Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360555Visninger
AA

44. Hygge Med Eksen..

 

                          Location: Montage Hotel, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 30. Oktober 2021, Kl. 16.27.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Mr. Bieber befinder sig lige nu ude ved poolen. Det er lige herned og så ud af døren’’ Sagde receptionisten imens han guidede mig vej til pool-området med sin hånd.

’’Tak’’ Sagde jeg kort og smilede venligt, hvorefter jeg gik væk fra skranken og satte kursen imod pool-området.

Egentlig kunne jeg vel godt have sagt mig selv, at Justin og ungerne stadig var ved poolen, men så alligevel ikke.. Der var jo gået næsten en time siden jeg snakkede med Justin og på den time kunne de jo sagtens havde valgt at gå op i suiten eller lave noget andet..

Min samtale med Kyle var endt meget hurtigt eftersom jeg hurtigt følte, at det blev meget følsomt og intenst, hvilket jeg faktisk fik en dårlig mavefornemmelse over. Jeg havde valgt at lukke samtalen ned ved bare at sige, at vi måtte tale om det på et andet tidspunkt fordi jeg skulle ud af døren.. Om jeg havde tænkt mig at tale med Kyle om det på et andet tidspunkt, vidste jeg slet ikke lige nu.. Med den følelse jeg havde i kroppen over det lige nu, så var jeg ærlig talt helst fri.

Jeg havde det faktisk ikke specielt fedt over alt det med Kyle. At sige, at jeg havde dummet mig lidt, var i den grad mildt sagt.. Jeg vidste jo godt at Kyle var vild med mig, men alligevel havde jeg fået mig selv til at være sammen med ham 2 gange.. Dog til mit forsvar ville jeg sige, at jeg havde sagt nej mindst 100 gange og fundet på alle mulige dumme undskyldninger for ikke at være sammen med ham hver gang han lagde op til det.. Men så var der jo også det, at jeg jo havde undskyldt overfor ham dagen efter vi havde været sammen for første gang og der sagde han, at jeg slet ikke skulle undskylde, så der kunne han vel godt fornemme, at jeg ikke havde følelser for ham..

Og så det, at han sagde, at han havde håbet, at jeg kunne få det.. Nu havde vi efterhånden kendt hinanden i en del år og med alt det som han havde gået og flirtet med mig, så burde han vel godt kunne se, at jeg ikke kom til at få følelser for ham?..

Jeg forstod ham slet ikke, når han sagde, at han havde håbet på, at jeg kunne udvikle følelser for ham bare fordi vi havde flirtet lidt og været i seng sammen 2 gange.. For mig var det ikke det der gjorde, at jeg fik følelser for folk. Det var personen helt inde bagved overfladen.. Personligheden!... Og jo. Selvfølgelig var Kyle da en sød person, men han var slet ikke min type. Jo, som ven, men heller ikke mere end det, og det synes jeg virkelig, at jeg havde forklaret ham flere gange, så at han blev ved med at tro, at det kunne ændre sig, forstod jeg virkelig ikke?.. Og så også det, at han vidste, at jeg langt fra var kommet over Justin?.. Og det han sagde.. At han troede, at jeg kunne komme over Justin ved at være sammen med Kyle?.. Altså, hvem i verdenshistorien kan komme over en de elsker og har været sammen med i flere år, ved at være sammen med en anden fyr?..

Jeg åbnede døren ud til pool-området og tog en dyb indånding for at få alle mine tanker om Kyle ud af mit hoved.. Det var ikke lige de tanker jeg ville have i hovedet, når jeg skulle ses med min familie!.

Jeg gik roligt rundt og kiggede mig omkring efter Justin og ungerne og fik kort efter hurtigt øje på dem ovre på en stor firkantet hvid sofa/seng som havde en slags markise over sig, så der var skygge der hvor de sad.

Jeg bemærkede et Justin sad med ryggen til mig og at Liam som den første fik øje på mig. Jeg sendte ham hurtigt ’’shh’’-tegnet ved at sætte en finger op foran munden og tog så mine stilletter forsigtigt af, så de ikke larmede i gulvfliserne som der var lagt rundt i hele pool-området.

