku hurtigt ud, hva?’’ Smågrinede jeg svagt og bed mig i læben for at styre mit grin en smule.

’’Tja.. Jeg tager de chancer der er..’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at smile skævt med lidt lyd på.

’’Såå?.. Skal jeg bare komme nu eller?’’ Spurgte jeg med hjertebanken og en lidt nervøs tone.

’’Ja, synes du ikke det?’’ Spurgte Justin roligt og lettere flabet, hvilket på ingen måder fik mit smil til at fjerne sig.

’’Okay.. Jeg kører nu så’’ Sagde jeg kort og med et svagt smil på læben.

’’Godt.. Hey’’ Svarede Justin roligt og meget tilfreds i røret.

’’Hey..’’ Svarede jeg kort og lagde så røret på og tog en dyb indånding, hvorefter jeg rejste mig op og hurtigt tog mine Gucci-solbriller på bordet og satte dem op i mit løse lange og glatte blonde hår, som jeg havde siddet og glattet efter, at jeg havde talt ud med Kyle og derefter været i bad og fået gjort mig klar til dagen, selvom jeg på det tidspunkt ikke rigtig havde noget at gøre mig klar til.. Men jeg fortrød bestemt ikke nu, at jeg havde haft god tid til at tage tøj på og ordne hår og makeup.

Jeg havde taget noget meget let tøj på eftersom det var ret godt vejr idag. Faktisk havde jeg bare taget en hvid og stropløs bh på, et par hvide blonde g-strenge, en hvid og løs sommerkjole der gik ned til midten af mine lår foran og ned til mine knæhaser bagpå. Ude i gangen havde jeg stillet et par hvide stilletter frem, til hvis nu jeg skulle noget og så havde jeg en hvid Micheal Kors taske stående herinde i stuen eftersom jeg havde brugt den taske for et par dage siden og ikke lige havde gidet at gå op i walk in closettet med den igen.

Eftersom jeg havde god tid til at gøre mig klar idag havde jeg også fundet nogen smykker frem i min kæmpe samling af smykker. Som næsten altid var det guldsmykker med diamanter. En halskæde med flere kæder og forskellige slags vedhæng, en del armbånd, en ring på min højre ringfinger og så et par øreringe der hang og dinglede lidt ned af siderne på mit ansigt.

 

 

Jeg fik hurtigt samlet min hvide taske op og fik puttet mobil, nøgler, manuskript og hvad ellers jeg skulle have med, ned i den, og derefter var jeg faktisk klar til at smutte. Dog havde jeg lige mine hunde at tænke på og eftersom der nok ikke måtte være dyr på hotellet, så kunne jeg desværre ikke tage dem med.

Jeg gik hen til havedøren og kaldte mine hunde til mig og på no time kom de farende og var inde i huset alle 3.. Jeg lukkede og låste havedøren efter mig og vendte mig så om og fik et mindre chok, da jeg så Kyle, som netop var kommet ind i stuen.

’’Fornemmer jeg, at du blev lidt sur før?’’ Spurgte Kyle mig og kiggede spørgende på mig.. Okay, det var han fandme længe om at komme op og spørge om.. Eller, okay.. 10 minutter måske, men det var sku også længe han skulle tænke over den!.

’’Nej nej, men find dine ting, for jeg skal gå nu’’ Sagde jeg og åbnede min taske og hev mine bilnøgler og almindelige nøgler op af tasken, som jeg derefter svang op på skulderen.

’’Hvad?. Nu?’’ Spurgte Kyle lettere undrende og rynkede panden.

’’Ja, nu hvor du ikke gad øve med mig, så måtte jeg jo finde nogen andre gode venner der godt vil hjælpe mig, når jeg er lidt under tidspres’’ Svarede jeg lettere flabet.

’’Bare sådan?.. Jeg troede da, at vi skulle være sammen og så tage i byen sammen senere?’’ Svarede Kyle og kiggede virkelig undrende på mig.

’’Hvor meget synes du at vi er sammen, når du bare sidder og træner dernede?.. Og jeg synes, at jeg sagde pænt nej tak til byturen før’’ Sagde jeg lettere flabet og kiggede afventende på ham.

’’Ja, men det troede jeg da ikke du mente’’ Svarede Kyle roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Nå, men det gjorde jeg altså, men jeg skal gå nu Kyle, så find dine ting, for jeg skal låse huset af’’ Svarede jeg og gik over imod ham, da han stod ved den ene udgang af stuen.

’’Kan jeg ikke bare blive her indtil du kommer tilbage?’’ Spurgte han mig.

’’Nej, for du er nok taget hjem på hotellet og videre i byen, når jeg kommer hjem igen’’ Svarede jeg ham køligt og helt roligt.

’’Kan du ikke bare bede personen du skal øve med om at komme herhjem så?’’ Spurgte Kyle undrende og kiggede stadig spørgende på mig.. God, den mand havde sku mange spørgsmål.

’’Nej, fordi for det første, så har han sine børn i den her weekend og det er meget nemmere at jeg kommer til ham.. Og for det andet, så kan i to ikke engang være i rum sammen uden at slå hinanden halvt ihjel’’ Svarede jeg og hintede meget godt til, at det var Justin jeg skulle ses med, og det kunne tydeligt ses på Kyle, at han havde fanget den, da han spilede øjnene lidt op og kiggede seriøst på mig.

’’Ej, du mener bare ikke, at du skal ses med Justin, vel?’’ Sagde han hurtigt og kiggede seriøst på mig.