Jeg listede mig forsigtigt ind på Justin og bemærkede, at Mikayla lå imellem ham og Liam som sad og snakkede. Jeg stoppede op bag Justin og smilede skævt imens jeg holdte mig hår og bukkede mig ned til hans øre, som jeg hurtigt pustede ham ind i, så han straks reagerede ved at læne sig næsten helt ned at ligge på madrassen de sad på imens han vendte blikket op imod mig som grinede svagt sammen med Liam over Justins chok.

’’Bangebuks’’ Småfniste jeg og satte mine stilletter fra mig og gik over til Liam.

’’Hej mor’’ Sagde ham og rejste sig op at stå på madrassen, så han faktisk blev ligeså høj som mig.

’’Hej skat’’ Smilede jeg sødt og krammede ham imens han hurtigt krammede mig rundt om nakken og kun var iført sine små blå badeshorts.

’’Du har husket at give dem begge solcreme på, ikke Justin?’’ Spurgte jeg roligt imens jeg kiggede ned på Justin og trak mig ud af krammet fra Liam, så jeg kunne sætte mig ned imens Liam gik længere ind på madrassen og satte sig oppe bag Mikaylas hoved.

’’Jojo’’ Svarede Justin kort og nikkede og fik mig til at nikke svagt.

’’Godt’’ Svarede jeg roligt og vendte blikket ned på Mikayla som lå og kiggede rundt.

’’Hey, skatter’’ Smilede jeg sødt til hende og lænede mig forover og gav hende et kys på kinden.

’’Aahr’’ Pludrede Mikayla imens jeg rettede mig op igen og så, at hun prøvede at løfte sig op at sidde, hvilket fik mig til at smile og tage hendes hænder og hjælpe hende lidt.

Hun kom op at sidde og jeg drejede hende hurtigt en halv omgang, så hun sad med ryggen til mig og kunne læne sig op af mig.

Jeg vendte blikket op på Justin som bare sad og kiggede på mig med et roligt blik.

’’Tak fordi du gider hjælpe mig’’ Takkede jeg ham roligt og smilede svagt.

’’Selv tak.. Men hvorfor fik du ikke bare Kyle til at hjælpe dig?’’ Spurgte Justin og fik det straks til at gippe i kroppen på mig.

’’Kyle?’’ Spurgte jeg, da det undrede mig lidt, at han så hurtigt begyndte at snakke om ham.

’’Ja.. Jeg talte med Kendall her idag.. Hun var sammen med Em, da de kom herop og der sagde hun, at hun havde været en halv meter for at banke ind i en bil der var på vej ind til dig og da hun kørte forbi den, så hun at det var Kyle der sad i bilen.. Det tog mig sku lidt tid at få det ud af hende’’ Forklarede Justin kort og roligt og fik mig til at nikke svagt imens jeg tog en dyb indånding.

’’Han havde lige noget han skulle, så han havde ikke lige tid’’ Svarede jeg bare eftersom jeg ikke havde lyst til at snakke så meget om Kyle lige nu.

’’Hm’’ Svarede Justin kort og nikkede.

’’Mor, ved du hvad?’’ Lød det fra Liam der straks fik min opmærksomhed vendt over på ham.

’’Nej?’’ Svarede jeg ham roligt og med et svagt smil.

’’Far har lovet mig at tage mig med til sådan noget med filmpriser.. Moster Em var heroppe idag og hun sagde, at hun ville prøve at skaffe billetter til det, så vi kunne komme med’’ Sagde Liam begejstret og fik mig straks til at vende blikket over på Justin.

’’Hvad er det for noget?’’ Spurgte jeg småundrende og med en klump i halsen.

’’Golden Globes.. Det bliver afholdt her i næste måned’’ Svarede Justin roligt og med et afslappet smil.

’’Jeg vidste det..’’ Sagde jeg kort, men kunne underligt nok ikke lade vær med at smile lidt.. Selvfølgelig!. Selvfølgelig havde Kendall også lige fortalt Justin, at vi skulle til Golden Globes.

’’Hvad er der?’’ Spurgte Justin og kiggede lettere undrende på mig.

’’Ja, selvfølgelig har Kendall fortalt dig, at hun har inviteret mig med’’ Svarede jeg helt roligt og uden at virke sur overhovedet. Faktisk synes jeg mere at det var komisk og en typisk Justin ting at lave det stunt det.. Ja, jeg kendte ham sku så godt efterhånden.

’’Nææ, det har hun faktisk ikke.. Jeg vidste sku ikke at du også skulle til det?’’ Svarede Justin og prøvede virkelig at se overbevisende ud.. Dog åd jeg den på ingen måder.

’’Hold kæft hvor er du dårlig til at lyve’’ Smågrinede jeg svagt og holdte min øjenkontakt med Justin, som bare sad og kiggede på mig imens han stak sin tunge ud i kinden, så hans kind bulede ud, hvilket jeg godt vidste hvad betød.

’’Se, nu laver du det trick med tungen.. Det gør du kun, når du prøver at holde masken’’ Fortsatte jeg med et skævt smil og bemærkede kort efter, at Justin begyndte at smile imens han tog en dyb indånding og kørte sin hånd igennem hans hår imens hans cap lå på madrassen.

’’Ja okay.. Men for at være helt præcis så var det Joey der fortalte mig, at du skulle til det igår aftes da han kom forbi... Men du virker slet ikke sur over det?’’ Sagde Justin og kiggede spørgende på mig til sidst.

’’Nææ.. Jeg er ligeglad.. Hvis du gerne vil til Golden Globes, så kan jeg jo ikke forbyde dig det.. Og nu har du også lovet Liam det, såå’’ Svarede jeg roligt og kiggede ned på Mikayla som sad og pev sig selv i tæerne imens jeg holdte blidt om hendes sider, så hun ikke pludselig skulle falde.

’’Du er svær at skjule noget for, hva?’’ Sagde Justin og fik mig til at kigge op på ham og se hans skæve smil.

’’Jeg kender dig bare.. Det er så typisk dig at gøre sådan noget’’ Svarede jeg roligt og fik Justin til at smile med lidt lyd på.

’’Men hvis du tager Liam med, så må jeg jo nok blive hjemme’’ Svarede jeg og prøvede at lyde lidt skuffet.

’’Hvad?.. Hvorfor?’’ Spurgte Justin undrende og rynkede panden lidt.

’’Ja, Mikayla kan jo ligesom ikke være alene hjemme, vel?’’ Svarede jeg afslappet og fik Justin til at kigge ned på Mikayla.

’’Nå nej, men jeg havde da også tænkt mig at ringe til Anna og spørge om hun ville passe Mikayla i de par timer det vare’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at nikke meget svagt og bide mig lidt i læben imens jeg kiggede ned på Mikayla.

’’Det virker du ikke helt tilfreds med?’’ Lød det kort efter fra Justin, som hurtigt fik mig til at kigge op på ham igen.

’’Jojo, men så skal Anna bare lige ses med Mikayla et par gange inden, så Mikayla kan vænne sig til hende og føle sig tryg ved hende, for lige nu er Mikayla i den alder hvor det ligesom kun er mor og far der er trygge at være hos’’ Svarede jeg roligt.

’’Er det noget du har læst om?’’ Spurgte Justin med et skævt smil og fik mig til at smile svagt og nikke.

’’Dengang jeg var alene med Liam’’ Svarede jeg roligt og vendte blikket imod Liam som helt sikkert havde hørt hvad Justin og jeg snakkede om, trods det, at han sad med sit blik nede i sin Ipad.

’’Men det er fint nok, Justin.. Vi taler om det senere, okay’’ Sagde jeg kort og fik kort Justin til at nikke svagt med et roligt smil.

’’Jeg går ud fra, at du spiser med her, hvis du først vil øve i aften?’’ Spurgte Justin videre roligt.

’’Det vil jeg gerne’’ Svarede jeg med et roligt smil imod Justin som hurtigt gengældte mit smil og nikkede bekræftende, hvilket gav mig en god følelse i kroppen. Faktisk havde jeg kun en god mavefornemmelse over den her dag.. Jeg havde virkelig på fornemmelsen, at det godt kunne gå hen og blive rigtig hyggeligt..

                                                                                            ~

                          Location: Montage Hotel, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 30. Oktober 2021, Kl. 23.04.