’’Jo. Som min gode ven, så stod han klar da jeg havde brug for ham, og det betyder virkelig meget for mig, såå’’ Svarede jeg ham helt afslappet og roligt.. Og måske også en smule flabet og stak måske lidt til Kyle.

’’Gør du kun det her fordi jeg ikke gad øve med dig eller hvad?’’ Spurgte Kyle og rynkede panden og øjnene lidt.

’’Jeg gør ikke noget pga noget.. Jeg spurgte dig om du ikke ville hjælpe mig og det ville du ikke, da din træning åbenbart var meget vigtig før du skal i byen, og derfor ringede jeg til Justin fordi han efterhånden har bevist rigtig mange gange, at han trods alt er der for mig, når jeg har brug for nogens hjælp.. Eller bare generelt har brug for nogen’’ Svarede jeg lettere flabet og gik derefter forbi Kyle og ud i gangen.

’’Var det en pæn hentydning om, at jeg ikke er der for dig eller hvad?’’ Spurgte Kyle hurtigt bag mig og fik mig hurtigt til at vende mig om imod ham.

’’Ja, det var det faktisk!. Lige siden du er dukket op her, har du ikke hjulpet mig en skid!. Hver eneste gang jeg havde virkelig brug for en ven, så var du der ikke og hver gang jeg havde brug for at komme ud med alt det jeg går og brænder inde med om Justin, så gad du ikke høre om ham og sagde bare, at han var en idiot som jeg skulle droppe helt!. Hvor god en ven er det lige?. Hvor meget støtte er der lige der?’’ Sagde jeg bestemt og valgte bare at lukke helt op for ærligheden, for det var ærlig talt sådan jeg havde det.

’’Har jeg ikke været der for dig?.. Hvad med da jeg tog helt hertil fra Vegas for at trøste dig?’’ Spurgte Kyle småvrissende.

’’At komme med 2 flasker vin og drikke mig fuld og knalde med mig er ikke lige noget jeg ser som en speciel hjælp.. Troede du virkelig, at den aften kunne få mig til at glemme Justin?.. Jeg går igennem rigtig mange ting for tiden og Justin og jeg har et helt liv sammen som er blevet ødelagt og du tror, at det hjælper at hive mig med i byen sammen med dine venner der slet ikke snakker med mig, og så bare være til stede her i huset og sige, at du ikke vil høre mere om Justin?.. Jeg ved ikke hvordan du hjælper dine venner normalt, men i de vennekredse jeg har, der er det ikke en hjælp, at man ikke vil snakke om selve kernen af problemerne.. I de kredse jeg kommer i, hjælper en bytur sku ikke på at ens familie er opløst, at man går og har konstant kærestesorger, at man savner visse personer helt vildt og man ligger i skilsmisse som tager rigtig meget på en, så man bare går og lider og tuder og bare har lyst til at løbe væk og håbe på, at det hjælper..’’ Sagde jeg bestemt og lod bare alt komme ud.

’’Synes du selv, at det hjælper, at du nu tager hen til Justin?. Jeg har da hjulpet dig så mange gange og sagt, at du bare burde tage afstand fra ham’’ Sagde Kyle bestemt og kiggede seriøst på mig.

’’Ja, men det at tage afstand er ikke det der har hjulpet mig til at få det så lidt bedre som jeg har det nu.. Justin og jeg har selv fundet en løsning som vi begge kan leve med og den løsning er at være venner.. Fordi vi ikke kan undvære hinanden men samtidig heller ikke kan være sammen!.. Vi har noget helt specielt og du tror bare, at det er noget jeg kan kyle lige ud af vinduet og komme mig over ved at gå og flirte med dig, hvilket jeg har været meget i tvivl om og haft det lidt dårligt med, fordi jeg gik og savnede den nærhed og var totalt såret og sårbar?’’ Spurgte jeg ham småirriteret og kom vidst til at sige det sidste lidt for hårdt. Måske var lige præcis dét der ikke noget jeg skulle have sagt nu.. Det var noget der skulle komme ud på en anden måde og ikke midt i en diskussion.. Men jeg blev sku bare så irriteret altså!.

’’Så du kalder det vi har for en flirt?’’ Spurgte Kyle og kiggede spørgende på mig.

’’Hvad skulle jeg ellers kalde det, Kyle?.. Du troede vel ikke, at jeg kunne gå igennem alt det her og så være kærester med en anden fyr, når jeg ikke engang var kommet over min eks endnu?’’ Spurgte jeg ham lettere forvirret.

’’Jeg havde håbet på at det at være sammen med mig kunne få dig til at komme over ham’’ Svarede Kyle kort.

’’Men Kyle forfanden.. Jeg har jo ingen følelser for dig, og det ved du jo godt’’ Svarede jeg lettere opgivende og blidt, så det ikke lød så hårdt eller irriteret.

’’Ja, så havde jeg jo håbet på, at du kunne få det, ikke?’’ Svarede Kyle hurtigt og gjorde mig lidt mundlam og fik mig til at tage en dyb indånding.. Okay, nu blev det her altså alt for dybt.. Jeg synes, at jeg havde forklaret ham 100 gange, at jeg kun så ham som en ven.. Og ja, så var det måske forkert af mig at have været sammen med ham 2 gange og havde kysset med ham en enkelt gang.. Men det havde jeg jo også sådan set fortrudt fordi jeg gjorde det i de moments, hvor jeg var allermest sårbar og ked af det og bare havde brug for nogen der kunne holde lidt om mig.. Men det undrede mig sku lidt, hvordan han kunne tro, at vi ’’havde noget sammen’’, når han kunne se, at jeg langt fra var kommet over Justin.. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...