 

’’.. Men jeg var på vej hen til studiet, og så ser jeg så de her 2 piger som står og overbeglor bilen jeg lige er gået ind i. Jeg tænker selvfølgelig, at det er fans, så jeg ruller vinduet ned og siger: Hey, hva så?.. Og så siger den ene pige så til sin veninde: Oh, jeg kan slet ikke lide Justin Bieber.. Jeg smilede bare høfligt til dem og tænkte, at den ene så i det mindste kunne lide mig nu hvor de var stoppet op og stod der og gloede sådan på bilen, og så spørg jeg så om de vil have et billede med mig, hvorefter pigen der ikke kan lide mig siger: Se, det er derfor jeg ikke kan lide dig!..’’ Forklarede Justin og fik mig straks til at grine sammen med ham eftersom hans måde at fortælle på og vrænge lidt i stemmen, når han fortalte hvad pigerne sagde, var virkelig sjovt.. Og så var selve historien også bare skide sjov.

’’Ej, hold nu kæft altså’’ Grinede jeg og prøvede at stoppe mit grin lidt ved at tage en tår af min yndlings hvidvin som Justin havde bestilt en flaske af op til suiten imens vi sad og øvede min rolle til ’’Mission Complete 2’’.

Vi havde netop lige lagt manuskriptet fra os og havde valgt at holde en pause med øvningen og istedet sidde og snakke lidt.. Vi havde også fået snakket lidt om Kendalls idé om at jeg skulle gå til skuespillet og jeg havde også forklaret Justin, at det faktisk var derfor, at Kendall havde inviteret mig med til Golden Globes, så jeg kunne møde nogen mennesker indenfor faget som måske ville kunne se potentiale i mig.. Dog havde jeg også påpeget overfor Justin, at jeg ikke rigtig vidste om jeg skulle gøre det, hvorefter Justin så havde været virkelig sød og rost mig for mine evner foran et kamera og for mit skuespil, som f.eks. i ’’Mission Complete’’..

Alt i alt havde det været en virkelig fantastisk dag og aften. Vi havde hygget os helt vildt med ungerne og efter de var kommet i seng havde Justin og jeg hygget videre trods det, at vi øvede på min rolle. Men det formåede vi så også at gøre hyggeligt..

Jeg havde det faktisk virkelig godt i Justins selskab og jeg havde endelig en længe ventet og savnet afslappet følelse i kroppen.. Det var som om, at jeg ikke rigtig tænkte på noget andet end at være til stede lige nu og her.. Jeg slappede bare så godt af og specielt fordi, at Justin og jeg snakkede så pænt sammen og jeg fandt ud af, at vi faktisk stadig var rigtig gode til at grine sammen og bare være sammen..

’’Vil du ikke med i studiet en dag?.. Jeg har en del nye sange jeg er igang med at få indspillet og jeg kunne godt tænke mig, at du kom og hørte dem?’’ Sagde Justin afslappet og kiggede på mig imens vi lå med ca. en halv meters afstand, begge på siden og med ansigtet imod hinanden på Justins store firkantede og sorte sofa.

’’Mm.. Det vil jeg da gerne’’ Svarede jeg venligt og roligt og nikkede svagt imens jeg støttede mit hoved til min hånd. Justin smilede roligt og nikkede så bekræftende til mig imens jeg tog en tår af min vin for at udnytte pausen, hvor vi ikke lige sagde noget.. Dog havde jeg hurtigt noget jeg gerne ville sige.

’’Det er godt at vide, at du stadig kommer meget nede i studiet selvom jeg ikke er der til at holde dig i ørerne’’ Sagde jeg med et roligt og lidt kækt smil og bemærkede at Justin smilede svagt med lidt lyd på og nikkede svagt.

’’Din bedste veninde ligner dig også virkelig meget på det område, såå’’ Svarede Justin roligt.

’’Tjaa, hvem mon hun har lært det fra’’ Svarede jeg kækt og smilede fortsat skævt.

’’Ja.. Hvem mon’’ Svarede Justin imens han tog en dyb indånding og derefter tog en tår af sin vin i hans hvidvinsglas som han havde i hånden.

’’Det er efterhånden også det eneste jeg stadig tager seriøst’’ Fortsatte Justin efter at have slugt sin tår vin, men holdte stadig blikket nede i glasset.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg roligt og kiggede spørgende på ham.

’’Jeg laller bare rundt og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Det er ligesom kun når jeg er i studiet eller skriver på en sang at tingene føltes bare lidt normale for mig.. Og så alligevel ikke, for de tekster jeg skriver og synger, handler kun om hvor meget jeg savner og hvor fucking ødelagt et menneske jeg er’’ Forklarede Justin ret seriøst, men alligevel helt roligt uden at kigge op på mig.

’’Du er ikke et ødelagt menneske, Justin’’ Sagde jeg roligt og fik roligt Justin til at kigge op på mig.

’’Det er jo det jeg er.. Jeg føler mig hele tiden så fandens tom indeni og så fucker jeg op i alting og synker bare dybere og dybere ned.. Og så tænker jeg på, hvor fandens dårlig en far jeg er, når jeg bare fucker op hele tiden og opføre mig som en fucking teenager der ikke har noget liv eller noget ansvar overfor nogen og er pisse ligeglad med konsekvenserne af at køre ræs med Khalil eller feste til langt ud på natten bare for at fylde det tomrum ud som jeg føler, når jeg bare sidder i den her suite helt alene, hvor mine tanker bare for frit spil.. Jeg havde det hele i min hule hånd og jeg mistede det bare sådan hér..’’ Forklarede Justin og knipsede kort med fingrene til sidst.

’’..Bare fordi at jeg ikke kan finde ud af at blive voksen’’ Fortsatte Justin og gned sig lidt i hovedet imens jeg fik en lille knude i maven eftersom det var virkelig sjældent, at jeg hørte så meget dybt snak fra Justin.. Og det ramte mig hver eneste gang når han lukkede mig helt ind i hans inderste kammer af tanker og følelser!.

’’Og nu skal jeg sikkert også ind og sidde for at have kørt ræs i påvirket tilstand.. Så mister jeg ungerne og sikkert også alle mine fans, og så ryger min karriere, og så.. Så ryger jeg bare endnu dybere ned.. Helt ned til der hvor jeg startede..’’ Fortsatte Justin og holdte blikket nede i sit glas.

’’Justin.. Det vil kun ske, hvis du giver op og lader det ske.. Nu har jeg efterhånden kendt dig i virkelig lang tid og jeg ved med 100% sikkerhed, at du aldrig er typen der giver op.. Hvis der er noget du vil have, så kæmper du lige til det sidste med at få det.. Og så må du ikke lade alt det du har lavet stå i vejen for din fremtid.. For det er ikke det som det handler om.. Hvis du viser verden, at du har givet op, så går det også af helvedes til, men hvis du viser dem, at du er en fighter og kæmper for hvad du vil have, så ser de, at du ikke er så nem at slå ud og så bliver de ved med at holde fast i dig, for det er måden man rejser sig fra et fald, som der virkelig tæller og viser hvilken mand du er..’’ Forklarede jeg roligt imens Justin kiggede mig i øjnene og kort efter nikkede svagt.

’’Men det jeg kæmper for at umuligt at få tilbage.. Åbenbart’’ Sagde Justin roligt uden at tage blikket væk fra mine øjne. Dog forstod jeg straks hvad han mente og det fik mig til at vende blikket ned i mit eget glas imens jeg mærkede at knuden i min mave vred sig godt rundt.  

’’Er du forelsket i ham?’’ Spurgte Justin roligt men ret seriøst og fik mig til at kigge hurtigt op på ham.

’’I Kyle?’’ Spurgte jeg ham og løftede øjenbrynene meget svagt og fik Justin til at nikke svagt uden at tage blikket fra mig.

’’Nej.. Nej, overhovedet ikke.. Jeg ser ham kun som en ven, og ærligt så fungere det dårligt nok at være hans ven, fordi han er så forelsket i mig.. Jeg har virkelig fundet ud af, at et venskab til ham slet ikke fungere for han har følelserne med i alt og forstår ikke hvad fanden det er jeg går igennem for tiden.. Han forstår slet ikke hvor hårdt det er at have en familie i opløsning.. Og så tror han, at han hjælper mig ved at tage mig med i byen, hvor hans venner kun lige hilser på mig og derefter slet ikke snakker til mig... Det føltes.. Det føltes bare som om, at jeg skal være den pæne skulptur ved siden af ham, som han kan vise sig frem med, når vi er sammen med hans venner eller er ude i offentligheden, men mig personligt er åbenbart ikke vigtig.. Det føler jeg i hvert fald ikke..’’ Forklarede jeg stille og kiggede roligt ned i mit glas et kort øjeblik og tog en dyb indånding, da jeg lige nu besluttede mig for at sige alt hvad jeg tænkte højt, og være fuldstændig ærlig.

’’Med dig var det noget helt andet.. Med dig kunne jeg bare være mig selv 100% og jeg behøvede ikke at leve op til noget særligt.. Og med dig føltes det bare som om...’’ Startede jeg og tog en dyb indånding eftersom var det lidt hårdt at sige det højt, men nu hvor jeg var begyndt, så var der ikke rigtig nogen vej tilbage.

’’Med dig føltes det bare som om, at der kun fandtes os to og at hele verden bare var imod os og dømte os imens vi selv bare levede i en eller anden boble hvor vi bare kunne være dem vi ville være uden at skulle tænke på at blive dømt eller set skævt på’’ Afsluttede jeg min sætning og mærkede den meget hurtige hjertebanken imod mit bryst.

’’Jaer.. Sådan har jeg det sku også’’ Svarede Justin roligt og fik mig hurtigt til at kigge op på ham.

’’Har du?’’ Spurgte jeg stille og småhviskende og ret overrasket eftersom det ikke lige var noget jeg havde regnet med.

’’Mm’’ Mumlede Justin svagt og nikkede kort.

’’Men.. Hvad så med Hailey?’’ Spurgte jeg ham stille og lettere undrende med en knude i maven.

’’Hailey man.. Tss. Jeg føler sku ikke en skid for Hailey.. Det er super useriøst.. Hun forstår ikke, at jeg ikke har en skid følelser for hende og hun fatter ikke hvorfor jeg ikke vil skilles fra dig, så jeg kan komme videre.. Men det er jo fordi, at jeg ikke er kommet en skid videre siden dig, og fordi jeg heller ikke vil komme videre..’’ Forklarede Justin hurtigt og uden at tøve, med en seriøst og alligevel lav tone imens han bare kiggede mig i øjnene.

’’Jeg føler ikke en skid for nogen andre.. Jeg ved ikke engang om de kan lide mig fordi jeg er mig eller for den fame jeg har.. Sådan var det jo ikke med dig.. Jeg ved, at du kan lide mig for den jeg er, for vi var jo sammen før alt det med den verdenskendte Justin Bieber startede..’’ Forklarede Justin videre og fik mig til at nikke svagt og forstående imens et sug strømmede rundt i kroppen på mig over at høre hans ord, som i mine ører lød virkelig ærlige..

Jeg kiggede kort ned imod mit glas, da jeg mærkede Justins ene hånd lægge sig ovenpå min og nusse den svagt imens jeg holdte om mit glas. Jeg vendte roligt blikket op imod Justin og fik meget hurtigt øjenkontakt med ham.

’’Jeg elsker kun dig, Maddie.. Og det er kun dig jeg både har elsket og kan elske.. Der findes ikke den kvinde på hele jorden som kan tage din plads i mig fra dig..’’ Sagde han meget stille og meget dybt og bevægende imens vi kiggede hinanden i øjnene og jeg blev helt mundlam og ikke anede hvad jeg skulle svare. Jeg havde det jo præcis på samme måde, men hvad ville der ske, hvis jeg sagde det?.. Var jeg klar på at ligge alting bag mig og komme videre?... For det var jo kun ham!.

’’Jeg må nok hellere gå’’ Sagde jeg stille og rettede mig op at sidde i sofaen og lænede mig over til sofabordet og satte mit glas fra mig.

’’Nu?’’ Spurgte Justin roligt imens jeg rejste mig op og han satte sig op i sofaen.

’’Ja, jeg er ved at blive træt, så jeg må hellere se at komme hjem.. Men vi ses jo imorgen, når jeg henter ungerne’’ Sagde jeg roligt og tog min taske ved det ene sofabordsben og tog mit manuskript på bordet og lagde det ned i tasken, som jeg derefter svang op på skulderen imens Justin satte sit vinglas fra sig og rejste sig op.

’’Ja..’’ Pustede Justin svagt og kiggede roligt på mig.

’’Lad mig følge dig ud’’ Sagde Justin roligt videre efter en kort stilhed og fik mig til at nikke svagt og vende mig om for at gå hen til hoveddøren.

Jeg stoppede op ved hoveddøren og vendte mig så imod Justin igen som kom lige efter mig og stoppede op foran mig.

’’Det har været..’’ Startede Justin, men vidste ikke helt hvordan han skulle afslutte den sætning.

’’Anderledes?’’ Indskød jeg kort og fik Justin til at nikke svagt imens han løftede øjenbrynene svagt.

’’Men det var dejligt at se dig igen.. Uden at vi ender med at skændtes eller diskutere’’ Svarede Justin og fik mig til at smile svagt med lidt lyd på imens jeg nikkede kort og kiggede kort ned i jorden.

’’Det var rigtig hyggeligt.. Jeg har virkelig nydt den her dag og aften sammen med jer’’ Sagde jeg roligt og ærligt og kiggede op på Justin igen.

’’Også mig’’ Svarede Justin og bredte armene lidt ud imens han tog et skridt imod mig, som tegn på, at han ville give mig et kram, hvilket jeg hurtigt gengældte ved at brede mine arme op imod ham og svinge dem rundt om hans nakke imens han svang armene om min læn og gav mig et virkelig dejligt knus som jeg nød virkelig meget.

Vi trak os derefter lidt fra hinanden og jeg sendte Justin et sødt smil uden at vi slap hinanden helt. Justin holdte sine hænder på mine hofter og jeg holdte mine hænder på brystet af ham.

’’Vi snakkes ved..’’ Sagde jeg kort og roligt.

’’Det gør vi i hvert fald’’ Svarede Justin ligeså roligt og smilede svagt, hvorefter der faldt en stilhed imellem os og ingen af os sagde noget eller slap hinanden.. Vi stod bare i stilhed og kiggede hinanden i øjnene, men før jeg overhovedet havde nået at tænke mere over det, havde Justin lænet sig ned imod mig og havde plantet sine læber på mine.... Og ja!. Jeg kyssede med!.

Han var så fandens svær at sige nej til og at mærke hans bløde læber på mine efter så lang tid, fik bare mit hjerte til at galopere afsted og gav mig en følelse af, at det her var det rigtige og at det var lige her jeg hørte til!. Lige her i Justins arme som begyndte at holde stramt om mig!...

Jeg kørte mine hænder om i nakken på ham og lod hans tunge glide ind imellem mine læber imens han lænede mig op af væggen lige ved siden af hoveddøren. Jeg mærkede, at imens hans ene arm holdte mig tæt og stramt om ryggen, lod han sin anden arm slippe lidt, så han kunne glide sin hånd ned på min røv, som han gav et dejligt klem.

’’Mmh..’’ Stønnede jeg dejligt imod hans læber og mærkede hurtigt, at mit støn fik Justins hånd til at stramme grebet om min ene balle.

’’Jeg vil have min familie tilbage!..’’ Hviskede Justin imod mine læber og kyssede kort videre på dem et kort øjeblik.

’’Jeg vil have dig tilbage!’’ Hviskede han videre og fortsatte igen sine kys imens jeg mærkede en lille knude i maven vride sig lidt..

Selvom det her var jordens dejligste og mest fantastiske følelse, så fik hans ord mig også til at blive mindet om, hvorfor vi ikke var sammen længere.. Jeg kunne ikke stå og kysse med ham, når jeg ikke var sikker på om jeg kunne tilgive ham.. Eller tilgive mig selv for at have været sammen med Kyle.. Men hvis jeg sagde det, så ville det hele måske starte forfra?.. Eller vi ville ende i en diskussion eller et skænderi?.. Jeg havde bare.. Brug for tid..

Jeg trak mig stille fra ham og åbnede øjnene og fik meget hurtigt øjenkontakt med Justin, som blidt stødte sin pande til min uden at slippe mig eller stoppe med at læne mig op af væggen.

’’Jeg er nød til at gå, Justin’’ Hviskede jeg stille eftersom min stemme var knækket totalt over efter vores kys.

’’Nej, bliv nu her.. Vil du ikke nok?’’ Spurgte han mig stille og virkelig pleasende imens han kiggede mig i øjnene.

’’Du må ikke gå nu’’ Sagde han stille og strammede grebet om mig.

’’Jeg har brug for tid, Justin..’’ Sagde jeg stille og nussede ham svagt i nakken med et par fingre.

’’Tid til hvad?’’ Spurgte Justin lettere frustreret og opgivende på samme tid.

’’Justin.. Jeg elsker dig jo, forhelved!.. Men jeg ved ikke om jeg kan tilgive dig.. Eller mig selv’’ Svarede jeg roligt og virkelig ærligt.

’’Du skal ikke tilgive dig selv.. Det skal jeg, og jeg har tilgivet dig for længst.. Jeg vil gøre alt for at få dig tilbage igen.. Baby, come on.. Lad os starte forfra sammen man.. Jeg gør alt.. Vi kan starte i parterapi, hvis det er det du vil have.. Jeg holder bare ikke det her ud mere.. Jeg vil bare have min familie tilbage!.. Og jeg vil være sammen med den kvinde jeg elsker!’’ Sagde Justin stille og pleasende imod mig uden at fjerne sin pande fra min.

’’Jeg stopper med at se Hailey.. For altid, og ikke engang som ven!..’’ Påpegede Justin hurtigt og fik mig til at sukke svagt.

’’Vi snakker om det her på et andet tidspunkt, okay?’’ Sagde jeg roligt og meget stille.

’’Maddie, jeg kender dig.. Det var ligesom dengang jeg ville flytte hertil sammen med dig.. Jeg prøvede hele tiden at snakke med dig om det, men du havde hele tiden en undskyldning for at sige, at vi skulle snakke om det på et andet tidspunkt, og den hopper jeg ikke på igen.. Hvis ikke vi snakker om det her nu, så snakker vi jo aldrig om det, vel?’’ Svarede Justin lettere opgivende.

’’Jo, det gør vi.. Det lover jeg, men.. Lige nu vil jeg bare gerne hjem og tænke over alt det her.. Forstår du ikke hvor forvirret jeg er?’’ Spurgte jeg stille og kiggede ham i øjnene.

’’Hvad er du forvirret over?’’ Spurgte Justin lettere uforstående og pleasende.

’’Over det her med os.. Når jeg ikke er sammen med dig, så savner jeg dig af helvedes til. Jeg tænker på dig hele tiden, og så hader jeg dig samtidig også helt vildt.. Og så alligevel så elsker jeg dig helt sindssygt stadigvæk, men der er bare nogen ting som jeg bare ikke kan slippe.. Eller glemme.... Det er det jeg er så forvirret over’’ Svarede jeg ham roligt og fik hurtigt Justin til at sukke opgivende og langsomt slippe mig og derefter træde et skridt tilbage.

’’Undskyld..’’ Sagde Justin lettere seriøst og kiggede mig i øjnene imens jeg sukkede svagt.

’’Det har du sagt så mange gange, Justin.. Det er ikke en undskyldning jeg har brug for mere.. Det er tid og plads til at tænke og finde ud af, hvad det er jeg vil og hvad der er det mest rigtige at gøre, for... Jeg er så bange for at give slip og være sammen med dig igen og så bare blive såret på et andet tidspunkt’’ Svarede jeg ærligt og småtrist.

’’Jeg sårer dig ikke igen.. Aldrig nogensinde.. Det her var mit wake up call og jeg har mærket hvordan det føltes at miste dig.. Og det vil jeg aldrig nogensinde mærke igen’’ Sagde Justin seriøst og helt roligt i stemmen og fik mig til at nikke svagt imens jeg tog en dyb indånding og skød mig væk fra væggen og gik hen og åbnede hoveddøren.

’’Vi ses, Justin..’’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...